Hvordan opgøres kapitalafkastgrundlaget under virksomhedsordningen?

C.C.5.2.9.3 Kapitalafkastgrundlaget

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvordan kapitalafkastgrundlaget bliver opgjort og værdiansat, når den selvstændige har valgt beskatning efter virksomhedsskattelovens afsnit 1.

Afsnittet indeholder:

• Resumé
• Hovedregel
• Undtagelse
• Hvornår skal kapitalafkastgrundlaget gøres op
• Kapitalafkastgrundlaget
• Værdiansættelse af aktiver og gæld
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Resumé

Kapitalafkastgrundlaget skal gøres op ved indkomstårets begyndelse eller ved opstart af virksomheden. Værdien af aktiver og passiver skal som udgangspunkt indgå i afkastgrundlaget med samme værdier som ved opgørelsen af indskudskontoen. Der gælder dog særlige regler for fast ejendom.

Hovedregel

Kapitalafkastgrundlaget udgør virksomhedens aktiver med fradrag af gæld. Se VSL (virksomhedsskatteloven) § 8, stk. 1.

Undtagelse

Visse beløb fragår i opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget. Det gælder

• beløb, der er hensat efter VSL (virksomhedsskatteloven) § 4 og § 10, stk. 1
• indestående på mellemregningskontoen. Se VSL (virksomhedsskatteloven) § 4 a
• beløb, der er overført fra virksomhedsordningen til privatøkonomien med virkning fra indkomstårets begyndelse. Se VSL § 8, stk. 1.
• beløb, der i tidligere indkomstår er omfattet af VSL (virksomhedsskatteloven) § 4 b, stk. 1 (sikkerhedsstillelse for privat gæld)
• værdien af fast ejendom, der stilles til rådighed som bolig for forældre, børn, børnebørn m.fl. (de såkaldte forældrekøb), reduceret med en andel af gælden i virksomhedsordningen. Se VSL (virksomhedsskatteloven) § 8, stk. 3. Bestemmelsen har virkning fra og med indkomståret 2021.

Hensatte beløb omfatter den del af kapitalafkastet, der vedrører finansielle aktiver, som skal overføres til den selvstændige, og hensættelser til senere hævning. Se VSL (virksomhedsskatteloven) § 4 og § 10, stk. 1.

En række overførsler mellem virksomhedsordningen og privatøkonomien, og omvendt, skal ske med virkning fra begyndelsen af indkomståret. Det er tilfældet for fx

• blandet benyttede biler. Se VSL § 2, stk. 5
• leasede biler. Se VSL (virksomhedsskatteloven) § 6, stk. 3
• overførsel af nettoprovenu fra indskudskontoen ved delafståelse af en virksomhed. Se VSL (virksomhedsskatteloven) § 15 a, stk. 1
• overførsel af en del af indskudskontoen ved delvist ophør af virksomhed. Se VSL (virksomhedsskatteloven) § 15 a, stk. 3
• overførsel af kontantværdien af vederlaget for virksomheden fra indskudskontoen ved en skattefri virksomhedsomdannelse. Se VSL (virksomhedsskatteloven) § 16 A
• indskud til udligning af en negativ anskaffelsessum ved en skattefri virksomhedsomdannelse. Se VOL (virksomhedsomdannelsesloven) § 2, stk. 1, nr. 4.

Indskud til udligning af en negativ indskudskonto ved en skattefri virksomhedsomdannelse skal ske med virkning fra udløbet af indkomståret forud for omdannelsesåret. Se VSL § 16 A.

Hvornår skal kapitalafkastgrundlaget gøres op

Kapitalafkastgrundlaget opgøres ved indkomstårets begyndelse.

Et tidligere forkert opgjort kapitalafkastgrundlag, kan korrigeres ved begyndelsen af et efterfølgende indkomstår efter VSL § 8, stk. 1. Se SKM2017.485.SR.

Ved etablering af en ny virksomhed skal kapitalafkastgrundlaget gøres op på tidspunktet for virksomhedens start.

Kapitalafkastgrundlaget

Kapitalafkastgrundlaget gøres op med udgangspunkt i virksomhedens aktiver med fradrag af gæld. Der er tale om en nettoopgørelse i modsætning til opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget efter kapitalafkastordningen.

Ved opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget i virksomhedsordningen skal de beløb, der er hensat til senere faktisk hævning i et år, fragå ved opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget ultimo året og ved opgørelsen af efterfølgende kapitalafkastgrundlag for senere år. Se VSL § 4 og  § 10, stk. 1.

Indestående på mellemregningskontoen efter VSL § 4 a, og de beløb, der er overført fra virksomhedsordningen til privatøkonomien med virkning fra indkomstårets begyndelse, skal fragå ved opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget.

Beløb, der som følge af sikkerhedsstillelser i tidligere indkomstår. anses for overført efter VSL (virksomhedsskatteloven) § 4 b, fragår også. Se VSL (virksomhedsskatteloven) § 8, stk. 1.

Fra og med indkomståret 2021 fragår forskellen mellem værdien af fast ejendom, der stilles til rådighed som bolig for den skattepligtiges eller dennes ægtefælles forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller, og en andel af gælden til kursværdien i virksomhedsordningen. Se VSL (virksomhedsskatteloven) § 8, stk. 3. Se lov nr. 2226 af 29. december 2020.

Det vil sige, at kapitalafkastgrundlaget reduceres med en skematisk opgjort friværdi, som der måtte være i den faste ejendom, der stilles til rådighed som bolig for den nævnte personkreds.

Bestemmelsen omfatter de samme boliger, som VSL (virksomhedsskatteloven) § 11 a, stk. 1, der omhandler rentekorrektion ved forældrekøb. Se nærmere i afsnit C.C.5.2.11 Rentekorrektion.

Den nævnte "andel af gælden til kursværdi i virksomhedsordningen" beregnes på samme måde, som den andel af gælden, der indgår i opgørelsen af rentekorrektion ved forældrekøb. Se nærmere i afsnit C.C.5.2.11 Rentekorrektion.

Beregningen af forskellen mellem værdien af den faste ejendom og gældsandelen kan illustreres ved følgende eksempel:

Når ejendommens værdi er 2 mio. kr., og de samlede aktiver i virksomhedsordningen udgør 5 mio. kr., da vil ejendommens værdi ud af de samlede aktiver udgøre 40 pct. Der er gæld på 3 mio. kr. i virksomhedsordningen. Det vil sige, at gældsandelen, der kan henføres til forældrekøbet, udgør 1,2 mio. kr. Det er således forskellen mellem værdien af den faste ejendom og den opgjorte gældsandel, der fragår ved opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget.

Se også

• C.C.5.2.6 om mellemregningskontoen
• C.C.5.2.7.1 om hensættelser til senere hævning
• C.C.5.2.2.9 om biler
• C.C.5.2.13 om afståelse og ophør
• C.C.5.3.1.2.3 om opgørelse af kapitalafkastgrundlaget i kapitalafkastordningen.

Værdiansættelse af aktiver og gæld

Aktiver og gæld skal som hovedregel indgå i kapitalafkastgrundlaget med de skattemæssige værdier, der er fastsat i reglerne for opgørelse af indskudskontoen. Se VSL § 8, stk. 2,hvoraf fremgår, at virksomhedens gæld fragår til kursværdien.

Det betyder, at fx

• driftsmidler og skibe skal medtages til afskrivningsberettiget saldoværdi
• værdien af varelager gøres op efter varelagerloven
• husdyrbesætninger fastsættes efter reglerne i husdyrbesætningsloven
• andre løsøregenstande indgår til handelsværdien
• øvrige aktiver indgår med anskaffelsessum med fradrag af skattemæssige afskrivninger
• gæld fastsættes til kursværdien.

Hvis anskaffelsessummen er kontantomregnet, er det denne værdi, der skal bruges med fradrag af skattemæssige afskrivninger. Se VSL (virksomhedsskatteloven) 3, stk. 4, 7. pkt.

Indskyder den selvstændige driftsmidler i virksomheden, der hidtil udelukkende har været brugt privat, er driftsmidlerne indskudt til handelsværdien. Se VSL (virksomhedsskatteloven) § 3, stk. 4, 8. pkt.

Der gælder særlige regler for fastsættelse af værdien af fast ejendom. Se VSL (virksomhedsskatteloven) § 8, stk. 2. 

Fast ejendom skal som udgangspunkt indgå i kapitalafkastgrundlaget til den kontante anskaffelsessum. Hvis den selvstændige har haft udgifter til ombygning og forbedring af ejendommen, skal udgifterne indgå i kapitalafkastgrundlaget i det første år efter, at han eller hun har haft udgiften. Udgifterne skal dog ikke indgå i kapitalafkastgrundlaget, hvis de er trukket fra ved opgørelsen af virksomhedens resultat.

Er ejendommen anskaffet før den 1. januar 1987, kan den selvstændige vælge at bruge værdien ved 18. alm. vurdering i stedet for den kontante anskaffelsessum. Hvis den selvstændige vælger at bruge 18. alm. vurdering, skal eventuelle anskaffelsessummer for ombygning, forbedringer mv., der ikke er medregnet i denne vurdering, lægges til.

Valget træffes hvert år uafhængigt af, hvilken værdiansættelse der blev benyttet det forudgående år. Den valgte værdiansættelse er også uafhængig af, hvilken værdi der er brugt ved opgørelsen af indskudskontoen. Se VSL § 3, stk. 4.

Straksafskrivning af udgifter til ombygning eller forbedring skal behandles på samme måde som ordinære bygningsafskrivninger, når kapitalafkastgrundlaget gøres op. Der skal ikke ske reduktion af afkastgrundlaget med det straksafskrevne beløb. Se TfS 1994, 341 LSR.

Se også

Se også afsnit C.C.5.2.5.3 Værdiansættelsen ved opgørelsen af indskudskontoen. om værdiansættelse af indskudskontoen.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området: