C.B.1.7.4 Opgørelse af gevinst og tab på gæld for selskaber

Indhold

Afsnittet beskriver reglerne om opgørelse af gevinst og tab på gæld for selskaber.

Afsnittet indeholder:

• Oversigt over opgørelsesreglerne for gæld
• Indgangsværdier for gæld
• Fraflytterbeskatning af gevinst og tab på gæld
• Mulighed for at vælge lagerprincip uden tilladelse
• Overgangsregel for selskaber, der har valgt lagerprincip for valutakursændringer på gæld
• Ikrafttrædelse og lovændringer.

Oversigt over opgørelsesreglerne for gæld

Selskaber skal medregne gevinst og tab på gæld ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres (realisationsprincippet). Se KGL (kursgevinstloven) § 25, stk. 1.

Selskaber har mulighed for at vælge lagerprincip uden tilladelse på

• gæld optaget til handel på et reguleret marked
• gæld i fremmed valuta, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked.
• valutakursændringer på fordringer og gæld i fremmed valuta. Muligheden for dette valg har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. marts 2015 eller senere. For skattepligtige med kalenderårsregnskab vil det sige fra indkomståret 2016. I visse situationer gælder der overgangsregler.

Valget skal træffes samlet for gæld i de nævnte kategorier. Når lagerprincippet er valgt, kan denne opgørelsesmetode kun ændres efter tilladelse fra told- og skatteforvaltningen. Se KGL (kursgevinstloven) § 25, stk. 4.

Gevinst og tab på gæld opgøres som forskellen mellem gældens værdi ved påtagelsen af gælden og værdien ved frigørelsen eller indfrielsen. Se KGL (kursgevinstloven) § 26, stk. 3.

Gennemsnitlig anskaffelsessum anvender for gæld udstedt på samme vilkår af samme udsteder. Se KGL (kursgevinstloven) § 26, stk. 4 2., pkt. Reglen har virkning for opgørelse af gevinst og tab på gæld, for hvilken frigørelsen eller indfrielsen sker den 1. juli 2011 eller senere. Den skattepligtige kan dog vælge at opgøre gevinst og tab på gæld efter gennemsnitsmetoden, hvis frigørelsen eller indfrielsen er sket den 27. januar 2010 eller senere. Se Lov nr. 624 af 14. juni 2011 §§ 2 og 5, stk. 3.

Realkreditinstitutter mv. skal anvende lagerprincippet for samtlige gældsforpligtelser. Se KGL (kursgevinstloven) § 25, stk. 5. Se om realkreditinstitutters opgørelse af gevinst og tab på gæld i afsnit C.B.1.7.13 Fradrag for regnskabsmæssige nedskrivninger på udlån og hensættelser til tab på garantier mv. for pengeinstitutter og realkreditinstitutter mv..

Se også

• C.B.1.7.5 om realisations- og lagerprincippet
• C.B.1.7.9 om dispensation til andet opgørelsesprincip
• C.B.1.7.10 om indgangsværdier ved principskifte
• C.B.1.7.11 om realkreditlån.

Bemærk

Før vedtagelsen af lov nr. 525 af 12. juni 2009 var reglerne om opgørelsesprincip fælles for selskaber, fysiske personer og dødsboer. Se LV 2009-1 Almindelig del afsnit A.D.2.13 og A.D.1.14 om opgørelse af gevinst og tab på gæld.

Indgangsværdier for gæld

I visse situationer er der mulighed for at anvende en indgangsværdi i stedet for forpligtelsens værdi ved påtagelsen, når gevinst og tab skal opgøres efter KGL (kursgevinstloven) § 26, stk. 3.

Indgangsværdi for udenlandske selskaber - gæld påtaget før 1998 vedrørende fast ejendom

Ved opgørelsen af gevinst og tab på gæld vedrørende fast ejendom, der er påtaget før indkomståret 1998, kan udenlandske selskaber, der ejer fast ejendom her i landet benytte værdien pr. 31. december 1997 i stedet for værdien ved forpligtelsens påtagelse. Se KGL (kursgevinstloven) § 41, stk. 14. Selskaber med forskudt indkomstår kan desuden benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1998.

Indgangsværdi for næringsskattepligtige selskaber - gæld påtaget før indkomståret 1986

Ved opgørelsen af gevinst og tab på gæld, der er påtaget før indkomståret 1986, kan visse næringsskattepligtige selskaber benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1986 eller værdien pr. 31. december 1985 i stedet for værdien ved forpligtelsens påtagelse. Se KGL (kursgevinstloven) § 41, stk. 16.

Skattepligtige omfattet af fondsbeskatningsloven kan benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1987 eller værdien pr. 31. december 1986 i stedet for værdien ved forpligtelsens påtagelse.

Indgangsværdi for selskabers gæld i fremmed valuta

Ved opgørelsen af gevinst og tab på gæld i fremmed valuta, der er påtaget før indkomståret 1986, kan selskaber, der ikke var skattepligtige af sådanne gevinster og tab før gennemførelsen af lov nr. 532 af 13. december 1985, benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1986 eller værdien pr. 31. december 1985 i stedet for værdien ved forpligtelsens påtagelse. Se KGL (kursgevinstloven) § 41, stk. 17.

Skattepligtige omfattet af fondsbeskatningsloven kan benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1987 eller værdien pr. 31. december 1986 i stedet for værdien ved forpligtelsens påtagelse.

Indgangsværdi for gæld stiftet før indtræden af skattepligt 

Gæld, der bliver omfattet af skattepligt her til landet, og som ikke i forvejen er omfattet af dansk skattepligt, anses for stiftet på det faktiske anskaffelsestidspunkt (stiftelsestidspunkt) til handelsværdien på tilflytningstidspunktet. Se KGL (kursgevinstloven) § 36, stk. 1, der henviser til reglerne i SEL (selskabsskatteloven) § 4 A om fastsættelse af indgangsværdier, når der indtræder skattepligt. Disse regler omfatter også gæld.

Reglerne gælder for selskaber, der bliver fuldt eller begrænset skattepligtige her til landet.

Hvis et selskab bliver hjemmehørende i Danmark efter bestemmelserne i en DBO (dobbeltdomicil), indgået mellem Danmark og en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, sidestilles dette med indtræden af skattepligt her i landet.

Se SEL (selskabsskatteloven) § 4 A. Se afsnit C.D.1.4 Skattepligtens indtræden. 

Fraflytterbeskatning af gevinst og tab på gæld

Hvis et selskab ophører med at være skattepligtig eller bliver hjemmehørende i udlandet, Grønland eller Færøerne efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, anses gælden for afstået på fraflytningstidspunktet. Salgssummen ansættes til handelsværdien på fraflytningstidspunktet.

Se SEL (selskabsskatteloven) § 5, stk. 5-7. Se afsnit C.D.1.5 Skattepligtens ophør.

Selskaber har ikke mulighed for henstand med betaling af de skatter, der er beregnet ved skattepligtsophøret.

Overgangsregel - selskaber omfattet af overgangsreglen i § 22, stk. 15, i lov nr. 525 af 12. juni 2009

Selskaber m.v. kan være omfattet af overgangsreglen i § 22, stk. 15, i lov nr. 525 af 12. juni 2009. Det følger heraf, at selskaber m.v. kan være forpligtet til at anvende lagerprincippet for gevinst og tab på ikkebørsnoteret gæld som følge af valutakursændringer for den gæld, som selskabet har påtaget sig inden udløbet af indkomståret 2009. Selskaber m.v. omfattet heraf kunne dog vælge i stedet at anvende realisationsprincippet ved opgørelse af gevinst og tab som følge af valutakursændringer på den pågældende ikkebørsnoterede gæld, såfremt der inden udløbet af selvangivelsesfristen for indkomståret 2010 er givet told- og skatteforvaltningen meddelelse herom. Selskaber m.v., der efter den anførte bestemmelse har valgt at anvende realisationsprincippet på valutakursændringer på den omhandlede gæld, kan fremadrettet vælge at anvende lagerprincippet på valutakursændringer efter den ændrede affattelse af kursgevinstlovens § 25, stk. 4. Selskaber, der har undladt at vælge realisationsprincippet på valutakursændringer på den anførte gæld, skal opretholde lagerprincippet på valutakursændringer på denne gæld. Dette binder ikke den skattepligtige til at anvende denne opgørelsesmetode på andre fordringer og gæld i fremmed valuta.

Overgangsregel - valgt lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på gæld, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked

For selskaber m.v. der efter den hidtidige affattelse af KGL (kursgevinstloven) § 25, stk. 4, har valgt at anvende lagerprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på gæld, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, opretholdes det trufne valg for den gæld, som selskabet har påtaget sig inden påbegyndelsen af indkomståret, der påbegyndes den 1. marts 2015 eller senere.

Overgangsregel - valgt lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på gæld, der er optaget til handel på et reguleret marked

For selskaber m.v., der efter den hidtidige affattelse af KGL (kursgevinstloven) § 25, stk. 4, har valgt at anvende lagerprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på gæld, der er optaget til handel på et reguleret marked, opretholdes det trufne valg, der omfatter hele ændringen i gældens værdi, herunder eventuelle valutakursændringer ved omregning til danske kroner. Valget opretholdes, selv om lagerprincippet ikke er valgt på valutakursændringer, som fremadrettet er en betingelse for, at valget af lagerprincippet på gæld, der er optaget til handel på et reguleret marked, også omfatter valutakursændringer. Det gælder for gæld, der er optaget til handel på et reguleret marked, der er påtaget inden påbegyndelsen af indkomståret, der påbegyndes den 1. marts 2015 eller senere. 

Overgangsregel for selskaber, der har valgt lagerprincip for valutakursændringer på gæld

Der gælder en overgangsregel for selskaber, der efter den tidligere gældende regel i KGL (kursgevinstloven) § 25, stk. 2 har valgt lagerprincippet for valutakursændringer på gæld. Se lov nr. 525 af 12. juni 2009 § 22, stk. 15.

Efter reglen bevares valget af lagerprincip for den gæld, som selskabet havde påtaget sig inden udløbet af indkomståret 2009.

Selskabet har mulighed for at vælge realisationsprincippet for valutakursændringer på ikke-børsnoteret gæld, hvis der gives SKAT meddelelse, inden udløbet af selvangivelsesfristen for indkomståret 2010. Valget har virkning fra og med indkomståret 2010. Hvis realisationsprincippet vælges, skal gældens ultimoværdi for det seneste indkomstår før ændring af opgørelsesprincip anvendes som anskaffelsessum ved senere opgørelse af gevinst og tab. Se KGL (kursgevinstloven) § 41, stk. 10, 1. pkt.

Bemærk

Hvis et selskab ikke har givet meddelse om overgang fra lagerprincip til realisationsprincip inden udløbet af selvangivelsesfristen for indkomståret 2010, skal lagerprincippet fortsat anvendes for valutakursændringer på gæld, der blev påtaget inden udløbet af indkomståret 2009.

Hvis et selskab erhverver påtager sig en ny gæld i indkomståret 2010 eller frem, vil den nye gæld ikke kunne blive omfattet af lagerprincippet, der er valgt efter den tidligere KGL (kursgevinstloven) § 25, stk. 2.

Dette har den virkning, at selskabet kan stå i den situation, at der skal anvendes to forskellige opgørelsesprincipper i indkomståret 2010 og frem.

Ikrafttrædelse og senere lovændringer

KGL (kursgevinstloven) §§ 25 og 26 er indsat ved lov nr. 439 af 10. juni 1997. Se afsnit (C.B.1.1 Kursgevinstlovens systematik og indhold) om kursgevinstlovens systematik.

Der er inden for de senere år sket følgende lovændringer mv.: