C.C.2.5.3.2.10 Tilskud og kompensationer
Indhold
Dette afsnit beskriver, på hvilket tidspunkt tilskud og kompensationer beskattes.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Landbrugets >grundbetalingsordning<
- >Coronapandemien<
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Regel
Tilskud beskattes som udgangspunkt på det tidspunkt, hvor modtageren får meddelelse om berettigelsen og størrelsen af tilskuddet. Dette sker uafhængigt af, om tilskuddet udgør en løbende indtægt eller en engangsindtægt.
Landbrugets >grundbetalingsordning<
>Der gælder en ganske særlig praksis for beskatningstidspunktet for støtte efter den tidligere enkeltbetalingsordning. Enkeltbetalingsordningen er fra 1. januar 2015 erstattet af grundbetalingsordningen.
Retningslinjer for behandling af sager om anmodning om ændring af beskatningstidspunkt for støtte efter den tidligere enkeltbetalingsordning er beskrevet i afsnit C.C.4.4.10 Tilskud og støtte inden for landbruget om støtte og tilskud til landbruget.<
Se også
- afsnit C.C.2.5.3.2.9 Erstatninger om erstatninger til Slom-producenter
- afsnit C.C.4.4.10 Tilskud og støtte inden for landbruget om tilskud og støtte inden for landbruget, herunder grundbetalingsordningen
>Coronapandemien
Kompensationsordningerne fra Covid-19-hjælpepakkerne er som udgangspunkt skattepligtig indkomst for modtageren og skal derfor medregnes i opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Baggrunden for at Covid-19-kompensationer er skattepligtige skyldes, at kompensationerne typisk træder i stedet for en manglende indtægt, afholdte faste udgifter m.m., der alle ville indgå eller allerede indgår i den skattepligtige indkomst.
Beskatning af beløb udbetalt efter Covid-19-kompensationsordninger
Efter gældende regler skal beløb udbetalt efter en Covid-19-kompensationsordning beskattes i det indkomstår, hvor virksomheden har erhvervet endelig ret til beløbet. I de tilfælde, hvor der er indtrådt retserhvervelse til udbetalinger i 2020, skal disse derfor beskattes i 2020.
I mange tilfælde vil der være erhvervet endeligt ret til beløbet i det indkomstår, hvor beløbet er udbetalt.
I nogle tilfælde vil beskatningstidspunktet dog afvige fra udbetalingsåret, fordi der ikke er erhvervet endelig ret til beløbet, da det blev udbetalt.
Om der er erhvervet endelig ret afhænger af en vurdering af de nærmere betingelser for at modtage det konkrete beløb fra en kompensationsordning. Det vil således afhænge af en konkret vurdering af den enkelte kompensationsordning, hvornår beskatningstidspunktet indtræder.
Nogle kompensationsordninger er opbygget således, at virksomheden allerede på tidspunktet for modtagelsen af kompensationsbeløbet opfylder alle betingelser, hvorved den udbetalende myndighed allerede inden udbetalingen har truffet en endelig afgørelse om retten til kompensation og til beløbets størrelse. I disse tilfælde er der indtrådt retserhvervelse, hvorfor beløbet skal medregnes i indkomstopgørelsen i udbetalingsåret. Se mere om resolutive betingelser i afsnit C.C.2.5.3.4 Resolutive og suspensive betingelser.
Ved andre kompensationsordninger skal virksomheden senere dokumentere, at forskellige betingelser var opfyldt i kompensationsperioden, fx at omsætningen reelt var faldet med de forventede 50 %, at de faste omkostninger eller lønninger reelt beløb sig til det i ansøgningen forventede m.m. I disse tilfælde skal den udbetalende myndighed efterfølgende træffe en endelig afgørelse om retten til beløbet og beløbets størrelse. Der kan derfor i mange tilfælde være tvivl om, hvorvidt virksomheden havde ret til kompensation og til beløbets størrelse. Beskatningstidspunktet efter disse ordninger vil som udgangspunkt være udskudt, således at virksomheden først skal medregne kompensationsbeløbet på tidspunktet for den udbetalende myndigheds endelige afgørelse. Se mere om suspensive betingelser i afsnit C.C.2.5.3.4 Resolutive og suspensive betingelser.
Udkast til lovforslag vedrørende Covid-19-ordningerne
De gældende regler om, hvornår et Covid-19 kompensationsbeløb skal beskattes, kan give anledning til tvivl, når der ikke er erhvervet endelig ret til en udbetaling på udbetalingstidspunktet.
For at skabe en mere klar og enkel lovgivning om beskatningstidspunktet af de forskellige Covid-19-ordninger, er der den 18. juni 2021 sendt et udkast til lovforslag i høring med høringsfrist til den 18. august 2021. Udkastet til lovforslag forventes fremsat i oktober 2021, og lovgivningen forventes derfor tidligst at kunne vedtages i november 2021.
Skattestyrelsen gør opmærksom på, at udkastet til lovforslag kan resulterer i en vedtagelse i en ændret udgave.
Da formålet med lovforslaget bl.a. er at skabe klarhed over beskatningstidspunktet i tvivlstilfælde, men også at indføre en valgmulighed for den enkelte kompensationsmodtager, er det alene de Covid-19 kompensationsordninger, der kan have et udskudt beskatningstidspunkt, der er omfattet af valgordningen i det udkast til lovforslag, der er sendt i høring.
Har virksomheden erhvervet ret til kompensationsbeløbet på udbetalingstidspunktet, vil beskatningstidspunktet ikke blive berørt af lovforslaget. Det vil således afhænge af den konkrete kompensationsordning, om virksomheden kan gøre brug af valgordningen i udkastet til lovforslag.
Ordninger, der er omfattet af valgordningen i udkastet til lovforslag
Ved denne gruppe af ordninger har den udbetalende myndighed på udbetalingstidspunktet ikke endeligt afgjort, om modtageren er berettiget til udbetalingen, hvorfor der er usikkerhed om, hvor stort et beløb modtageren er berettiget til, men også om modtageren opfylder betingelserne for at modtage udbetalinger fra ordningen. I denne gruppe falder bl.a. de fleste ordninger, der administreres af Erhvervsstyrelsen.
Beskatningstidspunkt for disse ordninger er som udgangspunkt tidspunktet for den udbetalende myndigheds endelige beslutning om beløbets berettigelse og størrelse. En udbetaling i 2020, som først endeligt godkendes af den udbetalende myndighed i et efterfølgende indkomstår, skal efter gældende ret som udgangspunkt først beskattes i dette efterfølgende indkomstår. Som beskrevet ovenfor betyder gældende regler imidlertid, at der skal foretages en konkret vurdering af den enkelte udbetaling for at fastslå beskatningstidspunkt.
Det offentliggjorte udkast til lovforslag lægger op til inden for visse rammer, at give frit valg om, i hvilket år udbetalingen skal beskattes. Efter udkastet kan et modtaget kompensationsbeløb vælges medregnet i:
- udbetalingsåret,
- året for den endelige beslutning fra den udbetalende myndighed eller
- et hvilket som helst år herimellem.
Der lægges i udkastet også op til at give mulighed for, at beskatningstidspunktet for udbetalinger, der ikke efter gældende regler skal beskattes i udbetalingsåret, efter anmodning om genoptagelse senere kan ændres således, at udbetalingen kan blive indkomstbeskattet i udbetalingsåret.
Ordninger, der ikke er omfattet af valgordningen i udkastet til lovforslag
Ved denne gruppe af ordninger skal modtageren allerede ved sin ansøgning dokumentere, at alle betingelser for at have endelig ret til det ansøgte beløb er opfyldt. Det betyder, at modtagere i denne gruppe ikke skal indsende efterfølgende dokumentation for, at betingelserne var opfyldt. Et udbetalt beløb er derfor endeligt godkendt.
Disse ordninger beskattes på udbetalingstidspunktet, dvs. i det indkomstår, hvor beløbet udbetales til modtager. Er beløbet udbetalt i indkomståret 2020, skal beløbet derfor medregnes i indkomstopgørelsen for 2020.
Bemærk
Skattestyrelsen gør opmærksom på, at der for Covid-19-kompensationer skal afgives indkomstoplysninger efter gældende regler med hensyn til periodisering af beskatningstidspunktet, da det foreliggende udkast endnu ikke er fremsat som lovforslag eller vedtaget af Folketinget.
Se også
- C.C.2.5.3.4 om resolutive og suspensive betingelser.
<
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Landsretsdomme | ||
| SKM2006.696.VLR | Et markedsføringstilskud fra en købmandskæde til en nystartet købmand var betinget af 5 års samhandel, og tilskudsbeløbet var i denne periode deponeret. Købmandskæden stillede dog samtidig en varekredit af samme størrelse som tilskuddet til rådighed for købmanden. Betingelsen blev i det konkrete tilfælde ikke opfyldt, men landsretten fandt, at tilskuddet og kreditten måtte ses i sammenhæng, og at resultatet af den samlede aftale var, at tilskuddet reelt blev stillet til rådighed ved samarbejdsforholdets begyndelse og skulle beskattes på dette tidspunkt. | Resolutiv betingelse. |
| Landsskatteretskendelser | ||
| SKM2014.219.LSR | Byretten havde fastslået, at en kunstners virksomhed var hobbyvirksomhed. Kunstnerens salg af egne frembragte kunstværker kunne ikke betragtes som salg af private aktiver. Vederlaget var derfor ikke skattefrit, jf. SL (statsskatteloven) § 5 modsætningsvis. Indtægterne skulle derimod beskattes efter SL § 4, og beskatningen skulle ske i salgsåret. Dette gjaldt uanset, om der var tale om kunstværker, der var fremstillet i salgsåret eller i et tidligere år, og uanset, om der var tale om bestillingsarbejde eller ej, idet indtægten skulle beskattes ved retserhvervelsen. Heller ikke salg fra eget lager af bøger, som var udgivet med tilskud fra Undervisningsministeriet, var skattefrit som salg af privat indbo. Indkomsten skulle derfor ske løbende i takt med salget af bøgerne. Projektstøtte skulle anses for endeligt retserhvervet i det indkomstår, hvor der var opnået tilsagn om støtte, uanset om tilsagnet var betinget af krav om, at der skulle forelægges regnskab til godkendelse. Kunstneren kunne ikke aktivere/passivere projektudgifter/projektstøtte og først medregne et eventuelt nettoresultat af projektet ved opgørelsen af hobbyindkomsten i det indkomstår, hvor projektet var afsluttet, og regnskabet kunne udarbejdes og godkendes. | (Tidligere instans SKM2013.39.SR). |
| SKM2002.383.LSR | Tilskud fra EU's EFRU-midler og fra staten, der blev udbetalt til et selskab i rater i takt med et anlægsprojekts færdiggørelse, var indkomstskattepligtigt og skulle indtægtsføres på udbetalingstidspunkterne, dvs. i indkomstårene 1999 og 2000. Nogle vilkår for tildelingen af tilskuddene udskød ikke beskatningstidspunktet til indkomståret 2000. Landsskatteretten lagde bl.a. vægt på:
| |
| SKM2003.352.LSR | En skatteyder, der drev virksomhed med produktion og salg af planteprodukter, skulle først indtægtsføre modtaget fragtstøtte i det indkomstår, hvor fragtstøtten beløbsmæssigt kunne gøres endeligt op. Landsskatteretten lagde vægt på, at skatteyderen først ved meddelelsen om den konkrete fragtstøtte kunne anses for at have et retskrav på et nærmere angivet støttebeløb. | |
| SKM2001.204.LSR | Et olieselskab gav tilskud til ombygning af servicestation. Det var aftalt, at ejeren skulle modtage et lån/tilskud til modernisering. Beløbet, der var rentefrit, skulle tilbagebetales over en 10-års-periode med lige store beløb pr. år. Olieselskabet eftergav løbende de årlige afdrag, hvis ejeren stadig aftog hele sit forbrug af motorbrændstoffer hos olieselskabet. Hvis ejeren derimod opsagde kontrakten med olieselskabet, gik konkurs eller døde, forfaldt restgælden til betaling. Det blev lagt til grund, at låneaftalen indebar sådanne retlige forpligtelser for ejeren, at der ikke var grundlag for at behandle lånet anderledes end andre lån. De eftergivne beløb var derfor først skattepligtige for ejeren, når de blev eftergivet. Suspensiv betingelse. | Retsformanden, der dissentierede, mente derimod, at betingelserne var resolutive. |
| TfS 1999, 114 LSR | Resolutiv betingelse. En leverandør havde i 1995 ydet et tilskud i forbindelse med etablering af en varekredit til indehaverne af en nyerhvervet købmandsforretning. Tilskuddet blev anset for skattepligtigt på tildelingstidspunktet, selvom retten til tilskuddet ville bortfalde, hvis samhandlen ophørte inden 1. december 1998. Landsskatteretten anførte, at det ved betingede aftaler var udgangspunktet, at betingelserne blev anset for at være resolutive, så aftalen skatteretligt fik virkning fra aftalens indgåelse. Landsskatteretten fandt ikke, at aftalens betingelser udskød beskatningstidspunktet. | |
| TfS 1998, 401 LSR | Landsskatteretten fandt, at et selskab først kunne anses for at have erhvervet endelig ret til kompensation for en affaldsafgift for året 1995 i 1996, hvor selskabet på baggrund af en ansøgning havde fået endeligt bindende tilsagn om udbetaling af kompensation. | |
| TfS 1995, 904 LSR | En fisker havde modtaget meddelelse om udbetaling af tilskud til ophugning af et fiskerfartøj under nærmere angivne betingelser. Landsskatteretten anførte, at det ved betingede retserhvervelser måtte afgøres ud fra en konkret vurdering, om opfyldelsen af betingelsen var forbundet med en sådan usikkerhed, at beskatningstidspunktet blev udskudt til det tidspunkt, hvor betingelsen var opfyldt. I det konkrete tilfælde, hvor opfyldelsen kun havde beroet på klagerens egne forhold og i øvrigt ikke kunne anses for usikker, blev retserhvervelsestidspunktet fastlagt til det tidspunkt, hvor fiskeren havde modtaget meddelelse om tildeling af tilskuddet. Resolutiv betingelse. | |
| SKM2017.629.SR | Skatterådet besvarer en række spørgsmål vedrørende straksafskrivning efter AL § 44 af udgifter til anskaffelser af aktiver, der betales med tilskudsbeløb, der ydes til investering efter lov om landdistriktsfonden, ligesom Skatterådet besvarer en række spørgsmål om periodisering af tilskudsbeløb. I besvarelsen forudsætter Skatterådet, at tilskud skal henføres til beskatning i det indkomstår, hvor den skattepligtige har modtaget tilsagn om at have ret til at modtage et tilskud af en bestemt størrelse, og det kan gøres endeligt op. Det forudsættes endvidere, at den skattepligtige i anskaffelsesåret har adgang til at straksafskrive udgiften til køb af aktivet, når retserhvervelsen til tilskudsbeløbet er indtrådt, og at straksafskrivning efter AL § 44 skal foretages i det indkomstår, hvor aktivet anskaffes i afskrivningslovens forstand. | |
| SKM2007.415.SR | A betalte kompensation til de med A koncernforbundne selskaber B og C for ophævelse af en leveringsaftale. Kompensationen, som var baseret på en aftale indgået mellem parterne ultimo 2006, var skattepligtig i 2006 for B og C og fradragsberettiget samme år for A. |
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil