C.D.1.1.6.2 Elselskaber
Indhold
Dette afsnit handler om, hvilke selskaber der er skattepligtige, fritaget for skattepligt eller fritaget for selvangivelsespligt.
Afsnittet indeholder:
- Selskaber omfattet af skattepligten
- Ophør af elaktiviteten
- Elaktiviteter og organisationsformer, der er fritaget for skattepligt
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Selskaber omfattet af skattepligten
Aktie- og anpartsselskaber
Elselskaber, der drives i aktie- eller anpartsselskabsform, er skattepligtige. Se SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 1, om indregistrerede aktieselskaber og anpartsselskaber.
Andre elselskaber
Alle andre elselskaber er uanset deres organisationsform skattepligtige efter SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 2 e, når der i selskabernes aktiviteter indgår produktion, transport, handel med eller levering af elektricitet, og som har en installeret effekt på over 25 kW.
Udøvelse af en eller flere af de nævnte aktiviteter medfører herefter aktieselskabsbeskatning af hele selskabets indkomst, dvs. også indkomst ved andet end elaktivitet, uanset omfanget af elaktiviteten.
Det har ikke betydning for spørgsmålet om skattepligt, om et produktionsanlæg er så stort, at virksomheden skal have bevilling efter elforsyningsloven, ligesom det heller ikke er af betydning, om klima-, energi- og bygningsministeren efter bestemmelser i elforsyningsloven helt eller delvist har undtaget et anlæg eller en aktivitet fra elforsyningslovens regler.
Interessentskaber
Uden for skatteretten er et interessentskab et selvstændigt retssubjekt. Et elselskab kan derfor være organiseret som et interessentskab. Skatteretligt er et interessentskab imidlertid ikke et selvstændigt skattesubjekt. Skattepligten påhviler derfor de enkelte interessenter.
Hvis et interessentskab udøver aktiviteter som nævnt i SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 2 e, er de interessenter, der er juridiske personer, skattepligtige efter SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 2 e. Interessenter, der er organiseret som aktie- eller anpartsselskaber, er dog skattepligtige efter SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 1.
Ophør af elaktiviteten
Ophører et selskab med at drive de nævnte aktiviteter, og overgår selskabet til beskatning efter SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 6, medfører det ophørsbeskatning efter skattelovgivningens almindelige regler. Se SEL (selskabsskatteloven) § 5.
Elaktiviteter og organisationsformer, der er fritaget for skattepligt.
Ikke-skattepligtige elaktiviteter
Produktion og forbrug af elektricitet i tog, skibe, luftfartøjer eller andre transportmidler og produktion af elektricitet på nødstrømsanlæg i tilfælde, hvor den normale elektricitetsforsyning svigter, medfører ikke skattepligt efter bestemmelsen i SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk.1, nr. 2e, 1. pkt., hvis selskabet i øvrigt ikke har elaktiviteter som nævnt i bestemmelsen. Se SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 2e, 4. pkt.
Skattefritagne
Skoler mv. og boligorganisationer er generelt fritaget for skattepligt. Se SEL (selskabsskatteloven) § 3, stk. 1, nr. 5, 1. pkt., og nr. 6, 1. pkt.
Skattefritagelsen gælder også, selvom skolen mv. eller boligorganisationen har aktivitet i form af produktion af elektricitet og varme, som medfører, at betingelserne for den generelle skattefritagelse i bestemmelsernes 1. pkt. ikke er opfyldt. Se SEL (selskabsskatteloven) § 3, stk.1, nr. 5, 2. pkt., og nr. 6, 2. pkt.
Skattefritagelsen gælder dog ikke for indtægten ved produktionen af elektricitet og varme. Se SEL (selskabsskatteloven) § 3, stk.1, nr. 5, 3. pkt., og nr. 6, 3. pkt. Dette gælder uanset hvem, der aftager elektriciteten eller varmen. Indtægten fra produktionen af elektricitet og varme er omfattet af SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 1 eller nr. 2 e.
Boligorganisationer og skoler mv., der udelukkende producerer varme, er ikke skattepligtige af indtægt ved denne produktion, når betingelserne i skattefritagelsesbestemmelserne er opfyldt.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelser | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| SKM2015.178.SR | Spørger var et lille vandværk, og derfor skattefritaget efter SEL (selskabsskatteloven) § 3, stk. 1, nr. 4a. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørger ville kunne opretholde skattefriheden, hvis der blev opsat et solcelleanlæg, uanset af elproduktionen ikke gav overskud. Skatterådet kunne heller ikke bekræfte, at spørger kun vil blive skattepligtig af den solgte mængde el. | |
| SKM2014.404.SR | Skatterådet kan bekræfte, at såvel kommunale institutioner som selvejende institutioner omfattet af SEL (selskabsskatteloven) § 3, stk. 1, nr. 5 kun er skattepligtige af salg til nettet af el fra solcelleanlæg. Skatterådet kan desuden bekræfte, at kommunen kan opgøre resultatet fra flere solcelleanlæg samlet. | |
| SKM2014.288.SR | De 4 spørgere er alle skattepligtige efter SEL § 1, stk. 1, nr. 6 og ejer el-selskaber. Spørgerne vil stifte et nyt fælles andelsselskab (forening), hvor de indskyder alle deres aktiviteter og derefter bliver andelshavere i en periode på 2 år. Efter udløbet af de 2 år ophører Spørgerne, og andelshaverne/forbrugerne i Spørgerne vil blive andelshavere i det ny fælles selskab.
Skatterådet kan bekræfte, at det nystiftede andelsselskab ikke vil blive skattepligtigt af værdien af de tilførte aktiver og passiver. Skatterådet kan også bekræfte, at Spørgerne ikke vil blive skattepligtige af de påtænkte transaktioner, bortset fra avancebeskatning af de skatterelevante aktiver. Skatterådet kan bekræfte, at transaktionerne ikke vil udløse beskatning hos de nuværende andelshavere/forbrugere i Spørgerne. | |
| SKM2014.498.SR | Havnen spurgte om de skattemæssige konsekvenser af opsætning af et solcelleanlæg på havnens toiletbygning. Skatterådet kunne bekræfte, at under forudsætning af, at anlægget ikke blev koblet til elnettet og udelukkende producerede strøm til dækning af havnens eget forbrug, ville havnen ud fra en formålsfortolkning af SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 2e i forhold til SEL (selskabsskatteloven) § 3, stk. 1, nr. 4, ikke miste sin skattefritagelse efter SEL § 3, stk. 1, nr. 4. Hvis anlægget derimod blev tilsluttet elnettet ville skattefriheden ikke kunne opretholdes. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at skattefritagelse efter SEL (selskabsskatteloven) § 3, stk. 1, nr. 4 kunne opretholdes, hvis solcelleanlægget blev ejet af et datterselskab ejet af havnen og anlægget blev udlejet til havnen. Anlægget skulle være drevet af datterselskabet, hvis skattefritagelsen for havnen skulle opretholdes. | |
| SKM2013.842.SR | En skole, som er omfattet af SEL (selskabsskatteloven) § 3, stk. 1, nr. 5, er fritaget for skattepligt. Fritagelsen gælder dog ikke for indtægt ved produktion af elektricitet og varme. Skatterådet bekræftede, at en skole, som anvendte nettoafregningsordningen med årlig afregning, ikke var skattepligtig af produceret el, da der ikke skete et nettosalg til det offentlige net. | Se også afsnit 1.3.1. |
| SKM2013.449.SR | Skatterådet bekræfter, at et varmeværks etablering af et solcelleanlæg, med det delvise formål at spare på el-udgiften til fjernvarmeproduktion, vil medføre, at spørger bliver skattepligtig af hele varmeværkets virksomhed. | |
| SKM2007.6.SR | Et fjernvarmeværk der hidtil alene havde leveret varme og dermed været skattefri efter SEL (selskabsskatteloven) § 3, stk. 1, nr. 4, købte et el-producerende kraftvarmeværk og blev dermed skattepligtigt efter SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 2 e. Skatterådet fandt, at SEL (selskabsskatteloven) § 35 O, stk. 7, var en overgangsbestemmelse, der ikke kunne anvendes under disse omstændigheder, men at fjernvarmeværket skulle opgøre deres aktiver og passiver efter bestemmelsen i SEL (selskabsskatteloven) § 5 D. | Det bemærkes, at SEL (selskabsskatteloven) § 35 O, stk. 7 er en overgangsbestemmelse, der kun finder anvendelse for de kraftvarmeværker, der blev skattepligtige ved lov nr. 452 af 31. maj 2000. Bestemmelsen kan således ikke anvendes i situationer,hvor der efterfølgende sker køb af anlæg/virksomhed |
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil