E.A.6.3.6 Årsopgørelse af evt. forskelsbeløb (minimumsafgift)

Indhold

Afsnittet beskriver de særlige regler i ansvarsforsikringsafgiftsloven om opgørelse og beregning af minimumsafgift. Reglerne bliver illustreret med konkrete regneeksempler.

Afsnittet indeholder:                           

• Opgørelse af minimumsafgift og evt. forskelsbeløb - basisberegning
• Valgmulighed mellem to opgørelsesmetoder
• Begrænsninger ved opgørelsen af erstatningsbeløb
• Overførsel af forskelsbeløb til efterfølgende år
• Årsopgørelse og afregning af evt. forskelsbeløb.

Opgørelse af minimumsafgift og evt. forskelsbeløb - basisberegning

Reglerne om minimumsafgift, herunder afgiftssatser, er beskrevet i afsnit E.A.6.3.4 Afgiftens størrelse og beregning under overskriften "Minimumsafgift".

Reglerne om minimumsafgift gælder kun for forsikringer af de to kategorier af køretøjer, der er omfattet af lovens regler om præmieafgift, dvs. henholdsvis 34,4 %-afgiften (turistbusser) og 42,9 %-afgiften (andre køretøjer, undtaget knallerter). Se herom i skemaet under afsnit E.A.6.3.4 Afgiftens størrelse og beregning. Der er altså ikke regler om minimumsafgift for ansvarsforsikringer af knallerter.

Opgørelsen af minimumsafgiften for et givent år sker på grundlag af en opgørelse af erstatningsbeløbene i året for de to kategorier af køretøjer og foretages derfor først efter årets udløb. Opgørelsen skal foretages årligt af forsikringsselskaberne eller repræsentanterne for udenlandske forsikringsselskaber for at fastslå, om der skal indbetales forskelsbeløb (yderligere afgift). Hvis dette er tilfældet, skal selskabet/repræsentanten indbetale forskelsbeløbet til Skatteforvaltningen.

Generelt skal opgørelsen ske separat for de to afgiftskategorier, der er betalt præmieafgift af, dvs. henholdsvis turistbusser (34,4 %-afgift) og biler (andre registrerede køretøjer - 42,9 %-afgift). Der skal ikke foretages opgørelse for de last- og varebiler, der er undtaget for afgift, eller for knallerter.

Eksempel - basisberegning af minimumsafgift og forskelsbeløb

Ved opgørelsen af de udbetalte erstatninger kan man se bort fra de enkelte kunders selvrisiko og eventuelle renteudbetalinger.

Valgmulighed mellem to opgørelsesmetoder

Til brug ved opgørelsen af minimumsafgift kan forsikringsselskabet (repræsentanten) vælge mellem to forskellige måder at opgøre præmier og erstatninger på:

• Metode A - de indbetalte præmier og de udbetalte erstatninger i kalenderåret, eller
• Metode B - de præmier og erstatninger, der kan henføres til kalenderåret.

Se ANSAL § 3, stk. 2 (metode A) og stk. 3 (metode B).

Særligt om metode B

Grundlaget for beregningen efter metode B vil være de præmieindtægter, der kan henføres til kalenderåret sammenholdt med de erstatninger, der er udbetalt for skader sket i kalenderåret, tillagt virksomhedens bedste skøn over endnu ikke udbetalte erstatninger for både anmeldte og endnu ikke anmeldte skader i kalenderåret.

Metode B giver dermed mulighed for at tage højde for, at erstatninger for ansvarsforsikringer ofte først udbetales i et senere kalenderår.

Som følge af at skadeserstatninger for ansvarsforsikringer først udbetales i et senere kalenderår end det, hvor skaden er sket, kan der efterfølgende ske ændringer i grundlaget for beregning af eventuelt forskelsbeløb.

Virksomheder, der vælger at opgøre eventuelle forskelsbeløb efter metode B, skal derfor 5 år tilbage i tiden foretage fornyet opgørelse af præmieindtægter og erstatninger, der kan henføres til det enkelte kalenderår. Virksomhederne skal desuden indbetale eventuelle yderligere afgiftsbeløb, ligesom eventuelt for meget indbetalt forskelsbeløb kan modregnes/tilbagebetales.

Valg af opgørelsesmetode

Virksomhederne skal give Skatteforvaltningen besked om den valgte opgørelsesmetode. Vælges metode B, er valget bindende for en periode på minimum 5 år. Valget skal senest foretages den 1. april i det kalenderår, der følger seneste 5-årsperiode. Se ANSAL § 3, stk. 3.

Begrænsninger ved opgørelsen af erstatningsbeløb

Der gælder særlige begrænsninger i, hvor meget enkelte (store) erstatningsbeløb må tælle med ved opgørelsen af årets samlede erstatningsbeløb til brug for beregning af minimumsafgiften. Formålet er at modvirke, at enkelte store skader i især små forsikringsselskaber skal udløse betaling af afgift. 

Uanset om man vælger opgørelsesmetode A (ANSAL § 3, stk. 2) eller B (ANSAL § 3, stk. 3) gælder der således følgende begrænsninger ved opgørelsen af de samlede skadeserstatninger:

• En enkelt forsikringsbegivenhed kan højst indgå med en andel på 5 % af de samlede erstatninger
• Tre enkelte forsikringsbegivenheder kan højst indgå med en andel på 10 % af de samlede erstatninger. Herved forstås efter Skatteforvaltningens opfattelse de tre enkelte forsikringsbegivenheder, der giver anledning til de største udbetalinger.

For forsikringsselskaber, der anvender opgørelsesmetode A menes de erstatninger, der er udbetalt i kalenderåret. For selskaber, der anvender den valgfri opgørelsesmetode B menes de erstatninger, der kan henføres til kalenderåret.

Se ANSAL § 3, stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, 4. pkt.

Det er Skatteforvaltningens opfattelse, at en given skade kun skal/kan reduceres efter én af disse to regler.

Ved opgørelsen af de procentdele, der er nævnt ovenfor, indgår erstatningsudbetalinger for den enkelte forsikringsbegivenhed med højst 1 mio. kr.

Se ANSAL § 3, stk. 2, 3. pkt., og stk. 3, 5. pkt.

Når erstatningsudbetalinger i et givent år for samme forsikringsbegivenhed overstiger 1 mio. kr., skal den del af erstatningsbeløbet, der overstiger 1 mio. kr. således ikke medregnes i grundlaget for beregningen af 5- og 10 %-andelene for det pågældende år.

Eksempel

Eksemplet viser anvendelsen af ANSAL § 3, stk. 2, 2. og 3. pkt., og ANSAL § 3, stk. 3, 4. og 5. pkt.:

Et forsikringsselskab har i et kalenderår udbetalt erstatninger på i alt 36 mio. kr. Den del af de enkelte erstatninger, der er under 1 mio. kr. udgør i alt 30 mio. kr.

5 % af 30 mio. udgør 1,5 mio. kr., og 10 % udgør 3 mio. kr. Et trafikuheld med personskade medfører i det pågældende år en samlet erstatningsudbetaling på 4 mio. kr. Denne erstatning skal i medfør af 5 %-reglen kun indgå i erstatningsopgørelsen med 1,5 mio. Erstatningsopgørelsen og dermed beregningsgrundlaget for minimumsafgift bliver dermed 36 mio. fratrukket 4 mio. og tillagt 1,5 mio. = 33,5 mio. kr.

Tilsvarende vil 3 skader højst kunne indgå med 3 mio. kr. (10 %-reglen). 

Eksemplet kan illustreres således: 

Bemærk
Hvis opgørelsesmetoden i § 3, stk. 3, (metode B) er valgt, omfatter summen af erstatningerne de beløb, der kan henføres til det pågældende kalenderår.

Opgørelse af beregningsgrundlaget (samlede erstatninger i kalenderåret) for minimumsafgiften i eksemplet:

Bemærk
Hvis opgørelsesmetoden i § 3, stk. 3, (metode B) er valgt, omfatter summen af erstatningerne de beløb, der kan henføres til det pågældende kalenderår.

Overførsel af forskelsbeløb til efterfølgende år

Endelig findes der en regel om, at dele af forskelsbeløbet i visse tilfælde kan overføres til de efterfølgende kalenderår.

Det er for det første en betingelse, at et års forskelsbeløb (opgjort efter metode A eller B) udgør mere end 5 % af de udbetalte erstatninger. Den overskydende del af forskelsbeløbet kan da fradrages i det/de følgende års afgiftsindbetaling (præmieafgift).

Det gælder dog kun, hvis det/de efterfølgende års almindelige afgift af præmien overstiger:

• 51,5 % (for biler mm./andre køretøjer) eller
• 41,3 % (for turistbusser) af de udbetalte erstatninger.

Se ANSAL § 3, stk. 4 og 5.

Der kan kun ske fradrag af et beløb, der nedbringer afgiften i det efterfølgende år til de nævnte procenter.

Formålet med reglen er at tage hensyn til, at erstatningerne i nogle år kan være særligt store, fx på grund af vejrforhold.

Eksempler

(I eksemplet bruges den høje afgiftssats på 42,9 % vedr. andre køretøjer end turistbusser) kr.:

1. Den reelle indbetaling udgør 2.302.000 kr. (3.100.000 - 798.000) da der fratrækkes en andel af overskydende forskelsbeløb fra foregående år på 798.000 kr., se nedenstående eksempel.
2. Den reelle betaling udgør 2.968.000 kr., se nedenstående eksempel.

Det betyder eksempelvis, at der for år x2016x på grund af minimumsafgiften skal indbetales yderligere 1.248.000 kr. i forskelsbeløb. Da forskelsbeløbet udgør mere end 5 % af de samlede skadesudbetalinger, kan den overskydende del fradrages i det/de følgende års præmieafgiftsbetaling, på betingelse af og i det omfang, at det pågældende års afgiftsbetaling udgør mere end 51,5 % af de udbetalte erstatninger. I eksemplet er denne betingelse opfyldt i årene x2017x og x2019x.

På baggrund af ovenstående eksempel kan der opstilles en konto for overskydende forskelsbeløb vedrørende køretøjer med 42,9 %-afgift, som ser således ud (kr.):

I beregningsfelterne skal der i parentesen enten stå den faktiske andel af de udbetalte erstatninger eller > 51,5 % (af de udbetalte erstatninger). Den faktiske andel er 57,55 % i x2017x = 2.302.000 kr. x 100/4.000.000 kr.  

Den faktiske andel i x2019x er 65,96 % = 2.968.000 kr. x 100/4.500.000 kr. Der kan altså både i x2017x og x2019x ske modregning da andelene er større end 51,5 % af de udbetalte erstatninger.

Opgørelse og forbrug af forskelsbeløb (kr.):

Den samlede afgiftsbetaling (kr.):

Årsopgørelse og afregning af evt. forskelsbeløb

Registrerede forsikringsselskaber og repræsentanter skal årligt udarbejde en årsopgørelse over grundlaget for beregning af minimumsafgift. Se ANSAL § 5 a. Årsopgørelsen skal sendes til Skatteforvaltningen, og skal være underskrevet af repræsentanten eller selskabets ansvarlige ledelse.

Årsopgørelsen er forskellig, alt efter om der er valgt opgørelsesmetode A eller B.

Metode A:

Årsopgørelsen skal indeholde oplysninger om summen af de udbetalte skadeserstatninger i det foregående kalenderår fordelt på de to køretøjskategorier (afgiftskategorier), så der kan beregnes minimumafgift og evt. forskelsbeløb. Se ANSAL § 5 a, stk. 1.

Metode B:

Årsopgørelsen skal indeholde oplysninger om de præmieindtægter og skadeserstatninger, der kan henføres til de foregående 5 kalenderår. Opgørelsen skal være opdelt på de to afgiftskategorier.

Se ANSAL § 5 a, stk. 2.

>Årsopgørelsen indsendes til Skatteforvaltningen via blanket 29.102. Indsendelsen skal ske senest d. 1. april året efter opgørelsesåret.<

Et eventuelt afgiftsbeløb (forskelsbeløb), som er opstået som følge af årsopgørelsen, skal indbetales til Skatteforvaltningen. Afgiften skal indbetales senest den 15. april i det følgende kalenderår. Eventuelt forskelsbeløb til indbetaling angives og betales via afgiftsangivelse for marts måned, i feltet "forskelsbeløb".

Da årsopgørelsen skal indsendes senest 1. april, skal den afgiftspligtige virksomhed inden da have opgjort minimumsafgiften, og dermed evt. forskelsbeløb.

Hvis der er opstået et tilgodehavende på forskelsbeløb, der er indbetalt for meget, som følge af en ny opgørelse af forskelsbeløb, skal Skatteforvaltningen tilbagebetale beløbet. Tilbagebetalingen kan ske ved modregning, og hvis dette ikke er muligt, efter reglerne i OPKL § 12.

Se ANSAL § 6.