A.A.8.2.2.2.4 Reaktionsfristen
Indhold
Dette afsnit handler om, at ekstraordinær genoptagelse er betinget af, at anmodning om genoptagelse sker senest seks måneder efter, at borgeren har fået kendskab til det forhold, der giver grundlag for en ekstraordinær genoptagelse.
Afsnittet indeholder:
- Reglens indhold
- Anmodning fra en borger
- Dispensation fra reaktionsfristen
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Reglens indhold
Reaktionsfristen i SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 2, 1. punktum, går ud på, at når en af betingelserne i SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 1-8 er opfyldt, er det en yderligere betingelse for tilladelse til ekstraordinær genoptagelse, at reaktionsfristen i SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 2 er overholdt. Denne 6-måneders frist regnes fra det tidspunkt, hvor borgeren har fået kendskab til det forhold, der kan begrunde ekstraordinær genoptagelse. Dette tidspunkt kaldes kundskabstidspunktet.
For en borgers vedkommende sker afbrydelse af fristen ved indgivelse af anmodning om genoptagelse.
Anmodning fra en borger
Fastlæggelsen af kundskabstidspunktet sker på grundlag af en meget konkret vurdering.
Som udgangspunkt vil fastlæggelse af kundskabstidspunktet ske på grundlag af borgerens konkrete subjektive kendskab til de nødvendige oplysninger. Hvis anmodningen om genoptagelse afhænger af udfaldet af en verserende klage/domstolsag, løber reaktionsfristen fra tidspunktet for afslutning af klage/domstolssagen.
Dette udgangspunkt gælder dog i mindre omfang ved ekstraordinær genoptagelse efter endelig underkendelse af hidtidig praksis. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 7. Se A.A.8.2.2.2.2.7 Underkendelse af hidtidig praksis. Når der i sådanne tilfælde offentliggøres et styresignal, løber reaktionsfristen normalt fra tidspunktet for offentliggørelse på hjemmesiden www.skat.dk. At en afgørelse fra Landsskatteretten er tilgængelig i Landsskatterettens afgørelsesbase kan ikke sidestilles med et styresignal. Hvis Skatteforvaltningen har undladt at udarbejde styresignal, løber reaktionsfristen fra det tidspunkt, hvor det anses for godtgjort, at borgeren efter en subjektiv vurdering har haft kendskab til den endelige underkendelse.
Eksempler:
Sagen angik, om sagsøgeren var berettiget til at få ekstraordinær genoptagelse af sin skatteansættelse for indkomståret 2011. Retten fandt ikke, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 4, eller SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 8, var til stede. Retten fandt desuden, at sagsøgeren ikke havde overholdt 6-måneders fristen i SFL § 27, stk. 2, ligesom der ikke var grundlag for at meddele dispensation. Se SKM2019.654.BR.
Eksempel: Manglende besvarelse af opfordringer, reaktionsfristen
Sagen rejste også et spørgsmål, om reaktionsfristen i SFL § 27, stk. 2, 1. pkt., var overholdt, idet SKATs forhøjelser for de tidligste indkomstår var foretaget ekstraordinært efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 5. Retten fandt, at reaktionsfristen først begyndte at løbe, da SKAT den 27. januar 2012 modtog et svar på en forespørgsel om yderligere oplysninger, idet det først var på dette tidspunkt, at SKAT kom i besiddelse af det fornødne grundlag og dermed tilstrækkelige oplysninger for en stillingtagen til spørgsmålet om, hvorvidt betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i medfør af SFL § 27, stk. 1, nr. 5, var opfyldt. Det var nemlig først på det tidspunkt, at SKAT var klar over, at det ikke var muligt at få nogle nærmere oplysninger, som var både relevante og væsentlige for sagen. Den omstændighed, at der ved svaret ikke som sådan fremkom nye oplysninger, kunne under de foreliggende omstændigheder ikke føre til, at reaktionsfristen allerede begyndte at løbe fra et tidligere tidspunkt. Reaktionsfristen var derfor overholdt, da SKAT sendte sin agterskrivelse den 5. juli 2012. Se SKM.2020.155.BR
Kundskab ved R75, forslag afgørelser mv.:
Kundskab senest ved revisors aktindsigt. Se SKM2017.658.BR.
Det fremgår af R75 opgørelserne for 2010 - 2013, som er lagt i borgerens skattemappe, at borgeren er ejer af beviser i formueplejeselskaber, og at gevinst/tab efter lagerprincippet skal overføres til selvangivelsens rubrik 38. Borgeren var derfor inden udløbet af fristen for at bede om ordinær genoptagelse af skatteansættelsen for 2009 og 2010 i besiddelse af faktiske oplysninger, som gjorde ham i stand til at opdage den fejlagtige selvangivelse. Det er ikke godtgjort, at der foreligger andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes borgeren. Selv om borgeren i 2010 var i besiddelse af oplysninger, der gjorde ham i stand til at opdage, at han havde selvangivet forkert, ventede han til oktober 2014 med at bede om ekstraordinær genoptagelse. Det er ikke godtgjort, at der er særlige forhold, der begrunder, at der skal ses bort fra 6 måneders fristen i SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 2. Se SKM2017.372.LSR og SKM2017.373.LSR.
Da en ændring i benyttelseskode, ejendomsværdi, grundværdi samt de omberegnede grund- og ejendomsværdier fremgik af vurderingsmeddelelsen for 2005, der var sendt til borgeren primo 2006, fandtes en anmodning om genoptagelse, der var indsendt den 1. april 2014, ikke at opfylde 6 måneders kravet i SFL (skatteforvaltningsloven) § 33, stk. 5, hvorfor der allerede af denne grund ikke at kunne ske genoptagelse. Se SKM2017.274.LSR.
Trods borgerens benægtelse af at have modtaget SKATs breve om fuld skattepligt blev det anset for sandsynliggjort, at brevene var modtaget, og reaktionsfristen skulle regnes fra dette tidspunkt. Se SKM2016.574.ØLR.
Reaktionsfristen var ikke overholdt. Selskabet havde modtaget SKATs forslag og årsopgørelse, og alle faktuelle oplysninger havde været til stede hos selskabet eller revisor. Se SKM2016.180.BR.
Borgeren var allerede ved modtagelse af SKATs forslag i forbindelse med de enkelte skønsmæssige ansættelser klar over, at hans indkomst for de pågældende indkomstår ville blive ansat som sket. Se SKM2015.692.BR.
Retten fandt, at borgeren senest ved modtagelse af SKATs afgørelse kom til kundskab om, at hans indkomst ville blive forhøjet. Da genoptagelsesanmodningen først blev fremsat 1 år herefter var reaktionsfristen ikke overholdt. Retten fandt ikke, at der forelå sådanne særlige omstændigheder, at der kunne dispenseres fra reaktionsfristen. Retten lagde vægt på, at det ikke var sandsynliggjort, at borgeren havde været afskåret for tidligere at fremskaffe dokumentation og det var borgeren, der måtte bære risikoen for de bevismæssige vanskeligheder ved at fremskaffe dokumentationen. Se SKM2015.521.BR.
Reaktionsfristen var ikke overholdt. Kundskabstidspunktet var tidspunktet fra årsopgørelse i skattemappen (nu skat.dk/tastselv). Se SKM2015.433.BR. Se også SKM2017.253.BR
Efter modtagelse af årsopgørelsen fik borgeren aktindsigt, hvoraf fremgik, at forslaget aldrig var nået frem til den skattepligtige. Uanset dette fastslog Byretten, at reaktionsfristen i SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 2 skulle regnes fra modtagelsen af årsopgørelsen og altså ikke fra aktindsigtstidspunktet. Heller ikke grundlag for at dispensere fra reaktionsfristen. Se SKM2013.343.ØLR.
Se også SKM2017.55.LSR.
Årsopgørelse for 2003 var i 2007 sendt til forkert adresse, og blev i februar 2008 sendt til den korrekte adresse. Anmodning om ekstraordinær genoptagelse blev indgivet i oktober 2008, men blev afvist som følge af overskridelse af reaktionsfristen. Efter omstændighederne medførte fremsendelse til forkert adresse ikke ugyldighed. Se SKM2013.124.VLR.
Borgeren var bekendt med muligheden for fradrag allerede på det tidspunkt, hvor der i 2002 blev varslet ændring af en ansættelse om avanceopgørelse for 1999, hvorfor reaktionsfristen var sprunget, da der blev anmodet om ekstraordinær genoptagelse i 2007. Det blev endvidere lagt til grund, at SKAT ikke havde tilsidesat sin vejledningsforpligtelse om dokumentationsmuligheder. Se SKM2011.140.VLR.
Kundskab ved konkurs
Retten må lægge til grund, at borgeren allerede i forbindelse med selskabets konkurs var klar over, at hans anpartskapital var tabt. Se SKM2017.22.BR
Kendte forhold:
Sagen angik en skatteyder, der ønskede at få sine skatteansættelser og momstilsvar for 2006-2009 ekstraordinært genoptaget. Skatteyderen gjorde gældende, at det udgjorde en særlig omstændighed, at SKAT ikke havde taget hensyn til en anmodning om fristforlængelse forud for SKATs afgørelse. Byretten frifandt Skatteministeriet, "allerede fordi" skatteyderen først anmodede om ekstraordinær genoptagelse ét år efter SKATs afgørelse. De tidsmæssige betingelser for genoptagelse var dermed ikke opfyldt efter SFL § 27, stk. 2. Retten fandt desuden anledning til at bemærke, at skatteyderen ikke blot ved sin egen forklaring havde sandsynliggjort, at SKATs afgørelse var truffet på et forkert grundlag eller førte til et åbenbart urimeligt resultat. Se SKM2018.231.BR.
Borgerens anmodning om ekstraordinær genoptagelse blev udelukkende støttet på forhold, som han hele tiden havde mulighed for at gøre sig bekendt med, og anmodningen blev ikke indgivet inden 6 måneder, jfr. SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 2, men først mere end 2 år efter, at Skat havde truffet afgørelse. Se SKM2016.585.VLR.
Reaktionsfristen var ikke overholdt, da det forhold der eventuelt kunne begrunde genoptagelse - svig fra daværende ægtefælle - var borger bekendt, da ansættelserne blev lavet. Afslag på genoptagelse. Se SKM2012.99.BR.
Kundskab ved afgørelse/domme:
Landsskatteretten stadfæstede afgørelsen. For så vidt angår 3 måneders fristen i SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 2, fandt Landsskatteretten, at klagerens anmodning om et møde efter fristens udløb må anses for at være en implicit anmodning om forlængelse af ansættelsesfristen, der blev imødekommet for, at repræsentanten bedst kunne varetage klagerens interesser, jf. SKM2010.131.ØLR. Retten fandt, at den advokat, der havde varetaget det private skifte på brødrenes vegne, som repræsentant for sagsøgeren havde udvist grov uagtsomhed. Retten fandt desuden, at der også for sagsøgeren personligt var udvist grov uagtsomhed. Endelig fandt retten, at fristen i SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 2, var overholdt (6 måneders fristen). Se SKM2018.184.BR.
Borgeren havde investeret i et tysk selskab, som gik konkurs i 2005. Ved 5 domme afsagt af den tyske Højesteret i 2010-2011 blev det fastslået, at bl.a. borgerens handelstab ikke indgik i fordringen mod konkursboet. Det var derfor ubestridt, at borgeren havde lidt et fradragsberettiget tab, og at der som følge af de tyske domme var grundlag for ekstraordinær genoptagelse, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 1. Borgeren havde dog ikke anmodet om genoptagelse inden for 6 måneder efter, at hun kom til kundskab om de tyske domme, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 2. Se SKM2017.97.VLR og SKM2017.2.BR.
Fondens repræsentant havde ikke været opmærksom på en praksisændring. Det bemærkes, at det forhold, at SKAT ikke udstedte et TSS-cirkulære som følge af Højesterets dom, ikke ændrer på, at kundskabstidspunktet i forhold til SFL (skatteforvaltningsloven) § 32, stk. 2, 1. pkt., i det foreliggende tilfælde må regnes fra offentliggørelsestidspunktet i SKM. Fonden anses således for at være kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i SFL (skatteforvaltningsloven) § 31, fra det tidspunkt, hvor den praksisændrende dom er offentliggjort. Se SKM2016.632.LSR.
Da der ikke efter Ombudsmandens afgørelse var kommet nye oplysninger, var reaktionsfristen i SFL (skatteforvaltningsloven) § 32, stk. 2 ikke overholdt. SKM2012.72.BR.
Kundskab ved udlægsforretning:
Retten anså reaktionsfristen for overholdt, da borger først ved en udlægsforretning blev bekendt med ansættelsen for et ophørt I/S. Se SKM2016.178.LSR.
En borger blev i forbindelse med en udlægsforretning gjort bekendt med, at grundlaget for restancen var skønsmæssige ansættelser. Personen havde som følge af udvandring ikke været bekendt med de skønsmæssige ansættelser. Personen blev nægtet tilladelse til ekstraordinær genoptagelse, fordi reaktionsfristen i SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 2, der skulle regnes fra udlægsforretningen, var overskredet. Se SKM2009.765.ØLR.
To ægtefæller var under gennemførelsen af en ansættelsessag flyttet til udlandet og havde informeret SKAT om, at korrespondance i sagen, herunder afgørelse og årsopgørelse, skulle sendes til en udvalgt partsrepræsentant. Da SKAT ikke havde sendt afgørelse til partsrepræsentanten, ansås reaktionsfristen først at løbe fra det senere tidspunkt, hvor ægtefællerne var returneret til Danmark og havde modtaget restanceopkrævninger. Se SKM2008.627.ØLR. Denne dom er efterfølgende afløst af SKM2010.551.HR, der imidlertid ikke har taget stilling til spørgsmålet om reaktionsfristen.
Til trods for at borgeren tidligere havde modtaget både forslag til afgørelse samt årsopgørelse, fandt Landsskatteretten, at borgeren først fik subjektivt kundskab under en senere udlægsforretning, hvor borgeren fik oplyst, hvorfra kravet stammede. Reaktionsfristen skulle derfor først regnes fra tidspunktet for udlægsforretningen. Se SKM2014.637.LSR.
Kundskabstidspunkt ved henvendelse til revisor
Da SKATs skønsmæssige ansættelser måtte anses for foretaget på et fejlagtigt grundlag efter forholdene på tidspunktet for afgørelserne, og da klager havde været syg og boet på gaden i en årrække, fandtes betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 8 at være opfyldt. Kundskabstidspunktet i den lille fristregel i stk. 2 fandtes at løbe fra det tidspunkt, hvor broderens revisor havde fremskaffet oplysninger om det beløb, SKAT opkrævede og de skønsmæssige ansættelser, hvilket var umiddelbart inden genoptagelsesanmodningen, hvorfor 6 måneders fristen var overholdt. Landsskatteretten pålagde herefter SKAT at genoptage skatteansættelsen for de pågældende indkomstår. Se SKM2018.139.LSR
Retten fandt, at da borgeren henvendte sig til sin revisor vedrørende genoptagelse for 2004, burde borger og revisor have været klar over, at 2005 også var ansat skønsmæssigt og have anmodet om genoptagelse for 2005 indenfor fristen i SFL (skatteforvaltningsloven) § 26, stk. 2. Reaktionsfristen skulle derfor regnes fra tidspunktet for borgerens henvendelse til revisor. Se SKM2013.487.BR.
Dispensation fra reaktionsfristen
Skatteforvaltningen kan i særlige tilfælde, efter anmodning fra en borger, dispensere fra reaktionsfristen. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 2, sidste punktum. Dvs. at Skatteforvaltningen efter en konkret vurdering af de foreliggende omstændigheder, herunder sagens karakter og borgerens personliges forhold, kan dispensere fra reaktionsfristen.
Eksempler:
Problemer med at anvende elektroniske løsninger var ikke særlige omstændigheder, der medførte dispensation. Se SKM2017.177.BR.
Retten fandt ikke, at der forelå sådanne særlige omstændigheder, at der kunne dispenseres fra reaktionsfristen. Retten lagde vægt på, at det ikke var sandsynliggjort, at borgeren havde været afskåret for tidligere at fremskaffe dokumentation, og det var borgeren, der måtte bære risikoen for de bevismæssige vanskeligheder ved at fremskaffe dokumentationen. Se SKM2015.521.BR.
Der var ikke sådanne særlige omstændigheder som omhandlet i SFL (skatteforvaltningsloven) § 32, stk. 2, 2. pkt. hvorefter der kan dispenseres fra fristen i 1. pkt. Se SKM2012.170.ØLR.
Personlige problemer/sygdom:
Borgerens problemer med børn i anledning af skilsmisse samt betalingsstandsning kunne ikke begrunde dispensation fra overskridelse af reaktionsfristen. Se SKM2012.170.ØLR.
Borgeren blev ikke anset for at have psykiske problemer af betydning for muligheden for at kunne varetage sine interesser. Se SKM2013.124.VLR.
Fejl hos SKAT:
Fondens repræsentant havde ikke været opmærksom på en praksisændring. Det forhold, at SKAT ikke udstedte et TSS-cirkulære som følge af Højesterets dom, medfører ikke, at der foreligger særlige omstændigheder, som omhandlet i SFL (skatteforvaltningsloven) § 32, stk. 2, 2. pkt. SKATs behandling af fondens forhold i 1996 og 2001 anses heller ikke for at være en sådan særlig omstændighed. Landsskatteretten finder således ikke, at der i det foreliggende tilfælde, henset til sagens karakter eller fondens forhold, foreligger sådanne særlige omstændigheder som omhandlet i SFL (skatteforvaltningsloven) § 32, stk. 2, 2. pkt., hvorfor der ikke kan dispenseres fra fristen i 1. pkt. Se SKM2016.632.LSR
Der er i den forbindelse ikke under sagen påvist sådanne fejl hos SKAT, herunder ved tilsidesættelse af oplysningspligten, som kan medføre, at der uanset overskridelsen af fristen i SFL § 27, stk. 2, 1. pkt., bør gives dispensation efter SFL § 27, stk. 2, sidste pkt. Se SKM2015.692.BR.
Der var ikke grundlag for at dispensere fra overskridelse af reaktionsfristen, fordi den skønsmæssige ansættelse ikke kunne anses for materielt forkert, ligesom SKAT ikke i øvrigt havde handlet ansvarspådragende. Se SKM2012.87.BR.
Bortset herfra findes ingen offentliggjorte afgørelser om denne dispensationsmulighed, men et potentielt anvendelsesområde er tilfælde, hvor genoptagelse er begrundet i ansvarspådragende myndighedsfejl, borgerens helt særlige personlige omstændigheder eller generelt tilfælde, hvor en mindre overskridelse af reaktionsfristen vil medføre et uforholdsmæssigt stort retstab.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Højesteretsdomme | ||
| SKM2010.551.HR | Kundskabstidspunkt lig med restanceopkrævningstidspunkt. Begrundelsen findes i SKM2008.627.ØLR. Højesteret tog ikke stilling til reaktionsfristen. | Se SKM2008.627.ØLR. |
| SKM2008.702.HR | Uafsluttet klagebehandling - suspension af reaktionsfrist. | |
| Landsretsdomme | ||
| SKM2017.97.VLR | Borgeren havde investeret i et tysk selskab, som gik konkurs i 2005. Ved 5 domme afsagt af den tyske Højesteret i 2010-2011 blev det fastslået, at bl.a. borgerens handelstab ikke indgik i fordringen mod konkursboet. Det var derfor ubestridt, at borgeren havde lidt et fradragsberettiget tab, og at der som følge af de tyske domme var grundlag for ekstraordinær genoptagelse, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 1. Borgeren havde dog ikke anmodet om genoptagelse inden for 6 måneder efter, at hun kom til kundskab om de tyske domme, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 2. | Tidligere instans SKM2015.680.BR |
| SKM2016.585.VLR | Reaktionsfristen var ikke overholdt. As anmodning om ekstraordinær genoptagelse blev udelukkende støttet på forhold, som han hele tiden havde mulighed for at gøre sig bekendt med, og anmodningen blev ikke indgivet inden 6 måneder, jfr. SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 2, men først mere end 2 år efter, at Skat havde truffet afgørelse. Det bemærkes herved, at A blandt andet var bekendt med de nærmere omstændigheder ved salget af ejendommene og at manglende udlevering af bilag fra en ejendomsadministrator er borgerens risiko. | |
| SKM2016.574.ØLR | Reaktionsfristen løb fra tidspunktet for breve om fuld skattepligt, selv om borgeren benægtede at have modtaget SKATs breve. | |
| SKM2013.739.ØLR | Retten fandt, at da borgeren henvendte sig til sin revisor vedrørende genoptagelse for 2004, burde borger og revisor have været klar over, at 2005 også var ansat skønsmæssigt og have anmodet om genoptagelse for 2005 indenfor fristen i SFL (skatteforvaltningsloven) § 26, stk. 2. Reaktionsfristen skulle derfor regnes fra tidspunktet for borgerens henvendelse til revisor. | |
| SKM2013.343.ØLR | Reaktionsfristen overskredet, fordi den skulle regnes fra modtagelsen af årsopgørelsen og ikke fra det senere tidspunkt, hvor borgeren fik aktindsigt, der viste, at forslaget aldrig var kommet frem. | |
| SKM2013.124.VLR | Fremsendelse af årsopgørelse til forkert adresse medførte ikke ugyldighed og reaktionsfristen løb fra det tidspunkt, hvor den var sendt til korrekt adresse. Ikke grundlag for at dispensere fra fristen. | |
| SKM2012.170.ØLR | Reaktionsfristen i SFL (skatteforvaltningsloven) § 32, stk. 2 var ikke opfyldt, da der var forløbet mere end 6 måneder fra virksomheden var kommet til kundskab om den forkerte ansættelse og til indgivelse af genoptagelsesanmodningen. Personlige problemer afledt af skilsmisse kunne ikke begrunde dispensation fra reaktionsfristen. | |
| SKM2011.140.VLR | Fradrag i avanceopgørelse nægtet, fordi reaktionsfristen løb fra varsling af ændring af avanceopgørelsen. | |
| SKM2009.765.ØLR | Reaktionsfristen overskredet. | |
| Byretsdomme | ||
| SKM2018.231.BR | Sagen angik en skatteyder, der ønskede at få sine skatteansættelser og momstilsvar for 2006-2009 ekstraordinært genoptaget. Skatteyderen gjorde gældende, at det udgjorde en særlig omstændighed, at SKAT ikke havde taget hensyn til en anmodning om fristforlængelse forud for SKATs afgørelse. Byretten frifandt Skatteministeriet, "allerede fordi" skatteyderen først anmodede om ekstraordinær genoptagelse ét år efter SKATs afgørelse. De tidsmæssige betingelser for genoptagelse var dermed ikke opfyldt efter SFL § 27, stk. 2. Retten fandt desuden anledning til at bemærke, at skatteyderen ikke blot ved sin egen forklaring havde sandsynliggjort, at SKATs afgørelse var truffet på et forkert grundlag eller førte til et åbenbart urimeligt resultat. | |
| SKM2018.184.BR | Landsskatteretten stadfæstede afgørelsen. For så vidt angår 3 måneders fristen i SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 2, fandt Landsskatteretten, at klagerens anmodning om et møde efter fristens udløb må anses for at være en implicit anmodning om forlængelse af ansættelsesfristen, der blev imødekommet for, at repræsentanten bedst kunne varetage klagerens interesser, jf. SKM2010.131.ØLR. Retten fandt, at den advokat, der havde varetaget det private skifte på brødrenes vegne, som repræsentant for sagsøgeren havde udvist grov uagtsomhed. Retten fandt desuden, at der også for sagsøgeren personligt var udvist grov uagtsomhed. Endelig fandt retten, at fristen i SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 2, var overholdt (6 måneders fristen). | |
| SKM2018.68.BR | Retten fandt, at sagsøgeren ikke havde overholdt reaktionsfristen i SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 2. Retten bemærkede hertil, at sagsøgeren allerede den 24. februar 2011 inden for de ordinære genoptagelsesfrister havde indsendt selvangivelser, hvor der i rubrikken for befordringsfradrag ikke var angivet et beløb, men derimod var skrevet "71 km pr. dag". Sagsøgeren havde ikke selvangivet fradrag for børnebidrag eller renteudgifter. SKATs afslag på befordringsfradrag blev ikke påklaget af sagsøgeren. Sagsøgerens efterfølgende anmodning af om ekstraordinær genoptagelse, dateret den 30. april 2014, var derfor ikke fremsat inden for fristen i SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 2. | |
| SKM2017.658.BR | Sagen drejede sig om, hvorvidt borgeren opfyldte betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for 2004-2006 og 2008. Borgeren havde ikke indleveret selvangivelser, idet borgeren havde lidt af alkoholafhængighed. Spørgsmålet i sagen var nærmere, om der forelå særlige omstændigheder i medfør af SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 8, og om reaktionsfristen i SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 2, var overholdt. Endelig fandt retten, at reaktionsfristen i SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 2, heller ikke var overholdt, idet fristen senest skulle regnes fra det tidspunkt, da borgerens revisor havde fået aktindsigt hos SKAT, således at 6 måneders fristen ikke var overholdt, og idet der ikke var grundlag for at fravige fristen. | |
| SKM2017.253.BR | Borgeren fraflyttede den 1. marts 2010 en ejendom, hvor hendes samlever blev boende. Retten udtalte, at borgeren havde modtaget sin årsopgørelse for 2010 i første halvdel af marts 2011, og at det ikke var godtgjort, at borgeren var kommet til kundskab om indholdet af årsopgørelsen mindre end 6 måneder før fremsættelse af anmodningen om genoptagelse den 12. maj 2014. Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 8, jf. stk. 2, var som følge heraf ikke opfyldt. | |
| SKM2017.177.BR | Efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 2, skal en anmodning om genoptagelse fremsættes inden 6 måneder efter, at man er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i SFL (skatteforvaltningsloven) § 26. Anmodning om ekstraordinær genoptagelse er ikke fremsat indenfor denne frist. Efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 2, sidste punktum, kan SKAT behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af 6 måneders fristen, hvis særlige omstændigheder taler derfor. Retten finder, at borgeren ikke har godtgjort, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, som kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse. Retten bemærker navnlig, at problemer med at anvende elektroniske løsninger ikke kan betragtes som "særlige omstændigheder". | |
| SKM2017.144.BR | Byretten udtalte: Borgeren har ikke dokumenteret, at der foreligger oplysninger, der kan begrunde en ændring af hans skatteansættelse for indkomstårene 2005-2008. Vedrørende indkomstårene 2005 og 2006 har retten som følge heraf ikke anledning til at tage stilling til, om der i øvrigt foreligger særlige omstændigheder, der kunne begrunde en fravigelse af fristerne i SFL (skatteforvaltningsloven) § 26, eller om anmodningen om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2005 og 2006 er foretaget inden udløbet af fristen i SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 2. | |
| SKM2017.22.BR | Retten udtalte: Det er uomtvistet, at borgeren først den 31. oktober 2011 anmodede om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2006, og at fristen for ordinær genoptagelse af skatteansættelsen for 2006 udløb den 1. maj 2010. Efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 2, skal en anmodning om genoptagelse fremsættes inden 6 måneder efter, at man er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i SFL (skatteforvaltningsloven) § 26. Efter sagens oplysninger, navnlig borgerens forklaring under hovedforhandlingen, må retten lægge til grund, at borgeren allerede i forbindelse med selskabets konkurs i 2006 var klar over, at hans anpartskapital var tabt. Fristen for ekstraordinær genoptagelse efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 2, er således ikke overholdt. | |
| SKM2017.2.BR | Borgeren havde investeret i et tysk selskab, som gik konkurs i 2005. Ved 5 domme afsagt af den tyske Højesteret i 2010-2011 blev det fastslået, at bl.a. borgerens handelstab ikke indgik i fordringen mod konkursboet. Det var derfor ubestridt, at borgeren havde lidt et fradragsberettiget tab, og at der som følge af de tyske domme var grundlag for ekstraordinær genoptagelse, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 1. Borgeren havde dog ikke anmodet om genoptagelse inden for 6 måneder efter, at hun kom til kundskab om de tyske domme, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 2. | Se SKM2017.97.VLR |
| SKM2016.180.BR | Reaktionsfristen var ikke overholdt. Selskabet havde modtaget SKATs forslag og årsopgørelse, og alle faktuelle oplysninger havde været til stede hos selskabet eller revisor. | |
| SKM2015.692.BR | Borgeren var allerede ved modtagelse af SKATs forslag i forbindelse med de enkelte skønsmæssige ansættelser klar over, at hans indkomst for de pågældende indkomstår ville blive ansat som sket. Der er i den forbindelse ikke under sagen påvist sådanne fejl hos SKAT, herunder ved tilsidesættelse af oplysningspligten, som kan medføre, at der uanset overskridelsen af fristen i SFL § 27, stk. 2, 1. pkt., bør gives dispensation efter SFL § 27, stk. 2, sidste pkt. | Anke afvist - se SKM2016.372.ØLR. og SKM2016.442.ØLR. |
| SKM2015.521.BR | Retten fandt, at borgeren senest ved modtagelse af SKATs afgørelse kom til kundskab om, at hans indkomst ville blive forhøjet. Da genoptagelsesanmodningen først blev fremsat 1 år herefter var reaktionsfristen ikke overholdt. Retten fandt ikke, at der forelå sådanne særlige omstændigheder, at der kunne dispenseres fra reaktionsfristen. Retten lagde vægt på, at det ikke var sandsynliggjort, at borgeren havde været afskåret for tidligere at fremskaffe dokumentation, og det var borgeren, der måtte bære risikoen for de bevismæssige vanskeligheder ved at fremskaffe dokumentationen. | |
| SKM2015.433.BR | Reaktionsfristen var ikke overholdt. Kundskabstidspunktet var tidspunktet fra årsopgørelse i skattemappen (nu skat.dk/tastselv). | |
| SKM2012.99.BR | Reaktionsfristen var ikke overholdt, da det forhold der eventuelt kunne begrunde genoptagelse - svig fra daværende ægtefælle - var borgeren bekendt, da ansættelserne blev lavet. Afslag på genoptagelse. | |
| SKM2012.87.BR | Borgeren kunne ikke få dispensation for overskridelse af reaktionsfristen. | |
| SKM2012.72.BR | Da der ikke efter Ombudsmandens afgørelse var kommet nye oplysninger, var reaktionsfristen i SFL (skatteforvaltningsloven) § 32, stk. 2 ikke overholdt. | |
| SKM2011.372.BR | Sagen drejede sig om ekstraordinær genoptagelse af sagsøgers momstilsvar. Da reaktionsfristen i SFL (skatteforvaltningsloven) § 32, stk. 2 ikke var overholdt, fandt Retten ikke der var grundlag for ekstraordinær genoptagelse. | |
| SKM2010.108.BR | Retten bemærker, at det lægges til grund, at borgeren senest ved SKATs brev er kommet til kundskab om det forhold, som begrunder anmodningen om genoptagelse. Reaktionsfristen var således udløbet, da borgeren anmodede om genoptagelse. Allerede af denne grund var der ikke grundlag for genoptagelse, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 32, stk. 2. | |
| Landsskatteretskendelser | ||
| SKM2018.139.LSR | Da SKATs skønsmæssige ansættelser måtte anses for foretaget på et fejlagtigt grundlag efter forholdene på tidspunktet for afgørelserne, og da klager havde været syg og boet på gaden i en årrække, fandtes betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 8, at være opfyldt. Kundskabstidspunktet i den lille fristregel i stk. 2 fandtes at løbe fra det tidspunkt, hvor broderens revisor havde fremskaffet oplysninger om det beløb, SKAT opkrævede og de skønsmæssige ansættelser, hvilket var umiddelbart inden genoptagelsesanmodningen, hvorfor 6 måneders fristen var overholdt. Landsskatteretten pålagde herefter SKAT at genoptage skatteansættelsen for de pågældende indkomstår. | |
| SKM2017.373.LSR | Det fremgår af R75 opgørelserne for 2010 - 2013, som er lagt i borgerens skattemappe, at borgeren er ejer af beviser i formueplejeselskaber, og at gevinst/tab efter lagerprincippet skal overføres til selvangivelsens rubrik 38. Borgeren var derfor inden udløbet af fristen for at bede om ordinær genoptagelse af skatteansættelsen for 2009 og 2010 i besiddelse af faktiske oplysninger, som gjorde ham i stand til at opdage den fejlagtige selvangivelse. Det er ikke godtgjort, at der foreligger andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes borgeren. Selv om borgeren i 2010 var i besiddelse af oplysninger, der gjorde ham i stand til at opdage, at han havde selvangivet forkert, ventede han til oktober 2014 med at bede om ekstraordinær genoptagelse. Det er ikke godtgjort, at der er særlige forhold, der begrunder, at der skal ses bort fra 6 måneders fristen i SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 2. | Se SKM2017.372.LSR |
| SKM2017.372.LSR | Det fremgår af R75 opgørelserne for 2010 - 2013, som er lagt i borgerens skattemappe, at borgeren er ejer af beviser i formueplejeselskaber, og at gevinst/tab efter lagerprincippet skal overføres til selvangivelsens rubrik 38. Borgeren var derfor inden udløbet af fristen for at bede om ordinær genoptagelse af skatteansættelsen for 2009 og 2010 i besiddelse af faktiske oplysninger, som gjorde ham i stand til at opdage den fejlagtige selvangivelse. Det er ikke godtgjort, at der foreligger andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes borgeren. Selv om borgeren i 2010 var i besiddelse af oplysninger, der gjorde ham i stand til at opdage, at han havde selvangivet forkert, ventede han til oktober 2014 med at bede om ekstraordinær genoptagelse. Det er ikke godtgjort, at der er særlige forhold, der begrunder, at der skal ses bort fra 6 måneders fristen i SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 2. | Se SKM2017.373.LSR |
| SKM2017.274.LSR | Da en ændring i benyttelseskode, ejendomsværdi, grundværdi samt de omberegnede grund- og ejendomsværdier fremgik af vurderingsmeddelelsen for 2005, der var sendt til borgeren primo 2006, fandtes en anmodning om genoptagelse, der var indsendt den 1. april 2014, ikke at opfylde 6 måneders kravet i SFL (skatteforvaltningsloven) § 33, stk. 5, hvorfor der allerede af denne grund ikke at kunne ske genoptagelse. | Vedrører den tilsvarende bestemmelse i SFL (skatteforvaltningsloven) § 33, stk. 5. Se A.A.8.4.1 Ændring af vurdering efter EVL (dog ikke EVL §§ 87 og 88). |
| SKM2017.55.LSR | Sagen drejede sig om ejendomsværdiskat på en solgt bolig. Landsskatteretten udtalte: Landsskatteretten lægger til grund, at der er enighed om, at borgeren har krav på at få genoptaget ansættelsen af ejendomsværdiskatten for 2008 - 2011, hvis betingelserne i SFL § 27, stk. 1, nr. 8, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 2, er opfyldt. Det er borgeren, der skal godtgøre, at betingelserne for genoptagelse er opfyldt. Det er ikke godtgjort, at det skyldes en fejl begået af SKAT, at SKAT ikke fik kundskab om, at borgeren i 2008 havde solgt ejendommen i Y1. Det kan således ikke bebrejdes SKAT, at Y1 Kommune ikke videresendte borgerens oplysning om ejerskiftet til SKAT. Årsopgørelserne er dannet på grundlag af de indberettede oplysninger. Borgeren er den nærmeste til at sikre sig, at de indberettede oplysninger er korrekte. Borgeren var allerede fra modtagelsen af de fortrykte tal om ejendomsværdiskat på årsopgørelserne for 2008 - 2011 i 2010 - 2012 i besiddelse af oplysninger, som gjorde hende i stand til at opdage, at hun svarede ejendomsværdiskat af en ejendom, som hun havde solgt. Borgerens private forhold begrunder ikke, at hun har været forhindret i at søge om ordinær genoptagelse. Det er i øvrigt ikke godtgjort, at der foreligger andre særlige omstændigheder, der begrunder, at borgeren har krav på, at SKAT genoptager skatteansættelsen ekstraordinært. | |
| SKM2016.632.LSR | Fondens repræsentant havde ikke været opmærksom på en praksisændring. Fondens anmodning af 7. november 2014 om ekstraordinær genoptagelse for perioden 1. juli 2004 til 30. juni 2011 støttes på Højesterets dom af 8. juni 2004, offentliggjort som SKM2004.276.HR den 9. juli 2004. Det lægges til grund, at Højesterets dom af 8. juni 2004 indebar en praksisændring, hvorfor en anmodning om ekstraordinær genoptagelse af afgiftstilsvaret, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 32, stk. 1, nr. 1, skulle fremsættes under iagttagelse af 6-månedersfristen i henhold til SFL § 32, stk. 2, 1. pkt. Det bemærkes, at det forhold, at SKAT ikke udstedte et TSS-cirkulære som følge af Højesterets dom, ikke ændrer på, at kundskabstidspunktet i forhold til SFL (skatteforvaltningsloven) § 32, stk. 2, 1. pkt., i det foreliggende tilfælde må regnes fra offentliggørelsestidspunktet i SKM, det vil sige den 9. juli 2004. Fonden anses således for at være kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i SFL (skatteforvaltningsloven) § 31, fra det tidspunkt, hvor den praksisændrende dom er offentliggjort. En anmodning om ekstraordinær genoptagelse skulle således være fremsat inden den 9. januar 2005. Fristen i henhold til SFL (skatteforvaltningsloven) § 32, stk. 2, 1. pkt. er dermed sprunget ved fondens anmodning om ekstraordinær genoptagelse af 7. november 2014. Spørgsmålet er herefter, om der foreligger særlige omstændigheder i henhold til SFL § 32, stk. 2, 2. pkt. således, at der kan dispenseres fra fristen i 1. pkt. Repræsentanten har til støtte for, at der foreligger særlige omstændigheder anført, at SKAT ikke klart og tydeligt har offentliggjort den ændrede praksis som følge af Højesterets dom af 8. juni 2004, og at SKAT på baggrund af afgørelsen af 18. april 2001 burde have taget direkte kontakt til fonden med henblik på en ændring af afgiftstilsvaret. Landsskatteretten bemærker, at Højesterets dom af 8. juni 2004 er offentliggjort som SKM2004.276.HR den 9. juli 2004, ligesom den var indskrevet i Momsvejledningen 2004-4 af 20. oktober 2004 og anført under juridiske nyheder hos SKAT. Det forhold, at SKAT ikke udstedte et TSS-cirkulære som følge af Højesterets dom, medfører ikke, at der foreligger særlige omstændigheder, som omhandlet i SFL (skatteforvaltningsloven) § 32, stk. 2, 2. pkt. SKATs behandling af fondens forhold i 1996 og 2001 anses heller ikke for at være en sådan særlig omstændighed. Landsskatteretten finder således ikke, at der i det foreliggende tilfælde, henset til sagens karakter eller fondens forhold, foreligger sådanne særlige omstændigheder som omhandlet i SFL (skatteforvaltningsloven) § 32, stk. 2, 2. pkt., hvorfor der ikke kan dispenseres fra fristen i 1. pkt. | |
| SKM2016.178.LSR | Retten anså reaktionsfristen for overholdt, da borgeren først ved en udlægsforretning blev bekendt med ansættelsen for et ophørt I/S. | |
| SKM2014.637.LSR | Til trods for at borgeren tidligere havde modtaget både forslag til afgørelse samt årsopgørelse, fandt Landsskatteretten, at borgeren først fik subjektivt kundskab under en senere udlægsforretning, hvor borgeren fik oplyst, hvorfra kravet stammede. Reaktionsfristen i SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 2, skulle derfor først regnes fra tidspunktet for udlægsforretningen. | |
| SKM2012.481.LSR | Anmodning om genoptagelse med henvisning til genoptagelsesmeddelelse var rettidig. |
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil