C.H.2.1.4 Kredsen af skattepligtige omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven
Indhold
Dette afsnit beskriver, hvilke personer og hvilke faste ejendomme, der er omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven.
Afsnittet indeholder:
- Skattepligtig personkreds og skattepligtige ejendomme
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skattepligtig personkreds og skattepligtige ejendomme
Reglerne omfatter:
- Fysiske eller juridiske personer, der er fuldt skattepligtige her til landet, som ejer fast ejendom, der ligger her i landet eller i udlandet
- Fysiske eller juridiske personer, der er begrænset skattepligtige her til landet, og som ejer fast ejendom, der ligger her i landet.
For begrænset skattepligtige drejer det sig om fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, når fortjenesten stammer fra afståelse af fast ejendom, der er nævnt i
- KSL (kildeskatteloven) § 2, stk. 1, nr. 4, (udøver erhverv med fast driftssted her i landet) og SEL (selskabsskatteloven) § 2, stk. 1, litra a, (udøver erhverv med fast driftssted her i landet)
- KSL (kildeskatteloven) § 2, stk. 1, litra 5, (ejer fast ejendom her i landet) og SEL (selskabsskatteloven) § 2, stk. 1, litra b, (ejer fast ejendom her i landet).
Bemærk
- Dødsboer er også skattepligtige af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom. Se afsnit (C.E.).
- Foreninger, korporationer, stiftelser, legater og selvejende institutioner, der er omfattet af SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 6, skal ikke ved indkomstopgørelsen medregne fortjeneste, der stammer fra afståelse af fast ejendom, medmindre ejendommen har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed. For begrænset skattepligtige se SEL (selskabsskatteloven) § 2, stk. 1, litra b.
Eksempel: Spørgsmål om ejerforeningen eller foreningens medlemmer var skattepligtige af fortjenesten ved salg af ejerforeningens lejlighed
En ejerforening anmodede om bindende forhåndsbesked på spørgsmålet, om ejerforeningen eller de enkelte medlemmer ville blive beskattet af en eventuel fortjeneste ved salg af en lejlighed, der tilhørte ejerforeningen. Det daværende Ligningsrådet fastslog indledningsvist, at ejerforeningen var et selvstændigt skattesubjekt omfattet af SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 6. Ligningsrådet fastslog dernæst, at ejerforeningen som tinglyst ejer af lejligheden ville blive betragtet som rette indkomstmodtager til en eventuel fortjeneste ved et salg. Da lejligheden havde været udlejet erhvervsmæssigt, ville fortjenesten være skattepligtig for ejerforeningen. Se SKM2003.240.LR.
Bemærk
For ejendomme, der ligger i udlandet, kan der blive tale om at lempe den danske beskatning efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, som Danmark har indgået med det land, hvori ejendommen ligger, eller efter reglerne i LL (ligningsloven) § 33. Se fx afsnit C.F.4 LL § 33, LL § 33 A og lempelsesberegning om LL (ligningsloven) § 33, LL (ligningsloven) § 33 A og lempelsesberegning.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
Skatterådet og Ligningsrådet | ||
SKM2010.590.SR | I en konkret sag var det anpartsselskabet og ikke hovedanpartshaveren personligt, der i skattemæssig henseende skulle anses for ejer af to ejendomme i Tyrkiet. Skattepligt for selskab. |
|
SKM2008.283.SR | Selskab B var ikke skattepligtig til Danmark af fortjeneste eller tab ved afståelse af nyopførte ejendomme i land D, jf. SEL (selskabsskatteloven) § 8, stk. 2, da der kun var tale om fortjeneste eller tab ved afståelse af udenlandske ejendomme. Der blev videre henset til, at Danmark ikke var tildelt beskatningsretten efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller efter en anden international aftale. Endelig var der henset til, at der ikke var valgt international sambeskatning, og at der ikke sås at være CFC-indkomst i forbindelse med ejendomsprojektet, der var omfattet af SEL (selskabsskatteloven) § 32, stk. 5. |
|
SKM2006.334.SR | Besvarelse af en række spørgsmål om eventuel skattepligt ved en andelsforenings salg af boliger til et nystiftet anpartsselskab/andelshaverne. |
|
SKM2006.331.SR | Andelsboligforening var ikke skattepligtig af fortjeneste ved salg af boliger til foreningens to andelshavere. Spørgsmål om skattepligt ved foreningens salg af boliger til andelshaverne. Ikke skattepligt. |
|
SKM2003.240.LR | En ejerforening anmodede om bindende forhåndsbesked på spørgsmålet, om ejerforeningen eller de enkelte medlemmer ville blive beskattet af en eventuel fortjeneste ved salg af en lejlighed, der tilhørte ejerforeningen. Ligningsrådet fastslog indledningsvist, at ejerforeningen var et selvstændigt skattesubjekt omfattet af SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 6. Rådet fastslog dernæst, at ejerforeningen som tinglyst ejer af lejligheden ville blive betragtet som rette indkomstmodtager til en eventuel fortjeneste ved et salg. Da lejligheden havde været udlejet erhvervsmæssigt, ville fortjenesten være skattepligtig for ejerforeningen. Skattepligt. |
|
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil