Har en ægtefælle mulighed for at overtage en virksomhed ved succession?
C.C.6.7.3 Succession efter KSL §§ 26 A og 26 B
Indhold
Dette afsnit omhandler ægtefællers succession.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Erhvervsmæssige aktiver efter KSL (kildeskatteloven) § 26 A
- Andre aktiver, KSL (kildeskatteloven) § 26 B
- Ægtefællens indtræden i virksomhedsordningen
- Ægtefællens indtræden i kapitalafkastordningen
- Indtræden vedrørende indskud på etablerings- og iværksætterkonto
- Frister
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Regel
Ved overdragelse mellem ægtefæller efter KSL (kildeskatteloven) § 26 A og § 26 B skal den modtagende ægtefælle succedere i overdragerens skattemæssige stilling.
Aktiverne anses for anskaffet af den modtagende ægtefælle
- på samme tidspunkter
- til samme beløb og
- med samme hensigt/formål
som ved den overdragne ægtefælles oprindelige anskaffelse.
Efter KSL (kildeskatteloven) § 25 A, stk. 1, skal indkomst, der vedrører en erhvervsvirksomhed, medregnes ved opgørelsen af skattepligtig indkomst, personlig indkomst og kapitalindkomst, jf. PSL (personskatteloven) §§ 2-4, samt ved opgørelsen af den arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst hos den ægtefælle, der driver virksomheden. Deltager begge ægtefæller i driften, medregnes indkomsten hos den ægtefælle, der i overvejende grad driver virksomheden.
Afstår en ægtefælle derfor et erhvervsmæssigt aktiv, som er overdraget med succession efter KSL (kildeskatteloven) § 26 A, skal fortjeneste eller tab ved denne afståelse medregnes hos den ægtefælle, der har drevet virksomheden, jf. KSL (kildeskatteloven) § 25 A. Se SKM2015.446.LSR.
Reglerne i KSL (kildeskatteloven) §§ 26 A og 26 B gælder ikke for overdragelse af aktiver og passiver mellem ægtefæller, der efter reglerne i KSL § 4 anses for samlevende, hvis en af ægtefællerne skattemæssigt er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland. Se KSL (kildeskatteloven) § 27.
Reglerne om indtræden i overdragerens skattemæssige stilling ved overdragelse som led i en bodeling i forbindelse med separation og skilsmisse gælder ikke ved overdragelse af aktiver og passiver, hvis en af ægtefællerne skattemæssigt er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland. Se KSL (kildeskatteloven) § 27.
Se også SKM2013.761.SR, hvor Skatterådet bekræftede, at aktier, som en hustru overtog ved aftale om delingen af parternes fællesbo før virkningstidspunktet for KSL (kildeskatteloven) § 27, blev overtaget med succession, jf. SL (statsskatteloven) § 5 b, og den dagældende bestemmelse i ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 41.
Se også SKM2014.365.SR samt SKM2015.225.SR.
I SKM2015.314.SR fandt Skatterådet, at overdragelse af aktier imellem emigrerede og samlevende ægtefæller ikke er sammenlignelig med overdragelse af aktier mellem herboende og samlevende ægtefæller, hvorfor en sådan overdragelse ville medføre forfald af fraflytterskat.
Det er ikke muligt at anvende KSL (kildeskatteloven) § 26 A og § 26 B, hvis en ægtefælle er gået konkurs inden den påtænkte overdragelse. Se SKM2011.650.SR.
Erhvervsmæssige aktiver, KSL (kildeskatteloven) § 26 A
Hvis en ægtefælle overdrager eller overfører aktiver til sin samlevende ægtefælle til brug i dennes erhvervsvirksomhed, skal fortjenester eller tab, som fremkommer ved overdragelsen, ikke medregnes ved opgørelsen af den overdragende ægtefælles skattepligtige indkomst. Se KSL (kildeskatteloven) § 26 A, stk. 2.
Dette gælder dog ikke ved overdragelse af varer, som hører til den overdragende ægtefælles virksomhed. I disse tilfælde bliver fortjeneste og tab beskattet på sædvanlig måde, forudsat at betalingen svarer til de priser, der ville blive fastsat mellem uafhængige parter. Se KSL (kildeskatteloven) § 26 A, stk. 2, sidste pkt.
Efter overdragelsen bliver de skattemæssige afskrivninger af aktiverne samt beskatning af fortjenester og fradrag af tab ved afståelse af disse behandlet, som om de var anskaffet af den modtagende ægtefælle på de tidspunkter og til de beløb, som de i sin tid er anskaffet til af den overdragende ægtefælle.
Eventuelle afskrivninger, som overdrageren har foretaget, bliver anset for foretaget af den modtagende ægtefælle.
I tilfælde af salg til tredjemand bliver den modtagende ægtefælle beskattet, som om det var vedkommende selv, der oprindeligt og med samme hensigt havde anskaffet aktivet.
Den ægtefælle, der får et afskrivningsberettiget aktiv overdraget eller overført, skal fortsætte de skattemæssige afskrivninger på det grundlag, som den overdragende ægtefælle havde for sine afskrivninger. Den modtagende ægtefælle bliver også beskattet af den fortjeneste, der er modsvaret af afskrivninger, som den overdragende ægtefælle har foretaget i den periode, hvor vedkommende benyttede aktivet i sin virksomhed.
Hvis der i forbindelse med overførsel af et aktiv (driftsmidler og skibe) fra den ene ægtefælle til den anden ægtefælle samtidigt sker ændring af benyttelsesformen, skal reglerne i AL (afskrivningsloven) § 4 anvendes. Overførsel til ændret benyttelsesform bliver derfor sidestillet med salg og køb af formuegodet, sådan at handelsværdien på overførsels-/ændringstidspunktet vil være at betragte som salgs- og købesum. Se KSL (kildeskatteloven) § 26 A, stk. 3.
Ved overdragelse af et erhvervsmæssigt vedvarende energianlæg, som fx et solcelleanlæg, omfattet af den nu ophævede regel i LL (ligningsloven) § 8 P, stk. 5, til ægtefællen, vil denne indtræde i overdragerens skattemæssige anskaffelsessum og afskrivninger. Efter Skattestyrelsens opfattelse kan et solcelleanlæg ikke ændre benyttelsesform, da den valgte metode efter LL (ligningsloven) § 8 P er bindende til og med det indkomstår, hvor anlægget afstås. AL (afskrivningsloven) § 4 kan, efter Skattestyrelsens opfattelse, alene af den grund ikke bringes i anvendelse i forbindelse med en overdragelse efter KSL (kildeskatteloven) §§ 26 A eller 26 B med det formål at skifte metode.
I SKM2017.557.LSR fandt Landsskatteretten, at der ikke var grundlag for at antage, at klageren efter KSL (kildeskatteloven) § 26 A, stk. 2, succederede i ægtefællens status som vindmølleopstiller. Den erhvervende ægtefælle kunne anvende den skematiske metode i LL (ligningsloven) § 8 P.
Se SKM2012.373.SR, hvor Skatterådet ikke kunne bekræfte, at overdragelsesprisen ville være udgangspunkt for beregning af fri bil, hvis en af partnernes ægtefæller overdrog sin private bil til handelsværdi til A P/S, hvorefter bilen skulle anvendes af den aktive ægtefælle i A P/S som firmabil.
Se SKM2019.115.SR, hvor Skatterådet fandt, at der kunne ske skattemæssig succession ved salg af vindmølleandele til spørgers hustru efter KSL (kildeskatteloven) § 26 A. Hustruen kunne ikke vælge at lade andelene beskatte efter den skematiske ordning i LL (ligningsloven) § 8 P, da betingelserne for dette, jf. LL (ligningsloven) § 8 P, stk. 5, ikke var opfyldt for de pågældende andele. Skatterådet fandt endvidere, at AL (afskrivningsloven) § 4 ikke fandt anvendelse ved hustruens køb af andelene, da disse også hos hustruen ville være erhvervsmæssig virksomhed, ligesom Skatterådet fandt, at køb af vindmølleandele omfattet af AL (afskrivningsloven) § 5 C ikke kunne indgå i opgørelserne efter AL (afskrivningsloven) §§ 8 eller 9. Det bindende svar er stadfæstet af Landsskatteretten, se SKM2020.2.LSR.
I SKM2019.92.SR fandt Skatterådet, at spørger ikke kunne anvende den skematiske ordning i LL (ligningsloven) § 8 P, stk. 2 og 3, på vindmølleandele, der var købt af spørgers ægtefælle. Den skematiske ordning kunne ikke anvendes, da vindmølleandelene ikke opfyldte betingelserne i LL (ligningsloven) § 8 P, stk. 5. Skatterådet kunne bekræfte, at spørger kunne anvende den skematiske ordning på brugte anparter, der opfyldte betingelserne for at kunne beskattes efter LL (ligningsloven) § 8 P, jf. stk. 5. Skatterådet kunne bekræfte, at spørger kunne succedere i anskaffelsessum og -tidspunkt for de andele, der var købt af ægtefællen, jf. KSL (kildeskatteloven) § 26 A. Det bindende svar er stadfæstet af Landsskatteretten, se SKM2020.3.LSR.
Andre aktiver, KSL (kildeskatteloven) § 26 B
Hvis en ægtefælle overdrager andre aktiver end de i KSL (kildeskatteloven) § 26 A nævnte til sin samlevende ægtefælle, skal fortjeneste eller tab, som derved opstår, ikke regnes med i opgørelsen af den overdragende ægtefælles skattepligtige indkomst.
Den erhvervende ægtefælle indtræder i den overdragende ægtefælles skattemæssige situation (succession) på samme måde som ved anvendelse af KSL (kildeskatteloven) § 26 A. Se KSL (kildeskatteloven) § 26 B.
Se SKM2012.355.SR om overdragelse af aktier til ægtefælle efter KSL (kildeskatteloven) § 26 B.
>Se også SKM2021.168.SR om overdragelse af konvertibel obligation mellem ægtefæller, fordeling af anskaffelsessum mellem hovedaktionæraktier og konvertibel obligation efter gennemsnitsmetoden for hovedaktionærer.<
Ægtefællens indtræden i virksomhedsordningen
En ægtefælle kan vælge at indtræde i den anden ægtefælles virksomhed og dennes virksomhedsordning, herunder overtage konto for opsparet overskud, indskudskonto samt mellemregningskonto. Se KSL (kildeskatteloven) § 26 A, stk. 4. Dette forudsætter dog, at den modtagende ægtefælle driver virksomheden og i øvrigt opfylder betingelserne i virksomhedsskattelovens kapitel I samt KSL (kildeskatteloven) § 26 A, stk. 6.
Indtræden i virksomhedsordningen sker efter KSL (kildeskatteloven) § 26 A, stk. 4. Den ægtefælle, der overdrager virksomheden, skal ved udgangen af indkomståret forud for overdragelsen anvende virksomhedsordningen efter virksomhedsskattelovens afsnit I. Herefter kan den anden ægtefælle indtræde i hele virksomhedsordningen og bl.a. overtage:
- konto for opsparet overskud
- indskudskonto samt
- mellemregningskonto
ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen, når overdragelsen finder sted dagen efter dette indkomstårs udløb.
Hvis overdragelsen vedrører en del af en virksomhed eller en af flere virksomheder efter VSL (virksomhedsskatteloven) § 2, stk. 3, kan ægtefællen >efter ændrede regler vedtaget ved lov nr. 1178 af 8. juni 2021< overtage den del af det opsparede overskud og indskudskontoen, der svarer til forholdet mellem den overdragne virksomhed og hele virksomheden. Se KSL (kildeskatteloven) § 26 A, stk. 5.
I afsnit C.C.5.2.4.4 Overdragelse af virksomhed mellem ægtefæller er den ændrede opgørelsemetode beskrevet til brug for opgørelsen af den del af det opsparede overskud og indskudskontoen, der kan overtages af ægtefællen, herunder med eksempler.
Hvis der er flere konti for opsparet overskud, bliver en forholdsmæssig del af hver konto overtaget af ægtefællen.
Se nærmere om opgørelsesmetoden af den forholdsmæssige del i KSL (kildeskatteloven) § 26 A, stk. 5. Bestemmelsen blev ændret ved lov nr. 2226 af 29. december 2020 om afskaffelse af skattefordele ved forældrekøb af fast ejendom i virksomheds- og kapitalafkastorningen. Lovændringen indebærer, at kapitalafkastgrundlaget skal opgøres efter VSL (virksomhedsskatteloven) § 8, stk. 1 og 2, i opgørelsen af den forholdsmæssige del, der kan overtages af erhververen af den pågældende del af virksomheden. Det er ved henvisning til VSL (virksomhedsskatteloven) § 8, stk. 1 og 2, alene præciseret, at nettoværdien af en "forældrekøbslejlighed" indgår i det i KSL (kildeskatteloven) § 26 A, stk. 5, anførte kapitalafkastgrundlag, som anvendes i opgørelsen af den forholdsmæssige del af et opsparet overskud.
>Ved lov nr. 1178 af 8. juni 2021 er der fastsat nye regler for overdragelser mellem ægtefæller.
Se mere om dette nedenfor i afsnittet "Nye regler for overdragelse mellem ægtefæller".<
Skatterådet fandt, at en ægtefælle kunne overdrage en bebygget ejendom med tilhørende jordareal på 40 ha og et ubebygget jordstykke på 15 ha, som begge blev drevet med økologisk planteavl og fedekvæg, til sin samlevende ægtefælle efter KSL (kildeskatteloven) § 26 B. KSL (kildeskatteloven) § 26 A kunne ikke anvendes, da virksomheden blev drevet efter virksomhedsskatteloven, hvoraf det i § 1 følger, at virksomhedsordningen kan anvendes af personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed. Den erhvervende ægtefælle opfyldte ikke denne betingelse. Hensigten med overdragelsen til ægtefællen var, at denne skulle videreoverdrage ejendommene til en bror efter KSL (kildeskatteloven) § 33 C, hvilket Skatterådet også fandt muligt. Se SKM2010.170.SR.
Skatterådet fandt, at en ægtefælle kunne overdrage 3 ud af 4 udlejningsejendomme med succession til sin samlevende ægtefælle, ligesom ægtefællen kunne overtage et opsparet overskud efter kildeskattelovens § 26 A, stk. 5. Skatterådet kunne også bekræfte, at det ikke er en betingelse, at likvider og værdipapirer mv. bliver medoverdraget, hvorfor disse værdier kunne forblive i den overdragene ægtefælles virksomhedsordning. Se SKM2020.251.SR.
Skatterådet bekræftede i SKM2020.349.SR, at spørgeren efter KSL (kildeskatteloven) § 26 A, stk. 2, kunne overdrage sin eneste udlejningsejendom omfattet af virksomhedsordningen til sin samlevende ægtefælle, og at overdragelsen af virksomheden til ægtefællen udgør en gave, som ikke kan anses for en hævning i spørgerens virksomhedsordning. Skatterådet kunne imidlertid ikke bekræfte, at spørgeren uden beskatning kunne hæve de finansielle aktiver i virksomhedsordningen i forbindelse med ægtefællens indtræden i spørgerens virksomhedsordning efter KSL (kildeskatteloven) § 26 A, stk. 4.
I SKM2020.483.SR kunne Skatterådet ikke bekræfte, at spørgerens ægtefælle kunne indtræde i spørgerens virksomhedsordning efter KSL (kildeskatteloven) § 26 A, stk. 4, på vilkår, at spørgerens finansielle aktiver ikke fortsat skulle være omfattet af den virksomhedsordning, som ægtefællen skulle indtræde i. Et alternativt spørgsmål i forhold til den påtænkte disposition fandt Skatterådet af rådgivende og teoretisk karakter og afviste derfor at svare herpå. >Skatterådets afgørelse er påklaget til Skatteankestyrelsen.<
>I SKM2021.4.SR kunne Skatterådet bekræfte, at spørgeren efter kildeskattelovens § 26 A, stk. 5, kunne overdrage 1 ud af 2 udlejningsejendomme samt en andel af opsparet overskud omfattet af virksomhedsordningen, til sin samlevende ægtefælle med succession. Skatterådet kunne endvidere bekræfte, at overførslen ikke kunne anses for et indskud eller en hævning i virksomhedsordningen. Endelig kunne Skatterådet bekræfte, at ægtefællerne frit kunne aftale hvor stor en andel af de finansielle aktiver, der blev tilbage i spørgers virksomhedsordning.<
>I SKM2021.26.SR kunne Skatterådet bekræfte, at spørgeren efter kildeskattelovens § 26 A, stk. 5, kunne overdrage en af sine erhvervsvirksomheder, bestående af et solcelleanlæg, samt en andel af opsparet overskud omfattet af virksomhedsordningen, til sin samlevende ægtefælle med succession. Der var i spørgers tilbageværende rådgivningsvirksomhed ikke aktiver, ud over finansielle aktiver. Den forholdsmæssige beregning medførte herefter, at hele det opsparede overskud kunne overføres til ægtefællen med succession. Skatterådet kunne endvidere bekræfte, at overførslen ikke kunne anses for en hævning i virksomhedsordningen. Endelig kunne Skatterådet bekræfte, at ægtefællerne frit kunne aftale, hvor stor en andel af de finansielle aktiver, der overføres til ægtefællen sammen med solcelleanlægget. <
>I SKM2021.27.SR kunne Skatterådet bekræfte, spørger kunne anvende virksomhedsordningen ved erhvervelse af et solcelleanlæg fra ægtefællen. Solcelleanlægget var anskaffet før 20. november 2012, og udgjorde en erhvervsmæssig virksomhed hos ægtefællen. Ægtefællerne ville overdrage anlægget med succession efter kildeskattelovens § 26 A, stk. 2 og 5.<
>Se også
SKM2021.271.SR hvor, Spørger havde overdraget halvdelen af driften af en udlejningsejendom til ægtefællen, således at de drev den i fællesskab. Det var uændret Spørger, der ejede ejendommen fuldt ud. Som udgangspunkt skal virksomhedens resultat medregnes hos den ægtefælle, der i overvejende grad driver virksomheden. Ægtefæller har dog mulighed for at fordele resultatet mellem sig, når de opfylder betingelserne i kildeskattelovens § 25 A, stk. 8. Det er bl.a. en betingelse, at ægtefællerne begge hæfter for virksomhedens forpligtelser. Da de kommunale ejendomsskatter og afgifter påhvilede den ejer, der havde tinglyst adkomst til ejendommen, var det alene den ene ægtefælle, som hæftede for disse. Ægtefællerne hæftede dermed ikke i samme omfang for virksomhedens forpligtelser, og de havde dermed ikke mulighed for at anvende fordelingsreglen i kildeskattelovens § 25 A, stk. 8. Skatterådet kunne derfor ikke bekræfte, at ægtefællen kunne overtage halvdelen af driften af virksomheden og den tilhørende halvdel af det opsparede overskud.<
>Nye regler for overdragelse mellem ægtefæller
Der er ved lov nr. 1178 af 8. juni 2021 fastsat nye regler, som bl.a. regulerer, i hvilket omfang en ægtefælle kan overtage konto for opsparet overskud. De nye regler har virkning for overdragelser, der sker den 22. december 2020 eller senere.
Ved overdragelse af selvstændig erhvervsvirksomhed mellem ægtefæller kan den modtagende ægtefælle indtræde i den overdragende ægtefælles virksomhedsordning.
Overdrages der kun en del af en virksomhed eller én af flere virksomheder, kan der alene overtages en forholdsmæssig del af konto for opsparet overskud og indskudskontoen. Der gælder samtidigt en "maksimeringsregel". Reglerne findes i KSL (kildeskatteloven) § 26 A, stk. 4-6. Se § 2 i lov nr. 1178 af 8. juni 2021.
Når det alene er driften af en virksomhed, der overgår til ægtefællen, uden at ejerskabet til virksomheden ændres, gælder der lignende regler, jf. KSL (kildeskatteloven) § 25 A, stk. 1.
Der skal om de nye regler, herunder eksempler på opgørelse af den andel af opsparet overskud, der kan overtages af en ægtefælle, henvises til afsnit C.C.5.2.4.4 Overdragelse af virksomhed mellem ægtefæller om overdragelse af virksomhed mellem ægtefæller, når virksomhedsordningen anvendes.<
Ægtefællens indtræden i kapitalafkastordningen
En ægtefælle kan indtræde i kapitalafkastordningen og konjunkturudligningsordningen, jf. KSL (kildeskatteloven) § 26 A, stk. 7.
KSL (kildeskatteloven) § 26 A, stk. 7, henviser til, at reglerne i KSL (kildeskatteloven) § 33 C, stk. 6, i så fald finder anvendelse.
Det er en forudsætning, at ægtefællen får overdraget en
- en hel virksomhed,
- en del af en virksomhed eller
- én af flere virksomheder.
fra den anden ægtefælle.
Se mere i afsnit C.C.6.7.2 Succession efter KSL § 33 C.
For at den modtagende ægtefælle kan indtræde i kapitalafkastordningen forudsættes det dog, at denne ægtefælle opfylder betingelserne i virksomhedsskattelovens kapitel II, jf. KSL (kildeskatteloven) § 33, stk. 6, hvortil henvises i KSL (kildeskatteloven) § 26 A, stk.7.
Indtræden i indskud på etablerings- og iværksætterkonto
En ægtefælle kan overdrage sine indskud på etablerings- og iværksætterkonto til den anden ægtefælle, som herefter indtræder i overdragerens skattemæssige stilling med hensyn til disse indskud. Se KSL (kildeskatteloven) § 26 A, stk. 8. Bestemmelsen har virkning for overdragelser, der finder sted den 1. januar 2009 eller senere.
Frister
Hvis den modtagende ægtefælle ønsker at indtræde i den overdragende ægtefælles stilling med hensyn til beskatning efter virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen, skal beslutning tages og meddeles senest ved indgivelse af den overdragende ægtefælles oplysningsskema. Se KSL (kildeskatteloven) § 26 A, stk. 6, sidste pkt., og stk. 7, sidste pkt.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Landsskatteretskendelser og -afgørelser | ||
| SKM2020.5.LSR | En klager påtænkte at erhverve en vindmølleanpart fra sin ægtefælle, der havde erhvervet den for udbudsprisen med et tillæg på 2 pct. til samme pris. Da ægtefællens købspris for vindmølleandelene ville være højere end opstillingsomkostningerne, ville klager ikke kunne benytte den skematiske ordning i LL (ligningsloven) § 8 P. Landsskatteretten fandt videre, at klager kunne anvende den skematiske ordning på andre brugte vindmølleanparter, som der overvejedes erhvervet, hvis de købte anparter inden købet blev beskattet eller kunne vælges beskattet efter den skematiske ordning. Endelig fandt Landsskatteretten, at der kunne ske skattemæssig succession ved salg af vindmølleandele fra ægtefællen til klager. Landsskatteretten fremhævede, at det var en betingelse, at klager ligesom ægtefællen måtte anses for at drive erhverv med de overdragne vindmølleandele. Skatterådet havde taget et tilsvarende forbehold. Landsskatteretten stadfæstede således alle tre besvarelser fra Skatterådet. | Stadfæstelse af SKM2019.92.SR. |
| SKM2020.2.LSR | Landsskatteretten stadfæstede et bindende svar, hvor Skatterådet havde bekræftet, at der kunne ske skattemæssig succession ved salg af vindmølleandele fra en spørger til dennes hustru. Landsskatteretten fremhævede, at det var en betingelse, at klagers hustru - ligesom klager - måtte anses for at drive erhverv med de overdragne vindmølleandele. Skatterådet havde taget et tilsvarende forbehold. Hvis klagers hustru kunne og ønskede at anvende den skematiske regel i LL (ligningsloven) § 8 P, ville vindmølleandelene skulle anses for private, hvorfor der ville være tale om ændret anvendelse efter § 4 i afskrivningsloven, og der ville i så fald ikke kunne ske succession. Landsskatteretten fandt derfor ikke at kunne besvare et spørgsmål bekræftende, der både forudsatte, at der var tale om succession og ændret anvendelse. Landsskatteretten fandt heller ikke hjemmel til at udligne saldoen efter afskrivningsloven for en solgt vindmølle med anskaffelsesprisen for en nyanskaffet vindmølle, jf. AL (afskrivningsloven) §§ 8 og 9. Landsskatteretten stadfæstede således alle tre besvarelser fra Skatterådet. | Stadfæstelse af SKM2019.115.SR. |
| SKM2017.557.LSR | Landsskatteretten fandt, at betingelserne for at anvende den skematiske ordning i LL (ligningsloven) § 8 P, stk. 2 og 3, var opfyldte. Der fandtes derfor ikke grundlag for at antage, at klageren i henhold til KSL (kildeskatteloven) § 26 A, stk. 2, succederede i ægtefællens status som vindmølleopstiller. | |
| SKM2015.446.LSR | Klagerens ægtefælle blev anset for at være den, der i henhold til KSL § 25 A, stk. 1, havde drevet udlejningsvirksomhed med en lejlighed. Kapitalindkomsten i forbindelse med salg af den pågældende lejlighed skulle herefter medregnes ved opgørelsen af klagerens ægtefælles kapitalindkomst. | |
| Skatterådet | ||
| >SKM2021.271.SR< | >Spørger havde overdraget halvdelen af driften af en udlejningsejendom til ægtefællen, således at de drev den i fællesskab. Det var uændret Spørger, der ejede ejendommen fuldt ud. Som udgangspunkt skal virksomhedens resultat medregnes hos den ægtefælle, der i overvejende grad driver virksomheden. Ægtefæller har dog mulighed for at fordele resultatet mellem sig, når de opfylder betingelserne i kildeskattelovens § 25 A, stk. 8. Det er bl.a. en betingelse, at ægtefællerne begge hæfter for virksomhedens forpligtelser. Da de kommunale ejendomsskatter og afgifter påhvilede den ejer, der havde tinglyst adkomst til ejendommen, var det alene den ene ægtefælle, som hæftede for disse. Ægtefællerne hæftede dermed ikke i samme omfang for virksomhedens forpligtelser, og de havde dermed ikke mulighed for at anvende fordelingsreglen i kildeskattelovens § 25 A, stk. 8. Skatterådet kunne derfor ikke bekræfte, at ægtefællen kunne overtage halvdelen af driften af virksomheden og den tilhørende halvdel af det opsparede overskud.< | |
| >SKM2021.168.SR< | >Spørgsmålet drejede sig blandt andet om, hvordan Spørgers ægtefælle skulle succedere i Spørgers anskaffelsessum, hvis Spørger successionsoverdrog en konvertibel obligation til sin ægtefælle som gave. Spørger var hovedaktionær i det selskab, der havde udstedt den konvertible obligation. Det fremgår af ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 26, stk. 6, at en hovedaktionær ved delsalg af hovedaktionæraktier skal fordele anskaffelsessummen for hele aktiebeholdningen i det pågældende selskab forholdsmæssigt imellem de afståede aktier (den konvertible obligation) og de aktier, der beholdes (hovedaktionæraktierne i selskabet) på grundlag af handelsværdien af de enkelte aktier på afståelsestidspunktet. Dette uanset, at aktierne har forskellige rettigheder, og at overdragelsen ikke udløser beskatning. Det fremgår af lovforarbejderne, at konvertible obligationer er omfattet af reglerne omkring fordeling af anskaffelsessum efter handelsværdien af de enkelte aktier på afståelsestidspunktet. Det fremgår videre af lovforarbejderne, at værdien af én obligation, der kan konverteres til én aktie, ikke til enhver tid svarer til værdien af én aktie. På baggrund heraf kunne Skatterådet ikke bekræfte, at Spørgers ægtefælle ville succedere i Spørgers faktiske oprindelige anskaffelsessum på præcis de aktier (den konvertible obligation), der var overdraget til ægtefællen, idet der skulle ske en fordeling baseret på handelsværdien af de enkelte aktier på overdragelsestidspunktet. Skatterådet kunne heller ikke bekræfte, at der kunne foretages en forholdsmæssig fordeling af anskaffelsessummen, der var baseret på en værdiansættelse, hvor det var forudsat, at den konvertible obligation var konverteret, idet værdiansættelsen skulle foretages inden konverteringen har fundet sted.< | |
| >SKM2021.27.SR< | >Skatterådet bekræftede, at spørger kunne anvende virksomhedsordningen ved erhvervelse af et solcelleanlæg fra ægtefællen. Solcelleanlægget var anskaffet før 20. november 2012, og udgjorde en erhvervsmæssig virksomhed hos ægtefællen. Ægtefællerne ville overdrage anlægget med succession efter kildeskattelovens § 26 A, stk. 2 og 5.<< | |
| >SKM2021.26.SR< | >Skatterådet bekræftede, at spørgeren efter kildeskattelovens § 26 A, stk. 5, kunne overdrage en af sine erhvervsvirksomheder, bestående af et solcelleanlæg, samt en andel af opsparet overskud omfattet af virksomhedsordningen, til sin samlevende ægtefælle med succession. Der var i spørgers tilbageværende rådgivningsvirksomhed ikke aktiver, ud over finansielle aktiver. Den forholdsmæssige beregning medførte herefter, at hele det opsparede overskud kunne overføres til ægtefællen med succession. Skatterådet kunne endvidere bekræfte, at overførslen ikke kunne anses for en hævning i virksomhedsordningen. Endelig kunne Skatterådet bekræfte, at ægtefællerne frit kunne aftale, hvor stor en andel af de finansielle aktiver, der overføres til ægtefællen sammen med solcelleanlægget.< | |
| >SKM2021.4.SR< | >Skatterådet bekræftede, at spørgeren efter kildeskattelovens § 26 A, stk. 5, kunne overdrage 1 ud af 2 udlejningsejendomme samt en andel af opsparet overskud omfattet af virksomhedsordningen, til sin samlevende ægtefælle med succession. Skatterådet kunne endvidere bekræfte, at overførslen ikke kunne anses for et indskud eller en hævning i virksomhedsordningen. Endelig kunne Skatterådet bekræfte, at ægtefællerne frit kunne aftale hvor stor en andel af de finansielle aktiver, der blev tilbage i spørgers virksomhedsordning.< | |
| SKM2020.483.SR | Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørgerens ægtefælle kunne indtræde i spørgerens virksomhedsordning efter KSL (kildeskatteloven) § 26 A, stk. 4, på vilkår, at spørgerens finansielle aktiver ikke fortsat skulle være omfattet af den virksomhedsordning, som ægtefællen indtrådte i. Skatterådet fandt, at et alternativt spørgsmål i forhold til den påtænkte disposition var af rådgivende og teoretisk karakter og afviste derfor at svare. | >Påklaget til Skatteankestyrelsen< |
| SKM2020.349.SR | Skatterådet bekræftede, at spørgeren efter KSL (kildeskatteloven) § 26 A, stk. 2, kunne overdrage sin eneste udlejningsejendom omfattet af virksomhedsordningen til sin samlevende ægtefælle, og at overdragelsen af virksomheden til ægtefællen udgør en gave, som ikke kan anses for en hævning i spørgerens virksomhedsordning. Skatterådet kunne imidlertid ikke bekræfte, at spørgeren uden beskatning kunne hæve de finansielle aktiver i virksomhedsordningen i forbindelse med ægtefællens indtræden i spørgerens virksomhedsordning, jf. KSL (kildeskatteloven) § 26 A, stk. 4. | |
| SKM2020.251.SR | Skatterådet kunne bekræfte, at en ægtefælle efter KSL (kildeskatteloven) § 26 A, stk. 5, kunne overdrage 3 ud af 4 udlejningsejendomme samt opsparet overskud omfattet af virksomhedsordningen til sin samlevende ægtefælle med succession. Skatterådet kunne også bekræfte, at det ikke er en betingelse, at likvider og værdipapirer mv. bliver medoverdraget, hvorfor disse værdier kunne forblive i den overdragende ægtefælles virksomhedsordning. | |
| SKM2019.115.SR | Afgørelsen er stadfæstet af Landsskatteretten, se SKM2020.2.LSR. | |
| SKM2019.92.SR | Afgørelsen er stadfæstet af Landsskatteretten, se SKM2020.3.LSR. | |
| SKM2015.314.SR | Skatterådet kunne ikke bekræfte, at en skattepligtig, der sammen med sin ægtefælle var flyttet til et andet EU-land i 2012, og hvis ubegrænsede skattepligt til Danmark var ophørt samme år, kunne overdrage en aktiepost til ægtefællen uden at det ville medføre forfald af fraflytterskat, som der var givet henstand med. Det blev herved lagt til grund, at den situation, at der - efter at der er opgjort exitskat - sker overdragelse af aktier mellem samlevende ægtefæller, der er fraflyttet Danmark, ikke er sammenlignelig med den situation, at der sker overdragelse af aktier mellem ægtefæller bosat i Danmark. Skatterådet fandt derfor ikke, at ægtefællerne var blevet udsat for diskrimination i strid med EU-retten. | |
| SKM2015.225.SR | Skatterådet kunne bekræfte, at der på baggrund af retspraksis i forbindelse med en bodeling kunne ske overdragelse med skattemæssig succession af ejerandele i et selskab fra den ene ægtefælle til den anden. Derudover kunne Skatterådet bekræfte, at der kunne ske skattefri spaltning samt skattefri anpartsombytning. | |
| SKM2014.365.SR | Skatterådet bekræftede, at de anparter, som hustruen overtog ved aftale om delingen af parternes fællesbo, er overtaget med succession efter statsskattelovens § 5 b. | |
| SKM2013.761.SR | Skatterådet kan bekræfte, at de aktier, som hustruen B overtog ved aftale om delingen af parternes fællesbo, er overtaget med succession, jf. SL (statsskatteloven) § 5 b, og den dagældende bestemmelse i ABL § 41, uanset hvornår i 2010 den fulde skattepligt ophørte for ægtefællen A. | |
| SKM2012.373.SR | Skatterådet kan ikke bekræfte, at der sker ændring i grundlaget for den skematiske værdiansættelse for fri bil efter ligningsloven § 16, ved overdragelse af en bil til et P/S fra en deltager eller ægtefælle til en deltager i P/S'et, når det er brugeren af bilen, der både før og efter overdragelsen fordelingsmæssigt afholder alle udgifter ved bilens drift. | |
| SKM2012.355.SR | Skatterådet bekræfter, at en overdragelse af aktier fra spørger til dennes ægtefælle vil være omfattet af KSL (kildeskatteloven) § 26 B,
| |
| SKM2011.650.SR | I henhold til konkurslovens § 29 mister skyldneren ved afsigelsen af konkursdekretet retten til at overdrage eller opgive sine ejendele. Det er kurator, der handler på vegne af boet. Skyldner kan således ikke selv disponere over aktiver eller gæld, hvorfor skyldner heller ikke kan overdrage aktiver omfattet af konkursboet. Spørgers ægtefælle kan således ikke selv disponere over anparterne i K/S selskaberne, da disse tilhører konkursboet. Spørgsmålet er herefter, om konkursboet er en transparent enhed, således at en eventuel overdragelse af anparterne må anses at være sket af spørgers ægtefælle, hvorved successionsreglerne i kildeskattelovens §§ 26 A, stk. 2 og 26 B finder anvendelse. I "Konkursret", 10. udgave, 2011, hedder det på side 27: "Et konkursbo etableres på grundlag af skifterettens dekret. Konkursboet kan selvstændigt være berettiget og forpligtet i retsforhold og må således opfattes som en juridisk enhed. Udtrykt summarisk kan et konkursbo betragtes som et selskabslignende fænomen med konkurskreditorerne.... som interessenter og massekreditorerne .... som kreditorer". Det er herefter Skatteministeriets vurdering, at spørgers ægtefælles konkursbo er en selvstændig juridisk person og da anvendelse af KSL (kildeskatteloven) § 26 A, stk. 2 og § 26 B forudsætter, at overdragelsen skal finde sted mellem ægtefæller, vil en overdragelse fra konkursboet til spørger ikke medføre, at spørger indtræder i sin ægtefælles skattemæssige stilling. Sammenfattende vil en overdragelse finde sted mellem et konkursbo og en ægtefælle, og successionsbestemmelserne finder derfor ikke anvendelse. | |
| SKM2010.170.SR | Skatterådet fandt, at A kunne sælge ejendommene X og jord beliggende Z til sin bror B med succession efter reglerne i KSL (kildeskatteloven) § 33 C, så der ikke skulle ske beskatning af ejendomsavance mv. hos hverken C eller A. C havde hidtil ejet og drevet ejendommene X og Z. I forbindelse med et kommende generationsskifte ville C overdrage begge ejendomme til A ved ægtepagt, hvorefter A ville sælge begge ejendomme til sin bror B. |
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil