Hvilken gæld kan indgå i virksomhedsordningen?
C.C.5.2.2.12 Erhvervsmæssig gæld
Indhold
Dette afsnit beskriver reglerne for hvilken gæld, der kan indgå i virksomhedsordningen, når den selvstændige har valgt beskatning efter virksomhedsskattelovens afsnit 1.
Afsnittet indeholder:
- Resumé
- Regel
- Gæld omfattet af reglen
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Resumé
Erhvervsmæssig gæld skal indgå i virksomhedsordningen, når der er valgt beskatning efter virksomhedsskattelovens afsnit 1. Privat gæld kan indgå i virksomhedsordningen mod beregning af eventuel rentekorrektion. Det er nødvendigt at foretage en opdeling af gælden i en erhvervsmæssig og en privat del. Afsnittet indeholder eksempler på erhvervsmæssig gæld.
Regel
Hele den selvstændigt erhvervsdrivendes erhvervsmæssige gæld skal indgå i virksomhedsordningen.
Det er vanskeligt at definere, hvad der er erhvervsmæssig gæld. Hvis en selvstændig skal dokumentere, at gælden er erhvervsmæssig, vil der blive lagt vægt på, hvad lånet er anvendt til. Hvis der er tale om ældre lån, vil der i højere grad kunne blive tale om sandsynliggørelse end dokumentation.
Typiske gældsposter, der er erhvervsmæssige og skal indgå i virksomhedsordningen, er bl.a.
- leverandørkreditter
- forudbetalinger
- påløbne eller forfaldne renter af erhvervsmæssig gæld, der indgår i virksomheden.
Lån, der alene kan ydes til eller optages af selvstændigt erhvervsdrivende eller af selvstændigt erhvervsdrivende i bestemte brancher, skal normalt indgå i virksomheden.
Det gælder fx
- lån ydet eller garanteret af staten og statslige institutioner efter erhvervsfremmeordninger mv.
- lån, hvor der ydes statslige tilskud til betaling af renter eller afdrag.
For gældsposter og lån, herunder almindelige realkreditlån, der ikke er typiske for en erhvervsmæssig virksomhed, må den selvstændiges fordeling normalt lægges til grund.
Landsskatteretten har taget stilling til, om et privat realkreditlån kunne medtages i virksomhedsordningen, når provenuet i overvejende grad var anset for brugt til private formål. Landsskatteretten anerkendte, at prioritetsgælden kunne indgå i virksomhedsordningen mod beregning af rentekorrektion jf. VSL (virksomhedsskatteloven) § 11, stk. 1 og 3. Landsskatteretten henså ved afgørelsen til, at kapitalafkastsatsen på 5 pct. ikke adskilte sig væsentligt fra den effektive forrentning af et 5 pct. obligationslån, ligesom den beregnede rentekorrektion ikke oversteg nettorenteudgifterne i virksomheden. Se SKM2007.588.LSR.
Anerkendelse af, at et privat lån kan indgå i virksomhedsordningen mod beregning af rentekorrektion indebærer ikke, at det private lån derved ændrer karakter og bliver et erhvervsmæssigt lån, jf. fx SKM2015.618.SR.
Skattestyrelsen har adgang til at kontrollere og eventuelt tilsidesætte den selvstændiges fordeling.
Se også
Se også afsnit C.C.5.2.5.4 Negativ indskudskonto om nulstilling af negativ indskudskonto, hvor afgrænsningen mellem privat og erhvervsmæssig gæld er nærmere omtalt.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Landsskatteretskendelser | ||
| SKM2014.470.LSR | Landsskatteretten fastslog, at en af SKAT gennemført ændring af skatteansættelsen var uden betydning for fordelingen af prioritetsgælden i en ejendom på henholdsvis erhverv og privat. Fordelingen kunne derfor ikke ændres som en konsekvens af ansættelsesændringen. | |
| SKM2007.588.LSR | Et privat realkreditlån kunne indgå i virksomhedsordningen mod, at der skete rentekorrektion jf. VSL (virksomhedsskatteloven) § 11, stk. 1 og 3, Det var uden betydning, at provenuet ved låneoptagelsen overvejende var anvendt til private formål. Landsskatteretten henså ved afgørelsen til, at kapitalafkastsatsen på 5 pct. ikke adskilte sig væsentligt fra den effektive forrentning af et 5 pct. obligationslån, ligesom den beregnede rentekorrektion ikke oversteg nettorenteudgifterne i virksomheden. | |
| SKM2015.618.SR | Skatterådet kunne bekræfte, at privat gæld stiftet ved bodeling efter skilsmisse, kunne placeres i virksomhedsordningen. Placeringen ville udgøre en hævning i hæverækkefølgen. Skatterådet kunne bekræfte, at den samtidige forekomst af gælden i privat regi og positiv formue i virksomhedsordningen ikke ville udgøre en sikkerhedsstillelse. Skatterådet kunne bekræfte, at der ville ske beskatning af sikkerhedsstillelse, hvis aktiver i virksomhedsordningen faktisk stilles til sikkerhed for den tidligere ægtefælles krav på boslod, dog ikke såfremt sikkerheden udelukkende var tilvejebragt ved udlæg efter fogedforretning. | |
| SKM2015.291.SR | Der kunne ikke ske nulstilling af indskudskontoen efter VSL (virksomhedsskatteloven) § 3, stk. 5, da væsentlige dele af den medtagne gæld kunne henføres til investering i aktier, der i medfør af VSL (virksomhedsskatteloven) § 1, stk. 2, ikke kan medtages under virksomhedsordningen. |
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil