A.A.9.5.1.2 Skyldners erkendelse

Indhold

Dette afsnit handler om skyldners erkendelse af forpligtelsen overfor fordringshaveren.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Betingelser for erkendelse af gælden
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

Forældelsesfristen afbrydes, når skyldneren udtrykkeligt eller ved sin handlemåde erkender sin forpligtelse over for fordringshaveren. Se FORÆL § 15.

I modsætning til "anerkendelse af gælden" efter FORÆL § 5, se afsnit A.A.9.5.1 Egentlig afbrydelse af forældelse,  behøver "erkendelse af gælden" hverken at være skriftlig eller ske som en ubetinget erklæring om at skylde et bestemt pengebeløb.

Der stilles altså lempeligere krav til skyldnerens indrømmelse af forpligtelsen for at afbryde forældelsen ved erkendelse af gælden, end for at etablere et særligt retsgrundlag ved anerkendelse af gælden.

Skyldner kan erkende forpligtelsen "udtrykkeligt eller ved sin handlemåde". Med denne formulering er der ikke tilsigtet nogen ændring af den gældende retspraksis om, hvad der ligger i erkendelsesbegrebet. Det afgørende er, at skyldner i ord eller gerninger giver fordringshaver grund til at tro, at der ikke er tvist om kravet, og at retlige skridt ikke er nødvendige.

Betingelser for erkendelse af gælden

To betingelser er afgørende for, om der foreligger en erkendelse af gælden:

• Skyldner må ikke have indsigelser mod kravets eksistens eller størrelse.
• Erkendelsen skal identificere skylden med tilstrækkelig klarhed.

Det betyder, at erkendelsen nævner gældens størrelse eller i det mindste, at der ikke mellem parterne består nogen rimelig tvivl om størrelsen af den erkendte fordring. Erkendelsen behøver ikke udtrykkeligt at angive kravets størrelse, når det tydeligt fremgår, hvilken fordring skyldneren erkender. Hvis skyldner fx henviser til restskat for 2008, er det tilstrækkeligt, hvis restskatten er pålignet og dermed er gjort op. Erkendelsen kan også omfatte en del af skylden. I en række domme er det statueret, at debitors omtale af eller henvisning til gælden har udgjort en erkendelse, fordi der ikke har været tvivl om, hvilken gæld debitor har henvist til. Se fx UfR 1932, 1104 ØLD, UfR 1956, 900 ØLD, UfR 1958, 407 ØLD og TfS 2000, 234 ØLK.

Om skyldner har erkendt sin gæld afgøres ud fra en konkret bedømmelse af omstændighederne i hver enkelt sag, herunder om det er sket på så klar en måde, at der er sket afbrydelse af forældelsen.

De tidligere anvendte suspensionserklæringer afbrød ikke forældelsen, men var udtryk for en skriftlig aftale mellem skyldner og Skatteforvaltningen om ikke at gøre indsigelse om forældelse gældende. Uenigheder om suspensionserklæringer reguleres derfor af aftalelovens bestemmelser og ikke forældelsesloven.

Skatteforvaltningen har medio 2010 erstattet suspensionserklæringerne med gældserkendelser. Gældserkendelserne er en erkendelse af den gæld, der er redegjort for i erkendelsen. Den opfylder forældelseslovens krav til at afbryde forældelsen og giver derfor en ny forældelsesfrist, efter FORÆL (forældelsesloven) § 15.

Gældserkendelsen er ikke et særligt retsgrundlag og giver derfor ikke en ny, længere forældelsesfrist efter FORÆL (forældelsesloven) § 5, men kun en forældelsesfrist efter de almindelige regler.

Eksempler på udtrykkelig erkendelse

• Skyldners indrømmelse af forpligtelsens eksistens. Erkendelsen skal angå en gældspost af en bestemt størrelse, men det kræves ikke, at skyldner skriftligt og udtrykkeligt anerkender gældens tilblivelse og størrelse, således at der etableres et særligt retsgrundlag efter FORÆL § 5.
• Skyldners omtale af eller henvisning til gælden i forbindelse med en brevveksling med fordringshaveren vil udgøre en fristafbrydende erkendelse, hvis der ikke er tvivl om, hvilken gæld skyldner henviser til. Københavns Byret fandt, at forældelsen var afbrudt ved, at den skattepligtiges revisor havde anerkendt skattegælden på et møde mellem skatteforvaltningen og revisor. Se TfS 1999, 429.
• Et tilbud fra skyldner om delvis opfyldelse af forpligtelsen kan også udgøre en erkendelse af hele gælden, hvis det er klart, hvad hele gælden er, og hvis den resterende del af gælden ikke bestrides.
• Tilsvarende gælder skyldners ansøgning om eftergivelse af gælden, hvis gælden i denne forbindelse præciseres tilstrækkeligt. Se UfR 1935, 253 HD, TfS 1997, 586 BR og TfS 2000, 234 ØLK.

Se også

Se også SKM2013.97.ØLR hvor en skrivelse fra skyldners advokat, måtte anses for en forpligtende "erkendelse" af gælden, selv om gælden alene var omtalte som en gæld på mellem kr. 1,2-1,5 mio., hidrørende fra sambeskatning med skyldners tidligere ægtefælle, og at denne gæld var 9-10 år gammel.  

Eksempler på erkendelse ved handlemåde

Betaling af renter i almindelighed vil indebære en stiltiende erkendelse af hele gælden. Se UfR 1977, 1010 VLD.

Betaling af hovedstolen indebærer derimod ikke i sig selv en erkendelse af skyldige renter.

• Skyldners betaling af afdrag indebærer ikke i sig selv en erkendelse, fordi det sjældent er klart, om der overhovedet er en restgæld eller, om der består et fast givet forhold mellem størrelsen af afdraget og den eventuelle restgæld, jf. UfR 1937, 43 H og UfR 1938, 852 ØLD.
• Betaling af afdrag kan udgøre en fristafbrydende erkendelse af hele kravet, hvis betalingen fremstår som en afdragsvis betaling af en større gæld, der præciseres i forbindelse med betalingen, som eksempler herpå kan nævnes tilfælde, hvor skyldner betaler efter at have modtaget opgørelser over mellemværendet, eller betalingen følger en bestemt amortiseringsplan.
• En skyldner, der havde fuldt kendskab til gældens størrelse, og der var ikke rejst indvendinger herimod, havde inden for de sidste 5 år betalt afdrag. Der var ingen mellemværender med kreditor inden betaling af afdrag. Retten fandt at betaling af afdragene havde afbrudt forældelsen. Se UfR 1960, 1095/2 ØLD.
• Højesteret nåede til det resultat, at forældelsen var afbrudt, da skyldner ved betaling af afdragene havde været klar over størrelsen af de krævede beløb. Der forelå derfor en sådan erkendelse af kravet ved betalingen, at forældelsen var afbrudt. Se UfR 1967, 325 HD og kommentaren i UFR 1967B.267.
• Hvis skyldner bestrider hovedskyldens størrelse i forbindelse med betaling af afdrag, eller hvis det ikke klart fremgår, at betalingerne er afdrag på den pågældende gældspost, foreligger der derimod ikke en erkendelse af hele gælden. Se UfR 2003, 125 H.

Skatteforvaltningen etablerede medio 2010 en proces om aftale om afdragsordninger på personområdet for at sikre, at betaling på en afdragsordning afbryder forældelsen.

For at betaling af afdrag kan anses for en erkendelse af gælden ved handlemåde, er det en betingelse, at skyldner har fuldt overblik over restancen, og at der ikke hersker nogen uenighed om denne. Se ovenstående afgørelser.

For at opfylde dette har Skatteforvaltningen besluttet, at der ved iværksættelse af en afdragsordning på personområdet sendes en opgørelse over den fulde restance samtidig med oplysning om afdragsbeløbet. Dette giver skyldner det fulde overblik over restancen, og giver ham/hende muligheden for at beregne, hvornår restancen er indfriet, bortset fra rentetilskrivningen. Under forudsætning af, at der herefter ikke fremkommer yderligere krav, vil skyldners løbende indbetalinger herefter afbryde forældelsen.

Hvis der kommer yderligere restancer til inddrivelse, kan skyldner miste overblikket med den virkning, at forældelsen ikke længere afbrydes. Derfor bør Skatteforvaltningen udsende ny aftale, der også indeholder det nye krav, så skyldners overblik besvares.

I en sag har Østre Landsret afgjort, at skattekrav for en årrække ikke var forældet. Østre Landsret fastslår,:"Det er ubestridt, at A i henhold til aftale fra 2003 med Kommunen i perioden fra juni 2003 til marts 2008 løbende har betalt afdrag på 2.500 kr. først til Kommunen og senere til Skatteforvaltningen vedrørende skatterestancer for tiden forud for 2003. Det er endvidere ubestridt, at der ikke i perioden har været uenighed om skatterestancernes størrelse.

Landsretten finder, at der ved As løbende betalinger af afdrag foreligger en sådan erkendelse af skatterestancerne, at forældelsesfristen er afbrudt". Se SKM2010.74ØLR.

Bestemmelsen omfatter også skyldners erkendelse af kravet hvis han/hun indleder tvangsakkordforhandlinger eller indleder gældssaneringssag. I de tilfælde anmeldes fordringerne ofte ikke, hvis de i forvejen er taget med i en udsendt kreditorliste. Derfor sker afbrydelsen i disse tilfælde ved erkendelsen og ikke ved anmeldelse. FORÆL (forældelsesloven) § 15.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området: