Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2021-2
<< >>

Hvornår kan et krav overdrages til inddrivelsesmyndigheden?

G.A.1.2.2 Opgaver og kompetencer i forbindelse med inddrivelsesarbejdet

Indhold

Afsnittet indeholder en oversigt over, hvilke kompetencer og arbejdsopgaver restanceinddrivelsesmyndigheden har som inddrivelsesmyndighed.

Afsnittet indeholder:

  • Indtrædelse i kreditorbeføjelserne
  • Skyldnerskifte
  • Klage over restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser
  • Indsigelser mod kravets eksistens eller størrelse
  • Indhentning af oplysninger
  • Forarbejdernes inddrivelsesstrategi
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Indtrædelse i kreditorbeføjelserne

Når et krav overdrages til inddrivelse i restanceinddrivelsesmyndigheden, overtager restanceinddrivelsesmyndigheden kreditorbeføjelserne. Se gældsinddrivelsesloven § 3, stk. 1.

Efter lovens forarbejder indtræder restanceinddrivelsesmyndigheden i samtlige rettigheder og forpligtelser, der er knyttet til de enkelte fordringer. Det betyder, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan bruge de inddrivelsesredskaber, som den enkelte fordring er tillagt i lovgivningen eller ifølge praksis. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan også bruge andre kreditorbeføjelser, som følger af lovgivningen eller af praksis.

Det drejer sig blandt andet om

  • udpantningsret
  • lønindeholdelse
  • modregning
  • indtrædelsesret
  • dækningsrækkefølge
  • tiltrædelse af akkordordninger og gældssaneringsforslag
  • indgivelse af konkursbegæring
  • indberetning til kreditoplysningsbureauer
  • eftergivelse
  • henstand.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan indgå frivillige betalingsaftaler med skyldneren eller fastsætte betalingsordninger over for skyldneren. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan desuden aftale eller give henstand med betalingen eller eftergive en fordring helt eller delvis efter de almindelige regler eller praksis.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan dog ikke indgå afdragsordninger for tvangsbøder. Se bilag 1, punkt III.

Klage over restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser

Hvis man vil klage over restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser om inddrivelse, skal man indbringe klagen for Landsskatteretten, medmindre andet er bestemt i lovgivningen. Se også afsnit G.A.2.2 om klager over Skatteforvaltningens afgørelser.

Indsigelser om kravets eksistens eller størrelse

Fordringshaveren skal afklare tvister om kravets eksistens eller størrelse.

Se mere om indsigelse over kravet eksistens og størrelse afsnit i G.A.1.3.2 Overdragelse af fordringer til inddrivelse, sædvanlig rykkerprocedure og underretning om overdragelse.

Indhentning af oplysninger

Restanceinddrivelsesmyndigheden bruger oplysningerne ved behandlingen af enkeltsager eller til kontrol ved samkøring og sammenstilling af oplysninger med restanceinddrivelsesmyndighedens øvrige oplysninger.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan få systemadgang til alle nødvendige oplysninger om fysiske eller juridiske personers økonomiske eller erhvervsmæssige forhold i indkomstregistret. Se lov om et indkomstregister § 7 og gældsinddrivelsesloven § 3, stk. 5.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan hos andre myndigheder indhente oplysninger om, hvilke personer der er berettiget til børne- og ungeydelse og oplysninger om, hvilke børn og unge ydelsen vedrører.

Se gældsinddrivelsesloven § 3, stk. 6.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan desuden indhente oplysninger hos andre offentlige myndigheder og hos pengeinstitutter samt hos værdipapircentralen, der er nødvendige for, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan varetage inddrivelsesopgaven. Se gældsinddrivelsesloven § 3, stk. 4.

Endelig kan restanceinddrivelsesmyndigheden indhente oplysninger fra registre, der føres af offentlige myndigheder om skyldners forhold, som er af betydning for inddrivelsen. Se gældsinddrivelsesloven § 3, stk. 4.

Denne adgang omfatter oplysninger om:

  • skyldnerens økonomiske forhold
  • arbejdsmæssige forhold
  • boligmæssige forhold mv.

For at få adgang til disse oplysninger er det en betingelse, at det sker inden for rammerne af databeskyttelsesloven og forvaltningsloven, og at disse oplysninger er en forudsætning for, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan varetage inddrivelsesopgaven. Hvis det er teknisk muligt, vil disse oplysninger kunne indhentes elektronisk.

Restanceinddrivelsesmyndigheden skal sikre sig, at der ikke bliver givet en generel adgang for ansatte vedrørende alle oplysningerne i IT-systemer, som restanceinddrivelsesmyndigheden har adgang til at benytte. Det betyder, at restanceinddrivelsesmyndigheden skal sikre sig, at adgang og autorisation til oplysninger, der er relevante for løsningen af inddrivelsesopgaver, vil ske efter en forudgående konkret vurdering af ledende medarbejdere.

Det følger desuden af forvaltningsloven § 32, at medarbejdere i restanceinddrivelsesmyndigheden ikke må skaffe sig fortrolige oplysninger, som ikke har betydning for udførelsen af medarbejderens opgaver.

Oversigt domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsretten

SKM2017.329.ØLR

En parkeringsafgift var pålagt med urette. Bilisten fik ikke medhold i en påstand om, at SKAT skulle anerkende, at SKATs tvangsinddrivelse forud for sagens indenretlige afgørelse havde været uberettiget.

SKM2011.503.VLR

Landsretten stadfæstede udlæggene og udtalte, at SKAT kan søge skattekravet inddrevet, selv om der er tvist om kravet.

Landsskatteretten

SKM2011.469.LSR

Landsskatteretten fandt at det var med rette, at restanceinddrivelsesmyndigheden havde fastholdt inddrivelsen af klagerens gæld på trods af, at klageren bestred gældens eksistens og størrelse. Der blev lagt vægt på at restanceinddrivelsesmyndigheden havde handlet i overensstemmelse med gældsinddrivelseslovens § 2 og -bekendtgørelsens § 3, samt at indsigelserne mod kravets eksistens ikke kunne tillægges opsættende virkning, da der ikke var en begrundet formodning for, at kravet ikke var opgjort korrekt eller ikke eksisterede.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.