Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2021-2
<< >>

C.A.5.14.3 Cykel

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for beskatningen af medarbejdere, som bruger arbejdsgiverens cykel til privat kørsel.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Parkering ved bopælen
  • Værdiansættelse
  • Kørsel mellem hjem og arbejde
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Se også

Se også afsnit

Regel

Hel eller delvis vederlagsfri brug af andres rørlige eller urørlige gods skal beskattes. Se SL (statsskatteloven) § 4, litra b, 1. pkt.  Ansatte, der helt eller delvist vederlagsfrit bruger arbejdsgiverens cykel til privat kørsel, skal derfor beskattes heraf efter LL (ligningsloven) § 16.

Det er som udgangspunkt den faktiske private brug, der skal beskattes. Hvis brugen af cyklen derimod har karakter af et lån af cyklen, så er det selve lånet af cyklen i låneperioden, der er et skattepligtigt gode og dermed skal beskattes.

Parkering ved bopælen

Hvis cyklen står parkeret ved bopælen, er der formodning for, at den også bruges til privat kørsel.

Denne formodning kan som udgangspunkt ikke afkræftes. Se SKM2009.525.SR og SKM2009.727.SR.

Værdiansættelse

Den skattepligtige værdi er markedsværdien. Se LL (ligningsloven) § 16, stk. 3.

Hvis cyklen overdrages til lån i en periode, skal den ansatte beskattes af et beløb, der svarer til, hvad godet kan lejes til i låneperioden på det fri marked. Se punkt 12.4.3 i Skatteministeriets cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 til ligningsloven. Se også SKM2009.525.SR om fri cykel.

Den ansatte skal derfor beskattes af et beløb, der svarer til lejeprisen for en tilsvarende cykel inklusive service, vedligeholdelse mv. for hele låneperioden.

Hvis det ikke er muligt at fastlægge en egentlig markedsleje for længerevarende lejemål af cykler, skal værdiansættelsen bero på et skøn over markedslejen for den type cykel, der er stillet til rådighed og for den konkrete periode. Se SKM2009.727.SR.

Man kan ikke finde frem til cyklens markedslejeværdi ved at foretage en beregning af afskrivninger efter afskrivningsreglerne, ligesom den skattepligtige værdi ikke er differencen mellem cyklens købspris og forventet salgspris efter låneperioden. Se SKM2009.727.SR.

Kørsel mellem hjem og arbejde

Hvis der køres på en cykel mellem bopæl og arbejdsplads, har den ansatte fri befordring til rådighed. Se SKM2009.525.SR, SKM2009.727.SR og SKM2012.23.SR. Fri befordring er skattefri efter LL (ligningsloven) § 9 C, stk. 7, hvis den ansatte ikke tager fradrag for befordring. Se C.A.5.14.4 Befordring Befordring.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Skatterådet

SKM2015.682.SR

Skatterådet fastslår, at en cykel stillet til rådighed med henblik på træning op til og deltagelse i et 3-dages firmaarrangement, i form af en fælles cykeltur igennem Danmark, er et skattepligtigt personalegode. Selve den 3 dage lange cykeltur med betalt kost og logi har i sin helhed et omfang og en varighed, så det ikke kan anses som et skattefrit firmaarrangement.

Ved gennemførelse af cykelturen blev cyklerne overdraget til den enkelte medarbejders eje. Den enkelte medarbejder er dermed skattepligtig af lejeværdien i den periode, cyklen var stillet til rådighed og af markedsværdien på overdragelsestidspunktet. Cykeltøj og andet tilbehør, der i forbindelse med projektet blev overdraget til den enkelte medarbejders eje, skal også beskattes til markedsværdi ved overdragelsen.

Endvidere kan skatterådet ikke bekræfte, at arbejdsgivers dækning af medarbejdernes merskat har karakter af en skattefri erstatningsydelse.

 SKM2012.23.SR

Fri elcykel fra arbejdsgiveren skal beskattes hos den ansatte, medmindre den kun er stillet til rådighed for erhvervsmæssig kørsel, og bruges i overensstemmelse hermed.

SKM2010.808.SR

En medarbejder ville være skattepligtig af en sportscykel, som arbejdsgiver ville stille til rådighed til brug for medarbejderens hobbyvirksomhed. Beskatning.

 

SKM2009.727.SR

Sagen handlede om arbejdsgiverbetalte cykler, der skulle bruges til transport mellem hjem og arbejde, fritidsaktiviteter og kundebesøg i arbejdstiden. Kørsel på en cykel mellem bopæl og arbejdsplads var fri befordring, som ikke udløste beskatning, hvis den ansatte ikke tog fradrag for befordring efter LL (ligningsloven) § 9 C, stk. 7. Det forhold, at den ansatte skulle benytte cyklen mellem arbejdspladsen og bopæl, indebar en formodning for, at cyklen også blev brugt privat. Denne formodning havde den ansatte næppe mulighed for at afkræfte. De ansatte skulle derfor beskattes af værdien af cyklen i henhold til LL (ligningsloven) § 16, stk. 1 og stk. 3. Den skattemæssige værdi af cyklen skulle fastsættes til den leje, som cyklen kunne lejes for i låneperioden på det frie marked, jf. pkt. 12.4.3 i cirkulære til ligningslovens nr. 72 af 17. april 1996. Man kan ikke finde frem til cyklens markedslejeværdi ved at foretage en beregning af afskrivninger efter afskrivningsreglerne, ligesom den skattepligtige værdi ikke er differencen mellem cyklens købspris og forventet salgspris efter låneperioden. Skatterådet fandt, at cyklerne ikke var omfattet af bagatelgrænsen, selvom de også skulle bruges til erhvervsmæssig befordring, og derfor ville medarbejderne blive skattepligtige af at få cyklerne stillet til rådighed. Beskatning.

 

SKM2009.525.SR

Sagen handlede bl.a. om cykler, der skulle bruges til transport mellem arbejdsplads og bopæl. Cyklerne kunne i visse tilfælde betragtes som arbejdsgiverbetalt befordring efter LL (ligningsloven) § 9 C, stk. 7, hvis der ikke blev taget befordringsfradrag. Det forhold, at den ansatte skulle benytte cyklen mellem arbejdspladsen og bopæl, indebar en formodning for, at cyklen også blev brugt privat. Denne formodning havde den ansatte næppe mulighed for at afkræfte. De ansatte skulle derfor beskattes af værdien af cyklen i henhold til LL (ligningsloven) § 16, stk. 1 og stk. 3. Den skattemæssige værdi af cyklen skulle fastsættes til den leje, som cyklen kunne lejes for i låneperioden på det frie marked, jf. pkt. 12.4.3 i cirkulære til ligningslovens nr. 72 af 17. april 1996. Beskatning.

 
Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.