Er inddrivelsesmyndigheden forpligtet til at sætte inddrivelsen i bero, hvis kravet er omtvistet?

A.D.2.2 Opgaver og kompetencer i forbindelse med opkrævningsarbejdet

Indhold

Dette afsnit beskriver Skatteforvaltningen væsentligste opgaver og kompetencer i forbindelse med opkrævning.

Afsnittet indeholder:

• Skatteforvaltningens arbejdsopgaver i forbindelse med opkrævningen
• Hvis der er flere hæftere på et krav
• Hvis skyldner har indsigelser mod kravets eksistens eller størrelse
• Skatteforvaltningens kompetence
• Hvornår kan et krav overdrages til RIM?
• Sædvanlig rykkerprocedure
• Underretning af skyldner om overdragelse af kravet til inddrivelse
• Hvornår er et krav modtaget hos RIM
• Væsentlige ændringer i skyldners forhold efter fordringens overdragelse til RIM.
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skatteforvaltningens arbejdsopgaver i forbindelse med opkrævningen

Det fremgår af lovens forarbejder (OIL og INDOG (gældsinddrivelsesloven)), at fordringshaveren som før skal varetage det almindelige opkrævningsarbejde, herunder rykkerprocedure, efter de fastlagte regler og procedurer om dette.

Ved opkrævning forstås derfor:

• Udsendelse af opkrævninger og regninger mv. til borgere og virksomheder
• Kontrol af, om betaling finder sted inden for den fastsatte betalingsfrist
• Eventuelt efterfølgende udsendelse af rykkere.

Rentetilskrivning

De enkelte fordringer forrentes efter gældende regler indtil den 1. i måneden efter overdragelse af kravet til RIM. 

Se også

Se også afsnit A.D.8.1 Renter og gebyrer efter opkrævningsloven om renter og gebyrer

Oplysninger ved overdragelsen af kravet

Ved overdragelse af fordringen til RIM skal fordringshaveren benytte skyldners cpr.nr. eller cvr.nr. som journalnummer. Oplysningerne kan dog undlades, hvis det godtgøres, at det ikke har været mulige at fremskaffe disse.

Fordringshaveren skal give alle oplysninger, som efter RIMs bestemmelse er nødvendige for inddrivelsen, herunder oplysning om

• fordringens stiftelsestidspunkt,
• forfaldstidspunkt,
• sidste rettidige betalingstidspunkt,
• rentesats,
• hovedstol,
• tilskrevne renter,
• gebyrer og omkostninger

Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 3, stk. 2.

Bemærk

Ved Lov nr 1239 af 11/06/2021, der trådte i kraft den 1. juli 2021, er der givet Skatteministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om afvisning og tilbagesendelse af fordringer til fordringshaveren eller den, der på vegne af fordringshaveren opkræver fordringen, hvis de oplysninger, der er nødvendige for inddrivelsen, ikke er medsendt.

Vedr. gebyr

Ved lov nr. 814 af 9. juni 2020 er der indsat en ny bestemmelse i INDOG (gældsinddrivelsesloven) § 2, stk. 10 om gebyrer.

Det fremgår af bestemmelsen, at ved overdragelse af et gebyr til RIM oplyser fordringshaveren eller den, der på vegne af fordringshaveren opkræver fordringen, RIM om, hvilket hovedkrav gebyret vedrører. RIM kan dog bestemme, at en fordringshaver eller den, der på vegne af fordringshaveren opkræver fordringen, skal overdrage et gebyr til RIM uden oplysning om, hvilket hovedkrav gebyret vedrører. Er der ved overdragelsen af et gebyr givet RIM oplysning om, hvilket hovedkrav gebyret vedrører, jf. 1. pkt., kan RIM beslutte, at gebyret fremover under inddrivelsen skal behandles som et selvstændigt hovedkrav. Er der ved overdragelsen af et gebyr ikke givet RIM oplysning om, hvilket hovedkrav gebyret vedrører, jf. 2. pkt., behandler RIM gebyret som et selvstændigt hovedkrav. Hvis fordringshaveren eller den, der på vegne af fordringshaveren opkræver fordringen, ved overdragelse af et gebyr til RIM skal oplyse RIM om, hvilket hovedkrav gebyret vedrører, jf. 1. pkt., kan fordringshaveren eller den, der på vegne af fordringshaveren opkræver fordringen, ikke til RIM overdrage renter af gebyret, herunder renter, der er tilbagesendt til fordringshaveren eller den, der på vegne af fordringshaveren opkræver fordringen

Bemærk

Det fremgår af ikrafttrædelsesbestemmelsen i lov nr. 814 af 9. juni 2020, at Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af INDOG (gældsinddrivelsesloven) § 2, stk. 10.  Bestemmelsen er derfor endnu ikke trådt i kraft.

Fejl ved oversendte fordringer

Hvis RIM har kendskab til eller mistanke om datafejl ved oversendte fordringer, der kan henføres til forhold hos fordringshaveren eller den, der på vegne af fordringshaveren opkræver fordringen, kan RIM helt eller delvis suspendere inddrivelse af fordringer, der efter RIM´s skøn kan være berørt af fejlen. Se INDOG (gældsinddrivelsesloven) § 2, stk. 6.

Fordringer som er omfattet af suspensionen forrentes fortsat. Se INDOG (gældsinddrivelsesloven) § 2, stk. 7.

RIM ophæver først suspensionen af fordringerne, når fordringshaveren eller den, der på vegne af fordringshaveren opkræver fordringen har gennemført en undersøgelse af fordringerne og derigennem identificeret og tilbagekaldt de fordringer, som har vist sig at være berørt af fejlen. RIM fastsætter en frist for tilbagekaldelsen af de fejlramte fordringer. Hvis fordringshaveren eller den, der på vegne af fordringshaveren opkræver fordringen, ikke inden for fristen har identificeret og tilbagekaldt de fordringer, der er berørt af fejlen, kan RIM tilbagesende samtlige fordringer med renter og gebyrer, der omfattes af suspensionen. Se INDOG (gældsinddrivelsesloven) § 2, stk. 6.

Hvis RIM ophæver suspensionen af fordringerne, genindtræder de fordringer, som ikke er tilbagekaldt af fordringshaver eller den, der på vegne af fordringshaveren opkræver fordringen, i dækningsrækkefølgen efter INDOG (gældsinddrivelsesloven) § 4. Dækninger, som RIM har foretaget på skyldnerens anden gæld i den periode, hvor fordringerne var omfattet af suspensionen, ophæves ikke. RIM kan ved tilbagesendelse af fordringer, træffe beslutning om, hvorvidt dækninger, der allerede er foretaget på de berørte fordringer, mens de var under inddrivelse, skal ophæves, og om, hvorvidt tilskrevne inddrivelsesrenter skal ophæves. Se INDOG § 2, stk. 8.

Hvis en virksomhed anmoder om genoptagelse af en tilsvarsfastsættelse e.l.

Som opkrævningsmyndighed har Skatteforvaltningen kompetencen til at afgøre, om en anmodning om genoptagelse af en skatteansættelse eller et afgiftstilsvar skal imødekommes. Da pantefogeden formelt ikke er en del af opkrævningen, men er ansat i RIM og dermed kun tilknyttet inddrivelsesarbejdet, kan pantefogeden ikke træffe en afgørelse om, hvorvidt der skal genoptages eller foretages beregning af virksomhedens ændrede momstilsvar. Dette gælder, uanset om der er tale om ordinær genoptagelse eller ekstraordinær genoptagelse.

Dette betyder, at hvis pantefogeden eller en inddrivelsesmedarbejder i forbindelse med inddrivelse af fx en momsrestance, modtager en momsangivelse eller andet, der må sidestilles med en anmodning om genoptagelse af virksomhedens momstilsvar, herunder genoptagelse af foreløbige fastsættelser, skal pantefogeden videregive anmodningen til Skatteforvaltningen (opkrævningen) til behandling og afgørelse. Se SKM2008.221.SKAT

Hvis der er flere hæftere på et krav

Hvis en fordring allerede er overdraget til RIM for én skyldner og Skatteforvaltningen fremover ønsker at inddrivelse

• også skal ske over for en eller flere andre skyldnere, der også hæfter helt eller delvist for fordringen, eller
• ikke længere skal omfatte en eller flere skyldnere, som fordringen inddrives over for,

skal fordringen med renter og opkrævningsgebyrer tilbagekaldes med henblik på at blive overdraget på ny til RIM med oplysninger om den eller de skyldnere, som fordringen fremover skal inddrives over for.

Fordringshaveren skal så vidt muligt skriftligt underrette den eller de skyldnere, der er omfattet af tilbagekaldelsen. Se INDOG (gældsinddrivelsesloven) § 2, stk. 5.

Hvis skyldner har indsigelser mod kravets eksistens eller størrelse

Det er Skatteforvaltningen, der skal afklare tvister om kravets eksistens eller størrelse. Se INDOG § 2, stk. 2.

Det gælder også, hvis en fordring er overdraget til RIM, og der efterfølgende rejses tvivl om kravets eksistens eller størrelse. Disse indsigelser medfører som regel ikke, at RIM udsætter inddrivelsen af fordringen.

RIM kan dog sætte inddrivelsen i bero, hvis det virker urimeligt, at fortsætte inddrivelsen af et omtvistet krav.

Hvis Skatteforvaltningen ikke forsøger at afklare skyldnerens indsigelser om kravets eksistens eller størrelse indenfor rimelig tid, kan RIM sende kravet tilbage til Skatteforvaltningen.

Se også

• SKM2009.8.SKAT
• afsnit G.A.1.2.3 Opgaver og kompetencer i forbindelse med inddrivelsesarbejdet, der nærmere behandler RIMs mulighed for at tillægge skyldners indsigelse opsættende virkning.

Skatteforvaltningen kompetence

Nedenstående skema viser, hvilke midler en fordringshaver kan benytte under opkrævningen af en fordring.

Hvornår kan et krav overdrages til RIM?

Fordringshaveren kan overdrage fordringen til RIM, når betalingsfristen er overskredet, og sædvanlig rykkerprocedure forgæves er gennemført. Se INDOG (gældsinddrivelsesloven) § 2, stk. 3.

Fordringen kan først overdrages, når fordringshaveren har afsluttet opkrævningen af fordringen. Det vil sige, når skyldneren ikke overholder betalingsfristen eller misligholder en aftale om betaling i rater på trods af et eller flere rykkerbreve. Det er først på dette tidspunkt, at fordringen har udviklet sig til en restance, og at fordringshaveren derfor kan overdrage fordringen til RIM med henblik på inddrivelse.

Er der udstedt proklama for skyldneren, inden fordringen er overdraget til RIM kan kravet ikke overdrages og fordringshaver må selv anmelde fordringen i skyldners bo. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 1, stk. 2.

Inden overdragelse af fordringer m.v. til inddrivelse hos RIM skal fordringshaveren eller den, der på vegne af fordringshaveren opkræver fordringen, skriftligt underrette skyldneren om overdragelsen. Underretning kan dog undlades, hvis det må antages, at muligheden for at opnå dækning ellers vil blive væsentligt forringet. Se INDOG (gældsinddrivelsesloven) § 2, stk. 4.

Efter INDOG (gældsinddrivelsesloven) § 2, stk. 13 kan Skatteministeren fastsætte nærmere regler om bl.a. en beløbsmæssig mindstegrænse for fordringer, der kan overdrages til inddrivelse. Bemyndigelsen er pt. ikke udnyttet.

Sædvanlig rykkerprocedure

Fordringer overdrages til RIM, når betalingsfristen er overskredet og sædvanlig rykkerprocedure forgæves er gennemført. Se INDOG (gældsinddrivelsesloven) § 2, stk. 3, 1. pkt.

Sædvanlig rykkerprocedure, jf. 1. pkt., gennemføres kun, hvis det er muligt, og gennemførelse heraf er ikke en forudsætning for overdragelse af fordringer til restanceinddrivelsesmyndigheden, medmindre andet følger af anden lovgivning. Se INDOG (gældsinddrivelsesloven) § 3, stk. 3, 4. pkt.

Hvis det følger af opkrævningslovgivningen for den pågældende fordring, at det er en gyldighedsbetingelse for at overdrage fordringen til inddrivelse, at der er gennemført en bestemt rykkerprocedure, og opkrævningslovgivningen ikke giver mulighed for at undlade rykkerproceduren, når det ikke er muligt at rykke, ændres der ikke på kravet om gennemførelse af sædvanlig rykkerprocedure. Særregler om opkrævning har i sådanne tilfælde forrang i forhold til INDOG (gældsinddrivelsesloven) § 2, stk. 3, 4. pkt.

I de tilfælde, hvor fordringshaverens sædvanlige rykkerprocedure er slet ikke at rykke, har reglen ikke betydning. Reglen har derfor alene have betydning for fordringer, for hvilke der - i medfør af særregler om opkrævning eller fordringshaverens praksis - er en sædvanlig rykkerprocedure om at rykke skyldneren, men hvor gennemførelse af denne rykkerprocedure ikke i medfør af særregler om opkrævning er en gyldighedsbetingelse for at overdrage fordringen til inddrivelse.

Bestemmelsen har med andre ord kun betydning for de fordringer, hvor det i dag alene i medfør af  INDOG (gældsinddrivelsesloven) § 2, stk. 3, 1. pkt., og ikke særlige opkrævningsregler gennemføres rykkerprocedure og hvor der udspringer indsigelser af at overdrage fordringen til inddrivelse uden gennemførelse af sædvanlig rykkerprocedure.

Det fremgår at forarbejderne til bestemmelsen, jf. lov nr. 814 af 9. juni 2020, at "Den foreslåede regel har til formål at afklare den nuværende tvivl om, hvorvidt det anførte i § 2, stk. 3, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige om gennemførelse af sædvanlig rykkerprocedure alene er udtryk for en ordensforskrift, der ikke er en forudsætning for at overdrage fordringer til inddrivelse. Det vil herefter ikke i medfør af § 2, stk. 3, 1. pkt., være en gyldighedsbetingelse for, at fordringer kan overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden, at der forudgående er gennemført sædvanlig rykkerprocedure. Herved fjernes den uheldige fortolkningstvivl om retsvirkningen af manglende gennemførelse af sædvanlig rykkerprocedure."

Selv om bestemmelsen indebærer en afklaring af, at det anførte i INDOG (gældsinddrivelsesloven) § 2, stk. 3, 1. pkt., om gennemførelse af sædvanlig rykkerprocedure alene er udtryk for en ordensforskrift, bør det tilstræbes, at ordensforskrifter i videst muligt omfang overholdes, uanset at manglende overholdelse heraf ikke afføder retsvirkninger for det konkrete retsforhold.

Fordringshaverne vil fortsat ikke kunne gennemføre sædvanlig rykkerprocedure i de tilfælde, hvor skyldneren i medfør af §§ 3 og 5 i lov om Digital Post fra offentlige afsendere ikke er blevet tilsluttet eller er blevet fritaget for tilslutningen til Digital Post, samtidig med at skyldnerens adresse er ukendt, eller hvor rykkerbrevet kommer retur fra en oplyst adresse (»returpost«). Bestemmelsen l indeholder af den grund også en undtagelsesbestemmelse om, at fordringshaveren, medmindre andet følger af anden lovgivning, kun skal gennemføre sædvanlig rykkerprocedure, jf. INDOG (gældsinddrivelsesloven) § 2, stk. 3, 1. pkt., hvis det er muligt. Det vil f.eks. ikke være muligt at gennemføre sædvanlig rykkerprocedure, hvis skyldneren ikke er tilmeldt folkeregisteret og ikke har oplyst en adresse, hvortil breve kan sendes, og samtidig er fritaget fra at modtage Digital Post fra det offentlige. Tilsvarende vil det ikke være muligt at gennemføre sædvanlig rykkerprocedure, hvis skyldneren er fritaget fra at modtage Digital Post fra det offentlige og rykkerbrevet kommer retur fra den oplyste adresse. Undtagelsesbestemmelsen har til formål at sikre, at INDOG (gældsinddrivelsesloven) § 2, stk. 3, 1. pkt., overholdes, når det ikke er muligt at foretage sædvanlig rykkerprocedure.

Bemærk

Lov nr. 814 af 9. juni 2020 træder i kraft den 1. juli 2020. Bestemmelsen finder således anvendelse for fordringer, der modtages til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden fra og med den 1. juli 2020. Bestemmelsen vil derimod ikke have betydning for fordringer, der er modtaget til inddrivelse hos RIM før den 1. juli 2020.

For fordringer der er modtaget til inddrivelse hos RIM før den 1. juli 2020 finder INDOG (gældsinddrivelsesloven) § 18 i anvendelse.

Det fremgår af denne bestemmelse, at fordringer, der har været under opkrævning, og som den 1. juli 2020 hos restanceinddrivelsesmyndigheden er registreret til at være under inddrivelse, er senest denne dato under inddrivelse. Skyldnerens indsigelser, der udspringer af manglende gennemførelse af sædvanlig rykkerprocedure eller underretning, jf. INDOG (gældsinddrivelsesloven) § 2, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4, 1. pkt., skal indgives skriftligt til restanceinddrivelsesmyndigheden og være modtaget senest den 1. januar 2021, idet der dog kan ses bort fra en fristoverskridelse, hvis særlige omstændigheder taler derfor.

I forbindelse med indgivelse af en indsigelse omfattet af 2. pkt. og inden indsigelsen kan behandles, skal skyldneren betale et gebyr på 500 kr. til RIM. Er gebyret ikke betalt senest 10 dage efter indgivelsen af indsigelsen, afviser restanceinddrivelsesmyndigheden indsigelsen. Gebyret tilbagebetales, hvis skyldneren får helt eller delvist medhold i indsigelsen, eller hvis indsigelsen afvises.

RIM lægger til grund, at fordringshaveren eller den, der på vegne af fordringshaveren opkræver fordringen, har gennemført sædvanlig rykkerprocedure og foretaget underretning, jf. INDOG (gældsinddrivelsesloven) § 2, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4, 1. pkt., medmindre RIM for den konkrete fordring konstaterer, at fordringshaveren ikke har gjort dette.

Underretning til skyldner om fordringens overdragelse

Inden overdragelse af fordringer til inddrivelse hos RIM underretter fordringshaveren eller den, der på vegne af fordringshaveren opkræver fordringen, skriftligt skyldneren om overdragelsen, medmindre det ikke er muligt at foretage underretning eller underretning må antages at medføre en væsentlig forringelse af muligheden for at opnå dækning. Underretning efter 1. pkt. er ikke en forudsætning for, at fordringer kan overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden. Se INDOG (gældsinddrivelsesloven) § 2, stk. 4.

Det fremgår af bemærkningerne til dagældende § 2, stk. 4, i lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer, at underretningen i praksis kan ske som led i opkrævningsproceduren, f.eks. på selve opkrævningen eller - såfremt der praktiseres en rykkerprocedure - sidste rykkerskrivelse inden overdragelsen, jf. lovforslag nr. L 112, Folketingstidende 2004-05, tillæg A, side 4649. Dette er i administrativ praksis blevet fortolket således, at den skriftlige underretning under opkrævningsproceduren f.eks. kan gives via fortryk på skyldnerens årsopgørelse, såfremt denne underretning er kommet frem til skyldneren, før fordringen overdrages til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden.

Underretning kan undlades, hvis det må antages, at muligheden for at opnå dækning ellers vil blive væsentligt forringet. Det fremgår af bemærkningerne, at bestemmelsen om, at underretning kan undlades, hvis det må antages, at muligheden for at opnå dækning ellers vil blive væsentligt forringet, alene er møntet på situationer, hvor det må antages at være nødvendigt at sikre kravet ved hurtig foretagelse af udlæg, arrest eller indgivelse af konkursbegæring, jf. lovforslag nr. L 20, Folketingstidende 2008-09, tillæg A, side 274.

Undtagelsen i INDOG (gældsinddrivelsesloven) § 2, stk. 4, 2. pkt., er i praksis blevet fortolket således, at der bl.a. kan undlades underretning ved foretagelse af arrest, ved foretagelse af udlæg uden forudgående underretning, jf. retsplejelovens §§ 486 og 493, og ved indgivelse af konkursbegæring, f.eks. i sager, hvor der optræder økonomisk kriminalitet, eller for uforfaldne krav konstateret i forbindelse med kontrol i en virksomhed.

INDOG (gældsinddrivelsesloven) § 2, stk. 4 er ved lov nr. 814 af 9. juni 2020 blevet nyaffattet. Det fremgår nu af bestemmelsen, at fordringshaveren eller den, der på vegne af fordringshaveren opkræver fordringen, inden overdragelse af fordringer til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden skriftligt underretter skyldneren om overdragelsen, medmindre det ikke er muligt at foretage underretning eller underretning må antages at medføre en væsentlig forringelse af muligheden for at opnå dækning.

Det vil f.eks. ikke være muligt at foretage underretning af skyldneren om overdragelsen til inddrivelse, hvis skyldneren ikke er tilmeldt folkeregisteret og ikke har oplyst en adresse, hvortil breve kan sendes, og samtidig er fritaget fra at modtage Digital Post fra det offentlige. Tilsvarende vil det ikke være muligt at gennemføre sædvanlig rykkerprocedure og foretage underretning, hvis skyldneren er fritaget fra at modtage Digital Post fra det offentlige og rykker-/underretningsbrevet kommer retur fra den oplyste adresse.

Baggrunden for den foreslåede regel er, at fordringshavere som nævnt ovenfor i nogle tilfælde kan have svært ved at foretage underretning, jf. INDOG (gældsinddrivelsesloven) § 2, stk. 4, 1. pkt., Det kan f.eks. være tilfældet i situationer, hvor skyldneren i medfør af §§ 3 og 5 i lov om Digital Post fra offentlige afsendere ikke er blevet tilsluttet eller er blevet fritaget for tilslutningen til Digital Post, og skyldnerens adresse samtidig er ukendt, eller hvor rykker-/underretningsbrevet kommer retur fra en oplyst adresse (»returpost«). Det er vigtigt for fordringshaverne, at fordringer kan sendes til inddrivelse, da fordringerne ellers risikerer at forældes som følge af fordringshavernes manglende mulighed for at foretage forældelsesafbrydende skridt over for skyldneren. Fordringshavere kan i praksis alene afbryde forældelsen for fordringer under opkrævning, ved at skyldneren erkender sin gæld, jf. forældelseslovens § 15. Det er ofte vanskeligt at få skyldneren til at erkende gælden - og reelt umuligt, hvis skyldnerens adresse er ukendt, og skyldneren ikke er tilsluttet eller er fritaget for Digital Post. Hertil kommer, at det virker urimeligt, hvis en skyldner, der holder sin adresse skjult, og som formodes at have aktiver i Danmark, kan undgå inddrivelse af fordringen ved at undlade at blive tilsluttet eller ved at blive fritaget for Digital Post, jf. §§ 3 og 5 i lov om Digital Post fra offentlige afsendere.

Med nyaffattelsen af INDOG (gældsinddrivelsesloven) § 2, stk. 4 er underretning efter 1. pkt. ikke en forudsætning for, at fordringer kan overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden. Det vil herefter ikke i medfør af INDOG (gældsinddrivelsesloven) § 2, stk. 4, 1. pkt., være en gyldighedsbetingelse for, at fordringer kan overdrages til RIM, at fordringshaveren forudgående har underrettet skyldneren herom.

Der er ved nyaffattelsen af INDOG (gældsinddrivelsesloven) § 2, stk. 4, ikke tiltænkt en ændring af, hvordan underretningen vil kunne foretages, jf. § 2, stk. 4, 1. pkt., og hvornår underretning vil kunne undlades, som følge af at underretning må antages at ville medføre væsentlig forringelse af muligheden for at opnå dækning, jf. § 2, stk. 4, 2. pkt. Nyaffattelsen indebærer derfor ikke en ændring af, at underretning kan ske som led i opkrævningsproceduren, f.eks. på selve opkrævningen eller - såfremt der praktiseres en rykkerprocedure - sidste rykkerskrivelse inden overdragelsen. Underretning vil derfor også fremover f.eks. kunne gives via fortryk på skyldnerens årsopgørelse. Tilsvarende vil nyaffattelsen ikke indebære en ændring af, at muligheden for at undlade underretning, når underretning må antages at ville medføre væsentlig forringelse af muligheden for at opnå dækning. Denne bestemmelse vil som hidtil være møntet på situationer, hvor det må antages at være nødvendigt at sikre kravet ved hurtig foretagelse af udlæg, arrest eller indgivelse af konkursbegæring.

Bemærk

Nyaffattelsen af INDOG (gældsinddrivelsesloven) § 2, stk. 4 har betydning for fordringer, der modtages til inddrivelse hos RIM fra og med den 1. juli 2020. Bestemmelsen har derimod ikke betydning for fordringer, der er modtaget til inddrivelse hos RIM før den 1. juli 2020.

For fordringer der er modtaget til inddrivelse hos RIM før den 1. juli 2020 finder INDOG (gældsinddrivelsesloven) § 18 i anvendelse.

Det fremgår af denne bestemmelse, at fordringer, der har været under opkrævning, og som den 1. juli 2020 hos restanceinddrivelsesmyndigheden er registreret til at være under inddrivelse, er senest denne dato under inddrivelse. Skyldnerens indsigelser, der udspringer af manglende gennemførelse af sædvanlig rykkerprocedure eller underretning, jf. INDOG (gældsinddrivelsesloven) § 2, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4, 1. pkt., skal indgives skriftligt til restanceinddrivelsesmyndigheden og være modtaget senest den 1. januar 2021, idet der dog kan ses bort fra en fristoverskridelse, hvis særlige omstændigheder taler derfor.

I forbindelse med indgivelse af en indsigelse omfattet af 2. pkt. og inden indsigelsen kan behandles, skal skyldneren betale et gebyr på 500 kr. til RIM. Er gebyret ikke betalt senest 10 dage efter indgivelsen af indsigelsen, afviser restanceinddrivelsesmyndigheden indsigelsen. Gebyret tilbagebetales, hvis skyldneren får helt eller delvist medhold i indsigelsen, eller hvis indsigelsen afvises.

RIM lægger til grund, at fordringshaveren eller den, der på vegne af fordringshaveren opkræver fordringen, har gennemført sædvanlig rykkerprocedure og foretaget underretning, jf. INDOG (gældsinddrivelsesloven) § 2, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4, 1. pkt., medmindre RIM for den konkrete fordring konstaterer, at fordringshaveren ikke har gjort dette.

Hvornår er et krav modtaget hos RIM

Fordringer anses for modtaget hos RIM ved registreringen i modtagelsessystemet og får prioritet i dækningsrækkefølgen fra dette tidspunkt. Uanset tidspunktet for registreringen i modtagelsessystemet kan fordringer først dækkes, når de er registreret i inddrivelsessystemet. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 4, stk. 1.

Hvis fordringer afvises fra registrering i modtagelsessystemet, eller hvis de oversendte oplysninger giver RIM anledning til at søge oplysninger bekræftet hos fordringshaver anses fordringen først for modtaget, når de oversendte oplysninger er rettet eller bekræftet, og rettelsen eller bekræftelsen er registreret i modtagelsessystemet. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 4, stk. 2.

Væsentlige ændringer i skyldners forhold efter fordringens overdragelse til RIM

Hvis fordringshaveren eller den, der på vegne af fordringshaveren opkræver fordringen, bliver bekendt med væsentlige ændringer i skyldnerens forhold efter, at fordringen er overdraget til RIM, skal fordringshaveren underrette RIM om dette. Se INDOG (gældsinddrivelsesloven) § 2, stk. 11 og  inddrivelsesbekendtgørelsen § 1, stk. 3.

Fordringshaveren kan i den forbindelse anmode RIM om at sende sagen tilbage med henblik på, at fordringshaveren kan tillade afdragsvis betaling eller henstand med betalingen som nævnt ovenfor.

Fordringshaveren kan helt eller delvis kalde en fordring tilbage, der er oversendt til inddrivelse, med henblik på at foretage modregning for kravet. Se INDOG (gældsinddrivelsesloven) § 2, stk. 12.

Fordringshaveren kan modsat bede RIM om, at intensivere inddrivelsen af fordringen, hvis skyldnerens økonomiske forhold bliver bedre. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 1, stk. 4.

Fordringer med ret til refusion fra staten, skal dog ikke sendes tilbage til fordringshaveren eller den, der på vegne af fordringshaveren har forestået opkrævningen. Se INDOG (gældsinddrivelsesloven) § 2, stk. 11 og inddrivelsesbekendtgørelsen § 1, stk. 5.

Det er stadig fordringshaveren, der afgør, om der skal lukkes for varme og el, eller om skyldneren skal sættes ud af et lejemål, når skyldneren ikke har betalt til forsyningsselskaber eller husleje. Det er i den forbindelse også fordringshaveren, der sørger for, at afgørelsen bliver effektueret. Der er ofte tale om nogle særlige tiltag, som medfører eller betinger et tæt samarbejde med de sociale myndigheder.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.