C.A.5.17.10 Aktier, købe- og tegningsretter omfattet af LL § 28 A-C (tidligere regler)

Indhold

Afsnittet indeholder:

• Aktier mv., der er tildelt før den 1. juli 2003
• Krav om skriftlig aftale
• Krav om kun for ansatte
• Krav til vederlaget
• Afgift
• Selskabets fradrag
• Krav til aftalen
• Betaling af afgiften
• Kontant betaling af afgiften
• Aflevering af aktier
• Deponering af aktier
• Frigørelse
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Aktier mv., der er tildelt før den 1. juli 2003

De tidligere gældende regler i LL §§ 28 A-C bortfaldt med virkning for aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, der tildeles den 1. juli 2003 eller senere. Se § 1, nr. 9 i lov nr. 394 af 28. maj 2003 om ændring af ligningsloven og forskellige andre love (Forbedring af vilkårene for medarbejderaktieordninger).

De dagældende regler i LL (ligningsloven) §§ 28 A-C finder dog fortsat anvendelse for aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, der er tildelt før den 1. juli 2003. Se ændringslovens § 17, stk. 2, 2. pkt.

Krav om skriftlig aftale

Selskabet og medarbejderen skal indgå en skriftlig aftale om, at selskabet indeholder og indbetaler medarbejderens skat mv. i form af en afgift, kontant eller ved deponering af aktier efter de tidligere regler i LL (ligningsloven) § 28 A-C.

Krav om kun for ansatte

Ordningen omfatter kun personer, der har modtaget et vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold. Vederlag modtaget for personligt arbejde uden for ansættelsesforhold eller for bestyrelsesarbejde mv. falder uden for bestemmelsen.

Reglen har således et snævrere anvendelsesområde end LL (ligningsloven) § 16 om beskatning af personalegoder og § 28 om udskydelse af beskatning af købe- og tegningsretter til aktier.

Krav til vederlaget

Vederlaget skal bestå af aktier, tegningsretter eller køberetter og skal være modtaget fra det selskab, hvor personen er ansat eller fra et selskab, som er koncernforbundet hermed. Se KGL (kursgevinstloven) § 4, stk. 2.

Det er også en betingelse, at der er tale om aktier mv. i enten arbejdsgiverselskabet eller et koncernselskab.

Ved udtrykket "aktier" forstås såvel aktier som anparter omfattet af ABL (aktieavancebeskatningsloven). Købe- og tegningsretter til aktier er kun omfattet af bestemmelsen, hvis de udnyttes til køb af aktier, og kan altså ikke omfattes, hvis de afstås eller differenceafregnes.

Ordningen finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor der indtræder fraflytterbeskatning af købe- eller tegningsretter. Ordningen kan kun benyttes, hvor der skal betales en personalegodeskat, og således ikke, hvor købe- tegningsretter udløber uudnyttet, eller hvor de modtagne aktier m.v. er omfattet af de dagældende regler i LL (ligningsloven) § 7 A.

Afgift

Indkomstskatten, AM- og SP-bidrag af hele det vederlag, som medarbejderen modtager, afregnes som en afgift. Det samlede vederlag opgøres som værdien af de aktier mv., som medarbejderen modtager, plus værdien af den afgift, som betales af selskabet, henholdsvis de aktier, der lægges i depot. En eventuel egenbetaling fra medarbejderen skal fratrækkes.

Ved opgørelse af aktiers værdi benyttes værdien på retserhvervelsestidspunktet. For så vidt angår købe- og tegningsretter omfattet af LL (ligningsloven) § 28, er det rettighedernes værdi på udnyttelsestidspunktet.

Selskabets fradrag

Hvis ordningen i de dagældende regler i LL (ligningsloven) § 28 A-C benyttes, har selskabet ikke fradrag for det beløb, som medarbejderen beskattes af som følge af tildelingen af aktier mv.

Selskabet vil som udgangspunkt kunne opnå fradrag for øvrige udgifter afholdt i forbindelse med tildeling af godet efter de almindelige regler i SL (statsskatteloven) § 6, litra a.

Krav til aftalen

Selskabet og medarbejderen skal indgå en skriftlig aftale om, at selskabet betaler skatten. Aftalen skal indgås senest ved udløbet af det kvartal, hvor vederlaget skal beskattes, dvs. det kvartal, hvor der er erhvervet endelig ret til aktier, og hvor tegnings- og køberetter udnyttes.

Aftalen skal indgås for hele det modtagne vederlag. Det er dermed ikke muligt at vælge en kombination, hvor selskabet betaler en del af skatten, og medarbejderen selv betaler resten. Den afgift, der betales, dækker hele det beløb, der skal betales som følge af vederlaget. Både medarbejderens indkomstskat og AM- og SP-bidrag skal altså afregnes ved betaling af afgiften.

Når medarbejderen og selskabet indgår en aftale om indbetaling af skat efter den tidligere gældende regel i LL (ligningsloven) § 28 A, skal selskabet tilbageholde en del af de tildelte aktier til dækning af afgiften. Der er ikke tale om, at selskabet afholder en udgift for medarbejderen. Selskabet forestår alene indbetaling af afgiften med et beløb stort set svarende til den skat mv., som medarbejderen skulle have betalt, hvis man ikke havde anvendt ordningen.

Der kan indgås aftale om deponering mv. for såvel nyetablerede medarbejderaktieordninger som tidligere gennemførte ordninger. Hvor en medarbejder og arbejdsgiveren aftaler at benytte deponeringsordningen for en ordning, hvortil der tidligere er erhvervet ret omfattet af LL (ligningsloven) § 28, men hvor skattepligten indtræder i kommende kvartal (ved udnyttelse), vil skattemyndighederne ikke betragte denne aftale som en ændring af den tidligere indgåede køberetsaftale. Aftalen om at benytte deponeringsordningen vil således ikke medføre afståelsesbeskatning.

Ved indførelsen af vækstfondsmodellen var det hensigten, at køberetter, som var erhvervet før den 1. januar 2001 men endnu ikke udnyttet, skulle kunne omfattes. Der er imidlertid ikke i bemærkningerne til bestemmelsen taget stilling til hvordan.

I SKM2002.661.LR ville et selskab tilbyde sine medarbejdere anvendelse af vækstfondsmodellen mod, at medarbejderne undlod at udnytte 30 pct. af de tildelte køberetter. Køberetterne var tildelt i år 2000 og kunne tidligst udnyttes i år 2003. Retten til at udnytte køberetterne var betinget af, at medarbejderne forsat var ansat i år 2003, og køberetterne kunne ikke overdrages. Ligningsrådet sagde, at der kan reduceres i antallet af køberetter, der kan udnyttes, når de tidligere regler i LL (ligningsloven) § 28 A-C skal finde anvendelse, uden at den oprindelige køberet må anses for at være afstået.

Ved indgåelse af den skriftlige aftale er medarbejderen frigjort for denne betaling, og vederlaget kommer ikke til at indgå i hans skattepligtige indkomst. Vederlaget inklusive den betalte afgift vil dog i henhold til den dagældende LL (ligningsloven) § 28 B, stk. 3, komme til at indgå ved opgørelse af medarbejderens samlede indkomstgrundlag, eksempelvis i forhold til befordringsfradrag, visse sociale ydelser m.v.

Selskabet hæfter for indbetaling af afgiften, og de almindelige regler om opkrævning, gebyrer, kontrol, inddrivelse, klage og straf m.v. vedrørende indeholdelse af A-skat i løn finder anvendelse, jf. den dagældende LL (ligningsloven) § 28 C. Afgiften forfalder til betaling den 1. i måneden efter det kvartal, hvori opgørelsen af det samlede vederlag skal foretages. Seneste rettidige indbetalingsdag er den 10. i samme måned eller førstkommende hverdag.

Skatteforvaltningen forestår administrationen af ordningen.

Betaling af afgiften

Selskabet kan vælge mellem tre måder at indbetale afgiften på. Selskabet kan enten betale afgiften kontant, ved aflevering af aktier eller ved deponering af aktier.

Kontant betaling af afgiften

Det kan aftales, at selskabet indbetaler et beløb svarende til 40 pct. af det samlede vederlag, inkl. afgiften.

Aflevering af aktier

Selskabet kan også vælge at aflevere aktier svarende til 40 pct. af det ydede vederlag. Kursværdien fastlægges på samme måde som ved deponering, og der er samme krav til aktiernes rettigheder m.v. I modsætning til ved deponering overgår ejendomsretten til aktierne ved aflevering til Vækstfonden.

Deponering af aktier

Selskabet kan vælge at afregne afgiften ved at deponere aktier i Vækstfonden. De deponerede aktier skal svare til 40 pct. af det samlede vederlag. Kursværdien fastlægges ud fra markedskursen på retserhvervelsestidspunktet for aktier og udnyttelsestidspunktet for købe- og tegningsretter omfattet af LL (ligningsloven) § 28. Hvis den opgjorte beskatning ikke kan opgøres til hele aktier, skal der deponeres det nærmeste hele antal aktier afrundet nedad. Det resterende beløb indbetales kontant.

De deponerede aktier skal være aktier i samme selskab og med samme rettigheder m.v. som dem medarbejderen modtager eller kan erhverve i henhold til modtagne købe- eller tegningsretter. Aktierne skal deponeres i et pengeinstitut eller en anden værdipapirhandler omfattet af lov om værdipapirhandel m.v. Der skal oprettes et depot pr. selskab, der skal indeholde alle aktier, som selskabet deponerer til betaling af afgiften. Der sker ikke afståelsesbeskatning af selskabet ved deponeringen.

Der kan ikke ske overdragelse, pantsætning eller anden råden over de deponerede aktier. Eksempelvis kan der ikke indrømmes forkøbsret, udstedes køberet eller erhverves salgsret til de deponerede aktier, heller ikke ved indgåelse af aktionæroverenskomster. Der kan heller ikke rådes over aktierne ved gennemførsel af vedtægtsændringer, der kun vedrører de deponerede aktier og som kan have negativ indflydelse på aktiernes værdi, f.eks. ændringer i de deponerede aktiers udbytteret. Der kan ikke foretages udlæg i aktierne, heller ikke med respekt af deponeringen.

Ejendomsretten til og forvaltningsretten over aktierne forbliver hos selskabet i deponeringsperioden, mens alle økonomiske rettigheder vedrørende aktierne overgår til Vækstfonden. De økonomiske rettigheder omfatter retten til udbytter og likvidationsudlodninger, når vedtagelse af udlodningen sker i deponeringsperioden.

Aktier, der efter en kapitaludvidelse kan henføres til de deponerede aktier, skal tilfalde Vækstfonden, der modtager et kontant beløb i tilfælde af overskydende aktieretter. Disses værdi opgøres til handelsværdien for unoterede aktier og gennemsnitskursen på den sidste handelsdag for børsnoterede aktieretter. De nye aktier anses for indgået i depotet på samme tid som de oprindelige aktier. Ved en kapitalforhøjelse i selskabet med fortegningsret for hidtidige aktionærer, skal Vækstfonden tilgodeses i samme forhold som de øvrige aktionærer ved en kontant indbetaling svarende til værdien af de tegningsretter, der kan henregnes til de deponerede aktier. Ved kapitalnedsættelser skal udlodninger, der kan henføres til de deponerede aktier, indbetales til Vækstfonden.

De deponerede aktier kan indgå i skattefri omstruktureringer på lige fod med selskabets øvrige aktier, således at der sker succession. Om nødvendigt skal de deponerede aktier erstattes/suppleres med aktier, så der efter omstruktureringen er deponeret aktier svarende til den oprindelige ejerandel. Eventuelle kontantvederlag tilfalder Vækstfonden. Ved skattefri aktieombytninger og fusioner skal de deponerede aktier tildeles samme forholdsmæssige kontantvederlag som hele aktionærgruppen i det erhvervede selskab.

Hvis selskabet indgår i skattepligtige omstruktureringer, skal de deponerede aktier indløses ved at indbetale aktiernes markedsværdi på tidspunktet for omstruktureringen til Vækstfonden.

Frigørelse

Frigørelse af de deponerede aktier kan ske ved, at selskabet indløser aktierne i Vækstfonden ved at betale et beløb svarende til aktiernes handelsværdi på indløsningstidspunktet. De økonomiske rettigheder overgår så til selskabet igen.

Frigørelse skal ske senest ved udgangen af det 9. kalenderår efter det kalenderår, hvori deponeringen sker. Frigørelse af børsnoterede aktier (nu defineret som aktier optaget til handel på et reguleret marked) kan løbende ske til den officielle børskurs. Frigørelsen af unoterede aktier (Nu defineret som aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked) inden deponeringsperiodens udløb forudsætter, at der kan fastsættes en kurs. Dette er betinget af, at der er handlet eller indgået en bindende aftale mellem ikke-interesseforbundne parter, og at dette er sket indenfor en måned før den ønskede indfrielse. Handlen skal omfatte mindst samme nominelle beløb eller andel af selskabet som de deponerede aktier og omfatte aktier i samme klasse.

Kontant indfrielse betragtes som en afståelse omfattet af aktieavancebeskatningslovens regler. Dette gælder, uanset om de deponerede aktier frigøres ved kontant betaling eller mod aflevering af aktierne. Begrundelsen for, at frigørelsen betragtes som en afståelse er, at selskaber anvender gennemsnitsmetoden ved avanceopgørelser. Fra lovgivers side har der været et ønske om at undtage anskaffelsessummen for de frigjorte aktier af den samlede anskaffelsessum for selskabets beholdning af egne aktier. Når aktierne frigøres ved kontant betaling, tilføjes der en ny anskaffelsessum til den samlede anskaffelsessum for selskabets beholdning af egne aktier. Afståelsen er skattefri for selskabet, når de deponerede aktier frigøres ved kontant betaling.

Den kontante betaling betragtes som aktiernes nye anskaffelsessum, der træder i stedet for de frigjorte aktiers oprindelige anskaffelsessum. For børsnoterede aktier benyttes børskursen (nu defineret som aktier optaget til handel på et reguleret marked), og for unoterede aktier (Nu defineret som aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked) den fastlagte handelsværdi på det tidspunkt, hvor deponeringen ophører. Den nye anskaffelsessum benyttes ved opgørelse af tab og gevinst i forbindelse med senere afståelser af selskabets aktier. Selskabets ejertid for de aktier, der frigøres ved kontant betaling, løber uændret fra det oprindelige anskaffelsestidspunkt.

Frigørelse kan også ske ved, at selskabet afleverer de deponerede aktier til Vækstfonden, der så vil foranledige aktierne solgt.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området: