C.A.10.2.1.9.2 I hvilke tilfælde skal der efterbeskattes?

Indhold

Afsnittet indeholder:

• Stigninger i pensionsindbetalingerne i en 5-årsperiode (10-årsperiode)
• Ordninger med faste bidrag - PBL (pensionsbeskatningsloven) § 19 B
• Kun ekstraordinære stigninger
• Tilsagnsordninger
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Stigninger i pensionsindbetalingerne i en 5-årsperiode (10-årsperiode)

Reglerne om efterbeskatning gælder i tilfælde, hvor

• arbejdsgiveren i det år, hvor skattepligten ophører, og de 4 forudgående år (5-årsperioden) har forhøjet indbetalingerne til en arbejdstagers pensionsordning ekstraordinært, eller hvor
• et pensionstilsagn i samme periode er forhøjet ekstraordinært.

Reglerne gælder også, hvor pensionsordningen er oprettet inden for samme periode før fraflytningen.

Reglerne indebærer, at det år, der ligger 5 år forud for det år, hvor skattepligten ophører, bruges som "sammenligningsår", når det skal afgøres, om der sket en ekstraordinær forhøjelse af indbetalingerne.

Bemærk

For personer, der har været hovedaktionær på et tidspunkt inden for de seneste 5 år inden ophøret af skattepligten, gælder fraflytterreglerne for det år, hvor skattepligten ophører, og de 9 forudgående indkomstår, dvs. i en 10-årsperiode i stedet for en 5-årsperiode. Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 19 D og afsnit C.A.10.2.1.9.3 Hvordan sker efterbeskatningen? om, hvordan efterbeskatningen sker.

Bemærk

Det er muligt at få dispensation fra efterbeskatningsreglerne efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 19 E, se afsnit C.A.10.2.1.9.4 Fritagelse for efterbeskatning om fritagelse for efterbeskatning.

Ordninger med faste bidrag - PBL (pensionsbeskatningsloven) § 19 B

PBL (pensionsbeskatningsloven) § 19 B handler om de tilfælde, hvor arbejdsgiverens bidrag til pensionsordningen er fastsat til

• en bestemt procentdel af arbejdstagerens løn, eller
• et bestemt beløb.

Arbejdsgiverens pensionsindbetalinger omfatter både bidrag, der i pensionsaftalen står som arbejdsgiverbidrag og som arbejdstagerbidrag. Bestemmelsen omfatter kun tarifmæssigt opbyggede ordninger, det vil sige ordninger med faste finansieringsbidrag, der er beregnet ud fra den enkelte opsparers (arbejdstagers) forhold.

Ordninger med procentvise indbetalinger skal efterbeskattes, hvis den procentdel, der efter pensionsaftalen skulle indbetales ved udgangen af året 5 år forud for det år, hvor skattepligten ophører, er forhøjet i 5-årsperioden.

Hvis arbejdsgiverens indbetalinger til ordningen er et bestemt beløb, skal indbetalingerne efterbeskattes, hvis de er forhøjet i forhold til det beløb, der efter pensionsaftalen skulle indbetales ved udgangen af året 5 år forud for det år, hvor skattepligten ophører.

Der skal foretages efterbeskatning for det eller de indkomstår, hvor procentdelen eller pensionsindbetalingerne er forhøjet. Se afsnit C.A.10.2.1.9.3 Hvordan sker efterbeskatningen? om, hvordan efterbeskatningen sker.

Kun ekstraordinære stigninger

Pensionsindbetalingerne skal kun efterbeskattes, hvis de er forhøjet ekstraordinært i forhold til de pensionsindbetalinger, der skete i året 5 år forud for ophøret af skattepligten.

Der ses bort fra stigninger, der er aftalt forud for 5-årsperioden eller følger af kollektive aftaler. Der ses også bort fra forhøjelser, der følger af vedtægtsændringer eller ændringer i pensionsregulativer, når ændringen omfatter flere end 10 personer.

Et eksempel på en forhøjelse, der kan være aftalt inden de 5 år før skattepligten ophører, er en aftale om løbende pristalsregulering af et bestemt bidrag.

Begrebet kollektive aftaler skal ses i modsætning til individuelle pensionsaftaler eller pensionsaftaler, der kun omfatter ganske få personer. Begrebet kollektive aftaler kan derfor, ud over kollektive overenskomster, fx omfatte aftaler mellem et forsikringsselskab og en virksomhed, hvor aftalen omfatter et større antal medarbejdere.

Reglen om, at der ses bort fra vedtægtsændringer mv., sigter på firmapensionskasser. 10 personer -reglen er indsat for at undgå vedtægtsændringer, som kun tager sigte på en eller nogle få fraflyttere.

Indkomsten forhøjes kun, hvis indbetalingerne overstiger 20 pct. af arbejdstagerens løn hos den pågældende arbejdsgiver, og forhøjelsen omfatter kun det beløb, der overstiger denne grænse. Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 19 B, stk. 5.

Provision, tantieme eller lignende samt den skattepligtige værdi af naturalydelser mv. medregnes til lønindtægten. Desuden medregnes arbejdsgiverens pensionsindbetalinger. Det betyder, at også indbetalinger til en tilsagnsordning efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 19 C omfattes. Se nedenfor i afsnittet om tilsagnsordninger.

Når det skal afgøres, om pensionsindbetalingerne overstiger 20 pct. af den samlede lønindtægt inklusive pensionsindbetalinger, skal både indbetalinger til en ordning, der er omfattet af § 19 B (ordninger med faste finansieringsbidrag), og eventuelle indbetalinger til en tilsagnsordning, der er omfattet af § 19 C, medregnes til pensionsindbetalingerne for arbejdstageren. Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 19 B, stk. 5, 1. pkt.

Selv om indbetalinger til en eventuel § 19 C-ordning skal medregnes ved opgørelsen af pensionsindbetalingerne efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 19 B, stk. 5, er det kun indbetalingerne til § 19 B-ordningen, der kan danne grundlag for efterbeskatning efter reglerne i PBL (pensionsbeskatningsloven) § 19 B.

Hvis pensionsordningen er oprettet inden for 5-årsperioden, er der intet sammenligningsår. Indbetalinger, der overstiger grænsen på 20 pct. af bruttolønnen, skal derfor altid efterbeskattes fra og med det indkomstår, hvor pensionsordningen er oprettet.

Bemærk

Det er hver enkelt arbejdsgivers pensionsindbetalinger, der skal overholde 20 pct. grænsen. Hvis en lønmodtager har flere arbejdsgivere, så er det ikke muligt at sammenlægge lønindtægterne, før det afgøres, om arbejdsgiverens pensionsindbetalinger overstiger 20 pct. grænsen.

Bemærk - om invalidepension

Tidligere medarbejdere, der får udbetalt invalidepension fra arbejdsgiverordninger, er også omfattet af reglerne. Invalidepension overstiger som oftest langt den pension, indbetalingerne kan betinge. Det skyldes, at det ligger i forsikringsbetingelserne (dvs. i selve forsikringselementet), at udbetalingerne er ekstraordinært høje i forhold til indbetalingerne. Det medfører derfor ikke i sig selv en efterbeskatning. Hvis indbetalingerne er forhøjet ekstraordinært, så skal forhøjelsen dog efterbeskattes, selv om fraflytteren modtager invalidepension fra ordningen.

Tilsagnsordninger

Reglerne om efterbeskatning af tilsagnsordninger står i PBL (pensionsbeskatningsloven) § 19 C.

Tilsagnsordninger er ordninger, hvor det er aftalt, at en arbejdstagers årlige pensionsydelse skal udgøre et bestemt beløb eller en bestemt procentdel af slutlønnen. Det betyder, at det er størrelsen af pensionsudbetalingen og ikke af pensionsindbetalingerne, som ligger fast.

Tilsagnsordninger kan være oprettet i et forsikringsselskab og er da tarifmæssigt opbygget, dvs. med faste finansieringsbidrag, som er beregnet ud fra det enkelte medlems forhold.

Tilsagnsordninger kan også være oprettet i en firmapensionskasse og kan så være opbygget som en ikke-tarifmæssig ordning, hvor arbejdsgiveren ikke bidrager med faste årlige beløb for den enkelte arbejdstager. Hvis sådan en pensionskasse får behov for finansiering, så vil det ofte blive dækket ved et samlet arbejdsgivertilskud. Det betyder, at indbetalingen ikke kan henføres til et bestemt medlem af pensionskassen. For tilsagnsordninger er der derfor gennemført særlige regler.

Reglerne i PBL (pensionsbeskatningsloven) § 19 C skal anvendes for alle tilsagnsordninger, uanset om de er tarifmæssigt opbygget eller ej, og uanset om arbejdsgiverens indbetalinger er en procentdel af lønnen eller ej.

Indbetalingerne skal kun efterbeskattes, hvis det pensionstilsagn, der var fastsat i pensionsaftalen ved udgangen af året 5 år forud for det år, hvor skattepligten ophører, er forhøjet ekstraordinært i 5-årsperioden.

Der ses bort fra stigninger, der er aftalt forud for 5-årsperioden, eller som følger af kollektive aftaler. Der ses også bort fra forhøjelser, der følger af vedtægtsændringer eller ændringer i pensionsregulativer, når ændringen omfatter flere end 10 personer.

For tilsagnsordninger er det almindeligt, at pensionstilsagnet vokser med arbejdstagerens anciennitet, lønudvikling og alder. Indkomsten skal kun forhøjes i det omfang, det forhøjede pensionstilsagn i procent af slutlønnen overstiger 2 pct. gange det antal år, arbejdstageren har været omfattet af pensionsaftalen. Det er kun tilsagn, der overstiger denne grænse, der skal efterbeskattes. Hvis arbejdstageren fx har været omfattet af pensionsaftalen i 20 år, vil indkomsten kun blive forhøjet, hvis tilsagnet overstiger 40 pct. af slutlønnen (dvs. 2 pct. gange 20). Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 19 C, stk. 4.

Hvis tilsagnsordningen er indgået inden for 5-årsperioden, er der intet sammenligningsår. Tilsagn, der overstiger den grænse, der er angivet i PBL (pensionsbeskatningsloven) § 19 C, stk. 4, skal derfor altid efterbeskattes.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området: