A.A.8.2.1.5 Forlænget frist ved kontrollerede transaktioner
Indhold
Dette afsnit handler om, at de ordinære frister for ansættelse og anmodning om genoptagelse først udløber i det sjette år efter indkomstårets udløb vedrørende kontrollerede transaktioner.
Afsnittet indeholder:
- Kontrollerede transaktioner
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Kontrollerede transaktioner
For skattepligtige omfattet af § 3 B i SKL eller TSL § 13 udløber de ordinære frister i SFL (skatteforvaltningsloven) § 26, stk. 1 og stk. 2 for ansættelse og anmodning om genoptagelse vedrørende kontrollerede transaktioner først i det sjette år efter indkomstårets udløb. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 26, stk. 5.
Sager om kontrollerede transaktioner for skattepligtige omfattet af SKL § 3 B eller TSL § 13 kan beskrives som sager om fastsættelse af priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner mellem skattepligtige, der er indbyrdes afhængige. Se C.D.8.8 Tonnageskat. og C.D.11 Transfer Pricing.
Sådanne sager kræver typisk langvarig sagsbehandling og udveksling af oplysninger med udlandet. Som følge heraf er de ordinære frister for ansættelse og anmodning om genoptagelse forlænget.
Forlængelsen går ud på, at en ansættelsesændring på SKATs initiativ skal varsles senest d. 1. maj i det sjette år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest d. 1. august i samme år, medmindre den skattepligtige efter anmodning har fået forlænget ansættelsesfristen. Se om krav til varsling og ansættelsesfrist A.A.8.2.1.1.1 Varslingsfristen. og A.A.8.2.1.1.2 Ansættelsesfristen. Tilsvarende skal en borgers anmodning om genoptagelse indgives senest d. 1. maj i det sjette år efter indkomstårets udløb. Se A.A.8.2.1.2.1 Genoptagelsesfristen. og A.A.8.2.1.2.2 Betingelser for genoptagelse.
Enhver ansættelsesændring mellem kontrollerede parter omfattes af den forlængede ligningsfrist i SFL (skatteforvaltningsloven) § 26, stk. 5. Se ►SKM2021.721.ØLR, ◄SKM2012.92.HR og SKM2012.221.HR. SKL (skattekontrolloven) § 3 B omfatter alle forbindelser og transaktioner mellem parterne, og bestemmelsen regulerer enhver ansættelsesændring i kontrolforholdet. Se også SKM2017.534.ØLR.
Eksempel: Nedsættelse af skattepligtig indkomst
Sagen omhandlede en række hævninger på sammenlagt ca. 1,5 mio. kr. i indkomstårene 2009-2011, som skatteyderen havde foretaget på konti tilhørende et selskab, som skatteyder var ultimativ ejer af og havde bestemmende indflydelse i. Sagen omhandlede også, om ligningen var foretaget rettidig for indkomstårene 2009-2010.
Skatteyderen havde for landsretten erkendt, at hævningerne hovedsageligt medgik til dækning af hans private forbrug, men gjorde gældende, at han havde et betydeligt tilgodehavende i selskabet, således at hævningerne var udtryk for tilbagebetaling af lån.
Landsretten fandt det ikke godtgjort, at skatteyderen havde et tilgodehavende i selskabet i form af en mellemregning. Landsretten lagde vægt på karakteren af den fremlagte dokumentation, herunder at der ikke var fremlagt lånebevis eller betingelser, ligesom der ikke var fremlagt dokumentation for lånets opståen. Landsretten bemærkede i den forbindelse, at skatteyderen heller ikke havde gjort gældende, at der eksisterede en mellemregning ved sagens behandling for skattemyndighederne. Hævningerne var derfor skattepligtige.
Landsretten fandt derudover, at ligningen var omfattet af den forlængede ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, for kontrollerede transaktioner. Ligningen var derfor rettidig. Se SKM2021.75.ØLR.
►Eksempel: Forhøjelse af skattepligtig indkomst
Sagen angår, om udlejningen til forældrene skete i ejerselskabets selvstændige økonomiske interesse. For så vidt angår ændringerne i beskatningsgrundlaget for 2008 og 2009 angår sagen tillige, om A havde fælles bestemmende indflydelse i ejerselskabet, og om der var tale om en kontrolleret transaktion.
Ejendommen Y1-adresse var ejet af et ejendomsselskab, der var ejet af et holdingselskab, hvori A ejede 50 % af anparterne. Hans bror, NP, ejede de resterende 50 % af anparterne. Det er oplyst, at A ikke selv boede på ejendommen, men at den var udlejet til hans forældre i de omhandlede indkomstår.
Skatteyder har for landsretten frafaldet anbringendet om, at der ikke er tale om en kontrolleret transaktion, hvis landsretten kommer frem til, at der foreligger en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse.
På baggrund af bemærkningerne i forarbejderne til lovændring nr. 308 af 19. april 2006 finder landsretten efter en samlet vurdering af aftalegrundlaget, at aftalegrundlaget er udtryk for en aftale mellem anpartshaverne om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse i selskabet ApS som omfattet af skattekontrollovens § 3 B, stk. 2, 3. pkt.
Landsretten fandt derudover, at ligningen var omfattet af den forlængede ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, for kontrollerede transaktioner. Ligningen var derfor rettidig. Se SKM2021.721.ØLR◄
Eksempel: Aktieindkomst- værdi af fri bolig ved udleje til forældre
Landsskatteretten fandt, at en hovedanpartshavers udleje af en bolig til forældre til underpris var omfattet af rådighedsbeskatningen efter LL (ligningsloven) § 16 A. Der var ikke indtrådt forældelse, idet Landsskatteretten fandt, at der på baggrund af en anpartshaveroverenskomst forelå bestemmende indflydelse, således at der forelå en kontrolleret transaktion omfattet af fristen i SKL (skattekontrolloven) § 3 B, stk. 2. se SKM2018.447.LSR
Eksempel: Fri bolig i selskabets ejendom
Skatteyderens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2006-2010 var af skattemyndighederne blevet forhøjet med værdien af fri bolig efter LL (ligningsloven) § 16, stk. 3. Boligen blev stillet til rådighed af hendes helejede selskab, hvori hun var direktør. For landsretten var der enighed om, at ansættelsesfristen for indkomståret 2006 var overskredet. Landsretten nåede frem til, at den forlængede ligningsfrist for kontrollerede transaktioner, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 26, stk. 5, fandt anvendelse, uanset at der var bopælspligt på ejendommen. Forhøjelsen var dermed rettidig for indkomstårene 2007-2010. Landsretten vurderede på baggrund af en skønserklæring, at markedslejen for boligen var 124.500 kr. pr. år, hvilket var lavere end det af SKAT ansatte. Skatteyderens skattepligtige indkomst blev derfor nedsat i henhold til skønserklæringen. Se SKM2019.248.ØLR
Eksempel: Afholdelse af hovedanpartshavers private byggeudgifter
Retten fandt, at selskabets afholdelse af hovedanpartshavers private byggeudgifter var udtryk for en kontrolleret transaktion og fristen i SFL (skatteforvaltningsloven) § 26, stk. 5 fandt derfor anvendelse. Se SKM2015.744.BR.
Se også SKM2015.396.VLR - I dommen er det fastslået, at den forlængede ansættelsesfrist i SFL (skatteforvaltningsloven) § 26, stk. 5 finder anvendelse i en situation, hvor et selskabs indkøb af vinduer var sket til anvendelse for hovedanpartshaveren.
Eksempel: Udvidet ansættelsesfrist anvendelig ved ændring til rette indkomstmodtager
En kontrollerende fysisk person efter SKL (skattekontrolloven) § 3 B blev anset for rette indkomstmodtager i stedet for et selskab. Dette forhold blev anset for omfattet af fristreglen i SFL (skatteforvaltningsloven) § 26, stk. 5. I dommen blev det udtrykkeligt fastslået, at den udvidede ansættelsesfrist i SFL (skatteforvaltningsloven) § 26, stk. 5 omfatter enhver ansættelsesændring vedrørende de pågældende skattepligtiges kontrollerede transaktioner. Se SKM2012.221.HR.
Eksempel: Udvidet ansættelsesfrist anvendelig ved korrektion af låneaftale
SKAT havde efter udløbet af fristerne i SFL (skatteforvaltningsloven) § 26, stk. 1, korrigeret en låneaftale mellem et dansk selskab og dets amerikanske holdingselskab, der havde aftalt, at vederlaget for låneaftalen skulle ske i form af kursgevinster. Højesteret fastslog, at ansættelsen var rettidig efter den forlængede frist i SSL § 34, stk. 5 (nu SFL (skatteforvaltningsloven) § 26, stk. 5). Højesteret udtalte, at 6 års fristen i overensstemmelse med ordlyden omfatter enhver ansættelsesændring vedrørende de pågældendes skattepligtiges kontrollerede transaktioner og videre, at der ved kontrollerede transaktioner forstås handelsmæssige eller økonomiske transaktioner mellem de pågældende interesseforbundne selskaber mv. Se SKM2012.92.HR.
Eksempel: Kommunes virksomhedsoverdragelse
En kommune var en juridisk person og forholdet (overdragelse af virksomhed) var omfattet af SKL (skattekontrolloven) § 3 B, og derfor omfattet af SFL (skatteforvaltningsloven) § 26, stk. 5. Se SKM2018.91.ØLR (anket).
Eksempel: Udvidet ansættelsesfrist anvendelig ved fri bil for hovedanpartshaver
Den forlængede ansættelsesfrist i SFL (skatteforvaltningsloven) § 26, stk. 5, er anvendelig, hvis en hovedanpartshaver og direktør vederlagsfrit har fået bil stillet til rådighed af det selskab, hvori han er hovedanpartshaver. Det er uden betydning, at bilen er stillet til rådighed i klagers egenskab af direktør for selskabet. Se SKM2014.504.HR , SKM2013.889.ØLR og SKM2016.471.LSR.
Se også SKM2014.685.BR og SKM2015.464.LSR.
Eksempel: Vederlagsfri benyttelse af selskabets ejendom
Hovedaktionærs vederlagsfrie benyttelse af selskabets ejendom var en kontrolleret transaktion, jf. SKL (skattekontrolloven) § 3 B og dermed omfattet af SFL (skatteforvaltningsloven) § 26, stk. 5. Se SKM2015.441.BR
Eksempel: Udlejning af selskabets ejendom til en nærtstående person til hovedaktionær omfattet af udvidet frist
Udlejning af selskabs ejendom til hovedaktionærs samlevers veninde omfattet af SKL (skattekontrolloven) § 3 B og dermed omfattet af SFL (skatteforvaltningsloven) § 26, stk. 5. Se SKM2015.252.BR
Eksempel: udvidet ansættelsesfrist anvendelig ved beregning af lempelse
Den forlængede ansættelsesfrist i SFL (skatteforvaltningsloven) § 26, stk. 5, kan anvendes for beregninger af lempelse vedrørende transaktioner mellem parter omfattet af SKL § 3 B, idet beregning af lempelse er en del af ansættelsen. Landsskatteretten har i en afgørelse ikke anset en beslutning om betaling af rentegæld mellem koncernselskaber for at være en kontrolleret transaktion, jf. SKL (skattekontrolloven) § 3 B, og lempelsesberegningen vedrørende denne transaktion var derfor ikke omfattet af den forlængede frist i SFL (skatteforvaltningsloven) § 26, stk. 5. SKAT kunne ikke indbringe afgørelsen, men er ikke enig i Landsskatterettens vurdering.
Se også SKM2020.393.LSR vedrørende korrektion af lempelse.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Højesteretsdomme | ||
| SKM2014.504.HR | Højesteret anså den forlængede ligningsfrist for anvendelig ved fri bil for hovedanpartshaver. Det er uden betydning for ligningsspørgsmålet, om hovedanpartshaver har fået bilen stillet til rådighed i sin egenskab af lønmodtager i selskabet eller som dettes ejer. | |
| SKM2012.221.HR | En korrektion vedrørende rette indkomstmodtager var omfattet af området for den udvidede ansættelsesfrist. | |
| SKM2012.92.HR | Korrektion af låneaftale var en kontrolleret transaktion. Udvidet ansættelsesfrist anvendelig ved alle vilkår af relevans for beskatning. | |
| Landsretsdomme | ||
| ►SKM2021.721.ØLR◄ | ►Sagen angår, om udlejningen til forældrene skete i ejerselskabets selvstændige økonomiske interesse. For så vidt angår ændringerne i beskatningsgrundlaget for 2008 og 2009 angår sagen tillige, om A havde fælles bestemmende indflydelse i ejerselskabet, og om der var tale om en kontrolleret transaktion. Ved byrettens dom (3 dommere) var det tiltrådt, at A for indkomstårene 2008-2012 skulle beskattes af rådigheden over en helårsbolig, der var udlejet til hans forældre af et selskab, som han ejede i lige andele med sin bror (50/50). For så vidt angik indkomstårene 2008 og 2009 var forhøjelsen varslet ifølge den forlængede ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, og byretten tiltrådte, at betingelserne herfor var opfyldt, herunder at der mellem brødrene var indgået en aftale om fælles bestemmende indflydelse over selskabet, jf. skattekontrollovens § 3 B, stk. 2. For landsretten angik sagen kun spørgsmålet om, hvorvidt ændringerne af ansættelsen for indkomstårene 2008 og 2009 var varslet rettidigt, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5. Appellantens indsigelse var, at han ikke havde bestemmende indflydelse over selskabet, fordi der ikke var indgået en aftale mellem ham og broren om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse. Landsretten fandt efter en samlet vurdering af aftalegrundlaget, at aftalegrundlaget er udtryk for en aftale mellem de to anpartshavere om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse. Landsretten lagde vægt på en række momenter, herunder at anpartshaveroverenskomsten i vidt omfang tillagde anpartshaverne vetoret. På den baggrund stadfæstede landsretten byrettens dom om frifindelse af Skatteministeriet. ◄ | ►Tidligere instans: SKM2021.172.BR◄ |
| ►SKM2021.713.ØLR◄ | ►Sagen angik genbeskatning af underskud som følge af et sambeskattet datterselskabs likvidation kunne ikke anses for en "kontrolleret transaktion". Den forlængende ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, fandt derfor ikke anvendelse. EU-Domstolens dom i sag C-48/13, Nordea Bank Danmark, der underkendte ligningslovens § 33 D, stk. 5 (dagældende), havde ikke i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 7’s forstand indebåret en underkendelse af lovens § 33 E, stk. 3, som havde fundet anvendelse på den omhandlede skatteansættelse. Der forelå heller ikke særlige omstændigheder, som kunne begrunde ekstraordinær ansættelse. ◄ | ►Sagen er anket til Højesteret◄ |
| SKM2021.75.ØLR | Sagen omhandlede en række hævninger på sammenlagt ca. 1,5 mio. kr. i indkomstårene 2009-2011, som skatteyderen havde foretaget på konti tilhørende et selskab, som skatteyder var ultimativ ejer af og havde bestemmende indflydelse i. Sagen omhandlede også, om ligningen var foretaget rettidig for indkomstårene 2009-2010. Skatteyderen havde for landsretten erkendt, at hævningerne hovedsageligt medgik til dækning af hans private forbrug, men gjorde gældende, at han havde et betydeligt tilgodehavende i selskabet, således at hævningerne var udtryk for tilbagebetaling af lån. Landsretten fandt det ikke godtgjort, at skatteyderen havde et tilgodehavende i selskabet i form af en mellemregning. Landsretten lagde vægt på karakteren af den fremlagte dokumentation, herunder at der ikke var fremlagt lånebevis eller betingelser, ligesom der ikke var fremlagt dokumentation for lånets opståen. Landsretten bemærkede i den forbindelse, at skatteyderen heller ikke havde gjort gældende, at der eksisterede en mellemregning ved sagens behandling for skattemyndighederne. Hævningerne var derfor skattepligtige. Landsretten fandt derudover, at ligningen var omfattet af den forlængede ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, for kontrollerede transaktioner. Ligningen var derfor rettidig. | |
| SKM2019.248.ØLR | Skatteyderens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2006-2010 var af skattemyndighederne blevet forhøjet med værdien af fri bolig efter LL (ligningsloven) § 16, stk. 3. Boligen blev stillet til rådighed af hendes helejede selskab, hvori hun var direktør. For landsretten var der enighed om, at ansættelsesfristen for indkomståret 2006 var overskredet. Landsretten nåede frem til, at den forlængede ligningsfrist for kontrollerede transaktioner, jf. SKFL § 26, stk. 5, fandt anvendelse, uanset at der var bopælspligt på ejendommen. Forhøjelsen var dermed rettidig for indkomstårene 2007-2010. Landsretten vurderede på baggrund af en skønserklæring, at markedslejen for boligen var 124.500 kr. pr. år, hvilket var lavere end det af SKAT ansatte. Skatteyderens skattepligtige indkomst blev derfor nedsat i henhold til skønserklæringen. | Tidligere instans SKM2017.483.BR |
| SKM2018.91.ØLR | Et særligt spørgsmål i sagen var, om SKATs afgørelse var ugyldig som følge af forældelse efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 26, stk. 1, eller om afgørelsen var omfattet af den 6-årige frist i SFL (skatteforvaltningsloven) § 26, stk. 5. Landsretten tiltrådte, at apportindskuddet af den kommunale forsyningsvirksomhed i H1 var en kontrolleret transaktion omfattet af SKL (skattekontrolloven) § 3 B, stk. 1, nr. 1, og at SFL (skatteforvaltningsloven) § 26, stk. 5, dermed fandt anvendelse. SKATs afgørelse var dermed rettidig. | Sagen blev anket til Højesteret. I SKM2018.635.HR hjemviste Højesteret sagen til Skattestyrelsen til fornyet behandling. Spørgsmålet om ugyldighed som følge af forældelse var dog ikke en del af sagen i Højesteret. |
| SKM2017.534.ØLR | Landsretten tiltrådte Byrettens dom og begrundelse: Retten udtalte: Det er ikke bestridt, at borgeren og de af ham ejede selskaber i det pågældende indkomstår, er omfattet af SKL (skattekontrolloven) § 3 B, og at ansættelsen vedrører de kontrollerede transaktioner. Retten tiltræder på den anførte baggrund Skatteankenævnets afgørelse, hvorefter ansættelsen af As skat for indkomståret 2007 er sket efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 26, stk. 5, og at ansættelsen derfor er rettidig | Tidligere instans SKM2017.5.BR. |
| SKM2015.396.VLR | Landsretten slog fast, at den forlængede ligningsfrist fandt anvendelse i en situation, hvor et selskabs indkøb af vinduer var sket til anvendelse for hovedanpartshaveren. | |
| SKM2013.889.ØLR | Østre Landsret anså den forlængede ligningsfrist for anvendelig ved fri bil for hovedanpartshaver. Uden betydning at han samtidig var direktør i selskabet. | |
| Byretsdomme | ||
| ►SKM2021.447.BR◄ | ►Retten (3 dommere) fandt ikke, at betingelserne for genoptagelse var opfyldt. Retten henviste bl.a. til, at anmodningen efter sit indhold alene angik en ændret allokering af omkostninger fra den selskabsbeskattede del af sagsøgerens virksomhed til den kulbrintebeskattede del. Anmodningen indeholdt ingen oplysninger af faktisk eller retlig karakter med relevans for den tonnagebeskattede del af sagsøgerens virksomhed. ◄ | |
| SKM2015.744.BR | Retten fandt, at selskabets afholdelse af hovedanpartshavers private byggeudgifter var udtryk for kontrollerede transaktioner og fristen i SFL (skatteforvaltningsloven) § 26, stk. 5, fandt derfor anvendelse. | Anken hævet. |
| SKM2015.441.BR | Hovedaktionærs vederlagsfrie benyttelse af selskabets ejendom var en kontrolleret transaktion, jf. SKL (skattekontrolloven) § 3 B og dermed omfattet af SFL (skatteforvaltningsloven) § 26, stk. 5. | |
| SKM2015.252.BR | Udlejning af selskabs ejendom til hovedaktionærs samlevers veninde omfattet af SKL (skattekontrolloven) § 3 B og dermed omfattet af SFL (skatteforvaltningsloven) § 26, stk. 5. | |
| SKM2014.685.BR | Fri bil til hovedaktionær omfattet af den forlængede ligningsfrist, da forholdet er omfattet af SKL (skattekontrolloven) § 3 B. | |
| Landsskatteretskendelser | ||
| SKM2020.393.LSR | SKAT (nu Skatteforvaltningen) havde korrigeret den lempelse, selskabet var berettiget til efter LL (ligningsloven) § 33 F efter udløbet af den ordinære ligningsfrist i SFL (skatteforvaltningsloven) § 26, stk. 1. Der var ikke foretaget talmæssige ændringer af de selvangivne beløb. Landsskatteretten anså ændringen af skatteberegningen for omfattet af den forlængede ansættelsesfrist på 6 år, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 26, stk. 5, hvorfor fristen var iagttaget. Landsskatteretten afviste desuden, at SKATs (nu Skatteforvaltningens) forslag til afgørelse led af begrundelsesmangler og endvidere, at en ændring i afgørelsen kunne føre til ugyldighed. | |
| SKM2018.447.LSR | Landsskatteretten fandt, at en hovedanpartshavers udleje af en bolig til forældre til underpris var omfattet af rådighedsbeskatningen efter LL (ligningsloven) § 16 A. Der var ikke indtrådt forældelse, idet Landsskatteretten fandt, at der på baggrund af en anpartshaveroverenskomst forelå bestemmende indflydelse, således at der forelå en kontrolleret transaktion omfattet af fristen i SKL (skattekontrolloven) § 3 B, stk. 2. | |
| SKM2016.471.LSR | Fri bil - Da en firmabil var placeret på hovedaktionærens bopæl påhvilede bevisbyrden for manglende rådighed hovedaktionæren. Denne bevisbyrde var ikke løftet. Under de foreliggende omstændigheder, hvor hovedaktionæren havde selvangivet og var blevet beskattet af en anden fri bil i de omhandlede indkomstår, og derudover ejede flere private biler, fandt Landsskatteretten, at det var betænkeligt at fastslå, at den manglende medtagelse af den pågældende bil var udtryk for grov uagtsomhed. Beskatning kunne derfor alene ske i overensstemmelse med SFL (skatteforvaltningsloven) § 26, stk. 5, jf. SKM2014.504.HR. | |
| SKM2015.464.LSR | Fri bil for hovedaktionær omfattet af SFL (skatteforvaltningsloven) § 26, stk. 5, uanset fri bil var selvangivet. | |
| SKAT-meddelelse | ||
| SKM2014.490.SKAT | Styresignal, hvor SKAT uddyber referatet af dommen SKM2014.29.BR samt gør opmærksom på, at dommen ikke kan anses for at være i overensstemmelse med SFL (skatteforvaltningsloven) § 26, stk. 5, og forarbejderne hertil samt SKM2012.92.HR og SKM2012.221.HR. |
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil