Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2022-1
<< >>

A.A.8.4.2.2.9 Praksis

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2013.755.HR

Det fremgår af dommen, at selv om et reguleringsår/vurderingsfrit år kan genoptages, kan vurderingen i dette år ikke ændres, hvis den forudgående almindelige vurdering har været korrekt. Som følge heraf kunne der ikke ske ændring af den pr. 1. januar 2003 fastsatte årsregulering, selv om der var sket forbedringer af ejendommen, idet disse forbedringer først var sket efter 1. januar 2002, som var tidspunktet for den seneste almindelige vurdering. 

SKM2011.1.HR

Årsreguleringer kan genoptages, hvilket følger af Højesterets dom.

Byretsdomme

SKM2018.355.BR

Retten fandt med henvisning til SFL § 33, stk. 1, og bestemmelsens forarbejder, at SKATs mulige manglende inddragelse af skovbyggelinjen ved 2010 vurderingen ikke udgør et sådant fejlagtigt grundlag, som er omfattet af genoptagelsesadgangen i SFL § 33, stk. 1, og at der allerede af den grund ikke var grundlag for genoptagelse efter denne bestemmelse.

Retten fandt endvidere, at ejerens henvendelse om ændring af vurderingen ikke, som hævdet af sagsøgeren, burde være blevet behandlet som en klage efter SFL § 35 a, da retten ikke fandt grundlag for at antage, at SKATs vurdering havde ført til et åbenbart urimeligt resultat.

Landsskatteretsafgørelser

►SKM2021.685.LSR◄

►Repræsentanten nedlagde påstand om, at omberegningen af grundværdien skulle annulleres efter de almindelige forvaltningsretlige regler om annullation af ulovlige afgørelser.

Vurderingsstyrelsen gav afslag på ekstraordinær genoptagelse efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 33, stk. 3, jf. stk. 5, og genoptog i samme afgørelse vurderingen af egen drift efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 33, stk. 3, hvorved Vurderingsstyrelsen annullerede SKATs omberegning af grundværdien i 2006-vurderingen efter reglerne om ekstra ordinær genoptagelse.◄

 

►SKM2021.657.LSR◄

►Retten fandt, at SKAT med rette ikke havde genoptaget og ændret grundværdiansættelsen for 2016, da det ville have været i strid med SKATs kompetence i den dagældende SFL (skatteforvaltningsloven) § 34.◄

 

SKM2019.323.LSR

Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse ikke opfyldt, uanset, at der i vurderingen var lagt et forkert areal til grund, idet en genoptagelse ikke ville resultere i en ændring af grundværdien på minimum 15 %.

 

SKM2018.602.LSR

Landsskatteretten fandt, at et nedslag for jordforurening ikke er et faktisk forhold, der kan begrunde genoptagelse, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 33.

SKM2018.167.LSR

Landsskatteretten fandt, at en tilbagekaldelse af en klage til vurderingsankenævnet ikke medførte, at SKAT var afskåret fra at foretage de omhandlede ændringer af grundværdiansættelser i medfør af SFL § 34.

SKM2018.101.LSR

Landsskatteretten fandt ikke grundlag for en ekstraordinær genoptagelse, da det ikke fandtes godtgjort at vurderingen var foretaget på et faktisk fejlagtigt grundlag. Landsskatteretten fandt, at en eventuel forkert henførelse af en grund til et givent grundværdiområde ikke udgør et forhold, der kan begrunde genoptagelse af vurderingen i henhold til SFL § 33, da opdeling i grundværdiområder alene er en beregningsteknisk hjælp til udøvelse af skønnet over handelsværdien af grunden.

SKM2017.369.LSR

Landsskatteretten fandt, at SKAT havde været berettiget til at foretage de omhandlede ændringer af grundværdiansættelserne i medfør af SFL § 34.

SKM2017.274.LSR

Eksempel på en sag, hvor Landsskatteretten ikke anså fristen i SFL § 33, stk. 5, for overholdt. Da en ændring i benyttelseskode, ejendomsværdi, grundværdi samt de omberegnede grund- og ejendomsværdier fremgik af vurderingsmeddelelsen for 2005, der var sendt til klager primo 2006, fandtes en anmodning om genoptagelse, der var indsendt den 1. april 2014, ikke at opfylde 6 måneders kravet i SFL § 33, stk. 5, hvorfor der allerede af denne grund ikke at kunne ske genoptagelse.

SKM2016.377.LSR

En anmodning om ansættelse af fradrag for forbedringer var modtaget hos SKAT den 23. februar 2014, og det ansås følgelig at være med rette, at SKAT havde nægtet at genoptage ejendomsvurderingen og ansætte fradrag for forbedringer.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.