Hvordan beskattes man, hvis man får stillet en leaset bil til rådighed af sin arbejdsgiver? Hvordan beskattes man, hvis man ejer en del af firmabilen?

C.A.5.14.1.10 Særlige bilordninger

Indhold

Dette afsnit beskriver den skattemæssige behandling, når en arbejdsgiver stiller en bil til rådighed for en medarbejder i forskellige særlige bilordninger.

Afsnittet indeholder:

• Lejet/leaset bil
• Deleleasing
• Medarbejderleasing
• Biler i sameje
• Delebil
• Elbil
• Koncerninterne overdragelser
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Se også

Se også afsnit C.A.5.14.1.3 Biler omfattet af reglen Biler omfattet af reglen.

Lejet/leaset bil

LL (ligningsloven) § 16, stk. 4, gælder også for biler, som firmaet har lejet eller leaset. Hvis firmaet stiller en lejet eller leaset bil til fri rådighed for en ansat, skal den ansatte beskattes efter LL (ligningsloven) § 16, stk. 4, fordi den skattepligtige værdi fastsættes, som om bilen var erhvervet til eje af firmaet på lejetidspunktet.

Se om værdiansættelsen af leasede biler i afsnit C.A.5.14.1.7 Opgørelse af bilens værdi Opgørelse af bilens værdi.

En konkret sag vedrørte en ordning, hvor medarbejderne ud over en fast bil til rådighed kunne vælge forskellige ydelser hos et biludlejningsfirma, eksempelvis leje af bil i udlandet eller leje af varevogn. Spørgsmålet var, om beskatningen af de tilkøbte ydelser skulle ske efter LL (ligningsloven) § 16, stk. 3 eller stk. 4. Både Højesteret og Landsret fandt, at ordningen indebar, at medarbejderne fik rådighed over endnu en bil til privat brug i weekender, ferier mv. Beskatningen skulle derfor ske efter LL (ligningsloven) § 16, stk. 4, og ikke efter LL (ligningsloven) § 16, stk. 3. Se SKM2008.3.HR.

Ligningsrådet har desuden i en konkret sag udtalt, at medarbejdere, der i begrænset omfang lejer en virksomheds biler, skal beskattes af fri bil. Medarbejderne skal i så fald beskattes af værdien af fri bil med fradrag af den foretagne egenbetaling (lejen), jf. LL (ligningsloven) § 16, stk. 4. Se TfS 1994, 730 LR.

Deleleasing

Hvis en arbejdsgiver stiller en bil til rådighed for den ansattes private kørsel, skal den ansatte som udgangspunkt beskattes af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4.

Som en undtagelse hertil har det daværende Ligningsråd i SKM2001.255.LR imidlertid anerkendt et deleleasingarrangement således, at der ikke skal ske beskatning af værdi af fri bil, hvis nærmere angivne betingelser er opfyldt. Skatterådet har videreført og præciseret denne praksis ved afgørelserne i SKM2010.147.SR, SKM2017.384.SR, SKM2017.729.SR og SKM2018.212.SR.

Skatterådet har taget specifikt stilling til principperne for afregningsintervallerne og afregningsmetoden i afgørelserne SKM2017.384.SR og SKM2017.729.SR.

Derudover har Landsskatteretten i SKM2017.491.LSR taget stilling til, hvorvidt betingelserne var opfyldt i et deleleasingarrangement for en hovedaktionær.

Hvis et deleleasingarrangement ikke opfylder betingelserne, skal der ske beskatning af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4. Se nedenfor.

Betingelserne for anerkendelse af deleleasing

Betingelserne for at undgå beskatning af værdi af fri bil ved deleleasing fremgår af SKM2001.255.LR og SKM2010.147.SR og indebærer, at:

• Der skal være to separate aftaler mellem henholdsvis leasingselskab og virksomhed og leasingselskab og den ansatte.
  
  Denne betingelse indebærer bl.a., at selvstændige erhvervsdrivende ikke kan indgå aftale om deleleasing, da dette forudsætter, at der er tale om to uafhængige kontrakter med vandtætte skotter imellem. Denne betingelse opfyldes ikke, hvis der er tale om, at samme fysiske person ønsker at indgå to leasingkontrakter vedrørende samme bil. Se SKM2015.763.SR.
  
  
• Samtlige udgifter skal fordeles mellem parterne på grundlag af de faktisk kørte kilometer fordelt på henholdsvis erhvervsmæssig og privat kørsel.
  
  
• Der skal ske en løbende regulering af fordelingen af leasingydelserne.
  
  
• Leasingydelserne skal betales direkte til leasingselskabet.
  
  Arbejdsgiveren kan derfor ikke som udlæg betale den ansattes andel af leasingydelserne og efterfølgende opkræve denne over den ansattes lønudbetaling. Se SKM2001.420.LR
  
  
• Hver part må kun hæfte for egne forpligtelser over for leasingselskabet.
  
  
• Der skal løbende føres et detaljeret kørselsregnskab fordelt på henholdsvis erhvervsmæssig og privat kørte kilometer.
  
  
• Leasingselskabet skal betale samtlige omkostninger.

Da der er tale om en undtagelse til beskatning af fri bil til rådighed for privat kørsel, stilles der strenge krav til dokumentation og efterlevelse af alle betingelserne for deleleasing, jf. SKM2017.384.SR.

Med SKM2017.384.SR, SKM2017.729.SR og SKM2018.212.SR er følgende betingelser om deleleasing i relation til reglerne om beskatning af fri bil blevet præciseret:

Løbende afregning

Der skal ske en løbende afregning, herunder fordeling, af samtlige udgifter i deleleasingarrangementet, dvs. både de ekstraordinære førstegangsydelser, ordinære leasingydelser og driftstillæg m.fl.

Der har været tvivl om, hvad der menes med løbende afregning, dvs. hvor ofte og hvordan skal afregningen foretages.

Skatterådet fandt i SKM2017.384.SR, at en månedlig regulering af udgifterne opfylder betingelserne for en løbende fordeling. I SKM2017.729.SR blev det yderligere præciseret, at der ikke er en branchekutyme for afregningsintervaller, og at den løbende afregning af samtlige ydelser, herunder fordeling, skal ske månedligt i hele leasingperioden.

Derudover blev det præciseret, at den løbende afregning skal ske på en sådan måde, at betalingerne til enhver tid afspejler fordelingen mellem det faktiske antal kørte kilometer for erhvervsmæssig og privat kørsel.

Dette indebærer, at den månedlige fordeling mellem erhvervsmæssig og privat kørsel skal ske på baggrund af det akkumulerede antal kørte kilometer og de akkumulerede foretagne betalinger i hele leasingperioden.

Skatterådet har i SKM2018.212.SR fundet, at det er i overensstemmelse med kravet om en løbende månedlig afregning, hvis eventuelle differencer vedrørende driftsomkostninger opkræves eller godskrives leasingtagerne ved opkrævningen af den sidste leasingydelse. Der kan på dette tidspunkt udestå en endelig afregning, for så vidt angår mindre og normalt påregnelige afvigelser af de faktiske afholdte driftsomkostninger i forhold til de budgetterede opkrævede driftsomkostninger.

Dette kan være tilfældet, hvis benzinforbruget rent faktisk har været lidt større, end der blev budgetteret med ved leasingaftalernes indgåelse.

Det er dog en forudsætning, at der er tale om mindre afvigelser. Ved større ekstraudgifter, som eksempelvis værkstedsbesøg, skal disse indgå i den løbende afregning, når de opstår.

Udlæg for ekstraordinære omkostninger, der ikke er indeholdt i leasingydelsen

Alle driftsomkostninger skal afholdes af leasingselskabet. Leverandører m.fl. skal således sende fakturaer direkte til leasingselskabet, og disse skal også modtage betaling direkte fra leasingselskabet.

Hvis en arbejdsgiver derimod afholder en driftsudgift til leasingbilen, vil denne udgift også vedrøre den ansattes private kørsel, og der kan derfor være grundlag for beskatning af fri bil.

Det er med SKM2017.384.SR dog fastslået, at der kan være helt ekstraordinære tilfælde, hvor en af leasingtagerne rent undtagelsesvist må afholde udgifter, fx i udlandet, hvor det på ingen måde har været muligt at videresende fakturaen direkte til leasingselskabet til betaling eller benytte fx benzinkort, som kan tilknyttes deleleasingarrangementer.

Det er en forudsætning, at udlægget uden ugrundet ophold refunderes af leasingselskabet og fordeles efter det akkumulerede kørselsregnskab og de akkumulerede betalinger mellem leasingtagerne. Udlægget kan ikke blot modregnes i fremtidige leasingydelser.

Opsigelsesvilkår

Efter praksis er det en betingelse, at der skal være tale om skriftlige separate aftaler mellem hver leasingtager og leasingselskabet.

Med SKM2017.384.SR har Skatterådet taget stilling til, at dette indebærer, at aftalerne ikke må indeholde en bestemmelse om, at ved opsigelse af den ene kontrakt, ophører den anden kontrakt automatisk også.

Der skal altså være "vandtætte skotter" mellem de to aftaler.

I SKM2017.384.SR fastslog Skatterådet derfor, at betingelsen ikke er opfyldt, hvis fx den ansattes leasingkontrakt automatisk ophører som følge af, at arbejdsgivers leasingkontrakt ophører.

Kørselsregnskabet

Det er en betingelse for at anerkende et deleleasingarrangement, at der føres kørebog og det i en detaljeringsgrad svarende til anvisningerne i Skatteministeriets bekendtgørelse. nr. 173 af 13. marts 2000 om dokumentationskrav vedrørende skattefri kørselsgodtgørelse. For at tilsikre, at der gennem arbejdsgivers leasingydelser kun afholdes udgifter for kørsel foretaget af den ansatte, der er erhvervsmæssig - og som i modsat fald vil udløse beskatning af kørslen efter ligningslovens § 16, stk. 4 - er det en forudsætning, at der løbende føres et kørselsregnskab for den stedfundne kørsel fordelt på henholdsvis erhvervsmæssig og private kørte kilometer. Se SKM2017.491.LSR. Når dette sammenholdes med de krav til et kørselsregnskab, som er angivet i Den juridiske vejledning, afsnit C.A.4.3.3.3.3.3 Beregning af fradraget for den erhvervsmæssige befordring skal et fyldestgørende kørselsregnskab i et deleleasing arrangement indeholde følgende oplysninger:

• Hvad kilometertælleren viste ved begyndelsen af den daglige kørsel og ved dens afslutning.
• Dato for kørslen.
• Daglig angivelse af antal kørte kilometer med fordeling mellem den erhvervsmæssige og private kørsel.
• Bestemmelsessteder for den erhvervsmæssige kørsel med eventuelle delmål.
• Kørslens erhvervsmæssige formål.

Det er ikke afgørende, om kørebogen udfærdiges på papir eller elektronisk; afgørende er alene om den opfylder ovenstående krav.

Anvendes en elektronisk kørebog skal denne således på samme måde som en manuelt ført kørebog opfylde ovenstående krav. Det vil derfor ikke være tilstrækkeligt, at den alene registrerer dagens samlede kørsel med fordeling mellem erhvervsmæssig og privat kørsel uden angivelse af formål mv.

Hvis en hovedaktionær har råderet over en firmabil, gælder der en formodningsregel for, at bilen ikke kun er til rådighed for erhvervsmæssig kørsel, men også for privat kørsel. Det skyldes, at der er tale om interesseforbundne parter. Der er tale om en konkret bedømmelse, hvor dokumentationskravene kan skærpes. Se TfS 1997,584.

Erhvervsmæssig kørsel er kørsel omfattet af ligningslovens § 9 B, og kan kun være kørsel i forhold til medarbejderens ansættelse hos den arbejdsgiver, der har indgået den erhvervsmæssige deleleasingaftale. Det fremgår af SKM2010.147.SR.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at kørsel til værksted, tankstationer o. lign må vurderes i forhold til den kørsel, den sker i tilknytning til. Hvis bilen fx skal tankes på vej til arbejde eller i forbindelse med anden privat kørsel, vil strækningen til tankstationen ligeledes være privat.

Ejerafgift

Ejerafgiften bliver opkrævet hos den, der på det tidspunkt afgiften skal betales, er registreret som bilens ejer. Er der tillige registreret en bruger, bliver afgiften dog opkrævet hos denne, jf. Den juridiske vejledning, afsnit I.A.3.4 Afgiftsperioden og betaling af afgift. Udgiften bliver derfor ikke afholdt af leasingselskabet.

Ejerafgiften er dog en kendt omkostning, som det er muligt at indregne i fordelingen af de samlede udgifter i deleleasingarrangementet.

Skatterådet har i SKM2017.384.SR bekræftet, at der kan ske opkrævning af ejerafgiften hos en af leasingtagerne under forudsætning af, at udgiften uden ugrundet ophold refunderes af leasingselskabet og indgår i fordeling og afregning efter det akkumulerede kørselsmønster og de akkumulerede betalinger.

Forsikring

Forsikringsydelsen kan faktureres særskilt og momsfrit. Se SKM2017.384.SR.

Hvis betingelserne for deleleasing ikke er opfyldt - beskatning af fri bil

Hvis betingelserne for deleleasing i den konkrete situation ikke er opfyldt, skal der ske beskatning af værdi af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4, da medarbejderen har rådighed over bilen til privat kørsel.

Landsskatteretten har i afgørelsen SKM2017.491.LSR således tilsidesat et deleleasingarrangement og stadfæstet SKATs afgørelse om beskatning af fri bil.

Landsskatteretten lagde vægt på, at:

• der ikke var indgået to separate leasingkontrakter mellem parterne,
• der kun var sket slutafregning ved hver leasingperiodes udløb, og
• der ikke var ført et fyldestgørende kørselsregnskab.

Beskatningsgrundlag

Værdien af fri bil skal opgøres efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 4.

Beskatningsgrundlaget kan efter ligningslovens § 16, stk. 4, 12. punktum, nedsættes med den ansattes betalinger til arbejdsgiveren for råderetten.

Det fremgår umiddelbart af ordlyden af ligningslovens § 16, stk. 4, samt forarbejderne hertil, at betalinger til andre end arbejdsgiver ikke kan reducere beskatningsgrundlaget.

Det kan hertil bemærkes, at bestemmelsen blev indført før Ligningsrådets første afgørelse om deleleasing i 2001.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at de leasingydelser, som allerede er betalt til leasingselskabet for den private andel af kørslen, kan fragå i beskatningsgrundlaget. Det er dog en forudsætning, at det kan dokumenteres dels, at betalingerne er sket og at beløbene er betalt af den ansatte af beskattede midler.

Skattestyrelsen har herved henset til, at den ansatte må anses for allerede at have betalt for at køre privat i den pågældende bil. Betalingen er dog grundet deleleasingskonstruktionen gået via leasingselskabet og grundet samme konstruktion har det reelt reduceret arbejdsgiverens samlede leasingudgifter, der ved "almindelig" leasing og fri bil, ville have været større.

Betalingerne kan således anses for at have passeret arbejdsgivers økonomi, jf. hertil bl.a. SKM2007.903.LSR, hvor Landsskatteretten fandt, at en hovedaktionær skulle beskattes af fri bolig, men at den skattepligtige værdi skulle nedsættes med de faktiske betalinger fra klagerens døtre til selskabet. De faktiske betalinger ansås at have passeret klagerens økonomi, eftersom lejeaftalerne var indgået mellem klageren og selskabet.

Det bemærkes hertil, at reduktionen af beskatningsgrundlaget skal ske med samtlige ydelser, som den ansatte i indkomståret har betalt til leasingselskabet for den private kørsel.

Hvis leasingperioden strækker sig over flere indkomstår, skal førstegangsydelser periodiseres over hele leasingperioden, således at de akkumulerede betalinger og de akkumulerede kørte kilometer fordelt på henholdsvis erhverv og privat også afspejles i førstegangsydelserne.

Se også

Afsnit C.A.5.14.1.8 Den ansattes egenbetaling for rådigheden om den ansattes egenbetaling for rådigheden

Medarbejderleasing

Reglerne om beskatning af fri bil er en specialregel, som fastsætter beskatningen af en bil som arbejdsgiveren stiller til rådighed for privat brug. Rabatreglen i LL (ligningsloven) § 16, stk. 3, 2. punktum, hvorefter rabat til ansatte på varer og tjenesteydelser, som arbejdsgiveren udbyder til salg som led i sin virksomhed, kun beskattes i det omfang rabatten overstiger arbejdsgiverens avance på godet, finder derfor ikke anvendelse i relation til fri bil.

Se om rabatreglen i afsnit C.A.5.1.6 Rabat på virksomhedens egne produkter Rabat på virksomhedens egne produkter.

Eksempel 1

Et leasingselskab B A/S, der er leasinggiver og datterselskab af A A/S, tilbyder ansatte i A at lease biler på særlige vilkår (medarbejderleasing). Skatterådet fandt, at denne leasing skulle sidestilles med det tilfælde, hvor en arbejdsgiver stiller en leaset bil til rådighed for den ansatte. Da arbejdsgiveren stillede en bil til rådighed for privat anvendelse for den ansatte, skulle den ansatte, der benytter sig ordningen beskattes i overensstemmelse med bestemmelsen i LL (ligningsloven) § 16, stk. 4. I de tilfælde, hvor den ansatte betaler for rådigheden modregnes egenbetalingen i beskatningsgrundlaget. Se SKM2011.61.SR.

Eksempel 2

Skatterådet fandt derimod, at en ansat i A koncernen ikke vil blive beskattet efter reglen i LL (ligningsloven) § 16, stk. 4 om fri bil, hvis medarbejderen indgår en privatleasingaftale med B A/S. Dette skyldes, at leasing af biler sker på de samme vilkår (herunder den samme forrentning), der gælder for B's eksterne kunder. Dette indebærer, at der ikke stilles nogen fri bil til rådighed for de ansatte, og at der ikke er noget at beskatte. Se SKM2011.61.SR.

Eksempel 3

Leaser medarbejderen en bil af arbejdsgiveren, der som led i sin virksomhed leaser biler ud, beskattes vedkommende ikke af fri bil, hvis det sker på markedsvilkår. Se SKM2011.724.SR.

Eksempel 4

Medarbejderen skulle ikke beskattes af fri bil, når vedkommende lejer samme bil som arbejdsgiveren også selvom arbejdsgiveren betalte udlejer for at reklamere på bilen, medmindre arbejdsgiveren reklamerer på bilen for at skaffe en lavere lejepris for medarbejderen. Se SKM2011.681.SR.

Eksempel 5

Medarbejdere i X koncernen, der indgår en medarbejderleasingaftale med et selskab i koncernen som leasinggiver, skal beskattes af værdi af fri bil, når arbejdsgiver yder en rabat på leasingaftalen i forhold til, hvad ikke ansatte leasingkunder skal betale for samme aftale. Medarbejdere hos en række uafhængige forhandler af X's produkter skal derimod ikke beskattes af fri bil, idet disse forhandlere, og direkte arbejdsgivere for denne medarbejdergruppe, hverken direkte eller indirekte har indflydelse på eller yder økonomisk bidrag til rabatten på medarbejderleasingaftalen. Se SKM2018.523.SR.

Biler i sameje

Ejer firmaet og den ansatte i sameje den bil, der er stillet til rådighed for den ansatte til privat brug, skal den ansatte indkomstbeskattes af firmaets andel af bilen.

Eksempel

En "ny bil" til 240.000 kr. ejes i lige sameje mellem firmaet og den ansatte. Beregningsgrundlaget for fri firmabil er den del af bilens værdi, som firmaet stiller til rådighed for den ansatte, dvs. 50 pct. af 240.000 kr. = 120.000 kr. de første tre indkomstår og derefter 75 pct. af 120.000 kr. = 90.000 kr. årligt.

Betaler firmaet imidlertid en større del af bilens drifts- og finansieringsomkostninger, end det der svarer til firmaets ejerandel, skal den ansatte beskattes efter LL (ligningsloven) § 16, stk. 4, som om bilen var ejet 100 pct. af firmaet.

Delebil

Det er rådigheden over en bil, der beskattes - ikke brugen. Hvis to personer, der ikke er fra samme husstand, får stillet den samme bil til rådighed for privat brug, skal begge beskattes fuldt ud af fri bil efter LL (ligningsloven) § 16, stk. 4. Se SKM2008.371.SKAT, hvor SKAT oplyser, at man ikke vil følge resultatet i SKM2007.930.LSR, hvor Landsskatteretten nåede det modsatte resultat.

I en konkret sag drev en skatteyder sammen med sin svigerfar landbrugsvirksomhed i interessentskabsform og havde anvendt virksomhedsordningen. Landbruget bestod af tre selvstændigt matrikulerede ejendomme, og skatteyderen og svigerfaderen boede hver på en af ejendommene og havde hver sin husstand. Interessentskabet havde anskaffet en bil, der blev benyttet privat af begge interessenter. Landsskatteretten fandt, at der ikke var hjemmel til kun at beskatte hver interessent af en forholdsmæssig del af værdien af bil til rådighed, og de blev derfor hver beskattet af den fulde værdi heraf. Se TfS 1999, 386 LSR.

Hvis et ægtepar er ansat i samme selskab, og den ene får stillet en bil til rådighed, skal der kun ske beskatning af den ægtefælle, der får stillet bilen til rådighed for privat kørsel. Se LL (ligningsloven) § 16, stk. 4, 1. pkt.

Se også en afgørelse fra Landsskatteretten hvor to interessenter boede sammen og begge benyttede den bil, der var stillet til rådighed af interessentskabet, til privat brug. Retten fandt, at kun den ene samlever skulle beskattes af værdien af fri bil til rådighed, fordi den andens brug af bilen var begrundet i parternes private samlivsforhold. Se TfS 1998, 698.

Elbil

Elbiler er også omfattet af LL (ligningsloven) § 16, stk. 4. Se afsnit C.A.5.14.1.3 Biler omfattet af reglen.

I en konkret sag fandt Skatterådet, at de omhandlede elbiler var "biler" omfattet af LL (ligningsloven) § 16, stk. 4. Selskabets medarbejdere, herunder selskabets ejere, skulle derfor beskattes af værdien af fri bil, når elbilerne stod til rådighed for privat brug. Der blev ikke taget stilling til, om en eventuel beskatning af fri bil skulle ske efter LL (ligningsloven) § 16, stk. 4 eller LL (ligningsloven) § 16 A, stk. 6 for selskabets hovedaktionærer. Se SKM2010.593.SR og SKM2010.604.SR.

Elbil i forsøgsperiode

I finansloven for 2010 er der skabt hjemmel til en midlertidig skattefrihed for privat brug af en elbil i en forsøgsperiode. Hjemlen er fornyet i finansloven for årene 2011 - 2016. Bestemmelsen nr. 108. ad 29.24.08 havde oprindelig følgende ordlyd:

"En person, der får stillet en elbil til rådighed til privat benyttelse i en forsøgsperiode på maksimalt seks måneder, er ikke skattepligtig af privat rådighed over den pågældende elbil efter statsskattelovens og ligningslovens bestemmelser herom, såfremt elbilen er stillet til rådighed som led i forsøgsordning for elbiler, jf. bekendtgørelse nr. 1142 af 28. november 2008 om statstilskud til forsøgsordning for elbiler.

Stk. 2. Skattefritagelsen ophører, såfremt tilskud bortfalder helt eller delvist i henhold til bekendtgørelsens § 10. Det sker fra tidspunktet for Energistyrelsens afgørelse herom, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Skattefritagelsen bortfalder fra tidspunktet for forsøgsperiodens start, hvis tilskuddet bortfalder helt eller delvist i henhold til stk. 2 og elbilen er stillet til rådighed som led i et ansættelsesforhold for en ansat direktør eller anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform."

Fra 2014 omfatter undtagelsen også hybridbiler jf. tekstanmærkning til finansloven nr. 108.

Skattefriheden i tekstanmærkning nr. 108 i finansloven er forlænget til også at omfatte årene 2017 - 2021.

Koncerninterne overdragelser

En bil skal anses for anskaffet på det tidspunkt, hvor arbejdsgiveren første gang erhvervede eller leasede den pågældende bil.

Koncerninterne overdragelser og overdragelser mellem interesseforbundne parter af en bil, der sker på sædvanlige og markedsbestemte vilkår, vil - i overensstemmelse med Landsskatterettens praksis - blive lagt til grund. Det er dog en forudsætning, at der ikke er tale om rent formelle overdragelser uden reelt indhold.

Der skal foretages en nærmere vurdering af forholdene i den enkelte sag, se nærmere nedenstående eksempler.

Eksempel 1

Landsskatteretten fandt, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte et sale og lease back arrangement vedrørende en bil, som selskabet havde stillet til rådighed for en hovedaktionærs ægtefælle. Værdi af fri bil skulle beregnes på grundlag af værdien af bilen på det tidspunkt, hvor selskabet leasede bilen. Landsskatteretten lagde bl.a. vægt på, at

• bilen blev omregistreret
• der var indgået en skriftlig leasingaftale, der blev efterlevet
• bilen efterfølgende skulle sælges videre til tredjemand fra holdingselskabet.

Landsskatteretten fandt, at sagen derfor adskilte sig fra SKM2002.585.LSR. Se SKM2005.86.LSR. 

Eksempel 2

Selskab 1 købte i 2006 en bil for ca. 3,9 mio kr. og stillede den til rådighed for selskabets hovedaktionær. I 2009 solgte selskabet bilen til et andet selskab (selskab 2), der havde samme hovedaktionær, for 1,6 mio kr. og leasede bilen tilbage til selskab 1. I 2012 solgte selskab 2 bilen tilbage til selskab 1 for 725.000 kr. I hele perioden stod bilen uændret til rådighed for hovedaktionærens private kørsel. Skatteministeriet gjorde gældende, at der skulle ses bort fra de to overdragelser af bilen i 2009 og 2012, således at beskatningsgrundlaget i hele perioden udgjorde selskab 1's oprindelige købesum på ca. 3,9 mio. kr. Ministeriet gjorde gældende, at de to overdragelser ikke var begrundet i forretningsmæssige forhold, men alene var begrundet i skattemæssige overvejelser om at nedbringe beskatningsgrundlaget.

Retten fandt det bevist, at de to overdragelser var sket på sædvanlige og markedsbestemte vilkår, og at der var tale om reelle overdragelser, hvorved bilen skiftede ejer. Efter bevisførelsen lagde retten også til grund, at overdragelserne var forretningsmæssigt begrundede. Det forhold, at overdragelserne tillige kunne have været begrundet i skattemæssige overvejelser, kunne herefter ikke føre til, at overdragelserne ikke skulle tillægges skattemæssig virkning.

Retten gav derfor hovedaktionæren og hans selskab medhold. Se SKM2019.5.BR.

Eksempel 3

Et selskab blev anset for at være indeholdelsespligtig af A-skat af fri bil stillet til rådighed for direktøren. Værdien af fri bil blev ansat til 75 pct. af nyvognsprisen, fordi der blev set bort fra et mellemliggende salg og tilbagesalg af bilen. Salgene skete inden for en måned og til samme pris, der lå en del under den vejledende pris i DAF's brugtvognskatalog. Salgene mellem to selskaber med til dels sammenfaldende ejerkreds og samme direktør blev derfor ikke tillagt betydning. Se SKM2002.585.LSR.

Eksempel 4

Byretten har i SKM2019.150.BR stadfæstet Landsskatterettens afgørelse i  SKM2017.596.LSR, hvorefter den oprindelige anskaffelsespris skulle anvendes ved beregning af fri bil efter LL § 16, stk. 4. Det forhold, at klager havde søgt at opnå et lavere beskatningsgrundlag ved at købe bilen fra selskabet og efter 5 måneder tilbagesælge den til en lavere pris, kunne efter en realitetsvurdering ikke føre til et andet resultat. Overdragelsen til klager var i øvrigt ikke registreret i motorregisteret, hvilket understøttede den manglende realitet i overdragelserne, der alene ansås for foretaget af hensyn til en lavere beskatning af fri bil.

Eksempel 5

I en konkret sag planlagde et selskab at overdrage en mere end tre år gammel bil til et af de to holdingselskaber, som ejede henholdsvis 40 pct. og 60 pct. af selskabet. Bilen, der var stillet til rådighed for selskabets direktør, skulle bagefter leases tilbage til selskabet. Spørgsmålet var, om markedsværdien på overdragelsestidspunktet kunne bruges til at fastsætte værdi af fri bil for direktøren. Ligningsrådet fastslog, at bestemmelsen i LL (ligningsloven) § 16, stk. 4, efter sit formål skal anvendes således, at en bil skal anses for anskaffet på det tidspunkt, hvor arbejdsgiveren første gang erhvervede eller leasede den pågældende bil. Bilen, der oprindeligt var anskaffet af det ene holdingselskab, var overdraget til selskabet ved skattefri tilførsel af aktiver pr. 1. januar 2001. Hvis direktøren fik stillet bilen til rådighed som led i en ansættelsesaftale med dette holdingselskab, skulle værdi af fri bil fastsættes på grundlag af holdingselskabets oprindelige anskaffelsestidspunkt i august 2000. Se SKM2003.589.LR.

Se også SKM2019.440.SR, hvor Skatterådet ikke anerkendte et salg og en samtidig tilbageleasing af en bil internt i en koncern.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området: