G.A.3.1.2.10 Særskilt lønindeholdelse

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvordan restanceinddrivelsesmyndigheden træffer afgørelse om særskilt lønindeholdelse over for en skyldner.

Afsnittet indeholder:

• Hvilke gældsposter kan inddrives ved særskilt lønindeholdelse?
• I hvilke indkomsttyper kan der ske særskilt lønindeholdelse?
• Varsel om særskilt lønindeholdelse
• Hvornår kan restanceinddrivelsesmyndigheden ændre en særskilt lønindeholdelse?
• Henstand ved velfærdstruende omstændigheder
• Modregning i overskydende beløb
• Dækningsrækkefølge mv.
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Hvilke gældsposter kan inddrives ved særskilt lønindeholdelse?

Der kan foretages særskilt lønindeholdelse til dækning af:

• biblioteksgebyrer med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger, 
• kontrolafgifter med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger omfattet af
  • færdselsloven (P-afgifter)
  • lov om radio- og fjernsynsvirksomhed (afgift ved manglende tilmelding til licens)
  • jernbaneloven (afgift ved manglende billet "togbøde")
  • lov om trafikselskaber (afgift ved manglende billet "busbøde")
• samt medielicens og TV-licens med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger (manglende betaling af den løbende licens).

Se gældsinddrivelseslovens § 10 a.

I hvilke indkomsttyper kan der foretages særskilt lønindeholdelse?

Der kan foretages særskilt lønindeholdelse i alle A-indkomsttyper.

Reglerne i gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 10, § 11, stk. 1, § 13, § 17 samt kapitel 7 gælder ikke for en særskilt lønindeholdelse. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 13.

Dette betyder, at der kan iværksættes særskilt lønindeholdelse med indtil 400 kr. om måneden over for de skyldnere, der har en indkomst, der normalt er undtaget fra lønindeholdelse, fx kontanthjælp, SU mv.

Varsel om særskilt lønindeholdelse

Skyldner skal varsles om, at restanceinddrivelsesmyndigheden agter at iværksætte en særskilt lønindeholdelse. Varslet skal indeholde:

• Den beregnede særskilte lønindeholdelsesprocent efter reglerne i gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 3, 1. og 2. pkt.
• Hvilken indkomst, der er lagt til grund ved fastlæggelsen af den særskilte lønindeholdelsesprocent
• Oplysning om, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan ændre den særskilte lønindeholdelsesprocent, hvis indkomstforholdene ændrer sig før eller efter iværksættelsen af den særskilte lønindeholdelse.

Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 6.

Hvornår skal der ikke varsles?

I to forskellige situationer kan restanceinddrivelsesmyndigheden undlade at varsle en særskilt lønindeholdelse:

• Hvis skyldner ikke er tilmeldt folkeregistret, og skyldner ikke har oplyst en adresse, hvortil breve kan sendes, og samtidig er fritaget fra at modtage Digital Post fra det offentlige, kan særskilt lønindeholdelse dog iværksættes uden varsel og underretning. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 8.
• Når skyldner i forvejen har gæld, der er omfattet af en afgørelse om særskilt lønindeholdelse, kan restanceinddrivelsesmyndigheden efterfølgende træffe afgørelse om særskilt lønindeholdelse uden varsel for yderligere gæld med samme procentsats - eller en anden procentsats der udgør 400 kr. eller derunder, dog minimum 1 procent. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 10.

Hvornår kan restanceinddrivelsesmyndigheden ændre lønindeholdelsesprocenten ved særskilt lønindeholdelse?

For at sikre at den særskilte lønindeholdelse i videst muligt omfang rammer 400 kr., kan restanceinddrivelsesmyndigheden uden varsel regulere størrelsen på lønindeholdelsesprocenten både i opad- og nedadgående retning. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 11.

Henstand ved velfærdstruende omstændigheder

Reglerne om betalingsevnevurdering gælder ikke for en særskilt lønindeholdelse. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 13.

Da den særskilte lønindeholdelse skal afholdes af en skyldners rådighedsbeløb, skal restanceinddrivelsesmyndigheden i vurderingen af, om trangsbeneficiet i retsplejelovens § 509 overholdes, vurdere, om der overlades et beløb, så skyldneren kan opretholde en beskeden husførelse og levefod, efter at den særskilte lønindeholdelse er trukket.

Hvis restanceinddrivelsesmyndighedens vurdering viser, at skyldner udsættes for velfærdstruende omstændigheder, såfremt den særskilte lønindeholdelse iværksættes, kan der bevilliges henstand. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 9.

Se også

• Afsnit G.A.3.2.2.1.3.2.3 Trangsbeneficiet (beskedent hjem og beskeden levefod) om vurderingen efter retsplejelovens § 509.
• SKM2013.149.ØLR, hvor Østre Landsret fandt, at skyldner havde tilstrækkeligt efter retsplejelovens § 509, da skyldner efter træk af særskilt lønindeholdelse havde et rådighedsbeløb på ca. 3.000 kr. om måneden og 3.200 kr. uden drift af bil. 

Modregning i overskydende beløb

Er der indeholdt mere til en særskilt lønindeholdelse, end der er nødvendigt til at dække de omfattede gældsposter, kan det overskydende beløb anvendes til at dække anden gæld, for hvilken der kunne være truffet afgørelse om særskilt lønindeholdelse. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 12.

Dækningsrækkefølge mv.

Gæld, der kan inddrives ved særskilt lønindeholdelse, hører som udgangspunkt til kategorien "andre fordringer" i dækningsrækkefølgen.

Dette betyder, at hvis en afgørelse om særskilt lønindeholdelse anvendes til dækning af flere gældsposter, vil de inddrevne beløb dække gældsposterne i den rækkefølge, de er modtaget hos restanceinddrivelsesmyndigheden, således at den gældspost, der er modtaget først, dækkes først

Se afsnit G.A.2.3 Dækningsrækkefølge i gældsinddrivelseslovens § 4.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området: