F.A.27.1.3.3 Fritagelse for at indgive angivelsen
De tilfælde, hvor der fra 1. maj 2016 ikke er pligt til at indgive en angivelse forud for afgang, svarer i al væsentlighed til de hidtidige fritagelser i denne henseende.
Der skal således fortsat ikke afgives en angivelse forud for afgang, for transportmidler og varer, som transporteres herpå, og som kun passerer gennem søterritorier og luftrum beliggende i EU's toldområde, uden ophold indenfor toldområdet. Se EUTK art. 263, stk. 2, litra a).
Tilsvarende er der som hidtil dispenseret fra forpligtelsen til at indgive en angivelse forud for afgang for en række varer. Se DF art. 245 og de hidtil gældende gennemførelsesbestemmelsers art. 592a.
Der er dog foretaget visse justeringer af dispensationsomfanget. Følgende justeringer af de hidtil gældende bestemmelser vil skulle anvendes fra 1. maj 2016:
Brevforsendelser
Ifølge de hidtil gældende regler har breve, postkort og tryksager, herunder på elektronisk medium været fritaget for indgivelse af angivelse forud for afgang. Se de hidtil gældende gennemførelsesbestemmelsers art. 592a, litra c).
Fra 1. maj 2016 vil "brevforsendelser" være fritaget for pligten til at indgive en angivelse forud for afgang. Se DF art. 245, stk. 1, litra c). Ved "brevforsendelser" forstås: breve, postkort, blindeforsendelser og tryksager, der ikke er pålagt import- eller eksportafgifter. Se DF art. 1, nr. 26).
Fra 1. maj 2016 vil forsendelser af breve, postkort og tryksager på elektronisk medium og breve, postkort og tryksager, som er pålagt import-eller eksportafgifter, således ikke længere være fritaget for angivelse forud for afgang.
Løsøre og bohave
Der er indført en separat hjemmel til, at løsøre og bohave, der ikke transporteres på grundlag af en transportkontrakt, er fritaget for summarisk indpassageangivelse. Se DF art. 245, stk. 1, litra e).
Ved "løsøre og bohave" forstås personligt udstyr, hvidevarer, møbler og udstyr beregnet til de pågældendes personlige brug eller til brug i deres husholdning. Se RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1186/2009 af 16. november 2009 om en fællesskabsordning vedrørende fritagelse for import- og eksportafgifter art. 2, stk. 1, litra d).
Løsøre og bohave, der ikke transporteres på grundlag af en transportkontrakt, har hidtil været fritaget for krav om indgivelse af en angivelse forud for afgang med hjemmel i bestemmelsen om toldangivelse ved en handling og i bestemmelsen om mundtlig angivelse. Se de hidtidige gennemførelsesbestemmelser art. 592a, litra e) og art. 592a, litra g).
Ved ændringen er det præciseret, at løsøre og bohave er fritaget for krav om indgivelse af en angivelse forud for afgang også i situationer, hvor der måtte være tvivl om, hvorvidt løsøre og bohave kan angives mundtligt eller ved en handling.
Mundtlig angivelse
Hjemlen til at fritage for indgivelse af en angivelse forud for afgang på grundlag af muligheden for at angive de pågældende varer mundtligt, er ophævet. Se de hidtidige gennemførelsesbestemmelser art. 592a, litra g).
De fleste af de varer, der var fritaget i medfør af muligheden for mundtligt angivelse, kan dog fremover angives ved en handling, og vil i kraft heraf fortsat være fritaget for indgivelse af en angivelse forud for afgang. Se DF art. 245, litra g).
Reelt har denne ophævelse således ingen væsentlig betydning.
Varer i rejsendes personlige bagage
Hidtil har varer uden erhvervsmæssig karakter i rejsendes personlige bagage kunnet angives mundtligt til udførsel. Se de hidtidige gennemførelsesbetingelsers art. 226 litra a), og sådanne varer var derfor også fritaget for krav at indgive en angivelse forud for afgang. Se de hidtil gældende gennemførelsesbestemmelsers art. 592a, litra g.
Varer indeholdt i rejsendes personlige bagage er dog fortsat fritaget for krav om indgivelse af en angivelse forud for afgang. Se DF art. 245, stk. 1, litra f).
Varer der afsendes af privatpersoner
Hidtil har varer uden erhvervsmæssig karakter, der blev afsendt af privatpersoner, kunnet angives mundtligt til udførsel, og har dermed også været fritaget for krav om at indgive en angivelse forud for afgang. Se de hidtidige gennemførelsesbestemmelsers art 226, litra a) og art. 592a, litra g).
Varer af ikke-kommerciel karakter, der ikke er angivet på anden måde, anses for at være angivet til eksport ved en handling. Se DF art. 140, stk. 1, litra a) i kombination med art. 137, stk. 1, litra a).
Varer, der kan angives ved en handling på grundlag af DF art. 140, stk. 1, er fritaget for krav om at indgive en angivelse forud for afgang. Se DF art. 245, stk. 1, litra g).
Varer af ikke-kommerciel karakter er således fra 1. maj 2016 generelt fritaget for krav om indgivelse af en angivelse forud for afgang, herunder hvis de afsendes af privatpersoner.
Varer af kommerciel karakter
Hidtil har det været muligt at toldangive varer af erhvervsmæssig karakter mundtligt til udførsel, hvis deres samlede værdi pr. forsendelse og klarerer ikke overstiger den statistiske tærskel (på 1.000 EUR), forsendelsen ikke indgik i en regulær serie af ensartede forsendelser, og varerne ikke blev befordret af selvstændige transportvirksomheder. Sådanne varer har dermed også været fritaget for krav om at indgive en angivelse forud for afgang. Se de hidtil gældende gennemførelses-bestemmelser art. 226, litra b) og art. 592a, litra g).
Endvidere har erhvervsmæssige forsendelser, der blev sendt til modtageren med pakke- eller brevpost, og som indeholdt varer, hvis samlede værdi ikke oversteg 10 EUR, kunnet angives mundtligt til udførsel. Sådanne varer har dermed også været fritaget for krav om at indgive en angivelse forud for afgang. Se art. 226, litra c) og art. 592a, litra g) i de hidtil gældende gennemførelses-bestemmelser.
Fra 1. maj 2016 kan varer af kommerciel karakter kun toldangives ved en handling, hvis de ikke overstiger enten 1 000 EUR i værdi eller 1 000 kg i nettomasse. Se DF art. 140, stk. 1, litra a) i kombination med art. 137, stk. 1, litra b).
Alene varer af kommerciel karakter, som ikke overstiger enten 1 000 EUR i værdi eller 1 000 kg i nettomasse, er således fra 1. maj 2016 fritaget for krav om indgivelse af en angivelse forud for afgang. Se DF art. 245, stk. 1, litra g).
Transportmidler, der er registreret indenfor EU
Det har hidtil været muligt at toldangive transportmidler, registreret indenfor EU's toldområde og bestemt til genindførsel mundtligt til udførsel, og varerne har derfor som udgangspunkt også været fritaget for krav om at indgive en angivelse forud for afgang. Se de hidtil gældende gennemførelsesbestemmelsers art. 226, litra b) og art. 592a, litra g).
Der har dog ikke hidtil været fritaget for krav om at indgive en angivelse forud for afgang, hvis transportmidlet blev transporteret på grundlag af en transportkontrakt. Se de hidtil gældende gennemførelsesbestemmelser art. 592a, litra g).
Transportmidler, der er registreret inden for EU og bestemt til reimport, samt reservedele, tilbehør og udstyr til disse transportmidler, kan fra 1. maj 2016 angives ved en handling, og er dermed også fritaget for krav om at indgive en angivelse forud for afgang. Se DF art. 140, stk. 1, litra a) i kombination med art. 137, stk. 1, litra c), og DF art. 245, stk. 1, litra g).
Som hidtil gælder fritagelsen for krav om at indgive en angivelse forud for afgang ikke, hvis transportmidlet transporteres på grundlag af en transportkontrakt. Se DF art. 245, stk. 1, litra g).
Visse varer tilknyttet landbrug og foder til transport af dyr
Hidtil har udførsel af husdyr, produkter fremstillet af landbrugere, frø og sædekorn og foder til transport af dyr kunnet angives mundtligt til udførsel, forudsat udførslen var omfattet af Rådets forordning (EØF) nr. 918/83, kapitel II i, som i 2009 blev erstattet af tilsvarende bestemmelser i forordning (EF) nr. 1186/2009. Se de hidtil gældende gennemførelsesbestemmelsers art. 226, litra c).
Varerne har derfor også været fritaget for krav om at indgive angivelse forud for afgang. Se de hidtil gældende gennemførelsesbestemmelser art. 592a, litra g).
Fra 1. maj 2016 vil sådanne varer kunne angives ved en handling, og vil derfor fortsat været fritaget for krav om at indgive angivelse forud for afgang. Se DF art. 140, stk. 1, litra a) i kombination med DF art. 137, stk. 1, litra d) - g), og DF art. 245, stk. 1, litra g).
Varer uden nævneværdig økonomisk betydning
Efter de hidtil gældende regler kunne varer uden nævneværdig betydning efter tilladelse fra toldmyndighederne angives mundtligt til udførsel, og har derfor også været fritaget for krav om at indgive angivelse forud for afgang. Se de hidtil gældende gennemførelsesbestemmelsers art. 226, litra d) og art. 592a, litra g).
Fra 1. maj 2016 er der ikke længere hjemmel til at fritage for krav om at indgive en angivelse forud for afgang på dette grundlag.
Reeksport af visse varer som afslutning på proceduren for midlertidig indførsel
Hidtil har følgende varer under visse betingelser kunnet angives mundtlig til genudførsel som afslutning på midlertidig indførsel
- dyr, som skal gå på græs
- emballage
- radio- og fjernsynsproduktions- og reportageudstyr og køretøjer
- instrumenter og apparater til brug for patienter, der afventer organtransplantation
- rejsendes personlige effekter og varer i relation til sport
- visse transportmidler, herunder paller og containere
- velfærdsmateriel for søfolk anvendt på skib i udenrigsfart
- transportable musikinstrumenter
- andre varer med toldmyndighedernes tilladelse
Se de hidtil gældende gennemførelsesbestemmelsers art. 229, stk. 2.
Der har derfor også været fritaget for krav om at indgive angivelse forud for afgang for disse varer med undtagelse af paller, containere og transportmidler til vej-, jernbane-, luft- og søtransport, samt transport ad indre vandveje, der transporteres i henhold til en transportkontrakt. Se de hidtil gældende gennemførelsesbestemmelser art. 592a, litra g).
De nævnte varer vil fra 1. maj 2016 - med undtagelse af ændring i forhold til visse transportmidler - kunne angives ved en handling.
Der vil derfor også fra 1. maj 2016 være fritaget for krav om at indgive angivelse forud for afgang for disse varer med undtagelse af paller, reservedele, tilbehør og udstyr til paller, containere, reservedele, tilbehør og udstyr til containere og transportmidler, reservedele, tilbehør og udstyr til transportmidler, der transporteres på grundlag af en transportkontrakt. Se DF art. 245, litra g).
Om ændring i forhold til transportmidler se efter følgende afsnit om Varer angivet ved en handling.
Varer angivet ved en handling
Visse varer, som anses for at være toldangivet ved bestemte handlinger er fritaget for krav om indgivelse af en angivelse forud for afgang. Se DF art. 245, stk. 1, litra g).
En handling som anses for at være en toldangivelse kan bl.a. bestå i passage gennem en grøn kanal eller en kanal mærket »ingen varer at angive« på et toldsted, hvor der er et system med to kanaler eller passage via et toldsted, hvor der ikke er et system med to kanaler. Se DF art. 141.
Følgende varer er fra 1. maj 2016 fritaget for krav om indgivelse af en angivelse forud for afgang på grundlag af, at de kan angives til eksport ved en handling. Se DF art. 245, litra g) i kombination med art. 140, stk. 1 og art. 137, stk. 1:
- varer af ikke-kommerciel karakter
- varer af kommerciel karakter, som ikke overstiger enten 1.000 EUR i værdi eller 1.000 kg i nettomasse
- transportmidler, der er registreret inden for EU og bestemt til reimport, samt reservedele, tilbehør og udstyr til disse transportmidler
- husdyr, der eksporteres, i forbindelse med at en landbrugsbedrift flyttes fra EU til et tredjeland, som er fritaget for told i henhold til forordning (EF) nr. 1186/2009 art. 115.
- produkter fremstillet af landbrugere på ejendomme i EU, som er fritaget for told i henhold til forordning (EF) nr. 1186/2009 art. 116, 117 og 118.
- frø og sædekorn, der af landbrugere eksporteres til brug på ejendomme i tredjelande, som er fritaget for told i henhold til forordning (EF) nr. 1186/2009 art. 119 og 120.
- foder, der medbringes ved eksport af dyr, og som er fritaget for told i henhold til forordning (EF) nr. 1186/2009 art. 121 i.
Herudover er følgende varer bestemt til reeksport som afslutning på proceduren midlertidig indførsel under visse betingelser fra 1. maj 2016 fritaget for krav om indgivelse af en angivelse forud for afgang på grundlag af, at de kan angives ved en handling. Se DF art. 245, stk. 1, litra g) i kombination med art. 140, stk. 1 og art. 137, stk. 2:
- paller, containere og transportmidler samt reservedele, tilbehør og udstyr hertil. Ikke alle transportmidler er dog omfattet. Se bemærkning nedenfor.
- personlige ejendele og varer til sportsbrug
- velfærdsmateriel for søfolk, der anvendes på et skib i udenrigsfart,
- medicinsk-kirurgisk udstyr og laboratorieudstyr
- dyr, der skal gå på græs, også som nomadeflok, eller bruges som arbejdsdyr, herunder til befordring
- udstyr, der ejes og benyttes af personer, der er etableret i et grænseområde i et tredjeland, der støder op til grænseområdet i EU, hvor varerne skal anvendes
- instrumenter og apparater, som er nødvendige for en læge til at yde assistance til syge, der afventer organtransplantation,
- katastrofeudstyr, der anvendes i forbindelse med foranstaltninger til afhjælpning af følgerne af katastrofer eller lignende situationer, der berører EU's toldområde
- transportable musikinstrumenter, der har været indført midlertidigt af en rejsende med henblik på anvendelse som fagligt udstyr
- emballage, der indføres fyldt og er bestemt til reeksport, tom eller fyldt, når den er forsynet med mærker, der ikke kan slettes eller fjernes, og som viser at emballagen tilhører en person etableret uden for EU's toldområde
- radio- og fjernsynsproduktions- og reportageudstyr og køretøjer, som specielt er indrettet til at anvendes ved radio- og fjernsynsproduktion og -reportager, sammen med udstyr hertil, og som indføres af offentlige eller private organisationer, der er etableret uden for Unionens toldområde og godkendt af de toldmyndigheder, der udstedte bevillingen til midlertidig indførsel af pågældende udstyr og køretøjer
- andre varer, hvis toldmyndighederne giver tilladelse hertil.
Varer, der fra 1. maj 2016 er fritaget for krav om indgivelse af en angivelse forud for afgang på grundlag af, at de kan angives ved en handling, svarer i al væsentlighed til de hidtil gældende regler.
Der er dog foretaget følgende justeringer:
Varer uden nævneværdig økonomisk betydning
Efter de hidtidige regler kunne varer uden nævneværdig økonomisk betydning med toldmyndighedernes tilladelse angives til udførsel ved grænsepassage. Se de hidtidige gennemførelsesbestemmelsers art. 231, litra d) og art. 233, stk. 1, litra b). Sådanne varer var derfor også fritaget for krav om angivelse forud for afgang. Se de hidtidige gennemførelsesbestemmelsers art. 592a, litra e).
Fra 1. maj 2016 er denne fritagelsesgrund bortfaldet.
Visse transportmidler
Der skal fra 1. maj 2016 ikke indgives en angivelse forud for afgang ved eksport af følgende transportmidler, når disse er bestemt til at blive reimporteret
- paller og reservedele, udstyr og tilbehør til disse
- identificerbare containere og reservedele, udstyr og tilbehør til disse
- transportmidler til vej-, jernbane-, fly- og søtransport og til transport ad indre vandveje, og reservedele, udstyr og tilbehør til sådanne, hvis
- transportmidlerne er registreret uden for EU's toldområde i en uden for dette område etableret persons navn, eller — hvis transportmidlerne ikke er registreret — de tilhører en person, der er etableret uden for EU's toldområde og
- transportmidlerne anvendes af en person, der er etableret uden for Unionens toldområde,
- reservedele, tilbehør og udstyr til ikke-EU-transportmidler
Medicinsk-kirurgisk udstyr, laboratorieudstyr og katastrofeudstyr
Fra 1. maj 2016 bliver det endvidere tilladt at toldangive medicinsk-kirurgisk udstyr og laboratorieudstyr til eksport ved en handling. Se DF art. 140, stk. 1, der henviser til DF art. 137, som igen henviser til DF art. 136, stk. 1, herunder til litra d).
Tilsvarende bliver det fra 1. maj 2016 tilladt at toldangive katastrofeudstyr til eksport ved en handling. Se DF art. 140, stk. 1, der henviser til art. 137 , der igen henviser til DF art. 136, stk. 1, herunder til litra h).
Som følge heraf vil der fra 1. maj 2016 ikke længere skulle indgives en angivelse forud for afgang ved eksport af medicinsk-kirurgisk udstyr, laboratorieudstyr og katastrofeudstyr. Se DF art. 245, stk. 1, litra g).
Varer hvis kapitalværdi ikke overstiger 22 EUR
Der har hidtil ikke skullet afgives en angivelse forud for afgang af vareforsendelser, hvis kapitalværdi ikke oversteg 22 EUR, såfremt toldmyndighederne med den erhvervsdrivendes samtykke accepterede at foretage en risikoanalyse på grundlag af de oplysninger, der var indeholdt i, eller kunne tilvejebringes fra, det system, der blev benyttet af den erhvervsdrivende. Se de hidtil gældende gennemførelsesbestemmelsers art. 592a, litra m).
Denne bestemmelse er bortfaldet, og der skal således fra 1. maj 2016 afgives en angivelse forud for afgang af sådanne vareforsendelser.
Varer til steder, som ikke er omfattet af moms- eller punktafgiftsområdet
Varer, som blev udført til alle territorier indenfor EU's toldområde, men udenfor moms- eller punktafgiftsområdet, har hidtil været fritaget for krav om angivelse forud for afgang. Se de hidtil gældende gennemførelsesbestemmelsers art. 592a, litra p).
Denne bestemmelse er ændret således, at der fra 1. maj 2016 vil skulle afgives en angivelse forud for afgang af varer, der bliver ført til følgende områder:
- Athos-bjerget
- De Kanariske Øer
- Guadeloupe
- Fransk Guyana
- Martinique
- Re´union
- Saint-Barthe´lemy
- Saint-Martin
- Ålandsøerne
- Kanaløerne og
- Området Büsingen.
Varer til følgende områder vil dog fortsat være fritaget for krav om angivelse forud for afgang:
- Ceuta
- Melilla
- Gibraltar
- Helgoland
- Republikken San Marino
- Vatikanstaten
- kommunen Ligvinio
Se DF art. 245, stk. 1, litra p).
Varer ombord på skibe og luftfartøjer
Som noget nyt er fra 1. maj 2016 indført bestemmelser, hvorefter varer ombord på skibe eller fly er fritaget for afgivelse af en angivelse forud for afgang, når
- varer transporteres med luftfartøjer, som flyver mellem lufthavne inden for EU uden mellemlandinger i lufthavne uden for EU. Se DF art. 245, stk. 1, litra k),
- et skib eller et luftfartøj, der transporterer varer mellem to havne eller lufthavne i EU, undervejs skal anløbe en havn eller mellemlande i en lufthavn uden for EU's toldområde, og varerne skal forblive ombord på skibet eller luftfartøjet under opholdet uden for EU. Se DF art. 245, stk. 2, litra a) og b) i,
- varer i en havn eller lufthavn ikke losses fra det skib eller det luftfartøj, som bragte varerne ind i EU, og som vil bringe varerne ud af EU igen. Se DF art. 245, stk. 2, litra c),
- når varer, der er lastet i en havn eller lufthavn inden for EU, og der inden lastningen blev afgivet en angivelse før afgang, eller der var dispensation fra forpligtelsen til at indgive en sådan, forbliver ombord på skibet eller luftfartøjet, som skal føre dem ud af EU, under ophold i en senere havn eller lufthavn i EU. Se DF art. 245, stk. 2, litra d).
Midlertidig opbevaring og frizone
Som noget nyt er varer under midlertidig opbevaring eller i en frizone fra 1. maj 2016 fritaget for afgivelse af en angivelse forud for afgang, når
- varer under tilsyn af det samme toldsted omlades fra det transportmiddel, der førte dem til det midlertidige oplag eller frizonen, til et skib, et luftfartøj eller en jernbanevogn, der skal føre varerne ud af EU's toldområde, hvis
- omladning sker senest 14 dage efter frembydelsen af varerne eller hvis denne frist under særlige omstændigheder ikke er tilstrækkelig, med en længere frist godkendt af toldmyndighederne,
- toldmyndighederne har adgang til oplysninger om varerne, og
- så vidt det er transportøren bekendt, sker der ingen ændring af varernes bestemmelsessted eller modtager.
Se DF art. 245, stk. 2, litra e).
Afvisning af varer
Som noget nyt fra 1. maj 2016 er varer, der ved deres indførsel i EU blev afvist af den kompetente toldmyndighed og omgående blev sendt tilbage til eksportlandet, fritaget for afgivelse af en angivelse forud for afgang. Se DF art. 245, stk. 2, litra f).
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil