Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2021-2
<< >>

C.D.9.9.1.1 Generelt om uddelinger

Indhold

Dette afsnit handler om uddelinger, definitioner herpå og de grundlæggende regler om fradragsret for uddelinger.

Afsnittet indeholder:

  • Fradragsret for uddelinger
  • Eksterne uddelinger
  • Interne uddelinger
  • Ikke-fradragsberettigede dispositioner
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Fradragsret for uddelinger

Fonde, brancheforeninger mv. og i et vist omfang arbejdsmarkedssammenslutninger kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst foretage fradrag for uddelinger. Se FBL (fondsbeskatningsloven) § 4, stk. 1, og § 9, stk. 1. Fradraget foretages i indkomsten, der er opgjort efter FBL (fondsbeskatningsloven) § 3, dvs. det skattemæssige resultat af erhvervsmæssig indkomst og anden indkomst reduceret med bundfradraget.

Uddelinger er ydelser, som fonden mv. afholder for at realisere de formål, der fremgår af vedtægterne.

Det kan være vanskeligt at sondre klart mellem omkostninger og uddelinger. Skatteministeren har i bemærkningerne til ændringsforslag nr. 5 til L 27, 2016/17 (Ophævelse af fondes adgang til fradrag for ikke almennyttige uddelinger) tilkendegivet, at der skal foretages en sondring mellem driftsomkostninger og uddelinger.

Udgangspunktet er derfor, at der skal sondres mellem driftsomkostninger og uddelinger. Den enkelte fond kan derfor ikke frit vælge, om en udgift skal anses for en driftsomkostning eller en uddeling. Kun hvor der er rimelig begrundet tvivl om resultatet - og sondringen i øvrigt er af begrænset betydning - fordi udgiften både vil være fradragsberettiget som uddeling og som driftsomkostning, kan fonden derfor falde tilbage på praksis om, at fonden selv kan afgøre, om en udgift skal anses for en uddeling eller en driftsomkostning. Se SKM2020.416.SR.

Se en nærmere beskrivelse i afsnit C.D.9.6.2 Sondring mellem driftsomkostninger og uddelinger.

Reglerne i FBL (fondsbeskatningsloven) § 4, der efter FBL (fondsbeskatningsloven) § 9, stk. 1, til en vis grad også gælder for arbejdsmarkedssammenslutninger, har til formål at sikre, at fonde mv. og foreninger, der er omfattet af fondsbeskatningsloven, kan varetage de særlige formål og interesser, som vedtægterne pålægger dem.

Det er ingen betingelse, at der er tale om uddeling af et nærmere fastsat pengebeløb. Uddelingen kan også bestå i fysiske aktiver eller lignende.

Fradragsretten for uddelinger til almenvelgørende eller almennyttige formål omfatter både eksterne og interne uddelinger.

Eksterne uddelinger

Eksterne uddelinger er uddelinger, som udgør fondes mv. vedtægtsbestemte anvendelse af nettoindkomsten, og de uddeles uden forventning om en modydelse.

Eksterne uddelinger kan konkret bestå i

  • ydelser af legater eller gaver
  • afkald på indtægter, fx renteindtægter af et lån eller lejeindtægter ved ydelse af fri bolig, eller
  • afholdelse af udgifter, der ikke kan henføres til driftsomkostningerne.

Eksterne uddelinger er uddelinger til personer, selskaber mv. uden for fonden.

Interne uddelinger

Interne uddelinger er derimod karakteriseret ved, at fonden selv får en modydelse for uddelingen. En intern uddeling er fx

  • udgifter til at forbedre eller udvide en stiftelses bygninger
  • en forskningsfonds udgifter til forskning i eget regi eller
  • et museums indkøb til egne udstillinger.

En intern uddeling kan også bestå i, at fonden mv., i overensstemmelse med sit vedtægtsmæssige formål, afholder udgifter til at erhverve et materielt eller immaterielt aktiv.

Desuden vil en fond mv.s afholdelse af udgifter fx lønudgifter, forskningsudgifter mv., efter omstændighederne kunne anses for en intern uddeling.

Det kan fx vedrørende en ejendom, der anvendes til almennyttige formål, være vanskeligt at sondre mellem vedligeholdelse og forbedringer. Se TfS 1988, 437 DEP, hvor udgifter til forbedringer ansås at være fradragsberettigede uddelinger, mens udgifter til vedligeholdelse skulle fradrages som driftsomkostninger.

Der er kun fradragsret for interne uddelinger, hvis formålet med uddelingerne anses at være almenvelgørende eller almennyttige. Se SKM2005.188.LSR.

Se også

Se også afsnit C.D.9.6.2 Sondring mellem driftsomkostninger og uddelinger om sondringen mellem driftsomkostninger og uddelinger.

Ikke-fradragsberettigede dispositioner

Udlån, kaution eller anden sikkerhedsstillelse anses ikke for en uddeling.

Rene formuedispositioner, der foretages uden tilknytning til fondens eller foreningens formål, men som kun tjener som placering af midler i fx aktier, obligationer mv. eller fast ejendom, er hverken driftsomkostninger eller uddelinger.

Investering i form af egenkapitalinvesteringer, der er foretaget i overensstemmelse med en fonds almennyttige formål, kan ikke betragtes som uddelinger. Se SKM2012.192.SR, hvor Skatterådet tog stilling om skattepligt på investeringstidspunktet.

Almindelige forbedringer af en bygning, som tilhører en fond mv. eller en forening, kan således heller ikke anses for en uddeling, medmindre fonden mv.s formål ifølge vedtægterne netop er at drive og vedligeholde bygningen, og dette formål anses som almennyttigt.

Tab på udlån kan i specielle situationer anses som en uddeling. Se afsnit C.D.9.9.1.3 Uddelinger til almenvelgørende eller almennyttige formål om uddelinger til almenvelgørende og almennyttige formål. Se også afsnit C.D.9.9.1.2 Fradragsrettens indtræden om fradragsrettens indtræden.

Se også

Se også afsnit

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsskatteretskendelser

SKM2012.682.LSR

Landsskatteretten fandt, at en almennyttig fond kunne få fradrag som intern uddeling efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 4, for hensættelser, der blev anvendt til anskaffelse af en erhvervsejendom. Der blev ved afgørelsen henset til, at de hensatte beløb var anvendt til almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål, idet hensættelserne til køb af ejendommen var sket med henblik på at realisere fondens formål, at der var tale om en domicilejendom, der var egnet til opfyldelse af fondens formål, og at fonden var underlagt tilsyn fra en offentlig myndighed.

Intern uddeling

SKM2005.188.LSR

Sagen drejede sig om en fond, der ifølge vedtægterne var forpligtet til at forbedre og vedligeholde de af fonden ejede ejendomme. Fonden kunne fradrage udgifter afholdt i overensstemmelse med dette formål efter FBL (fondsbeskatningsloven) § 4, stk. 1, FBL (fondsbeskatningsloven) § 4, stk. 2 eller efter FBL (fondsbeskatningsloven) § 3 om det udvidede driftsomkostningsbegreb. Landsskatteretten fandt ikke, at der var fradrag efter nogen af de nævnte bestemmelser. De ejendomme, som fonden efter vedtægterne var forpligtet til at forbedre og vedligeholde, var ikke af en sådan karakter, at de kunne anses for almenvelgørende eller almennyttige, og derfor var der ikke fradrag efter FBL (fondsbeskatningsloven) § 4, stk. 1. I relation til fradrag efter FBL (fondsbeskatningsloven) § 4, stk. 2, fandt Landsskatteretten ikke betingelsen om modtagers skattepligt for opfyldt. Udgifter afholdt til at imødekomme fondens formålsbestemmelse vil i den konkrete sag ikke være omfattet af FBL (fondsbeskatningsloven) § 3, idet udgifterne ikke var afholdt for at sikre driften af fonden, men til direkte varetagelse af fondens formål og derfor havde karakter af udlodning.

Hverken driftsomkostning eller almennyttig uddeling.

Skatterådet

>SKM2021.74.SR<

>Spørger ønskede Skatterådets stillingtagen til, om Fonden havde ret til ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst at fradrage de udgifter, som den afholdt til et projekt og dettes aktører, som interne eller eksterne almennyttige uddelinger efter FBL (fondsbeskatningsloven) § 4, stk. 1, eller som driftsomkostninger efter FBL (fondsbeskatningsloven) § 3, stk. 1.

Skatterådet besvarede spørgsmålet med "Nej, se dog indstilling og begrundelse", idet ikke samtlige de nævnte udgifter ville kunne fradrages som uddelinger efter FBL (fondsbeskatningsloven) § 4, stk. 1, og da en del af de resterende udgifter ville være fradragsberettigede som driftsudgifter efter FBL (fondsbeskatningsloven) § 3, stk. 1.<

 

SKM2020.416.SR

Spørger var en erhvervsdrivende fond, som på non-profitbasis tilbød meritgivende undervisning på universitetsniveau i X-by primært for studerende fra y-landske universiteter.

Fonden varetog tværkulturelle og undervisningsmæssige formål. Kollegiedrift var en del af det tværkulturelle formål. Skatterådet bekræftede, at Fonden varetog almennyttige m.v. formål.

Fonden ønskede Skatterådets stillingtagen til, om en lang række udgifter, som Fonden afholdt, ville kunne fratrækkes ved opgørelsen af Fondens skattepligtige indkomst som interne eller eksterne almennyttige uddelinger efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1.

En fonds uddelinger til støtte for tværkulturelle og undervisningsmæssige formål ville som udgangspunkt være almennyttige. Fradrag for uddelinger efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1, forudsatte dels, at fonden ifølge sine vedtægter havde et almennyttigt formål, dels at uddelingen efter en konkret vurdering i sig selv var enten almennyttig eller almenvelgørende.

Skatterådet fandt, at de nævnte udgifter - med undtagelse af markedsføringsudgifter og udgifter til rejsekort, som blev anvendt til andet end studieformål - var fradragsberettigede almennyttige uddelinger som nævnt i Fondens vedtægt.

 

SKM2020.384.SR

Spørger, som var en erhvervsdrivende fond, påtænkte at foretage en kontant uddeling til stiftelse af Fonden. Derudover forventede Spørger at foretage 1 - 2 efterfølgende donationer til dækning af Fondens udgifter.

Fonden under stiftelse skulle have til formål at opstarte et forskningsprojekt. Forskning ville ske både i projektets eget regi og i samarbejde med eksterne parter.

Spørger ønskede Skatterådets stillingtagen til, om de nævnte uddelinger til Fonden ville kunne fradrages ved opgørelsen af Spørgers skattepligtige indkomst som eksterne almennyttige uddelinger efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1.

En fonds uddelinger til støtte for miljømæssige og videnskabelige formål, herunder til forskning, ville som udgangspunkt være almennyttige.

Skatterådet bekræftede, at Fondens aktivitet tilgodeså et almennyttigt - miljømæssigt og videnskabeligt - formål, og at eksterne uddelinger fra Spørger til stiftelse af og dækning af Fondens udgifter på denne baggrund ville kunne betragtes som almennyttige og dermed fradragsberettigede efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1.

Skatterådet lagde ved sin vurdering af Fondens ikke-kommercielle aktiviteter vægt på, at Fondens faciliteter efter objektive kriterier vil være åbne for alle aktører i den pågældende sektor, at forskningsresultaterne ville blive offentliggjort, og at støtten kun omfattede ikke-levedygtige projekter. Skatterådet lagde endvidere vægt på, at iværksættere, som modtog støtte fra Fonden i etableringsfasen - som modydelse for støtten - skulle give Fonden ret til brug af opnåede immaterielle aktiver i form af forsknings- og udviklingsresultater.       

Skatterådet lagde ved sin vurdering af Fondens kommercielle aktiviteter afgørende vægt på, at  samarbejdet med eksterne kommercielle parter skulle fungere på markedsvilkår. Skatterådet lagde således ved vurderingen afgørende vægt på, at Fondens samhandel med private virksomheder ville ske efter de principper, til de priser og på de vilkår, som koncerninterne virksomheder efter ligningslovens § 2 var forpligtede til at handle på.

Skatterådet lagde endelig vægt på, at Fondens aktivitet, selv om den var erhvervsmæssig og genererede et overskud, ikke havde økonomisk gevinst for øje, idet dens indtægter ville blive anvendt til formålet.

 

SKM2020.272.SR

Fonden var en erhvervsdrivende fond, som støttede kræftforskning. Fondens støtte til kræftforskning havde hidtil omfattet engangsdonationer og løbende professoratdonationer til kræftforskning. Fonden overvejede fremadrettet også at støtte kræftforskning ved at investere i porteføljeaktier/-anparter i noterede og unoterede selskaber, der udførte kræftforskning. 

Fonden ønskede Skatterådets stillingtagen til, om udgifter, som Fonden overvejede fremadrettet at afholde til kontante kapitaludvidelser eller køb af porteføljeanparter eller aktier i selskaber, der udførte kræftforskning, ville kunne fratrækkes ved opgørelsen af Fondens skattepligtige indkomst som interne almennyttige uddelinger efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1.

Skatterådet fandt ikke, at nytegning eller køb af porteføljeanparter og - aktier i erhvervsdrivende selskaber var en uddeling som nævnt i Fondens vedtægt. Skatterådet fandt endvidere, at Fondens nytegning eller køb af aktier/anparter varetog det konkrete selskabs og dets aktionærers erhvervsmæssige interesser.

Skatterådet kunne derfor ikke bekræfte, at udgifter, som Fonden overvejede fremadrettet at afholde til kontante kapitaludvidelser eller køb af porteføljeanparter eller aktier i selskaber, der udførte kræftforskning, ville kunne fratrækkes ved opgørelsen af Fondens skattepligtige indkomst som interne almennyttige uddelinger efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1.

 

SKM2019.117.SR

Skatterådet bekræftede, at en almennyttig fond kunne foretage fradrag for omkostninger som en intern uddeling i forbindelse med erhvervelse af fast ejendom til brug for fondens almennyttige formål. Derudover bekræftede Skatterådet, at fonden kunne foretage fradrag for hensættelse med et beløb svarende til den opgjorte ejendomsavance ved afståelse af fondens nuværende ejendom med henblik på senere køb af ejendom til brug for understøttelse af fondens almennyttige virke.

 

SKM2016.17.SR

Skatterådet havde bekræftet, at spørger, der var en erhvervsdrivende bygningsfond, skulle anses for almennyttig.

Skatterådet bekræftede, at byggeomkostningerne kunne godkendes fradraget som interne uddelinger, jf. fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1.

Selve fradragsretten for almennyttige/almenvelgørende uddelinger skulle afgøres konkret for hver uddeling, således at det skulle vurderes konkret for hver uddeling og hensættelse, om disse kunne foretages til almennyttige eller almenvelgørende formål.

Skatterådet bekræftede videre, at en uddeling af grunden til højskolen ville gå til varetagelse af fondens almennyttige formål. Derfor ville en uddeling af grunden til det vedtægtsbestemte, almennyttige formål kunne anses for en ekstern uddeling, jf. fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1.  

SKM2014.499.SR

Spørger påtænkte at stifte en erhvervsdrivende fond. Fonden skulle etablere et rekreativt anlæg.

Skatterådet bekræftede, at udgifter afholdt af den erhvervsdrivende fond til etablering og vedligeholdelse, forbedring og udbygning af det rekreative anlæg samt lønudgifter i tilknytning hertil kunne anerkendes som  som almennyttige uddelinger efter FBL (fondsbeskatningsloven) § 4, stk. 1. 

SKM2012.192.SR

Skatterådet tilsluttede, at det at foretage udlån og egenkapitalinvesteringer til sociale iværksættervirksomheder skulle betragtes som opfyldelse af fondens formål, der var at "støtte almennyttige formål, navnlig ved finansiering af virksomheder med fokus på sociale formål, der skaber bedre muligheder for samfundets udsatte. Et eventuelt overskud fra støtten skal ligeledes anvendes til almennyttige formål. Finansieringen kan fx. ske i form af lån, ansvarlig lånekapital, underskudsgarantier, equity investeringer eller vederlagsfri økonomisk bistand". Skatterådet fandt, at de egenkapitalinvesteringer, fonden foretager i overensstemmelse med fondens vedtægter, ikke kan betragtes som uddelinger, da egenkapitalinvesteringerne må sidestilles med udlån, kaution eller anden sikkerhedsstillelse. Skatterådet afgjorde, at fondens anvendelse af den indskudte kapital til lån og egenkapitalinvesteringer i overensstemmelse med fondens vedtægter ikke vil være skattepligtigt for fonden.

Skatterådet fandt samtidig, at tab på udlån til sociale iværksættervirksomheder og egenkapitalinvesteringer kan medføre fradrag efter FBL (fondsbeskatningsloven) § 4.

SKM2011.196.SR

Skatterådet udtalte, at det ikke ansås for en uddeling i fondsskatteretlig henseende, hvis en fond tegnede hele kapitalen i et udenlandsk selskab, og dette selskab erhvervede en fast ejendom for det indskudte beløb. Skatterådet fandt, at der ville være tale om en skattemæssig neutral investering. Hvis fonden erhvervede ejendommen direkte, ville der også være tale om en investering og ikke en uddeling.

SKM2011.66.SR

Skatterådet bekræftede, at kunder i A Elhandel A/S, der er A koncernens elhandelsselskab, under forudsætning af, at A Fonden opnår godkendelse efter LL (ligningsloven) § 8 A, kunne fratrække gavebeløb til A Fonden ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, uanset at gavebeløbene opkrævedes af A Elhandel A/S, der herefter på vegne af selskabets kunder ville overføre gavebeløbene til A Fonden. Gavebeløb, der således ville blive overført til A Fonden, og som klausuleredes at gå til fondens grundkapital, ville kunne modtages skattefrit af fonden, uanset at fonden anvender grundkapitalen eller en del af denne som indskud i aktier i A Miljø A/S og i eventuelt yderligere datterselskaber efter FBL (fondsbeskatningsloven) § 3, stk. 6. Skatterådet bekræftede, at A Fondens anvendelse af fondens overskud eller andre midler, der ikke ville henhøre under grundkapitalen, til køb af CO2-kvoter og oprindelsesgaranticertifikater, kunne fratrækkes som almennyttige uddelinger efter FBL (fondsbeskatningsloven) § 4, stk. 1, uanset om A Fonden opnår godkendelse i henhold til LL (ligningsloven) § 8 A. Hensættelse af midler til senere uddeling til køb af CO2-kvoter og oprindelsesgaranticertifikater ville berettige til fradrag efter FBL (fondsbeskatningsloven) § 4, stk. 4. Skatterådet bekræftede endvidere, at A Miljø A/S (og eventuelt yderligere datterselskaber under A Fonden) og A Fonden kunne anvende reglen i SEL (selskabsskatteloven) § 3, stk. 4, idet overskud i A Miljø A/S (og i eventuelle yderligere datterselskaber under fonden) forudsættes overført til A Fonden, der i samme år forudsættes at uddele/hensætte det overførte beløb til køb af CO2-kvoter og oprindelsesgaranticertifikater.

SKM2006.533.SR

Skatterådet fastslog, at en kunstfonds erhvervelse af kunstværker mv. i overensstemmelse med fundatsen måtte anses for at være en uddeling fra fonden og ikke en driftsomkostning, som kunne aktiveres med henblik på afskrivning efter reglerne i AL (afskrivningsloven) §§ 44 A og 44 B. 

Ikke driftsomkostning, men uddeling.

SKM2006.282.SR

Skatterådet fandt, at en fonds afholdelse af renoveringsudgifter (om- og tilbygning) vedrørende en fast ejendom, som fonden ejede og stillede til rådighed for fondens formål, kunne fradrages som en intern uddeling.

TfS 1988, 554 LR

En skatteyder stiftede i 1984 sammen med sin hustru en fond, der ifølge fundatsen havde til formål at erhverve og bevare et nærmere angivet slot samt nogle yderligere faste ejendomme. Fonden kunne ikke generelt anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttig, hvilket ikke udelukkede, at nærmere angivne uddelinger og hensættelser kunne have denne karakter. Således kunne beløb anvendt til at erhverve slottet, i modsætning til køb af andre ejendomme, fratrækkes som intern uddeling. Beløb anvendt til restaurering af slottet ville være fradragsberettigede i det omfang, det kunne anses som en driftsomkostning.

SKM-Meddelelser

TfS 1988, 437 DEP

Selvejende kollegier vil kunne betragtes som almennyttige fonde, hvilket betyder, at de i vidt omfang har fradragsret for uddelinger og hensættelser. Udgifter til at forbedre kollegiet vil således kunne fradrages som uddelinger. Udgifter til vedligeholdelse kan fratrækkes som driftsudgifter, blot de har været nødvendige af hensyn til kollegiets fremtidige virke. Hensættelse til senere inventaranskaffelser kan fratrækkes som hensættelser til senere uddeling. Kollegier vil desuden kunne beregne sig et konsolideringsfradrag svarende til 25 pct. af de faktisk foretagne uddelinger.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.