C.A.5.2.3.2 Hvad er en telefon?

Indhold

Afsnittet beskriver, hvad der forstås ved en telefon omfattet af beskatningen af fri telefon. De omfattede goder svarer til, hvad der var omfattet af multimediebeskatningen efter de tidligere gældende regler. Se evt. Den juridiske vejledning 2011-2, afsnit C.A.5.2 Beskatning af fri telefon, computer og datakommunikationsforbindelse for en beskrivelse af reglerne om multimediebeskatning. I afsnittet indgår derfor fortsat afgørelser truffet efter de tidligere gældende regler.

Afsnittet indeholder:

• Telefon omfattet af beskatningen
• Overdragelse af telefon til eje
• Tilskud til telefon
• Udlæg efter regning
• Godtgørelse for udstyr, som indkøbes til eje
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Se også

• C.A.5.2.1 Baggrund for reglerne
• C.A.5.2.2 Personer omfattet af reglerne om beskatning af fri telefon, computer og datakommunikationsforbindelse
• C.A.5.2.3.1 Regel
• C.A.5.2.3.3 Rådighedsbeskatning
• C.A.5.2.3.4 Undtagelse for arbejdsmobiltelefoner
• C.A.5.2.4 Computer
• C.A.5.2.5 Datakommunikationsforbindelse
• C.A.5.2.6 Fælles regler om beskatning af fri telefon, computer og datakommunikationsforbindelse
• C.A.5.2.7 Hvad arbejdsgiveren skal gøre
• C.A.3.1.6 Godtgørelse af telefonudgifter

Telefon omfattet af beskatningen

Ved en telefon forstås:

• En almindelig fastnettelefon eller en mobiltelefon.

• Små håndholdte computere, hvis hovedfunktionen er telefoni og evt. kalender- og tidsregistreringsfunktion, såsom PDAer, smartphones og lignende.

• Både selve telefonapparatet, oprettelses-, abonnements- og forbrugsudgifter ved telefonen.

• Sædvanlige telefonserviceydelser såsom telefonvækning, telefonsvarerfunktion, "visnummerfunktion" og andre sædvanlige ydelser, der er en del af abonnementet. Sædvanlige telefonserviceydelser er et fleksibelt begreb, som ændrer sig i takt med tidens standarder og udvikling på området.

Selve telefonapparatet er også omfattet af beskatning. I en sag udtalte Skatterådet, at mobiltelefoner, der blev udleveret til medarbejderne uden SIM-kort tillige var omfattet af den dagældende multimediebeskatning. Det forhold, at mobiltelefonerne blev udleveret uden SIM-kort betød ikke, at der var tale om telefoner med begrænset anvendelse, som ikke skulle multimediebeskattes, idet telefonerne kunne anvendes privat ved at isætte et SIM-kort. Se SKM2010.854.SR.

Sædvanligt tilbehør som stilles til rådighed i forbindelse med en telefon udløser ikke særskilt beskatning. Omfattet heraf er opladere, almindelige covers, skærmbeskyttelse, høretelefoner og andet tilsvarende udstyr, der er en mindre tillægsydelse og som ofte leveres sammen med selve telefonen.

Det afgørende er, hvilken hovedfunktion multimediet har.

Skatterådet har i en konkret sag bekræftet, at en mobiltelefon, som også kan bruges til at gå på internettet, følger reglerne for en telefon, da en mobiltelefons hovedfunktion uden tvivl er telefoni, og adgangen til internettet må anses for at være en bifunktion af mindre betydning, og internetadgangen vil sædvanligvis være af begrænset opløsning. Da medarbejderne underskrev en tro og love-erklæring om, at telefonen ikke bruges privat, og arbejdsgiverens førte kontrol hermed, skulle medarbejderne ikke beskattes efter de dagældende regler om multimediebeskatning, hvis det var nødvendigt for medarbejderne at tage telefonen med hjem. Se SKM2010.424.SR.

I en sag om en PDA, som ikke kunne benyttes som telefon, men hvor hovedfunktionen var en kalender- og tidsregistreringsfunktion, fandt Skatterådet henset til PDA'ens hovedfunktion og størrelse, at den ikke udløste beskatning efter de dagældende regler om multimediebeskatning, selvom den blev taget med hjem på bopælen. Det var en betingelse, at det var nødvendigt for arbejdet, og der blev afgivet en tro og love-erklæring om, at den ikke blev brugt privat. Yderligere kontrol af brugen var herefter ikke nødvendig. Et misforhold mellem værdien af PDA'en og multimediebeskatningen havde ikke nogen betydning for, om multimediet var omfattet af multimediebeskatningen. Se SKM2010.594.SR

Skatterådet har udtalt, at en softwarebaseret telefon (softwareprogram på en computer, som var koblet op på virksomhedens telefoncentral via datanetværk), var en telefon omfattet af de dagældende regler om multimediebeskatning. Se SKM2009.680.SR.

Desuden har Skatterådet udtalt, at et SIM-kort stillet til rådighed af arbejdsgiveren skal behandles på samme måde, som når arbejdsgiveren stiller en mobiltelefon til rådighed for medarbejderen. Se SKM2010.355.SR og SKM2014.9.SR.

Reglerne gælder både de tilfælde, hvor telefonen er oprettet i arbejdsgiverens mv.s navn, og hvor arbejdsgiveren fuldstændigt eller op til et bestemt beløb betaler eller refunderer medarbejderens telefonudgifter eller en procentdel af udgifterne.

Skatterådet har udtalt, at den ansatte var multimedieskattepligtig efter de dagældende regler, når arbejdsgiveren dækkede den ansattes telefonudgifter, selvom telefonen stod i ægtefællens navn. Se SKM2009.692.SR (erstatter SKM2009.677.SR).

Ydelser, som ikke er omfattet af beskatningen af fri telefon:

• Ydelser der ikke er en sædvanlig telefonservice eksempelvis indsamlingsbidrag, der opkræves over telefonregningen.

• Tilskud til telefon, hvorefter arbejdsgiveren til dækning af telefonudgifter yder et fast månedligt beløb, uanset om den skattepligtige afholder udgifterne eller ej. Tilskud til telefon medregnes fuld ud til den skattepligtige indkomst. Se LL (ligningsloven) § 16, stk. 1.

• Situationer, hvor arbejdsgiveren dækker medarbejderens udgifter som udlæg efter regning. Det vil sige, hvis arbejdsgiveren kun betaler for samtaler, der efter særskilt bestilling for hver enkelt samtale kan dokumenteres som erhvervsmæssig ved bilag fra telefonselskabet.

• Arbejdsgiveren godtgør udgifter til indkøb af telefonapparat, som medarbejderen er ejer af.

Overdragelse af telefon til eje

Det er en betingelse, at telefonen skal være stillet til rådighed af arbejdsgiveren. Overdrages den til eje, er arbejdstageren skattepligtig af godets markedspris. Se LL (ligningsloven) § 16, stk. 3. Køber arbejdstageren telefonen til godets markedspris på overdragelsestidspunktet, har salget derimod ingen skattemæssige konsekvenser for den ansatte.

Beholder en medarbejder eksempelvis en telefon fra en arbejdsgiver, fordi arbejdsgiveren anskaffer sig nyt udstyr, udløser det almindelig beskatning hos medarbejderen af personalegoderne til markedsværdien af goderne på overdragelsestidspunktet.

Tilskud til telefon

Skatterådet har taget stilling til en situation, hvor arbejdsgiveren stillede telefonapparat til rådighed, og hver måned betalte for abonnement samt fast udbetalte 17 kr. pr. måned til dækning af erhvervsmæssige opkald. Øvrige samtaler blev betalt af medarbejderne selv. Medarbejderne skulle beskattes efter de dagældende regler om multimediebeskatning af abonnementet og telefonapparatet. Derudover skulle medarbejderne særskilt beskattes af de 17 kr. pr. måned som telefontilskud, da det blev udbetalt uanset om medarbejderne afholdt udgiften eller ej. Det forhold, at medarbejderen anvendte egen telefon ændrede ikke ved, at medarbejderen skulle multimediebeskattes af, at arbejdsgiveren betalte det til enhver tid gældende abonnement. Se SKM2010.180.SR.

Skatterådet har også udtalt, at en kvartalsmæssig udbetaling på 200 kr. uanset faktiske udgifter for frivilligt arbejde var et telefontilskud, som ikke var omfattet af de dagældende regler om multimediebeskatning, men skulle beskattes som almindelig indkomst fra arbejdsgiveren. Tilskud til telefon til ulønnede bestyrelsesmedlemmer eller frivillige, ulønnede medhjælpere, der yder bistand som led i en forenings skattefri virksomhed kan dog være skattefri for modtageren, når det ikke overstiger satser, der fastsættes af Skatterådet. Derimod var udvalgte personer, der til brug for frivilligt arbejde i en forenings skattefri virksomhed fik stillet telefon til rådighed, ikke omfattet af multimediebeskatningen, men var skattefri heraf i medfør af LL (ligningsloven) § 7 M. Se SKM2009.777.SR.

Se også

• C.A.3.1.6 "Godtgørelse af telefonudgifter".
• C.A.5.2.6.2 "Undtagelse for frivillige" om skattefrihed ved multimedier til rådighed for frivillige.
• C.A.3.4.13 om frivillige, ulønnede medhjælpere og LL (ligningsloven) § 7 M.
• C.A.3.4.14 om hjemmeværnets frivillige ulønnede personel og LL (ligningsloven) § 7 M.

Udlæg efter regning

Skatterådet har udtalt, at refusion af udgifter til erhvervsrelaterede samtaler til frivilligt arbejde i en forening var skattefri for modtageren, idet der var tale om udlæg efter regning. Se SKM2009.777.SR.

Skatterådet har taget stilling til en situation med distriktsmedlemmer af Hjemmeværnet, der kunne få refunderet op til 100 kr. pr. måned ved at dokumentere, at der var afholdt erhvervsmæssige samtaleudgifter på mindst dette beløb. Andre distriktsmedlemmer, der ikke havde udgifter af denne størrelse, ville alene få refunderet den faktiske udgift til telefonsamtaler. Skatterådet fandt, at der var tale om udlæg efter regning, som ikke udløste beskatning af medlemmerne efter de dagældende regler om multimediebeskatning. Se SKM2010.294.SR.

Se også

• C.A.5.2.6.2 "Undtagelse for frivillige" om skattefrihed ved multimedier til rådighed for frivillige.
• C.A.3.4.13 om frivillige, ulønnede medhjælpere og LL (ligningsloven) § 7 M.
• C.A.3.4.14 om hjemmeværnets frivillige ulønnede personel og LL (ligningsloven) § 7 M.

Godtgørelse for udstyr som indkøbes til eje

Skatterådet har udtalt, at kommunalbestyrelsesmedlemmer ikke skulle beskattes efter de dagældende regler om multimediebeskatning, hvis en kommune godtgjorde udgifter til at indkøbe det elektroniske udstyr, som var nødvendigt for at kunne modtage byrådsmateriale mv., og som kommunalbestyrelsesmedlemmerne var ejere af. Derimod skulle godtgørelsen beskattes som et vederlag efter Statsskattelovens § 4. Se SKM2010.231.SR.

Se også

• C.A.1.1 for mere om indkomstprincippet efter Statsskattelovens § 4.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området vedrørende telefon: