C.D.2.4.4.1.4 Flere koncernforbundne selskaber kontrolleret af ejerkredsen
Indhold
Dette afsnit beskriver, hvordan forholdet mellem gæld og egenkapital efter SEL (selskabsskatteloven) § 11, stk. 1, skal opgøres, hvis ejerkredsen kontrollerer flere koncernforbundne danske datterselskaber.
Afsnittet indeholder:
- Samlet opgørelse (konsolideringsregel)
- Hvornår er selskaber koncernforbundne?
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Samlet opgørelse (konsolideringsregel)
Hvis ejerkredsen kontrollerer flere koncernforbundne danske datterselskaber, herunder udenlandske datterselskaber, der er undergivet sambeskatning, skal reglerne i SEL (selskabsskatteloven) § 11, stk. 1-3, anvendes samlet på alle koncernforbundne danske datterselskaber (konsolidering). Se SEL (selskabsskatteloven) § 11, stk. 4, 1. pkt.
Denne konsolidering af danske koncernforbundne datterselskaber betyder, at forholdet mellem gæld og egenkapital efter SEL (selskabsskatteloven) § 11, stk. 1, skal opgøres samlet ved udløbet af indkomståret for hvert enkelt selskab eller fast driftssted, hvor fradragsbeskæring kan komme på tale. Er indkomstårene ikke sammenfaldende, må den samlede opgørelse foretages ved hvert enkelt indkomstårs udløb.
Ved opgørelsen af forholdet mellem gæld og egenkapital efter SEL (selskabsskatteloven) § 11, stk. 1, bortses der fra danske selskabers aktier i andre selskaber, der indgår i den samlede opgørelse, samt gæld og fordringer mellem disse.
Baggrunden herfor er behovet for at undgå en omgåelse af reglerne i SEL (selskabsskatteloven) § 11, stk. 1-3. Uden en supplerende regel som nævnt i SEL (selskabsskatteloven) § 11, stk. 4, ville en koncern ved at indskyde yderligere selskaber kunne udtynde kapitalen, samtidig med at forholdet mellem gæld og egenkapital opretholdes i det enkelte datterselskab (såkaldt kaskadeeffekt).
Konsolideringsreglen i SEL (selskabsskatteloven) § 11, stk. 4, 1. pkt., anvendes kun for danske selskaber, der, også uden at inddrage de udenlandske aktionærer eller et eventuelt dansk ultimativt moderselskab, kan anses for at være koncernforbundne. Se SEL (selskabsskatteloven) § 11, stk. 4, 2. pkt. Se også SKM2010.270.LSR.
Hvornår er selskaber koncernforbundne?
Om de danske datterselskaber er koncernforbundne, afgøres efter KGL (kursgevinstloven) § 4, stk. 2. Koncernforbundne selskaber er selskaber og foreninger mv., hvor samme aktionærkreds, direkte eller indirekte, ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen, eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i hvert selskab. Se afsnit C.B.1.3.3.3.3 Koncernbegrebet i KGL § 4, stk. 2 om koncernbegrebet i KGL (kursgevinstloven) § 4, stk. 2.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Landsskatteretskendelser | ||
| SKM2010.270.LSR | Konsolideringsreglen i SEL (selskabsskatteloven) § 11, stk. 4. En dansk filial af et hollandsk selskab var sambeskattet med det hollandske selskabs danske moderselskab. Ved vurderingen af, om filialen var tyndt kapitaliseret, skulle der foretages en samlet opgørelse af aktiver og passiver for det danske selskab og det hollandske selskab. Se konsolideringsreglen i SEL (selskabsskatteloven) § 11, stk. 4. For det hollandske datterselskab skulle der dog kun medtages aktiver og passiver i det faste driftssted i Danmark. Det hollandske hovedkontor ansås ikke for aktionær i filialen og var dermed ikke omfattet af begrebet "udenlandske aktionærer" i SEL (selskabsskatteloven) § 11, stk. 4, 2. pkt. Ikke kun direkte, men også indirekte ejerskab medfører som udgangspunkt koncernforbindelse efter KGL (kursgevinstloven) § 4, stk. 2. | I den konkrete sag betød den samlede opgørelse for det danske selskab og det hollandske selskabs aktiver og passiver i filialen, at forholdet mellem gæld og egenkapital ville holde sig under 4:1, og der derfor ikke skulle ske fradragsbegrænsning i filialen. |
| SKM2020.56.SR | Skatterådet fandt, at ikke kun selskaber i snæver forstand, men også selvejende institutioner, kan udgøre et "ultimativt dansk moderselskab". Skatterådet bekræftede, at en kommune, der var en juridisk person, skulle anses som "et dansk ultimativt moderselskab" i henhold til konsolideringsreglen. | |
| SKM2010.8.SR | Sikkerhedsstillelse mellem konsoliderede selskaber. Et dansk ultimativt moderselskab skulle holdes ude af konsolideringen med 6 koncernselskaber. Se SEL (selskabsskatteloven) § 11, stk. 4. Skatterådet fandt, at når en gruppe af selskaber skal konsolideres, skal de pågældende selskaber betragtes som ét selskab. Da en sikkerhedsstillelse var stillet inden for konsolideringen, og da der i øvrigt ikke var ydet lån eller sikkerhedsstillelse af koncernforbundne selskaber uden for konsolideringen, var der ikke grundlag for at beskære rentefradragene efter SEL (selskabsskatteloven) § 11. | |
| SKM2007.817.SR | En selvejende institution var koncernforbundet med sit datterselskab og sine underliggende datter-datterselskaber efter SEL (selskabsskatteloven) § 11, stk. 4, se KGL (kursgevinstloven) § 4, stk. 2. Den selvejende institution var derfor det ultimative moderselskab i koncernen. Konsolideringsreglen i SEL (selskabsskatteloven) § 11, stk. 4, skulle derfor anvendes for datterselskabet og de underliggende selskaber. Et andet datterselskab af den selvejende institution kunne ikke indgå i konsolideringen. Det skyldtes, at selskabet ikke opfyldte betingelsen i SEL (selskabsskatteloven) § 11, stk. 4, 2. pkt., om, at konsolideringen kun anvendes på selskaber, der også uden at inddrage et eventuelt dansk ultimativt moderselskab kan anses for at være koncernforbundne. |
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil