Bliver man beskattet af et avisabonnement betalt af ens arbejdsgiver? Omfattes en arbejdsgiverbetalt avis af bagatelgrænsen?
C.A.5.3.2 Avis
Indhold
Dette afsnit beskriver reglerne for beskatningen af medarbejdere, som får avis betalt af deres arbejdsgiver.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Skema over beskatningen
- Lønomlægning
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Se også
- C.A.5.3.1 Medie- og radiolicens og lignende
- C.A.5.2 Multimedier - telefon, computer og datakommunikation
- C.A.5.1.3 Bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder
- C.A.5.1.4 Bagatelgrænsen for mindre personalegoder
Regel
Avis er som udgangspunkt et privat gode. En arbejdsgiverbetalt avis er derfor som udgangspunkt et skattepligtigt gode. Værdien af arbejdsgiverbetalt avis er B-indkomst, se KSL (kildeskatteloven) § 43, stk. 1 og bekendtgørelse nr. 2104 af 23. november 2021, § 18, modsætningsvis. Den ansatte skal ikke betale AM-bidrag, se AMBL ( arbejdsmarkedsbidragsloven) § 2, stk. 2 modsætningsvis.
Skattepligten er dog afhængig af, om avisen bliver leveret på hjemmeadressen eller kun er til rådighed på arbejdspladsen, om avisen i overvejende grad er stillet til rådighed af hensyn til arbejdet (bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder i LL (ligningsloven) § 16, stk. 3, 6. pkt.), og om den erstatter privat avishold. Hvis avisen er til rådighed på arbejdspladsen, er den ikke skattepligtig for medarbejderne.
En arbejdsgiverbetalt avis kan også være omfattet af bagatelgrænsen for mindre personalegoder.
I SKM2016.603.SR har Skatterådet fastslået, at reglerne om arbejdsgiverbetalt avis også omfatter elektronisk avis. Har medarbejderen adgang til den elektroniske avis uden for arbejdspladsen, er godet som udgangspunkt skattepligtigt. Efter en konkret vurdering, kan elektroniske avisabonnementer være omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder.
I SKM2011.183.SKAT har Skatteministeriet præciseret reglerne for beskatning af fri avis. Af styresignalet fremgår det bl.a., at der gælder en formodningsregel om, at en eller flere aviser i overvejende grad er til brug for arbejdet, hvis en arbejdsgiver uden lønnedgang tilbyder sine ansatte fri avis. Hvis en ansat derimod går ned i løn for at få en eller flere aviser betalt af arbejdsgiveren, skal det konkret kunne begrundes, at avisen i overvejende grad er stillet til rådighed af hensyn til arbejdet. Arbejdsgiverens vurdering af, om avisen er stillet til rådighed af hensyn til arbejdet, kan foretages samlet for personalegrupper, som udfører ensartede arbejdsopgaver. I Skatterådets afgørelse SKM2011.418.SR fremgår det, at: "Formodningsreglen vedrørende fri avis anført i styresignalet SKM2011.183.SKAT anvendes kun specifikt vedrørende fri avis og anvendes ikke generelt for goder, der eventuelt kan henføres under bagatelgrænsen".
I Skatterådets afgørelse SKM2011.198.SR blev det lagt til grund, at de aviser, som ledende medarbejdere fik på deres bopæl af arbejdsgiveren som led i deres ansættelse, i overvejende grad var ydet af hensyn til arbejdet og derfor omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder i LL (ligningsloven) § 16, stk. 3, 6. pkt.
Se også
Se også afsnit C.A.5.1.3 Bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder om bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder.
Skema over beskatningen
Beskatningen af arbejdsgiverbetalt avis kan skematisk opstilles således:
| A- eller B-ind-komst | Bagatel- | Skattefrit | Indberet- | Bemærk- | |
| Avis, der ikke i overvejende grad er ydet af hensyn til arbejdet. Husstanden holder ikke selv en daglig avis. | B-indkomst | Nej | Nej | Ja | Husstanden får med avisen betalt af arbejdsgiver dækket sit privatforbrug, og der skal ske beskatning. Værdiansættelsen sker til markedspris. |
| Avis, der ikke i overvejende grad er ydet af hensyn til arbejdet. Hus-standen holder selv en daglig avis. | B-indkomst | Nej | Ja/Nej | Ja/Nej | Husstanden holder allerede selv en daglig avis, og som udgangspunkt er husstandens privatforbrug dermed dækket. Modtagelse af én avis betalt af arbejdsgiver kan derfor værdiansættes til 0 kr., da der ikke er et sparet privatforbrug. Hvis arbejdstager har dokumenteret dette over for arbejdsgiveren, er der ikke indberetningspligt for arbejdsgiveren, da kun skattepligtige personalegoder er indberetningspligtige*. Modtages derimod flere aviser på bopælen, må det antages at være med et ønske om et større privatforbrug af aviser. Der er indberetningspligt, hvis avisen er tildelt ifm. lønnedgang, jf. bekendtgørelse nr. 888 af 15. juni 2020 (bekendtgørelse om indberetningspligt), § 9, stk. 4, nr. 8. |
| Avis, der i overvejende grad er ydet af hensyn til arbejdet. Husstanden holder ikke selv en daglig avis. | B-indkomst | Ja | Skattefrit, hvis bagatelgrænsen ikke overskrides. Se om bagatelgrænsen for arbejdsre- | Nej | Avisen er modtaget i arbejdsgiverens interesse og er nødvendig til brug for arbejdet. Hvis husstanden ikke selv holder en daglig avis, får husstanden samtidig dækket sit privatforbrug ved modtagelse af avis på bopælen. Da avisen i overvejende grad er ydet af hensyn til arbejdet, er den omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder i LL (ligningsloven) § 16, stk. 3, 6. pkt. Det betyder, at værdien af én avis skal lægges til grund ved værdiansættelsen af, om beløbet er over/under bagatelgrænsen på ►6.600 kr. i 2022 (6.500 kr. i 2021)◄, da én avis udgør et typisk dagligt privatforbrug af avis. Værdiansættelsen sker til markedspris. Modtages flere aviser fra arbejdsgiveren, er det værdien af den avis, der udgør et typisk dagligt privatforbrug for den pågældende borger, der skal lægges til grund. |
| Avis, der i overve- | B-indkomst | Ja | Nej | Hvis husstanden selv holder én daglig avis, har husstanden fået dækket sit privatforbrug, og aviser herudover har således ikke karakter af sparet privatforbrug, men antages at være modtaget i arbejdsgiverens interesse og kan værdiansættes til 0. kr. ved vurderingen af om beløbet er over/under bagatelgrænsen på ►6.600 kr. i 2022 (6.500 kr. i 2021).◄ | |
| Avis kun til rådighed på arbejds- | Ja |
*Den bedste dokumentation for medarbejderens private avishold er kvittering for betaling, som arbejdsgiveren opbevarer en kopi af. Anden form for dokumentation i form af fx bankudskrift vil dog også kunne være tilstrækkelig dokumentation.
Lønomlægning
Det er en konkret vurdering, om en avis betalt af arbejdsgiveren kan siges i overvejende grad at være stillet til rådighed for arbejdet, når en medarbejder omlægger lønnen mod at få avisen. Den konkrete vurdering kan dog foretages samlet for hele personalegrupper, når deres arbejdsopgaver er ensartede. Får en medarbejder en arbejdsgiverbetalt avis mod at omlægge lønnen, udelukker det ikke i sig selv, at avisen er omfattet af bagatelgrænsen i LL (ligningsloven) § 16, stk. 3, 6. pkt. Finansiering af avisen ved en omlægning af lønnen indgår i vurderingen af, om godet kan siges i overvejende grad at være stillet til rådighed for arbejdet. Se SKM2004.456.LR, SKM2010.372.SR, SKM2010.403.SR. og SKM2010.689.SR.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Landsskatteretskendelser | ||
| SKM2018.279.LSR | Avishold betalt af selskabet for de to hovedaktionærer på privatadressen ansås som skattepligtigt. I sagen havde selskabet afholdt udgifter på knap 3.000 kr. til lokalt dagblad for hver af de 2 aktionærer. De 2 aktionærer holdt ikke selv avis. Aviserne var leveret på aktionærernes private bopæl, som var beliggende ca. 60 km fra selskabets adresse. Selskabet afholdte i øvrigt selv erhvervsavis og brancherelateret dagblad, som blev leveret på selskabets adresse. Det var ikke godtgjort, at aviserne i overvejende grad var stillet til rådighed for de 2 aktionærer af hensyn til arbejdet. Der henvises til styresignalet i SKM2011.183.SKAT. Aviserne faldt således ikke ind under bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder. Værdien af fri avis var skattepligtig for de 2 aktionærer, og selskabet havde indberetningspligt. | |
| Skatterådet og Ligningsrådet | ||
| SKM2016.603.SR | Skatterådet bekræftede, at når adgang til en arbejdsgiverbetalt elektroniske avis kan ske fra forskellige fysiske adresser, kan den elektroniske avis ikke anses for kun at være til rådighed på arbejdspladsen. Medarbejderen bliver derfor som udgangspunkt skattepligtig heraf. Endvidere bekræfter Skatterådet, at et elektroniske avisabonnement ud fra en konkret vurdering kan være omfattet af bagatelgrænsen for erhvervsrelaterede personalegoder. | |
| SKM2012.326.SR | Ugeblade og magasiner, som medarbejderne hos udgiveren fik stillet til rådighed kunne være omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsgiverrelaterede personalegoder. Det blev bemærket, at det forhold, at personalegodet er arbejdsgivers egne - eller en konkurrents - produkter eller ydelser ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at godet er omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder. | |
| SKM2011.198.SR | Skatterådet bekræftede, at de aviser, som medarbejdere, der indgår i en interesseorganisations forretningsledelse, får på deres bopæl som led i deres ansættelse er omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder i LL (ligningsloven) § 16, da det blev lagt til grund, at aviserne i overvejende grad er ydet af hensyn til arbejdet. Hvis medarbejdernes husstand ikke selv holder én daglig avis (lokal eller landsdækkende avis fra mandag-fredag, mandag-lørdag eller alle ugens dage), skal værdien af alle aviser, de får af arbejdsgiveren sættes til værdien af én avis. Hvis medarbejdernes husstand selv holder én daglig avis (lokal eller landsdækkende avis fra mandag-fredag, mandag-lørdag eller alle ugens dage) skal værdien af alle aviser, de får af arbejdsgiveren sættes til 0 kr. Ikke beskatning | Ledende afgørelse |
| SKM2010.689.SR | Alle medarbejdere på en virksomhed, som producerede sukkerholdige fødevarer, blev tilbudt arbejdsgiverbetalte aviser og dagblade for at holde sig sunde og opdaterede, herunder på IT-området. Skatterådet udtalte, at der ikke kunne gives en generel fritagelse for alle medarbejdere, men at det krævede en konkret individuel vurdering af om en medarbejder havde behov for en avis/tidsskrift i relation til arbejdets udførelse. De nævnte hensyn var et privat anliggende, og medarbejderne skulle derfor beskattes. Når godet finansieredes ved en nedgang i kontantlønnen, pegede det i retning af, at godet ikke i overvejende grad var ydet af hensyn til arbejdet. Beskatning. | |
| SKM2010.403.SR | Alle medarbejdere i en region blev tilbudt arbejdsgiverbetalt avis som led i kontantlønsnedgang. Skatterådet bekræftede, at der for hver enkelt medarbejder skulle foretages en konkret og individuel bedømmelse af, hvorvidt den valgte avis hovedsageligt er stillet til rådighed af hensyn til arbejdets udførelse. Når godet var finansieret ved en nedgang i kontantlønnen, pegede det i retning af, at godet ikke i overvejende grad var ydet af hensyn til arbejdet. Beskatning. | |
| SKM2010.372.SR | En kommune stillede lokalavisen til rådighed i en flekslønsordning for alle ansatte, der havde vidt forskellige arbejdsopgaver. Skatterådet fandt, at avisen derfor som udgangspunkt ikke kunne siges i overvejende grad at være stillet til rådighed for alle de ansatte af hensyn til arbejdet efter en konkret vurdering. Blandt de ansatte kunne der dog være nogle, der havde sådanne arbejdsopgaver, at avisen efter en konkret vurdering i overvejende grad måtte antages at være stillet til rådighed af hensyn til arbejdet, og at avisen derfor ville være omfattet af bagatelgrænsen. Finansiering af avisen ved en nedgang i kontantlønnen indgår i vurderingen af, om godet kan siges i overvejende grad at være stillet til rådighed for arbejdet. Beskatning. | |
| SKM2004.456.LR | Ligningsrådet fandt, at en arbejdsgiverbetalt avis der finansieres ved en nedgang i modtagerens kontantløn ikke i sig selv udelukker, at avisen er omfattet af bagatelgrænsen i LL (ligningsloven) § 16, stk. 3, 3. pkt. Det fastslås, at det må være en konkret vurdering, om avisen kan siges i overvejende grad at være stillet til rådighed for arbejdet, og at finansieringen ved nedgang i kontantlønnen indgår i denne vurdering. |
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil