Indhold

Dette afsnit handler om, at krav til den indberetningspligtige vedrørende bogføringen og regnskabet i forbindelse med grundlaget for de oplysninger, der skal indberettes. Afsnittet indeholder:

• Regel
• Oversigt over ændringer
• Den indberetningspligtiges bogføring og regnskab vedrørende grundlaget for de indberettede oplysninger
• Skatteforvaltningens adgang til at foretage kontrol af den indberetningspligtiges bogføring og regnskab.  

Se SIL § 56. 

Regel

Den, der som led i sin virksomhed er indberetningspligtig efter SIL, skal opbevare grundlaget for de oplysninger, der skal indberettes, herunder oplysninger til brug for afgørelsen af, om en oplysning er indberetningspligtig. Opbevaringen skal ske efter bogføringslovens regler om opbevaring af regnskabsmateriale.

Grundlaget for de oplysninger, der skal indberettes efter regler udstedt i medfør af bogføringslovens SIL § 22, herunder oplysninger til brug for afgørelsen af, om en oplysning er indberetningspligtig, skal dog opbevares i 5 år regnet fra udløbet af indberetningsfristen efter regler udstedt i medfør af SIL § 22. 

Er den indberetningspligtige i øvrigt bogføringspligtig, og indgår de oplysninger, der skal indberettes, i den bogføringspligtiges regnskab, skal regnskabet tilrettelægges således, at de indberettede oplysninger kan afstemmes med regnskabsføringen.

Se SIL § 56.

Bestemmelsen i SIL § 56 er en videreførelse af den tidligere SKL (skattekontrolloven) § 6 A. Det er præciseret med SIL § 56 at bestemmelsen også omfatter oplysninger til brug for afgørelsen af, om en oplysning er indberetningspligtig.

Oversigt over ændringer

Den indberetningspligtiges bogføring og regnskab vedrørende grundlaget for de indberettede oplysninger

Den, der som led i sin virksomhed er indberetningspligtig efter SIL:

• Skal opbevare grundlaget for de oplysninger, der skal indberettes, herunder oplysninger til brug for afgørelsen af, om en oplysning er indberetningspligtig.

• Opbevaringen skal ske efter bogføringslovens regler om opbevaring af regnskabsmateriale.

• Grundlaget for de oplysninger, der skal indberettes efter regler udstedt i medfør af § 22, herunder oplysninger til brug for afgørelsen af, om en oplysning er indberetningspligtig, skal dog opbevares i 5 år regnet fra udløbet af indberetningsfristen efter regler udstedt i medfør af § 22.

• Er den indberetningspligtige i øvrigt bogføringspligtig, og indgår de oplysninger, der skal indberettes, i den bogføringspligtiges regnskab, skal regnskabet tilrettelægges således, at de indberettede oplysninger kan afstemmes med regnskabsføringen.

Se SIL § 56, stk. 1.

Bestemmelsen omfatter også oplysninger til brug for afgørelsen af, om en oplysning er indberetningspligtig. Pligten til at opbevare materialet omfatter således også materiale, som har været anvendt til at fastslå, om en oplysning er indberetningspligtig, uanset at virksomheden ikke har ment, at oplysningen var indberetningspligtig.

Den bogføringspligtige skal efter bogføringsloven opbevare regnskabsmaterialet på betryggende vis i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, materialet vedrører. Dog skal grundlaget for de oplysninger, der skal indberettes efter regler udstedt i medfør af SIL § 22, herunder oplysninger til brug for afgørelsen af, om en oplysning er indberetningspligtig, dog opbevares i 5 år regnet fra udløbet af indberetningsfristen.

Grundlaget for de oplysninger, der skal indberettes, udgøres af de enkelte registreringer, der er foretaget i virksomheden, ligesom de registreringer, der har dannet grundlag for afgørelsen af, om der er indberetningspligt, også er omfattet.

Bestemmelsen indebærer tillige, at i tilfælde, hvor den indberetningspligtige er bogføringspligtig, og oplysningerne indgår i virksomhedens øvrige regnskab, da skal oplysningerne kunne afstemmes med denne regnskabsførelse.

Bestemmelsen i SIL § 56 giver således Skatteforvaltningen mulighed for at føre tilsyn med de indberetningspligtige, så antallet af fejl i de oplysninger, der indberettes, og dermed antallet af fejl i de oplysninger, der indgår i Skatteforvaltningens kontrolvirksomhed, fortrykkes på borgernes årsopgørelser og oplysningsskemaet for selvstændigt erhvervsdrivende eller som udveksles med andre landes skattemyndigheder, kan reduceres.

Se også

Se også om opbevaring af bogførings- og regnskabsmateriale efter bogføringsloven i bogføringslovens § 10 og § 14 samt afsnit A.B.3.1.3 Opbevaring af bogførings- og regnskabsmateriale.

Skatteforvaltningens adgang til at foretage kontrol af den indberetningspligtiges bogføring og regnskab

Den indberetningspligtige skal efter anmodning fra Skatteforvaltningen indsende det materiale, der skal opbevares efter SIL § 56, stk. 1, og som udgør grundlaget for de oplysninger, der skal indberettes, herunder oplysninger til brug for afgørelsen af om en oplysning er indberetningspligtig.

Se SIL § 56, stk. 2.

Bestemmelsen er en videreførelse af den tidligere SKL (skattekontrolloven) § 6 A, stk. 2, 1. pkt.

Bestemmelsen giver mulighed for, at Skatteforvaltningen kan kræve, at virksomheden udleverer grundlaget for de oplysninger, der skal indberettes. Der vil tillige være tale om udlevering af de registreringer, der har dannet grundlag for afgørelsen af, om der er indberetningspligt.

Adgang til visse oplysninger i henhold til hvidvaskregler m.v.

Forpligtede enheder omfattet af artikel 2 i Rådets direktiv 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme skal efter anmodning fra Skatteforvaltningen indsende det materiale, der udgør grundlaget for de oplysninger, der skal indberettes efter direktivets artikel 13, 30, 31 og 40, herunder oplysninger til brug for afgørelsen af, om en oplysning er indberetningspligtig.

Se SIL § 56, stk. 3.

Bestemmelsen er er videreførelse af den tidligere gældende SKL (skattekontrolloven) § 6 A, stk. 2. Den tidligere gældende SKL (skattekontrolloven) § 6 A, stk. 2, blev indført ved lov nr. 1555 af 19. december 2017, § 5, nr. 6, med virkning fra 1. januar 2018 således, at forpligtede enheder omfattet af artikel 2 i Rådets direktiv 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme (4. hvidvaskdirektiv) efter anmodning fra Skatteforvaltningen skal indsende det materiale, der udgør grundlaget for de oplysninger, der skal indberettes efter direktivets artikel 13, 30, 31 og 40.

Bestemmelsen i SIL § 56, stk. 3, implementerer dele af Rådets direktiv 2016/2258 af 6. december 2016 om ændring af direktiv 2011/16/EU (bistandsdirektivet) for så vidt angår skattemyndighedernes adgang til oplysninger indberettet i henhold til hvidvaskreguleringen.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med SKL (skattekontrolloven) § 61, stk. 2, hvor direktiv 2016/2258 ligeledes implementeres.

Baggrunden for reglen, som giver Skatteforvaltningen adgang til visse oplysninger indberettet efter hvidvaskreglerne, er at sikre en effektiv overvågning af de finansielle institutters efterlevelse af de procedurer m.v., som fastsat efter direktiv 2014/107/EU (DAC2) af 9. december 2014 om ændring af direktiv 2011/16 for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet.  

Direktivet 2011/16 af 15. februar 2011 er EU-direktivet om administrativt samarbejde på beskatningsområdet.  

I Rådets direktiv 2014/107/EU (DAC2) om automatisk udveksling af oplysninger om finansielle konti er det bl.a. fastsat, at hvis kontohaveren er en mellemliggende struktur (dvs. en passiv, ikke finansiel enhed) skal de finansielle institutter undersøge, hvem der kontrollerer denne enhed, og indberette herom. Hvis skattemyndighederne ikke har adgang til hvidvaskoplysninger, vil det gå ud over effektiviteten af tilsynet med de finansielle institutters overholdelse af disse regler.

Ved at give Skatteforvaltningen adgang til disse oplysninger, kan Skatteforvaltningen kontrollere, at de finansielle institutter korrekt har kunnet identificere og indberette, hvem der er de retmæssige ejere af mellemliggende strukturer. Dette forbedrer mulighederne for kontrol af indberetningerne og dermed mulighederne for at bekæmpe skatteunddragelse og skattesvig.

Forpligtende enheder efter artikel 2 i 4. hvidvaskdirektiv (Rådets direktiv 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme) er bl.a. kreditinstitutter, finansieringsinstitutter, revisorer, eksterne regnskabskyndige, skatterådgivere, notarer ved visse transaktioner, udbydere af tjenester til truster, ejendomsmæglere, udbydere af spil og andre personer, der handler med varer, hvis transaktionen/transaktionerne er på mindst 10.000 euro.

De oplysninger, som de forpligtede enheder efter anmodning er forpligtet til at give Skatteforvaltningen er oplysninger omfattet af 4. hvidvaskdirektivs artikel 13, 30, 31 og 40.

Artikel 13 i 4. hvidvaskdirektiv omhandler kundekendskabsprocedurer, hvor de forpligtende enheder bl.a. skal kunne identificere og kontrollere deres kunders identitet samt identificere reelle ejere og gennemføre rimelige foranstaltninger for at kontrollere disses identitet, således at den forpligtende enhed med sikkerhed ved, hvem de(n) reelle ejer(e) er, samt gennemføre rimelige foranstaltninger for at undersøge kundens ejer- og kontrolstruktur.

Artikel 30 og 31 i 4. hvidvaskdirektiv omhandler oplysninger om reelt ejerskab, hvor selskaber, andre juridiske enheder og forvaltere af viljebestemte truster skal indhente og opbevare passende, nøjagtige og aktuelle oplysninger om de(n) reelle ejers rettigheder.

Artikel 40 i 4. hvidvaskdirektiv kræver, at de forpligtede enheder skal opbevare dokumenter og oplysninger til brug for kompetente myndigheders forebyggelse, opdagelse og efterforskning af mulig hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme. Dette vil omfatte dokumenter og oplysninger i henhold til kundekendskabsprocedurerne i artikel 13 samt dokumentation for og registreringer af transaktioner. Opbevaringsperioden for disse dokumenter og oplysninger er efter 4. hvidvaskdirektiv 5 år.

Tilsvarende bestemmelse er samtidig indsat i SKL (skattekontrolloven) § 61.

Skatteforvaltningens adgang til kontrol på stedet

Hvis Skatteforvaltningen efter et skøn finder det nødvendigt, har Skatteforvaltningen til enhver tid, mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til hos den indberetningspligtige på stedet at gennemgå det materiale, der udgør grundlaget for de oplysninger, der skal indberettes efter SIL § 56, stk. 2 og 3, herunder oplysninger til brug for afgørelsen af, om en oplysning er indberetningspligtig.

"På stedet" er fx den indberetningspligtiges forretningslokaler eller arbejdspladsen for et byggeri, hvor den indberetningspligtiges virksomhed udfører arbejde. 

Den indberetningspligtige og de ansatte i den indberetningspligtiges virksomhed skal give Skatteforvaltningen den fornødne vejledning og hjælp ved gennemførelsen af kontrollen.

Se SIL § 56, stk. 4.

Elektronisk adgang

Hvis indberetningspligtige har registreret oplysningerne elektronisk, har Skatteforvaltningen adgang til de registrerede oplysninger i elektronisk form til de således registrerede oplysninger frem for i papirform. Ved gennemgangen kan Skatteforvaltningen sikre sig de oplysninger, som fremgår af materialet. Se SIL § 56, stk. 4, sidste punkt.

Skatteforvaltningen har således adgang til på stedet at gennemgå registreringerne i virksomhedens systemer.

Efter bogføringslovens § 15, stk. 1, kan en offentlig myndighed, der i henhold til anden lovgivning har ret til at kræve indsigt i den bogføringspligtiges regnskabsmateriale, forlange, at den bogføringspligtige vederlagsfrit stiller alt, som er nødvendigt til fremfinding og læsning af regnskabsmaterialet, til disposition.

Efter bogføringslovens § 15, stk. 3, kan myndigheden endvidere forlange, at regnskabsmateriale, der opbevares i elektronisk form, udleveres eller indsendes digitalt til myndigheden. Ved lov nr. 55 af 27. januar 2015 (Opbevaring af regnskabsmateriale m.v.) blev der indført hjemmel i bogføringslovens § 15, stk. 3, til, at offentlige myndigheder kan stille krav om at få regnskabsmateriale, der opbevares i elektronisk form, udleveret i anerkendt filformat i elektronisk form eller indsendt digitalt i anerkendt filformat.

Ved lov nr. 55 af 27. januar 2015 er reglerne i bogføringslovens § 12 om opbevaring af regnskabsmateriale endvidere ændret således, at regnskabsmateriale i elektronisk form kan opbevares i udlandet uden forudgående ansøgning eller anmeldelse til offentlige myndigheder, hvis virksomheden opfylder en række nærmere fastsatte krav, herunder at regnskabsmaterialet opbevares i overensstemmelse med bogføringsloven, at virksomheden til enhver tid kan fremskaffe materialet og give adgang til det, at virksomheden opbevarer systembeskrivelser og nødvendige adgangskoder her i landet og, at virksomheden sørger for, at regnskabsmaterialet kan udskrives i klarskrift eller stilles til rådighed i et anerkendt filformat.

Kravet om adgang kan opfyldes ved, at virksomheden giver online-adgang til det elektroniske regnskabsmateriale, således at offentlige myndigheder til enhver tid her i landet via f.eks. en computer med adgang til internettet kan få adgang til materialet. Det er i så fald uden betydning, om den server, regnskabsmaterialet opbevares på, fysisk er placeret her i landet eller i udlandet. Det samme gælder, hvis virksomheden anvender en cloud-løsning, hvor serverens fysiske placering ikke er kendt.

Dataanalyse men ikke dataspejling

Skatteforvaltningens adgang til elektronisk opbevaret regnskabsmateriale efter bestemmelsen giver ikke hjemmel til at foretage dataspejling. Ved dataspejling tages der en fuldstændig kopi af alle data, der findes på f.eks. en harddisk, herunder slettede filer. Skatteforvaltningen kunne herved få adgang til og medtage en række oplysninger, som ikke er relevante for kontrollen, herunder personoplysninger, som Skatteforvaltningen ikke i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 5 kan behandle.

Skatteforvaltningen benytter såkaldt dataanalyse ved kontrol af virksomheders elektroniske regnskabsmateriale i forbindelse med kontrol efter SIL § 56. Ved dataanalyse foretages en analyse af indholdet af virksomhedens datamedier i virksomhedens lokaler. Dataanalyse kan foregå på virksomhedens datamedier eller på IT-udstyr, som Skatteforvaltningen medbringer, og kun elektroniske dokumenter, der er relevante for kontrolsagen, medtages fra virksomheden.

Elektroniske dokumenter kan være korrespondance (e-mails), kontrakter, fakturaer, udgiftsbilag og andre dokumenter, som ikke indgår i en virksomheds elektroniske bogføringssystem, men som er relevante for Skatteforvaltningens kontrol. Disse dokumenter kan heller ikke håndteres i almindelige it-revisionsværktøjer, som f.eks. ACL, Idea og Excel. Hvis der ved dataanalysen findes relevante dokumenter til kontrolsagen, vil disse blive markeret. Udpegning af relevante dokumenter kan også ske efter virksomhedens anvisning.

Der er således udelukkende tale om en elektronisk gennemgang af indholdet af virksomhedens datamedier, og kun relevante dokumenter vil blive kopieret og forlade virksomheden. Virksomheden vil modtage en elektronisk kopi af det kopierede og en elektronisk dokumentliste, inden kontrollen afsluttes.

Virksomheden eller dennes repræsentanter har under hele forløbet mulighed for at kommentere og drøfte relevansen af de udvalgte dokumenter.

Brug af specielle it-værktøjer sikrer, at der ikke kan ske utilsigtede ændringer på virksomhedens datamedier, f.eks. sletning af dokumenter, og giver samtidig virksomheden en garanti for, at autenciteten af dokumenterne bevares, da det ikke efterfølgende vil være muligt at ændre dokumenternes indhold, metadata m.v. It-værktøjerne sikrer i den sammenhæng virksomheden, at det materiale, der indgår i Skatteforvaltningens kontrolsag, er en eksakt kopi af det originale dokument.

Virksomheden er efter bogføringsloven forpligtet til at stille alt, hvad der er nødvendigt til at fremfinde og læse regnskabsmateriale, til rådighed. Hvis ikke virksomheden vil udlevere rette password m.v., som den efter bogføringsloven er forpligtet til, så Skatteforvaltningen kan få adgang til at gennemgå regnskabsmateriale m.v., kan Skatteforvaltningen give virksomheden et pålæg om at indsende de ønskede oplysninger efter SIL § 56, stk. 2 og pålægge daglige tvangsbøder efter bestemmelsen i SIL § 57.

Se også

Se også om Skatteforvaltningen mulighed for over for en skattepligtig at foretage kontrol på stedet efter SKL (skattekontrolloven) § 54, om adgang til den erhvervsdrivendes lokaliteter samt arbejdssteder for at gennemgå regnskabsmateriale m.v., og afsnit A.C.2.1.3.1 Kontrolbeføjelser over for den skattepligtige Kontrolbeføjelser over for den skattepligtige.

Politiets bistand

Politiet yder om fornødent Skatteforvaltningen bistand til gennemførelse af kontrollen efter SIL § 56, stk. 4, 1. pkt. Se SIL § 56, stk. 5.

Bestemmelsen er en videreførelse af den tidligere SKL (skattekontrolloven) § 6 A, stk. 3, 1. pkt., hvorefter politiet yder Skatteforvaltningen bistand til gennemførelse af kontrollen, hvis det er nødvendigt.

Det fremgår af § 2 i politiloven, at politiet yder andre myndigheder bistand efter gældende ret. Politiloven fastsætter rammerne for politiets magtanvendelse, og politiet må alene yde bistand til at overvinde fysiske hindringer for kontrollen.

Politiets bistand begrænser sig således til overvindelse af fysiske hindringer for gennemførelsen af kontrollen, f.eks. skaffe adgang til et aflåst rum. Selve kontrollen skal gennemføres af Skatteforvaltningens medarbejdere. Hvis der på tidspunktet for politiets bistand ved Skatteforvaltningens kontrolbesøg er - eller i forbindelse hermed opstår - konkret mistanke om et strafbart forhold, herunder i sager som kan behandles administrativt, skal politiets bistand til gennemførelsen af kontrollen ske i overensstemmelse med retsplejelovens regler, når bistanden har karakter af efterforskning.