C.A.5.17.1.2 Køb af medarbejderaktier til indre værdi eller anden favørkurs

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for beskatning ved køb af medarbejderaktier til indre værdi eller anden favørkurs.

Afsnittet indeholder:

Skatterådets praksis for beskatning i forbindelse med medarbejderes erhvervelse af aktier eller anparter i et selskab, når det sker til indre værdi eller anden favørkurs som led i en incitamentsordning, og når der derved ikke sker betaling for selskabets merværdi i form af goodwill mv. Skatterådet har skærpet sin praksis på dette område med virkning fra den 1. december 2020.

Efter denne praksis vil medarbejdere skulle beskattes af et lønaccessorium efter reglerne i LL (ligningsloven) § 16, jf. SL (statsskatteloven) § 4, når betingelserne i de særlige regler for aktieaflønning af medarbejdere i LL (ligningsloven) § 7 P og LL (ligningsloven) § 28 ikke er opfyldt.

Afsnittet indeholder:

• • Tidligere praksis
  • Baggrunden for ændring af praksis
  • Ny praksis
  • Værdiansættelse
  • Eksempler på anvendelse af den nye praksis
  • Virkningstidspunktet for den nye praksis
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Se også

Se også afsnit C.A.5.17.1.1 Generelt om beskatning af medarbejderaktier omfattet af LL § 16 om de generelle regler for beskatning af medarbejderaktier omfattet af LL (ligningsloven) § 16 og afsnit C.B.2.2.2 Afståelse af medarbejderaktier mv. samt andele i medarbejderinvesteringsselskaber om de generelle regler for beskatning ved afståelse af medarbejderaktier.

Tidligere praksis

Ligningsrådet og Skatterådet har tidligere godkendt, at medarbejdere kunne erhverve ejerandele i form af unoterede aktier eller anparter til en kurs svarende til indre værdi, når aktierne eller anparterne ved et efterfølgende salg også blev fastsat til indre værdi.  Se SKM2013.901.SR, SKM2008.496.SR, SKM2002.461.LR og SKM2002.25.LR. Der var således en praksis for, at medarbejdere kunne erhverve unoterede aktier eller anparter til en kurs svarende til indre værdi som led i en incitamentsordning, når aktierne eller anparterne ved efterfølgende salg også skulle fastsættes til indre værdi, uden at medarbejderen blev anset for at have modtaget et skattepligtigt gode.

Baggrunden for ændring af praksis

Et selskabs indre værdi svarer til selskabets bogførte egenkapital, der består af forskellen mellem bogførte aktiver og bogførte forpligtelser. Et selskabs indre værdi omfatter dermed ikke de ikke-bogførte merværdier, der kan forefindes i et selskab.

Ikke-bogførte merværdier omfatter blandt andet merværdier på både materielle og immaterielle aktiver. Ikke-bogførte merværdier på immaterielle aktiver omfatter som oftest goodwill, men kan også omfatte knowhow, patentretter og varemærkeretter m.fl.

Når aktier eller anparters værdi fastsættes til indre værdi, betyder det, at selskabets goodwill og andre ikke-bogførte immaterielle aktiver ikke medregnes i værdiansættelsen. Ved erhvervelse af aktier eller anparter til en kurs svarende til indre værdi (eller anden favørkurs) kan medarbejderen opnå at få adgang til et merafkast, der stammer fra et ikke-bogført aktiv (goodwill og andre immaterielle aktiver), som medarbejderen ikke har betalt for. Dette "merafkast" er reelt udtryk for løn. 

Merafkastet kan fx fremkomme via høj løbende indtjening, der er baseret på høje værdier på ikke-bogførte aktiver, eller via realisation af merværdierne.

Eksempel på merafkast via høj løbende indtjening:

Selskab X iværksætter et aktieaflønningsprogram for sine medarbejdere. Det antages, at hver medarbejder modtager én aktie. Selskab X har en handelsværdi på 500. Det er den pris, som en uafhængig køber vil betale for selskabet. X har en bogført egenkapital på 100. Virksomheden forventes at generere et årligt resultat på 40 i de kommende år, hvilket svarer til et årligt afkast på 40 pct. i forhold til indre værdi. Det vil sige, at hvis medarbejderen får tildelt én aktie i virksomheden på baggrund af indre værdi, har denne et årligt afkast på 40 pct., hvorimod hvis en uafhængig investor skulle købe tilsvarende andel i virksomheden ville forrentningen være 8 pct. (40/500 = 8 pct.). Afkastprofilen for aktierne, hvor det forventede årlige afkast udgør 40 pct. af nuværende indre værdi bevirker, at den økonomiske værdi ved at beholde aktierne er væsentligt større end indre værdi.

Eksempel på merafkast via realisation af merværdierne:

Selskab Y iværksætter et aktieaflønningsprogram for sine medarbejdere. Selskab Y har en handelsværdi på 500. Det er den pris, som en uafhængig køber vil betale for selskabet. Y har en bogført egenkapital på 100. Selskab Y’s aktivitet omfatter to forretningsområder. Umiddelbart efter iværksættelse af aktieaflønningsprogrammet sælger Y det ene forretningsområde og realiserer en merværdi på 200, der stammer fra goodwill i det frasolgte forretningsområde. Nettomerværdien efter selskabsskat kan udbetales til medarbejderen som aktieudbytte.

Når en medarbejder ikke betaler for en eventuel goodwill mv i selskabet, men modtager et merafkast i form af udbytte, der stammer fra selskabets aktiver, inklusive goodwill og andre ikke-bogførte immaterielle aktiver, opstår der således et misforhold mellem medarbejderens afkast og risiko i forhold til alternative investeringer med en tilsvarende beløbsstørrelse. Dertil kommer, at medarbejderne opnår en skattebesparelse, idet udbytte beskattes som aktieindkomst, hvilket er en lempeligere beskatning end lønbeskatning.

Følgende tabel viser et overblik over beskatningsprocenten, afhængig af om overskuddet udbetales til medarbejderen som løn eller udbytte:

1) Personskattesatsen på 55,8 pct. er skønnet og afhænger af bopælskommune og eventuelt medlemskab af folkekirken.

2) Progressionsgrænsen for aktieindkomst er 55.300 kr. (2020) og 56.500 kr. (2021). Dobbelt grænse for ægtefæller.

3) Medarbejderen er bosat i udlandet og ejer aktierne via et helejet begrænset skattepligtigt holdingselskab, som ejer 10 pct. af arbejdsgiverselskabet.

Ordningerne, hvor medarbejdere køber aktier eller anparter til en værdi svarende til indre værdi, er desuden ofte kendetegnet ved, at medarbejdernes ejerbeføjelser er begrænsede. Der er således (næsten) udelukkende knyttet økonomiske rettigheder til medarbejdernes ejerandele. Ejerskabet til aktier eller anparter i selskabet er endvidere knyttet til medarbejdernes ansættelse, idet aktierne eller anparterne i selskabet normalt skal sælges tilbage til selskabet til indre værdi ved ansættelsesforholdets ophør. Der er således i realiteten tale om en incitamentsordning.

Der er i lovgivningen fastsat særlige regler for aktieaflønning af medarbejdere i LL (ligningsloven) § 7 P og LL (ligningsloven) § 28, hvor der på nærmere fastsatte betingelser og med begrænsninger kan opnås en lempeligere beskatning eller udskudt beskatning i forbindelse med tildeling af aktier eller anparter samt købe- og tegningsretter til aktier eller anparter.

Den tidligere praksis om køb af aktier eller anparter til indre værdi kunne anvendes til at omgå disse betingelser og begrænsninger. En praksisændring var derfor nødvendig af hensyn til at sikre sammenhæng med de lovfæstede ordninger for aktieaflønning af medarbejdere, således at praksis om beskatningen af disse ordninger fortsat vil være inden for rammerne af lovgivers intentioner på aktielønsområdet, som de fremgår af LL (ligningsloven) § 7 P og LL (ligningsloven) § 28.

I/S, P/S, K/S mv. er skattemæssigt transparente, hvilket betyder, at virksomhedernes skattemæssige resultater beskattes hos deltagerne. Det fremgår af LL (ligningsloven) § 4, at såfremt deltagere i et I/S, P/S eller K/S mv. skal anses for at være lønmodtagere i den skattemæssigt transparente virksomhed, skal der ske fordeling af deltagerens andel af det skattemæssige resultat på henholdsvis vederlag, der lønbeskattes, og afkast af investering i virksomheden, der beskattes som overskud af virksomhed. Deltagere i transparente enheder er derfor ikke omfattet af praksisændringen.

Ny praksis

Overdragelse af aktier eller anparter fra et selskab til dettes medarbejdere skal i skattemæssig henseende ske til markedsværdi. En for lav værdiansættelse af aktierne eller anparterne udgør et lønaccessorium til medarbejderen, som er skattepligtigt efter reglerne i LL (ligningsloven) § 16, jf. SL (statsskatteloven) § 4.

Skatterådet har ændret praksis, således at medarbejderes erhvervelse af aktier eller anparter til en kurs svarende til indre værdi som led i en incitamentsordning beskattes som et lønaccessorium, medmindre indre værdi ikke udgør en favørkurs i forhold til markedsværdien.

Det gælder også, hvis der anvendes en anden favørkurs end indre værdi.

Hvis aktier eller anparter overdrages til en kurs svarende til indre værdi eller anden favørkurs, vil medarbejderen derfor være skattepligtig af forskellen mellem markedsværdien og indre værdi eller anden favørkurs på anskaffelsestidspunktet efter reglerne i LL (ligningsloven) § 16, jf. SL (statsskatteloven) § 4 efter den nye praksis.

Følgende elementer taler for, at der foreligger en incitamentsordning:

• Aktier eller anparter erhverves af selskabets medarbejdere til indre værdi (eller anden favørkurs)
• Det kan ikke dokumenteres, at indre værdi (favørkursen) i det konkrete tilfælde er udtryk for markedsværdien
• Selskabets medejere ind- og udtræder ikke alle til indre værdi (eller anden favørkurs)
• Ved ind- og udtræden af selskabet værdiansættes medarbejdernes aktier eller anparter efter særlige principper, der ikke vedrører andre medejere
• Medarbejdernes ejerbeføjelser svarer ikke til deres ejerandel. Aktier eller anparter er inddelt i særlige klasser eller underlagt begrænsninger, fx ved en ejeraftale.

De løbende udbytter som medarbejderne modtager, beskattes fortsat som aktieindkomst.

Ved salg af aktier eller anparter til det selskab, der har udstedt aktierne eller anparterne, beskattes hele salgssummen som udgangspunkt som udbytte, jf. LL (ligningsloven) § 16 B, stk. 1. I praksis er der mulighed for at søge om dispensation, således at afståelsen beskattes efter reglerne om aktieavancebeskatning, jf. LL (ligningsloven) § 16 B, stk. 2, nr. 6. Praksis i den forbindelse fremgår af afsnit C.B.2.10.3 Salg til det udstedende selskab og visse datterselskaber.

>I SKM2021.269.SR har Skatterådet truffet afgørelse i et bindende svar vedrørende den nye praksis. I sagen havde en koncern etableret et aktieprogram, hvor medarbejdere inkl. bestyrelsesmedlemmer i moderselskabet og i en fond kunne købe eller tegne B-aktier i moderselskabet med det formål at knytte medarbejderne og bestyrelsesmedlemmerne tættere til koncernen. Aktierne blev udbudt på enslydende vilkår i en række lande, hvor koncernen havde medarbejdere. Skatterådet anså ordningen for at være en incitamentsordning omfattet af den nye praksis. Medarbejderne og bestyrelsesmedlemmer skulle derfor beskattes efter LL (ligningsloven) § 16. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at B-aktierne i moderselskabet blev handlet til markedsværdien, når koncernen købte og solgte B-aktier i moderselskabet til medarbejdere og den regnskabsmæssige indre værdi blev anvendt.<

Medarbejderens forhold ved realisation af aktierne

Når medarbejderens realisation af aktierne eller anparterne skal ske efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven, udgør anskaffelsessummen for aktierne eller anparterne summen af den erlagte anskaffelsessum med tillæg af den lønindkomst, som medarbejderen tidligere er blevet beskattet af ved erhvervelsen af aktierne eller anparterne. Hvis medarbejderen fejlagtigt ikke tidligere er blevet beskattet ved erhvervelsen af aktierne eller anparterne, og genoptagelse ikke er mulig, så sættes tillægget til anskaffelsessummen til 0 kr.

Medarbejderens avance/tab opgøres som forskellen mellem den modtagne salgssum og den opgjorte anskaffelsessum jf. ovenfor. Avance/tab beskattes som aktieindkomst jf. ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 12 og ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 13 samt PSL (personskatteloven) § 4 a og PSL (personskatteloven) § 8 a.

Selskabets forhold ved medarbejderens erhvervelse af aktierne eller anparterne

Arbejdsgiverselskabet har i henhold til SL (statsskatteloven) § 6, stk. 1, litra a, fradrag for udgifter til tildeling af aktier og købe- og tegningsretter som lønudgifter, såfremt udgiften kan anses for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i selskabet. Reglerne om selskabets fradrag for et lønaccessorium fremgår af afsnit C.A.5.17.4.2 Selskabets fradragsret.

Selskabets forhold ved medarbejderens tilbagesalg af aktierne eller anparterne

Når medarbejderen opnår en økonomisk fordel fra det selskab, hvor medarbejderen er ansat, kan denne økonomiske fordel beskattes som et lønaccessorium i henhold til SL (statsskatteloven) § 4 og LL (ligningsloven) § 16. Spørgsmålet er herefter, om der er tales om et skattepligtigt tilskud for selskabet efter SL (statsskatteloven) § 4, hvis selskabet opnår en økonomisk fordel fra medarbejderen ved dennes tilbagesalg af aktierne eller anparterne. Begrebet tilskud er ikke entydigt defineret, men forstås i praksis sådan, at der skal være tale om ensidige tilskud uden nogen form for modydelse.

Der er ikke tale om et ensidigt tilskud uden nogen form for modydelse, når medarbejderen tilbagesælger aktierne eller anparterne til selskabet. Tilbagesalget er alene ét led i en samlet transaktionsrække, der består af følgende punkter:

• Medarbejderen erhverver ejerandele i form af unoterede aktier eller anparter til en kurs svarende til indre værdi (eller anden favørkurs) og
• Medarbejderen opnår at modtage merafkast i form af udbytte, der stammer fra selskabets samlede aktiver, inklusive goodwill og andre ikke-bogførte immaterielle aktiver og
• Medarbejderen sælger aktierne eller anparterne til en kurs svarende til indre værdi (eller anden favørkurs).

Den samlede transaktionsrække udgør modydelser til hinanden. Der foreligger derfor ikke et skattepligtigt tilskud for selskabet, idet der ikke er tale om et ensidigt tilskud uden nogen form for modydelse.

Omstrukturering mv.

I de tilfælde, hvor ejerne på grundlag af en omstrukturering af selskabet eller en ændring af aftaler i øvrigt har mulighed for at opnå andel i selskabets merværdier i form af goodwill mv., indebærer det, at vilkårene for disse ejere i selskabet ændres på tidspunktet for aftalen om de ændrede vilkår. Det gælder også for de ejere, som er medarbejdere i selskabet. Der skal derfor ske en vurdering af, hvorvidt medarbejderne kan anses for at være deltagere i en incitamentsordning.

Omstrukturering af selskabet kan eksempelvis bestå i omdannelse af en virksomhed til aktie- eller anpartsselskab, fusioner mellem selskaber, spaltninger af selskaber, aktieombytning, samlet salg af selskabet (alle aktier) til en uafhængig køber, salg af selskabets driftsaktiviteter mv.

Ejere, der på grundlag af de ændrede vilkår er deltagere i en incitamentsordning, beskattes af forskellen mellem markedsværdien og indre værdi på tidspunktet for aftalen om de ændrede vilkår efter reglerne i LL (ligningsloven) § 16, jf. SL (statsskatteloven) § 4 efter den nye praksis.

Når disse ejere senere afstår aktier eller anparter, skal beskatning af gevinst eller fradrag af tab ske efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Ved avanceopgørelsen beskattes disse ejere af differencen mellem værdien på afståelsestidspunktet (salgsprisen) og indre værdi på anskaffelsestidspunktet (købsprisen) med tillæg af den lønindkomst, som disse ejere tidligere er blevet beskattet af.

Se eksempel på merafkast via realisation af merværdierne i afsnittet om baggrunden for ændring af praksis. I eksemplet bliver der realiseret ikke-bogført goodwill.

Værdiansættelse

I forbindelse med beskatningen ved medarbejdernes deltagelse i en incitamentsordning skal der foretages en værdiansættelse. Værdien af aktierne eller anparterne skal fastlægges på tidspunktet for indtræden i incitamentsordningen. Når der er tale om en incitamentsordning, er de værdier, der er aftalt som led i incitamentsordningen ikke udtryk for handelsværdien for aktierne eller anparterne.

Fastlæggelsen af handelsværdien for aktierne eller anparterne skal således ske under hensyn til, at deltagelse i incitamentsordningen indebærer en mulighed for at modtage løbende udbytte eller værditilvækst baseret på selskabets samlede værdi herunder goodwill og andre ikke-bogførte værdier.

Forventet ansættelsestid og sandsynlighed for at opnå andel i et merprovenu ved samlet salg til en ekstern part til højere pris kan dog indgå i værdiansættelsen.

Ved værdiansættelsen kan der anvendes TSS-cirkulære 2000-9 og 2000-10 (værdiansættelse af unoterede aktier og anparter samt værdiansættelse af goodwill), såfremt den værdi, der fastsættes på dette grundlag, udgør handelsværdien af aktierne eller anparterne.

Såfremt dette ikke er tilfældet, kan værdiansættelse ske på grundlag af Skattestyrelsens værdiansættelsesvejledning (E nr. 238).

Eksempler på anvendelse af den nye praksis

Anvendelsen af den nye praksis betyder som nævnt, at beskatningen ændres i forbindelse med medarbejderes erhvervelse af aktier eller anparter som led i en incitamentsordning.

Det kan illustreres med følgende eksempler:

Eksempel 1: SKM2002.25.LR

I sagen SKM2002.25.LR ønskede en hovedaktionær som led i et generationsskifte at åbne mulighed for, at et antal ledende medarbejdere kunne tegne B-aktier i et holdingselskab, baseret på selskabets indre værdi. Medarbejderne skulle derved have andel i værdistigningen på B-aktierne i form af den forholdsmæssige andel af indtjeningen i koncernen i den periode, hvor medarbejderne var aktionærer, således at de uden ændringer i A-kapitalen skulle afstå til indre værdi, når de udtrådte som aktionærer.

Medarbejderne skulle således ikke betale for goodwill og ikke have andel i goodwill ved salg. Det var hensigten, at medarbejderne skulle have andel i det resultat, de var med til at skabe i ejerperioden.

Deltagelse som B-aktionær var betinget af, at der forelå et ansættelsesforhold i driftsselskabet. Medarbejderne ville således være forpligtet til at afstå aktierne ved fratræden. A-aktionærerne ville modsat være forpligtet til at overtage aktierne enten direkte ved køb eller indirekte ved et tilbagesalg til det udstedende selskab. B-aktionærerne ville komme til at deltage på lige fod med A-aktionærerne ved udlodning af udbytter.

I sagen svarede Ligningsrådet, at det ikke ville medføre andre skattemæssige konsekvenser end aktieavancebeskatning, når medarbejderne erhverver B-aktier til indre værdi og afstår disse igen til indre værdi. Det fremgår dog af besvarelsen, at det er en forudsætning, at medarbejderne skal være helt afskåret fra at få direkte eller indirekte andel i goodwill i selskabet. Det fremgår endvidere, at styrelsen ikke har taget stilling til, hvorvidt medarbejderen er helt afskåret fra at kunne opnå andel i selskabets goodwill.

Anvendelse af den nye praksis ville i en situation, som den, der forelå i sagen i SKM2002.25.LR, føre til et andet resultat end det, der blev resultatet i sagen efter den hidtidige praksis. Medarbejderne ville således som resultat af den nye praksis skulle beskattes af et lønaccessorium efter reglerne i LL (ligningsloven) § 16, jf. SL (statsskatteloven) § 4, idet der ikke i sagen var fremlagt dokumentation for, at medarbejderne var helt afskåret fra at få direkte eller indirekte andel i goodwill m.m.

Eksempel 2: Øvrige bindende svar

Sagerne SKM2002.461.LR, SKM2008.496.SR og SKM2013.901.SR omhandler på tilsvarende vis som SKM2002.25.LR incitamentsordninger, hvor det ønskes, at medarbejdere kan indtræde i ejerkredsen til en værdi, der ikke afspejler markedsværdien af aktierne eller anparterne.

Ligningsrådet/Skatterådet har i de tre ovennævnte sager, på baggrund af SKM2002.25.LR, bekræftet, at der ikke ville ske lønbeskatning af medarbejderne ved indtræden i ejerkredsen til indre værdi eller anden favørkurs, når medarbejderne tillige skulle udtræde til indre værdi eller anden favørkurs. Ved gennemgang af sagerne fremgår det, at der ikke i sagerne var fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at medarbejderne var helt afskåret fra at få direkte eller indirekte andel i goodwill m.m.

Eksempel 2.1: SKM2002.461.LR

I sagen i SKM2002.461.LR ønskede et selskab H at optage to medarbejdere i selskabet M som aktionærer i dette selskab ved nytegning af aktier. Selskabet H ejede forud for dette selskab M som eneejer. Personen A var eneejer af selskabet H og var ansat i selskabet M. Begrundelsen for at optage de to medarbejdere som medejere var såvel at fremme deres motivation for at øge selskabets indtjening som at binde medarbejderne tættere til virksomheden.

Medarbejdernes deltagelse i aktionærkredsen var betinget af ansættelse i selskabet. For at medarbejderne kunne opnå et rimeligt afkast af deres investering, skulle nytegningen af aktier ske ved indskydelse af kapital i forhold til indre værdi på en angivet dato uden hensyntagen til eventuel goodwill i selskabet. Modsvarende skulle medarbejderne være forpligtet til at sælge til en værdi uden indregning af goodwill.

Der var fremlagt et udkast til aktionæraftale vedrørende de påtænkte vilkår. Heraf fremgik også at medarbejderne ikke ville kunne deltage i et eventuelt samlet salg af hele selskabet, idet de i givet fald forinden skulle sælge deres aktier tilbage. Desuden var medarbejderne afskåret fra at lade deres ægtefæller og livsarvinger overtage aktierne ved arv, gave og/eller uskiftet bo i modsætning til den oprindelige eneejer A. A var i øvrigt berettiget til at lade et selskab købe sine aktier på nærmere vilkår, hvilket medarbejderne ikke ville kunne.

Ligningsrådet svarede i sagen, at der ikke ville være andre skattemæssige konsekvenser end de, der ville følge af aktieavancebeskatningsloven. Det blev præciseret, at det var centralt, at medarbejderaktionærerne var helt afskåret fra på noget tidspunkt at få del i oparbejdet goodwill. Der er i sagen lagt vægt på, at det af udkast til aktionæroverenskomst fremgik, at medarbejderne ville være afskåret fra at opnå del i selskabets goodwill både ved afståelse af medarbejdernes aktier enkeltvis og ved et samlet salg.

Medarbejderne vil i SKM2002.461.LR - til trods for ovenstående forhold i aktionæroverenskomsten - kunne få adgang til et merafkast, der stammer fra et ikke-bogført aktiv (goodwill eller andre immaterielle aktiver), som medarbejderen ikke har betalt for.

Anvendelse af den nye praksis ville i den situation, som er omtalt i SKM2002.461.LR føre til et andet resultat end det, der blev resultatet i denne sag efter den hidtidige praksis. Medarbejderne ville således som resultat af den nye praksis skulle beskattes af et lønaccessorium efter reglerne i LL (ligningsloven) § 16, jf. SL (statsskatteloven) § 4.

Eksempel 2.2: SKM2008.496.SR

I sagen SKM2008.496.SR ønskede bestyrelsen i et handelsselskab at indføre en medarbejderaktieordning for at kunne fastholde og tiltrække højtspecialiserede medarbejdere. Som led i en strategi om at fremme medarbejdernes motivation og loyalitet ønskede selskabet således at give fastansatte medarbejdere i selskabet et økonomisk incitament til at forblive i virksomheden i form af mulighed for at tegne aktier i selskabet.

Man ønskede at give medarbejderne mulighed for at få del i det fremtidige overskud men ikke del i oparbejdet goodwill.

Medarbejderne skulle derfor træde ind og ud af ordningen efter en metode, der ville give samme resultat som indre værdis metode, men således at aktietegningen skulle ske til de kurser, som bestyrelsen i forvejen ifølge vedtægterne var bemyndiget til at anvende. Medarbejderne ville dermed kunne tegne aktier til samme kurs, som de eksisterende aktionærer kunne tegne yderligere aktier til.

Der var yderligere fastsat en særlig metode til opgørelse af den salgskurs, medarbejderne ville skulle sælge deres aktier til. Der var i den forbindelse fastsat et maksimum for salgskursen samt en garantikurs ved afståelse indenfor de første tre år af ejertiden.

Medarbejderes fratræden ville udløse salgspligt, og aktierne kunne kun sælges til selskabet. Dette ville også gælde i tilfælde af virksomhedsoverdragelse. Medarbejderne ville kunne erhverve aktier via et holdingselskab, som de var eneejer af for derved at anvende den dagældende 3 års regel om skattefrihed for selskaber vedrørende aktieavancer.

Skatterådet fandt, at den kurs, som et selskab ønskede at anvende ved medarbejdernes aktiekøb og -salg, var udtryk for handelsværdien, idet medarbejderne udelukkende kunne afstå aktierne til selskabet. Medarbejderne var således direkte og indirekte afskåret fra at få del i eventuelle merværdier ved en afståelse til tredjemand. Skatterådet bekræftede derfor, at medarbejdernes køb og salg af aktier i Selskabet, på de ovenfor nævnte vilkår, ikke medførte andre skattemæssige konsekvenser end beskatning af avancen på aktierne efter de almindelige regler i aktieavancebeskatningsloven. Skatterådet bekræftede i øvrigt, at det ikke havde nogen betydning for besvarelsen, at medarbejderen erhvervede aktierne i selskabet via et 100 pct. ejet holdingselskab, så længe aktiebesiddelsen var betinget af, at medarbejderen fortsat var 100 pct. ejer af holdingselskabet.

Medarbejderne eller deres holdingselskaber vil i SKM2008.496.SR - til trods for ovenstående forhold i aftalegrundlaget - kunne få adgang til et merafkast, der stammer fra et ikke-bogført aktiv (goodwill eller andre immaterielle aktiver), som medarbejderen eller deres holdingselskaber ikke har betalt for.

Anvendelse af den nye praksis ville i den situation, som er omtalt i SKM2008.496.SR føre til et andet resultat end det, der blev resultatet i denne sag efter den hidtidige praksis. Medarbejderne ville således efter den gældende praksis vedrørende rette indkomstmodtager og som resultat af den nye praksis skulle beskattes af et lønaccessorium efter reglerne i LL (ligningsloven) § 16, jf. SL (statsskatteloven) § 4.

Eksempel 2.3: SKM2013.901.SR

I sagen SKM2013.901.SR påtænkte et selskab at tilbyde deres medarbejdere at tegne nye aktier (C-aktier) i selskabet. Formålet med medarbejderaktieordningen var at fastholde og tiltrække kvalificerede medarbejdere samt knytte medarbejderne endnu tættere til selskabet. Endvidere var formålet at give medarbejderne andel i den indtjening, som hver enkelt medarbejder selv ville være med til at skabe, samt gøre selskabet til en endnu mere attraktiv og moderne arbejdsplads.

Medarbejdere der opfyldte en række kriterier i forhold til anciennitet mv. kunne tegne de nye C-aktier. Disse aktier ville have færre stemmer pr. aktie eller ingen stemmer. C-aktier ville endvidere ikke give fortegningsret af nye aktier ved kapitaludvidelse. Der ville blive tilbudt tegningsretter hvert år i forbindelse med generalforsamlingen i selskabet. Der ville være et maksimumbeløb for køb af tegningsretter pr. medarbejder samt et samlet maksimum køb pr. medarbejder.

Tegningsretten kunne udnyttes 25 måneder efter købet af tegningsretten indenfor en periode på en måned. Tegningsretterne kunne ikke overdrages eller gøres til genstand for udlæg, men kunne dog tilfalde ægtefællen eller livsarvinger ved medarbejderens død. Disse ville herefter indtræde i aftalen.

Der var derudover fastsat regler for bortfald af tegningsretter ved opsigelse og afskedigelse. Der var desuden fastsat detaljerede regler om konsekvenser af omstrukturering mv.

Aktierne, der blev købt ved udnyttelse af tegningsretterne, ville kun kunne sælges til det udstedende selskab, og aktierne skulle sælges senest i forbindelse med generalforsamlingen i det 3. år efter købet af tegningsretten. Medarbejderne skulle dog straks sælge aktierne til selskabet ved fratræden af deres stilling.

Selskabet havde fremlagt kursberegninger vedrørende selskabets indre værdi, idet medarbejderne skulle betale denne værdi ved tegning af aktier og tilsvarende skulle sælge til det udstedende selskab til indre værdi dvs. uden at få del i goodwill. Der var derudover fremlagt en værdiansættelse af tegningsretterne og dermed den pris, som medarbejderne skulle betale ved køb af tegningsretterne.

Skatterådet bekræftede, at indre værdi var udtryk for handelsværdien for unoterede aktier i den skitserede aktieordning, hvor medarbejdere tegner aktier og tilbagesælger disse til selskabet til indre værdi.

Medarbejderne vil i SKM2013.901.SR - til trods for ovenstående forhold i aftalegrundlaget - kunne få adgang til et merafkast, der stammer fra et ikke-bogført aktiv (goodwill eller andre immaterielle aktiver), som medarbejderen ikke har betalt for.

Anvendelse af den nye praksis ville i den situation, som er omtalt i SKM2013.901.SR føre til et andet resultat end det, der blev resultatet i denne sag efter den hidtidige praksis.

Sagen omhandler dels værdiansættelse af unoterede aktier (spørgsmål 1), der overdrages til indre værdi, dels værdiansættelse af tegningsretter (spørgsmål 2), hvor værdiansættelsen af de unoterede aktier indgår ved værdiansættelsen af tegningsretterne.

I spørgsmål 1, der omhandler værdiansættelse af de unoterede aktier, ville medarbejderne som resultat af den nye praksis skulle beskattes af et lønaccessorium efter reglerne i LL (ligningsloven) § 16, jf. SL (statsskatteloven) § 4.

I spørgsmål 2, der omhandler værdiansættelse af tegningsretter, vil der være den afledte effekt fra ændringen af besvarelsen af spørgsmål 1, at der skal foretages en anden værdiansættelse af tegningsretterne. Medarbejderne ville således som resultat af den nye praksis skulle beskattes af et vederlag ifølge LL (ligningsloven) § 28. Medarbejderne ville i denne situation skulle anses for at have modtaget et vederlag, fordi de betaler et beløb, der er lavere end tegningsrettens handelsværdi opgjort på det tidspunkt, hvor der erhverves ubetinget ret til den modtagne tegningsret.

Virkningstidspunktet for den nye praksis

Når det gælder virkningstidspunktet for den nye praksis, skal det være muligt at indrette sig på denne nye praksis. En skærpelse af praksis skal således foretages med passende varsel, jf. afsnit A.A.7.1.5 Skærpelse af praksis. Den nye praksis vil derfor have virkning fra 3 måneder efter offentliggørelsen af dette styresignal.

Den nye praksis gælder således for medarbejdere, der erhverver aktier eller anparter til en kurs svarende til indre værdi (eller anden favørkurs) som led i en incitamentsordning efter styresignalets virkningstidspunkt, herunder også for medarbejdere der erhverver nye aktier eller anparter ifølge en ordning, der er etableret inden styresignalets virkningstidspunkt.

Når det gælder medarbejdere, der har erhvervet aktier eller anparter til en kurs svarende til indre værdi som led i en incitamentsordning forud for styresignalets virkningstidspunkt, gælder den hidtidige praksis. Det gælder også, selvom der sker et salg efter styresignalets virkningstidspunkt.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området: