G.A.3.4.1.4.9.9 Omstødelse af betaling af gæld og andre dispositioner foretaget efter fristdagen
Indhold
Afsnittet handler om omstødelse af betaling af gæld og andre dispositioner foretaget efter fristdagen.
Afsnittet indeholder:
- Regelgrundlag
- Begrundelse
- Betaling af gæld
- Andre dispositioner
- Rekonstruktørens godkendelse
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Regelgrundlag
Betaling af gæld foretaget efter fristdagen kan fordres omstødt, medmindre
- gæld er dækket efter reglerne om konkursordenen,
- betaling var nødvendig for at afværge tab, eller
- den, til fordel for hvem betaling skete, hverken kendte eller burde kende de omstændigheder, der dannede grundlag for fastlæggelse af fristdagen.
Se konkurslovens § 72, stk. 1.
Andre dispositioner, der er foretaget efter fristdagen, kan fordres omstødt, medmindre dispositionen var nødvendig af hensyn til
- bevarelse af skyldnerens virksomhed,
- rimelig varetagelse af fordringshavernes fælles interesser, eller
- erhvervelse af dagliglivets fornødenheder.
Se konkurslovens § 72, stk. 2, 1. pkt.
Omstødelse kan dog ikke ske over for den, som
- med føje antog, at dispositionen var nødvendig som anført, eller
- hverken kendte eller burde kende de omstændigheder, der dannede grundlag for fastlæggelse af fristdagen.
Se konkurslovens § 72, stk. 2, 2. pkt.
Har en rekonstruktør, der er beskikket af skifteretten, godkendt betalingen eller dispositionen, kan omstødelse kun ske, hvis rekonstruktøren åbenbart har overskredet sine beføjelser.
Se konkurslovens § 72, stk. 3.
Begrundelse
Når en fristdag er etableret, må skyldner som udgangspunkt antages at være ude af stand til at indfri sine fordringshavere. Derfor må skyldner af hensyn til det insolvensretlige ligelighedsprincip normalt afstå fra at betale gæld. Reglen i konkurslovens § 72 varetager hensynet til fordringshaverne i denne fase efter fristdagen ved at fastslå, at enhver betaling eller disposition vil være omstødelig, medmindre de nævnte undtagelser i bestemmelsen foreligger.
Betaling af gæld
Kontant betaling til at opfylde nye aftaler, fx om køb, er ikke betaling af gæld efter konkurslovens § 72, stk. 1, men derimod en disposition efter konkurslovens § 72, stk. 2.
Betaling af restancer, fx skatte- og afgiftsrestancer fra tiden inden fristdagen, er betaling af gæld. Selv om der ikke foreligger en restance, fordi betalingen sker på forfaldsdagen, er der tale om betaling af gæld, hvis forpligtelsen tidligere er stiftet.
Er betalingen en betingelse for at kunne få modydelsen, fx en aftale om successiv levering mod kontant betaling eller opfyldelse af en lejekontrakt, kan betalingen næppe betegnes som betaling af gæld, fordi kravet på pengefordringen er suspensivt betinget og først bliver et ubetinget krav, når modydelsen er præsteret. Dermed har betalingen det samme præg, som karakteriserer kontantkøb.
Er gælden sikret ved uomstødeligt pant eller et gyldigt ejendomsforbehold, kan betaling af gælden ikke omstødes.
En afgørelse om lønindeholdelse omfattes ikke af konkurslovens § 72.
Gæld dækket efter konkursordenen
Med konkursordenen tænkes der på reglerne i konkurslovens §§ 93-98. Se afsnit G.A.3.4.1.4.8 Konkursordenen.
Reglen betyder, at skyldneren kan betale fordringer, der efter konkurslovens §§ 94-96 er fortrinsstillede, hvis der er fuld dækning til dem i konkursboet. Det kan dreje sig om skatter- og afgifter, der vedrører perioden efter fristdagen.
Ofte vil skyldneren have forsøgt at afværge konkursen ved at forsøge at indgå en frivillig kreditorordning med fordringshaverne. Krav, der opstår i forbindelse med sådanne bestræbelser, kan være fortrinsstillede efter konkurslovens § 94, nr. 1, og udlodninger til de deltagende fordringshavere bør derfor ikke kunne omstødes, hvis de er sket efter ligelighedsprincippet.
Nødvendig betaling for at afværge tab
Som eksempel på en nødvendig betaling kan nævnes betaling af et afdrag på et pantebrev, så skyldneren kan undgå en tvangsauktion. Dermed kan skyldneren opnå en mere gunstig mulighed for at afhænde den faste ejendom ved et frit salg.
Ved vurderingen af, om betalingen var nødvendig for at afværge et tab, kan det også tages i betragtning, om en manglende betaling kunne medføre en misligholdelse og et deraf følgende erstatningskrav, der ville være særligt sikret gennem pant, privilegium eller en modregningsadgang.
Betaling af de ansattes løn kan også være nødvendig for at hindre en standsning af virksomheden.
God tro
Den begunstigede vil som regel være betalingsmodtageren, men kan også være fx en kautionist. Var denne i god tro, da betalingen fandt sted, vil betalingen ikke kunne omstødes, selv om den hverken var dækket efter reglerne om konkursordenen eller var nødvendig for at undgå tab.
Den begunstigede har bevisbyrden for at have været i god tro.
Den gode tro skal angå de omstændigheder, der dannede grundlag for fastlæggelse af fristdagen. Fristdagen etableres på de måder, der fremgår af konkurslovens § 1. Se afsnit G.A.3.4.1.4.9.1.4 Fælles betingelser for omstødelse.
For at være i ond tro skal den begunstigede have eller burde have haft kendskab til konkrete omstændigheder, der tyder på, at der er indgivet en sådan begæring om insolvensbehandling, at en fristdag er etableret. Det er ikke tilstrækkeligt til at statuere ond tro, at skyldnerens situation var en sådan, at en begæring om insolvensbehandling meget muligt kunne være indgivet.
Se følgende domme fra retspraksis:
- UfR 1982.474 VLR
- UfR 1985.1 HR
- UfR 1985.362 HR
- SKM2014.550.BR
- SKM2015.540.VLR
Andre dispositioner
Det er hovedreglen, at dispositioner foretaget efter fristdagen kan omstødes. Undtagelserne i konkurslovens § 72, stk. 2, er begrundet i, at det oftest vil være i fordringshavernes interesse, at virksomheden bevares med henblik på salg som "going concern", dvs. med fortsat drift for øje. Det er også i fordringshavernes interesse, at dispositioner foretaget til at varetage kreditorernes fælles interesser stemmer overens med konkursens ligelighedsprincip. Desuden bør en forestående konkurs ikke hindre skyldneren i at købe dagliglivets fornødenheder.
Bestemmelsen omfatter bl.a. dispositioner, der - uden at være betalinger - går ud på at fortsætte den almindelige drift. Andre nødvendige dispositioner kan være fx at modtage og inddrive virksomhedens fordringer. De nævnte dispositioner kan dog være omstødelige efter konkurslovens § 74.
Bevarelse af skyldnerens virksomhed
Ofte vil skyldneren bestræbe sig på at redde sin virksomhed gennem en kreditorordning eller på anden vis. Dispositioner, der går ud på at fortsætte virksomhedsdriften efter fristdagen, kan derfor normalt ikke omstødes efter konkurslovens § 72, stk. 2, men derimod evt. efter konkurslovens § 74, hvis de undtagelsesvist er utilbørlige.
Skyldneren må derfor som hidtil kunne modtage og inddrive sine fordringer, fordi skyldnerens skyldner må have en berettiget forventning om, at betalingen var nødvendig for at bevare virksomheden.
Rimelig varetagelse af fordringshavernes fælles interesser
Herved tænkes bl.a. på dispositioner, der må betegnes som negotiorum gestio, dvs. uanmodet forretningsførelse, fordi de foretages for at undgå et tab for en anden, her skyldnerens fordringshavere. Bestemmelsen går dog videre end til disse tilfælde. Bestemmelsen omfatter også uopsættelige dispositioner, der kun har til formål at forhindre et muligt erstatningsansvar, som vil skade fordringshavernes muligheder for fyldestgørelse, fx i en konkurs, eller salg af virksomheden eller dele af denne.
Erhvervelse af dagliglivets fornødenheder
Bestemmelsen omfatter bl.a. køb til brug for skyldnerens og husstandens husholdning og personlige behov, så længe der ikke købes ting og ydelser, der ligger uden for, hvad der må anses for forsvarligt, når skyldnerens insolvens tages i betragtning. Boligudgifter må evt. søges justeret i forhold til skyldnerens situation, så en flytning inden for en rimelig frist kan være påkrævet.
God tro
Der kræves god tro både med hensyn til fristdagen og dispositionens nødvendighed. I visse tilfælde kan medkontrahenten derfor - for at undgå en omstødelse efter konkurslovens § 72, stk. 2 - være nødsaget til at indhente yderligere oplysninger, inden han indgår en aftale med skyldneren.
Rekonstruktørens godkendelse
Er skyldneren under rekonstruktionsbehandling, er beskikkelsen af en rekonstruktør obligatorisk. Skyldneren må ikke foretage dispositioner af væsentlig betydning uden rekonstruktørens samtykke. Betaling af gæld må kun ske i overensstemmelse med konkursordenen, eller hvis betaling er nødvendig for at undgå tab. Se konkurslovens § 12, stk. 1, og afsnit G.A.3.4.2.4.1 Dispositioner af væsentlig betydning, virksomhedsoverdragelse, regnskabsaflæggelse mv.
En tredjemand bør derfor normalt kunne forlade sig på, at betalingen eller dispositionen var nødvendig, da rekonstruktøren ellers ikke burde have samtykket i den.
Eksempler
Som eksempel, hvor omstødelse kan ske trods et foreliggende samtykke fra rekonstruktøren, kan nævnes, at det uden nærmere undersøgelse må stå tredjemand klart, at betalingen eller dispositionen falder helt uden for rekonstruktørens beføjelser, fx betydelige gaver, betaling til en lånekreditor eller ligefrem tvivlsomme transaktioner, der eventuelt også vil kunne omstødes efter konkurslovens § 74.
Evt. erstatningsansvar for rekonstruktøren
Kan omstødelse ikke ske, fordi rekonstruktøren ganske vist har overskredet sine beføjelser, men ikke på en sådan måde, at overskridelsen var "åbenbar", kan et erstatningsansvar for rekonstruktøren efter omstændighederne komme på tale efter culpareglen.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Kommentarer |
| Højesteret | ||
| UfR 1985.362 HR | Indbetaling af A-skat på den sidste rettidige indbetalingsdag blev omstødt, da skattevæsenet var vidende om, at der tidligere var etableret en fristdag. Fristdagen blev etableret den 2. april, mens den omstødte betaling, der blev foretaget den 10. april, vedrørte A-skatten for marts måned. | |
| UfR 1985.1 HR | Betaling af gæld som betingelse for at få overført nogle lastvognstog fra Syrien til Grækenland kunne hverken omstødes efter konkurslovens § 72 eller § 74, da betalingen var nødvendig for at afværge tab. | |
| Landsretten | ||
| SKM2015.540.VLR | SKAT foretog den 15. oktober 2012 en udlægsforretning hos H1 A/S. Der var tale om den 9. udlægsforretning det pågældende år, idet SKAT kontinuerligt - med undtagelse af juli måned - havde foretaget udlæg i selskabets udestående fakturaer til sikkerhed for selskabets skatte- og afgiftstilsvar. Selskabets bank indleverede den 16. oktober 2012 en konkursbegæring mod selskabet, og selskabet blev på baggrund heraf taget under konkursbehandling den 26. oktober 2012. Selskabet havde forinden indleveret en egenbegæring om konkursbehandling den 27. september 2012, som imidlertid var blevet tilbagekaldt den 1. oktober 2012. Under udlægsforretningen den 15. oktober 2012 fik SKAT betaling for momstilsvaret for juni 2012 samt A-skat og AM-bidrag for juli 2012, hvilket blev betalt ved en overførsel via selskabets bankforbindelse. Betalingen blev foretaget fra en særlig kredit, der ifølge konkursboet var bevilliget til selskabet med henblik på betaling af nødvendige udgifter, mens virksomheden blev forsøgt solgt til tredjemand. Selskabets bestyrelsesformand, der var indsat på foranledning af banken, skulle godkende alle betalinger fra kreditten, og bestyrelsesformanden rådførte sig med banken, forinden betalingen blev effektueret. Konkursboet gjorde gældende, at betalingen til SKAT var omstødelig i medfør af konkurslovens § 71, stk. 1, eller en analogi af bestemmelsen, konkurslovens § 72, stk. 1, og § 74. Landsretten fandt, at der ikke var grundlag for at omstøde betalingen i medfør af nogen af de påberåbte bestemmelser eller en analogi af konkurslovens § 71, stk. 1, og SKAT blev derfor frifundet. | |
| UfR 1982.474 VLR | ApS A havde indgået aftale med F hvorefter F mod tilsendelse af fakturaer til godkendte kunder skulle indbetale 80% af fakturabeløbet på A's konto i banken B. Den 23. november anmeldte A betalingsstandsning og blev senere erklæret konkurs med denne dato som fristdag. En indbetaling den 24. november fra F til B, der krediterede A's konto for beløbet 18.000 kr. og hermed nedbragte A's gæld til B blev omstødt i medfør af konkurslovens § 72. Det fandtes at have stået klart for B's direktør og afdelingsbestyrer, at A med overvejende sandsynlighed ville standse betalingerne, efter at B havde afslået yderligere kreditgivning, og B fandtes herefter ikke at have bevist at have været i god tro som omtalt i § 72, stk. 1 | Hvis kreditor har et indgående kendskab til den konkursramtes økonomi, kan det være rigtig svært at bevise god tro, hvorfor en betaling sandsynligvis vil kunne omstødes efter konkurslovens § 72. |
| Byretten | ||
| SKM2014.550.BR | Betaling foretaget til SKAT efter fristdagen ikke omstødt efter konkurslovens § 72, stk. 1 eller § 74. Betalingen heller ikke omstødt efter analogi af konkurslovens § 71, stk. 1. Fristdagen var genopstået efter selskabets bank indgav ny konkursbegæring. Retten fandt, at SKAT ikke havde kendskab til fristdagen. Retten fandt ligeledes ikke, at betalingen fandt sted som følge af tvang fra SKATs side. Endelig fandt retten ikke, at betalingen indebar en utilbørlig begunstigelse af SKAT. | |
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil