A.A.8.4.2.3. Regler til og med den 31. december 2012
Indhold
Dette afsnit handler om de regler, der gjaldt før den 1. januar 2013, og som kun skal anvendes på sager, hvor anmodning om genoptagelse er modtaget i SKAT før den 1. januar 2013 eller hvor SKAT før den 1. januar 2013 har besluttet af egen drift at genoptage vurderingen.
De regler, der gjaldt før den 1. januar 2013, er dog i dette afsnit beskrevet i nutidsform.
Afsnittet indeholder:
- Hvilke vurderinger, der kan ændres ved genoptagelse
- Hvilke forhold kan ændres ved genoptagelse
- Hvilken myndighed kan genoptage
- Ordinær ansættelse og genoptagelse
- Ekstraordinær genoptagelse
- Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.
Hvilke vurderinger, der kan ændres ved genoptagelse
De vurderinger, der foretages er:
- De ordinære vurderinger, der finder sted hvert andet år
- Omvurderinger efter VUL §§ 3 og 4
Ejerboliger vurderes i ulige år, øvrige ejendomme i lige år. Se bekendtgørelse nr. 814 af 26. juni 2007 og vurderingsvejledningen afsnit A.3.1 med hensyn til afgrænsningen mellem ejerboliger og øvrige ejendomme.
Fra og med 2003 til og med 2006 blev der i året mellem to ordinære vurderinger foretaget en årsregulering, se dagældende VUL § 3A. Bestemmelsen i § 3A blev ophævet med virkning fra og med 2007, så året mellem to ordinære vurderinger er vurderingsfrie år.
Det vil således være muligt at få genoptaget:
- ordinære vurderinger
- omvurderinger efter VUL §§ 3 og 4
- årsreguleringer efter dagældende VUL § 3A
- vurderingsfrie år
At årsreguleringsår kan genoptages følger af Højesterets dom SKM2011.1.HR.
Efter SKATs opfattelse gælder de hensyn, Højesteret lagde vægt på i nævnte dom, også for vurderingsfrie år og dermed vil de vurderingsfrie år også kunne genoptages. Af SKM2013.755.HR fremgår, at der ikke er grundlag for genoptagelse af en årsreguleringsvurdering, når forbedringer foretaget siden seneste vurdering ikke inden nævnte årsregulering har resulteret i en omvurdering.
Hvilke forhold kan ændres ved genoptagelse
Hovedregel
Hensigten med at genoptage er, at stille ejeren som om vurderingen havde været foretaget ud fra de nu kendte oplysninger. Derfor kan der som hovedregel ændres på forhold, der ville have medført en ændret vurdering, hvis de havde været fuldt oplyste på vurderingstidspunktet. For andet end omvurderinger vil det sige forhold, der ikke i sig selv medfører omvurdering efter VUL §§ 3 og 4.
Undtagelser
Det følger af SFL (skatteforvaltningsloven) § 14, at forhold ved en given vurdering, der har været behandlet af Skatterådet, Landsskatteretten eller et vurderingsankenævn, ikke kan ændres efterfølgende af SKAT. Hvis der fremkommer nye oplysninger, der kunne have medført en anden afgørelse, skal genoptagelse søges ved den instans, der senest har truffet afgørelse.
Ved genoptagelse af årsreguleringsår og vurderingsfrie år er der yderligere begrænsninger for hvilke forhold, der kan ændres ved genoptagelsen. Det vil her være en betingelse, at det, der ændres, ville kunne have været ændret i vurderingsåret forud for årsreguleringsåret eller det vurderingsfri år, hvis dette vurderingsår ikke lå uden for fristen for genoptagelse. Se afgørelsen i SKM2013.53.VLR, der kom til samme resultat og ligeledes det nu ophævede styresignal SKM2011.272.SKAT.
Hvilken myndighed kan genoptage
Hovedregel
Som hovedregel er det efter SKATs opfattelse kun SKAT, der som vurderingsmyndighed kan foretage ordinære genoptagelser af vurderinger. Denne opfattelse støttes af en afgørelse, hvor Landsskatteretten pålagde den regionale vurderingsmyndighed at genoptage ansættelserne, se SKM2004.421.LSR.
Undtagelser
Der er to undtagelser, der begge giver kompetence til vurderingsankenævnet.
For det første er der givet vurderingsankenævnet mulighed for at gennemføre en ændring, når særlige betingelser er opfyldt, se dagældende SFL (skatteforvaltningsloven) § 38, stk. 8.
Betingelserne er, at
- der skal være tale om klage over afslag på genoptagelse,
- ankenævnet skal finde genoptagelse berettiget og
- parterne skal være enige om ændringen.
For det andet har vurderingsankenævnet mulighed for efter anmodning at genoptage egne
afgørelser, se dagældende SFL (skatteforvaltningsloven) § 39. Der er tale om samme forhold og betingelser, som skatteankenævnets beføjelser efter dagældende SFL (skatteforvaltningsloven) § 37. Se afsnit A.A.10.2.5 Hjemvisning af klager
Ordinær ansættelse og genoptagelse
Ansættelse og genoptagelse på SKATs initiativ
Hovedregel
Hvis SKAT på eget initiativ vil foretage eller ændre en vurdering, skal SKAT inden den 1. juli i det andet kalenderår efter vurderingsårets udløb give ejer besked om at det vil ske, se dagældende SFL (skatteforvaltningsloven) § 33, stk. 1.
Vurderingen skal være gennemført inden den 1. oktober i samme år, se dagældende SFL (skatteforvaltningsloven) § 33, stk. 1.
Undtagelse
En undtagelse herfra forekommer, når et vurderingsankenævn eller Landsskatteretten har truffet afgørelse om en vurdering. I den situation kan SKAT ændre efterfølgende vurderinger, hvis ankenævnets eller Landsskatterettens afgørelse giver anledning til det. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 34.
Genoptagelse efter anmodning
Inden den 1. maj i det 4. kalenderår efter vurderingsårets udløb kan en klageberettiget bede om genoptagelse af en vurdering, se tidligere gældende SFL (skatteforvaltningsloven) § 33, stk. 2.
Kredsen af klageberettigede fremgår af tidligere gældende SFL (skatteforvaltningsloven) § 38, stk. 1. Se afsnit A.A.10.2.1 Klageberettigede (partsbegrebet)
Sammen med anmodningen om genoptagelse skal den klageberettigede fremlægge oplysninger om faktiske eller retlig forhold, der kan begrunde ændringen. Det skal dreje sig om oplysninger, der ville have medført en anden vurdering, hvis de havde dannet grundlag for vurderingen. Samtidig skal der være tale om forhold eller tilstande, der var opstået allerede på vurderingstidspunktet. Dog behøver forholdet ikke ubetinget at kunne have været konstateret på vurderingstidspunktet. Se TfS 1986, 268 ØLD. Vedrørende spørgsmålet om, hvornår en anmodning kan anses for modtaget, se SKM2010.785.VLR og SKM2013.45.LSR.
I SKM2016.376.LSR - var der ikke fremlagt oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kunne begrunde en genoptagelse efter den dagældende § 33, stk. 2.
Det samme var tilfældet i SKM2019.329.LSR, hvor Landsskatteretten fandt, at der ikke var fremlagt oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kunne begrunde en ændring af grundværdiansættelsen.
I en konkret sag havde en ejer i april 2006 anmodet om genoptagelse af 2002- vurderingen. Anmodningen var ubegrundet. I april 2007 - inden SKAT havde truffet afgørelse om den første anmodning - indsendte ejeren en ny anmodning, hvor i der blandt andet var oplysninger, som kunne begrunde den første ønskede ændring. SKAT anså den anden anmodning for modtaget for sent i forhold til ændring af 2002-vurderingen. Østre Landsret fandt, at de oplysninger, som ejeren fremkom med i den anden anmodning, skulle indgå i behandlingen af den første anmodning og dermed få virkning fra den 1. januar 2002, og ikke først fra den 1. januar 2003, som SKAT havde truffet afgørelse om. Østre Landsret lagde blandt andet vægt på den nære sammenhæng, der er mellem de enkelte elementer i ejendomsvurderingen, se SKM2014.538.ØLR. SKAT har udarbejdet et styresignal om konsekvenserne af dommen SKM2015.600.SKAT. Der er afsagt en række afgørelser med henvisning til dommen, se SKM2016.211.LSR, SKM2016.209.LSR, SKM2016.128.LSR, SKM2016.117.LSR, SKM2016.102.LSR, SKM2016.51.LSR og SKM2019.75.BR.
Ekstraordinær genoptagelse
Skatterådet kan efter indstilling fra SKAT foretage eller ændre en vurdering efter udløbet af fristerne for ordinær genoptagelse, se tidligere SFL (skatteforvaltningsloven) § 33, stk. 3.
En klageberettiget kan anmode SKAT om at indstille til Skatterådet, at en vurdering genoptages ekstraordinær med henvisning til tidligere SFL (skatteforvaltningsloven) § 33, stk. 3. Det beror dog udelukkende på et forvaltningsretligt skøn, om SKAT skal forelægge spørgsmålet for Skatterådet. Det er ikke noget retskrav for ejerne. Det har Landsskatteretten direkte udtalt i en begrundelse, se SKM2008.879.LSR.
Loven opstiller ikke betingelser for, i hvilke tilfælde der kan genoptages ekstraordinært. Praksis på området bygger derfor dels på lovforarbejder, dels på Skatterådets tilkendegivelser.
Bestemmelsen er en videreførelse af den tidligere SSL § 19, stk. 1. Lovmotiverne til denne bestemmelse henviser til den praksis, der blev fulgt af Ligningsrådet. Der findes også et ældre cirkulære, der knytter sig til den tidligere bestemmelse (cirk 1996 76 (TSCirk 1996 8)).
Der fremgår bl.a. følgende retningslinjer af cirkulæret:
"Efter indstilling fra Told- og Skattestyrelsen kan Ligningsrådet optage vurderinger til påkendelse og kan foretage ændringer deri (revisioner). Revisionsbeføjelsen udøves som led i tilsynet med, at vurdering af fast ejendom sker på behørig og ensartet måde over hele landet, jf. SSL § 12, stk. 1. Revisioner adskiller sig fra behandling af klager og begæringer om genoptagelser, jf. ovenfor punkt 2 og 3, ved at være iværksat på den tilsynsførende myndigheds foranledning. Revision forudsætter i almindelighed, at der foreligger væsentlige fejl eller afvigelser."
I forlængelse af nævnte cirkulære er det SKATs opfattelse at ekstraordinær genoptagelse ikke er en yderligere klagemulighed, der kan anvendes, hvis man har glemt at klage over en ældre vurdering.
Der skal være vægtige grunde til genoptagelsen. Det kan være tilfældet, hvis ejeren har været afskåret fra at klage tidligere fx. på grund af undskyldelig uvidenhed om fejlen, manglende mulighed for at gennemskue fejlen eller ejer har været vildledt, så han ikke har benyttet sin klagemulighed til tiden.
Ved bedømmelsen af, hvilke sager der skal forelægges for Skatterådet, foretager SKAT en samlet individuel vurdering af forholdene, se om praksis nedenfor.
Ved SKATs praksis lægges der blandt andet vægt på, om der er tale om objektive fejl i vurderingerne og/eller myndighedsfejl, at ændringerne er væsentlige og/eller der foreligger særlige omstændigheder i øvrigt. Denne praksis blev senest stadfæstet ved SKM2019.35.HR - GLEG-sagen, hvor Højesteret fandt, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse var opfyldt. Af SKM2019.180.VURDST fremgår, at det er Vurderingsstyrelsens opfattelse, at Højesteret med dommen har tiltrådt den i hidtidig praksis anlagte fortolkning af retsgrundlaget om ekstraordinær genoptagelse, og at det er grundejeren, der har bevisbyrden for, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er opfyldt. Det er videre Vurderingsstyrelsens opfattelse, at dommen er konkret begrundet inden for rammerne af hidtidig praksis. Vurderingsstyrelsen vil derfor ikke foretage en fornyet gennemgang af samtlige sager i GLEG-komplekset, ligesom der ikke vil blive offentliggjort et styresignal.
I sagen SKM2014.328.SR blev det lagt til grund, at ejeren af ejendommen B, der oprindelig havde fået medhold i nedsættelse, havde repræsenteret ejer af ejendom A på samme vej, hvorfor A blev ekstraordinært nedsat.
I SKM2015.201.ØLR havde SKAT anvendt en område pris, der var for høj, hvorfor retten fandt, at SKAT havde begået en objektiv fejl.
SKM2017.382.LSR: Landsskatteretten fandt, at en bebyggelse af en grund ikke i sig selv medførte, at der skulle ske omberegning af grundværdien i henhold til VUL § 33, stk. 17. En byggemodning af en grund ansås heller ikke for en ændret anvendelse. Da der ikke forelå en omberegningsgrund, blev SKATs afgørelse stadfæstet.
SKM2017.340.LSR: Landsskatteretten fandt, at der ikke havde været behov for ekstrafundering af grunden som følge af jordens beskaffenhed. De dårlige jordbundsforhold kunne henføres til tidligere bebyggelse på grunden. Landsskatteretten stadfæstede herefter grundværdiansættelsen for 2008 og 2010, og fandt ikke grundlag for at pålægge SKAT at genoptage grundværdiansættelsen for 2003, 2004 og 2006.
SKM2016.384.LSR: Det blev anset for at være med rette, at SKATs afgørelse om ekstraordinær genoptagelse var truffet efter reglerne i SFL (skatteforvaltningsloven) § 33, stk. 3, som denne var udformet før den 1. januar 2013. Der fandtes endvidere ikke grundlag for at pålægge SKAT at fremlægge sagen for Skatterådet, idet det ikke ansås for dokumenteret eller sandsynliggjort, at der forelå væsentlige beløbsmæssige fejl ved ansættelserne af fradraget for forbedringer eller andre grunde til ekstraordinær genoptagelse.
SKM2016.377.LSR: En anmodning om ansættelse af fradrag for forbedringer var modtaget hos SKAT d. 23. februar 2014, og det ansås følgelig at være med rette at SKAT havde nægtet at genoptage ejendomsvurderingen og ansætte fradrag for forbedringer. For at blive behandlet efter de dagældende regler skulle anmodningen være modtaget før 1. maj 2013.
I SKM2013.738.SR havde SKAT, ved en omberegning, anvendt en forkert områdepris, hvilket betød, at grundlaget for den kommunale grundskyld havde været for højt. Skatterådet fandt, at der i den konkrete sag var tale om en så væsentlig fejl, at den omberegnede grundværdi blev genoptaget og ændret.
Som eksempler på objektive fejl eller myndighedsfejl kan nævnes forkert opmålte arealer, manglende strandbeskyttelsesnotering, bygninger der ikke er medtaget, eller der er medtaget for mange bygninger og byggeretter. Som eksempler på objektive fejl og myndighedsfejl, hvor der skete ændring i Skatterådet, kan henvises til SKM2013.747.SR , SKM2013.749.SR, SKM2014.20.SR, SKM2014.21.SR, SKM2014.22.SR, SKM2014.25.SR, SKM2014.26.SR, SKM2014.27.SR, SKM2014.92.SR, SKM2014.95.SR, SKM2014.96.SR, SKM2014.151.SR, SKM2014.155.SR, SKM2014.156.SR, SKM2014.222.SR, SKM2014.233.SR, SKM2014.234.SR, SKM2014.316.SR, SKM2014.318.SR, SKM2014.319.SR, SKM2014.327.SR, SKM2014.391.SR, SKM2014.395.SR, SKM2014.396.SR, SKM2014.443.SR, SKM2014.444.SR og SKM2014.445.SR.
Eksempel: Anvendt for høj leje og lejefaktor
SKM2015.103.SR: den årlige leje og lejefaktor, der var anvendt, var ansat for højt. Nedsættelse.
Eksempel: Betydningen af beregningsprincipper
SKM2016.375.LSR: Landsskatteretten pålagde SKAT at genoptage ansættelse af ejendomsværdien pr. 1. oktober 2008. For så vidt angik ansættelse af grundværdien blev SKATs afslag på genoptagelse pr. 1. oktober 2008 stadfæstet. Det forhold at SKAT havde anvendt kvadratmeterprincippet som beregningsprincip kunne ikke i sig selv føre til genoptagelse.
Eksempel: Omberegning på grundlag af etagearealprincippet var ikke myndighedsfejl
Der var som følge af en ny lokalplan i henhold til etagearealprincippet sket omberegning af grundværdien for 2001. Retten anså det ikke for en myndighedsfejl, da anvendelse af etagearealprincippet alene kan anses for at være et vurderingsteknisk hjælpemiddel, ligesom det i øvrigt ikke var godtgjort, at denne anvendelse havde ført til, at grundværdiansættelsen ikke svarede til handelsprisen for grunden i ubebygget stand. Der var således ikke grundlag for at forelægge sagen for Skatterådet efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 33, stk. 3, se SKM2013.728.BR.
Der kan forekomme tilfælde, hvor fejlen ved vurderingen ikke beror på objektive fejl eller myndighedsfejl, men vedrører vurderingsskønnet. Som eksempel kan nævnes at der er anlagt et forkert niveau for en større eller mindre gruppe af ejendomme eller en fejlagtig bedømmelse af individuelle forhold.
Der kan ikke gives noget eksakt mål for, hvornår en ændring er væsentlig. Hvor det drejer sig om objektive fejl/myndighedsfejl, vil ændringer på mindre end 10-15% af vurderingen som oftest blive betragtet som uvæsentlige. I forbindelse med vurderingsskønnet må der forventes ændringer på mindst 30-35%, før de betragtes som væsentlige. I væsentlighedskriteriet indgår ikke alene beløbsmæssige ændringer. Er der behov for ændring af et større antal ejendomme, vil dette i sig selv kunne betragtes som væsentligt. Det forekommer for eksempel, når alle eller de fleste af ejendommene i en hel udstykning ændres.
Det er Skatteministeriets opfattelse, at beløbsmæssig væsentlighed ikke kan stå alene som begrundelse for ekstraordinær genoptagelse. Dette understøttes af SKM2019.35.HR - GLEG-sagen. Der kan dog henvises til SKM2013.803.SR, hvor Skatterådet nedsatte vurderingen angående en forretningsejendom, der var vurderet 41 % højere end Landsskatterettens vurdering for de efterfølgende år. I øvrigt kan henvises til afgørelserne i SKM2013.307.BR og SKM2013.308.BR. Ved sidstnævnte afgørelse fandt byretten yderligere, at ny ejer ikke havde større krav på ekstraordinær genoptagelse end gammel ejer havde på overtagelsestidspunktet. I en del klager over SKATs afvisning af at forelægge sager for Skatterådet, har man henvist til afgørelsen SKM2008.1049.SR som eksempel på ekstraordinær genoptagelse alene på grund af beløbsmæssig væsentlighed. Dette er ikke korrekt. Afgørelsen er desværre ikke gengivet fyldestgørende ved offentliggørelsen. Ud over en beløbsmæssig væsentlighed var der også tale om. at vurderingsmyndigheden havde begået en objektiv fejl med hensyn til, hvad grunden kunne anvendes til efter lokalplanen.
I en nyere afgørelse har Landsskatteretten fastslået, at man var enig i, at der var tale om beløbsmæssig væsentlighed, men her var det ikke alene tilstrækkeligt grundlag for ekstraordinær genoptagelse. I den pågældende sag havde ejer, men ikke vurderingsmyndigheden, haft kendskab til de forhold, der kunne begrunde ændring, siden 1991 og kendt til at forholdene kunne begrunde ændring. Alligevel havde man først anmodet om genoptagelse i 2005 og fremsendt dokumentation for ændringsbehovet i 2008. Landsskatteretten lagde også vægt på, at der ikke have været myndighedsfejl ved den oprindelige ansættelse. Landsskatteretten stadfæstede derfor SKATs afvisning, se SKM2010.754.LSR.
Skatterådet kan bestemme, fra hvilket tidspunkt ændringen skal følges ved beregningen af indkomstskat, ejendomsværdiskat og kommunale ejendomsskatter. Se tidligere SFL (skatteforvaltningsloven) § 33, stk. 3.
Der kan således både blive tale om at en ændring kun har virkning for fremtiden eller at den får skattemæssig virkning også for tidligere år.
Når der træffes afgørelse om skattemæssig virkning tilbage i tid, vil der blive skelet til forældelsesfristerne for de underliggende krav, se afsnit A.A.9 Forældelse af fordringer om forældelse.
Når Landsskatteretten har taget stilling til en vurdering, er Skatterådet afskåret fra at træffe afgørelse om det samme spørgsmål, se SFL (skatteforvaltningsloven) § 14, stk. 1, nr. 4.
I forbindelse med ekstraordinær genoptagelse af én ejendom kan Skatterådet bemyndige SKAT til at ændre vurderingerne af andre ejendomme, hvor tilsvarende forhold gør sig gældende. Se tidligere SFL (skatteforvaltningsloven) § 33, stk. 4. Senest 3 måneder efter at Skatterådet har givet SKAT bemyndigelsen, skal ejerne have fået besked om at vurderingerne af deres ejendomme vil blive ændret.
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT- meddelelser med videre
Skemaet viser relevante afgørelser på området.
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Højesteretsdomme | ||
| SKM2019.35.HR | Dommen vedrører vurderingen af, hvorvidt der skal ske ekstraordinær genoptagelse. Højesteret fandt i overensstemmelse med praksis, at det må bero på en samlet individuel bedømmelse af forholdene, om der skal ske ekstraordinær genoptagelse, og at der i den forbindelse kan lægges vægt på, om der er tale om objektive fejl i vurderingerne, myndighedsfejl, væsentlig beløbsmæssig afvigelse eller særlige omstændigheder i øvrigt. Højesteret fandt endvidere, at en væsentlig beløbsmæssig afvigelse ikke i sig selv kan begrunde ekstraordinær genoptagelse. Der var under sagen enighed mellem parterne om, at ændringen af vurderingen af grundværdien var væsentlig. Højesteret fandt i den konkrete sag grundlag for ekstraordinær genoptagelse af ejendomsvurderingen pga. myndighedsfejl og en væsentlig beløbsmæssig afvigelse. | Vurderingsstyrelsen har i SKM2019.180.VURDST kommenteret Højesterets dom af 27. november 2018. Det er Vurderingsstyrelsens opfattelse, at Højesteret med dommen har tiltrådt den i hidtidig praksis anlagte fortolkning af retsgrundlaget om ekstraordinær genoptagelse, og at det er grundejeren, der har bevisbyrden for, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er opfyldt. Det er videre Vurderingsstyrelsens opfattelse, at dommen er konkret begrundet inden for rammerne af hidtidig praksis. Vurderingsstyrelsen vil derfor ikke foretage en fornyet gennemgang af samtlige sager i GLEG-komplekset, ligesom der ikke vil blive offentliggjort et styresignal. |
| SKM2013.755.HR | Dommen vedrører genoptagelse af 1. januar 2003 i et årsreguleringsår. De forbedrings-arbejder, genoptagelsesanmodningen støttes på, blev først fuldført i 2002. Da 2002 var foretaget på et korrekt grundlag og der i 2003 kun skulle foretages reguleringer og ikke vurderinger, kunne der ikke tages hensyn til forbedringer fuldført i løbet af 2002. Reguleringen i 2003 var derfor foretaget korrekt og der var ikke krav på genoptagelse. Ejerens henvisning til at SKM2011.1.HR skulle hjemle ikke blot mulighed for genoptagelse af årsreguleringsår, men også ændringer af reguleringer foretaget på grundlag af en korrekt vurdering, blev ikke taget til følge. | |
| SKM2011.1.HR | Dommen vedrører spørgsmålet om vurderingen pr. 1. januar 2002 kan genoptages med konsekvens for årsreguleringen 2003, således at der kan ansætte et højere fradrag for forbedringer, uanset at vurderingen for 2002 ligger udenfor genoptagelsesfristen. Højesteret fandt, at også en ejendomsvurdering, der er reguleret efter vurderingslovens § 3 A, må anses for en ejendomsvurdering i SFL (skatteforvaltningsloven) § 33, stk. 2's forstand. Genoptagelsen måtte derfor udstrækkes til at have virkning også for året 2003. | Tidligere SKM2010.128.VLR. Praksisændring som følge af dommen er udmøntet i styresignalet SKM2011.272.SKAT. |
| Landsretsdomme | ||
| SKM2019.329.LSR | Landsskatteretten fandt, at der ikke var fremlagt oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kunne begrunde en ændring af grundværdiansættelsen. | |
| SKM2016.132.ØLR | Der var klaget over 2006- vurderingen, og ved afgørelse af 1. november 2007 blev der truffet afgørelse om nedsættelse af vurderingen for 2006 med 20%. Med henvisning til denne afgørelse anmodede appellanterne i 2010 om forelæggelse for Skatterådet med henblik på nedsættelse af vurderingen for 2001 og 2002. Landsretten var enig i byrettens resultat om frifindelse af Skatteministeriet og byrettens begrundelse herfor. Byretten havde tiltrådt, at der anlægges en restriktiv fortolkning af SFL (skatteforvaltningsloven) § 33, stk. 3. Den særlige betydning af 2001- og 2002- vurderingen for grundejerens fremtidige skattebetalinger fandtes at burde inddrages i det samlede skøn. En skønsmæssig fejl eller afvigelse på omkring 20% var dog ikke, selv om afvigelsen kunne få betydning for fremtidige skattebetalinger, i sig selv et så væsentligt forhold, at det alene kunne begrunde ekstraordinær genoptagelse. | |
| SKM2015.201.ØLR | SKAT havde begået en objektiv fejl ved at ansætte områdeprisen for højt. | |
| SKM2014.538.ØLR | Sagsøger anmodede i april 2006 om genoptagelse af 2002-vurderingen. Anmodningen var ubegrundet. I april 2007 - inden SKAT havde truffet afgørelse om den første anmodning - indsendte sagsøger en ny anmodning, hvor i der blandt andet var oplysninger, som kunne begrunde den første ønskede ændring. SKAT anså den anden anmodning for modtaget for sent i forhold til ændring af 2002- vurderingen. Østre Landsret fandt, at de oplysninger, som sagsøgeren fremkom med i den anden anmodning, skulle indgå i behandlingen af den første anmodning og dermed få virkning fra den 1. januar 2002, og ikke først fra den 1. januar 2003, som SKAT havde truffet afgørelse om. Østre Landsret lagde blandt andet vægt på den nære sammenhæng, der er mellem de enkelte elementer i ejendomsvurderingen. | SKAT har udarbejdet et styresignal om konsekvenserne af dommen, SKM2015.600.SKAT |
| SKM2010.785.VLR | Sagsøgeren anmodede i maj 2005 om genoptagelse af fradrag for forbedringer i henhold til vurderingslovens § 17. Efter at have modtaget SKATs agterskrivelse anmodede sagsøgeren i august 2006 i stedet om nedslag i grundværdien vedrørende samme udgift. Landsskatteretten anså anmodningen fra august 2006 for en ny genoptagelsesanmodning, hvorfor fristen tidligst kunne ske fra og med 2003. Vestre Landsret fandt, at betingelserne var opfyldt med anmodningen fra maj 2005, og sagsøgeren fik derfor medhold i, at der kunne ske genoptagelse af vurderingen pr. 1. januar 2002. Der blev følgelig ikke taget stilling til, om der ved genoptagelse kunne ske ændring af årsreguleringen for 2003. | |
| TfS 1986, 268 ØLD | Ny ejer påklaget seneste almindelige vurdering til Skyldrådet rettidigt. Vurderingen nedsat på grund af omfattende bygningsskader. Efterfølgende tilkendt erstatning for skaderne. Skyldrådets afgørelse påklaget til Landsskatteretten, da nedsættelse kun ¼ af erstatningsbeløb. Landsskatteretten fastholder afgørelsen. Landsskatterettens afgørelse indbragt for Landsretten, hvor vurderingen hjemvistes til vurderingsmyndigheden, dog således at der skulle tages udgangspunkt i ejendommens faktiske og retlige tilstand på vurderingstidspunktet, også selv om oplysning om nogle forhold først var fremkommet efter vurderingstidspunktet på grund af særlige omstændigheder ved forholdene. | |
| Byretsdomme | ||
| SKM2019.75.BR | Dommen angår, om sagsøgeren har krav på ordinær genoptagelse af den yderligere ansættelse af grundværdien (omberegnede grundværdi). Der var under sagen tvist om, hvorvidt den fremsatte begæring om genoptagelse af den omberegnede grundværdi, der blev indgivet efter udløbet af den ordinære genoptagelses-frist, alligevel skulle behandles efter reglerne om ordinær genoptagelse, fordi der tidligere indenfor den ordinære genoptagelsesfrist var indgivet en begæring om fradrag for forbedringer. Retten henviste til dagældende vurderingslovs § 5 og 33, stk. 16-18. Retten bemærkede, at ansættelsen i vurderingslovens § 33, stk. 16-18, er selvstændig og kun foretages, hvis der sker ændringer i en ejendoms forhold, som opfylder betingelserne i bestemmelsen, og at ansættelsen har til formål at begrænse stigningen i ejendomsskatterne for grundejerne ved at indføre et loft over, hvor meget den enkelte grundejers grundskyld ved uændret grundskyldspromille kan stige i det enkelte år. Retten anførte videre, at fradrag for forbedringer ansættes med hjemmel i den dagældende vurderingslovs §§ 17 og 18 og indholdet af disse bestemmelser. Retten fandt, at der ikke består en nær sammenhæng mellem den yderligere ansættelse af grundværdien efter vurderingslovens § 33, stk. 16-18, og ansættelserne efter vurderingslovens § 5. Retten fandt endvidere, at der heller ikke i øvrigt forelå sådanne omstændigheder, at der var grundlag for at lade en anmodning om genoptagelse af den yderligere grundværdi, som er indgivet efter fristens udløb, indgå i behandlingen af den allerede verserende sag om genoptagelse af ansættelsen af fradrag for forbedringer. Da anmodningen om genoptagelse af den yderligere ansættelse af grundværdien først var fremsat efter udløbet af fristen i skatteforvaltningslovens § 33, stk. 2, fandtes betingelserne for ordinær genoptagelse ikke at være opfyldt. | I dommen henvises til SKM2014.538.ØLR |
| SKM2015.537.BR | Ikke ekstraordinær genoptagelse - byretten fandt, at de hensyn, der af Landsskatteretten var lagt til grund ved vurderingen af, om der skulle bevilges ekstraordinær genoptagelse, var relevante og saglige. | |
| SKM2013.728.BR | Ikke myndighedsfejl, at SKAT havde anvendt etagearealprincippet ved omberegning af grundværdi for 2001. | |
| SKM2013.307.BR | Ejer havde klaget over 2006 vurderingen, der ved afgørelse i november 2007 blev nedsat med 20%. Med henvisning til denne afgørelse anmodede man i 2010 om ekstraordinær genoptagelse af 2001 og 2002. Byretten tiltrådte en restriktiv fortolkning af SFL (skatteforvaltningsloven) § 33, stk. 3, men fandt at den særlige betydning af 2001 og 2002 for de fremtidige skattebetalinger, burde også indgå i det samlede skøn. Selv med dette hensyn in mente kunne en skønsmæssig fejl eller afvigelse på 20 % ikke alene begrunde ekstraordinær genoptagelse. | |
| SKM2013.308.BR | Daværende ejer havde klaget over 2006 vurderingen, der ved afgørelse i november 2007 blev nedsat med 20%. Nuværende ejer havde erhvervet ejendommen i 2009 og med henvisning til afgørelsen anmodede man i 2010 om ekstraordinær genoptagelse af 2001 og 2002. Byretten tiltrådte en restriktiv fortolkning af SFL (skatteforvaltningsloven) § 33, stk. 3, men fandt at den særlige betydning af 2001 og 2002 for de fremtidige skattebetalinger, burde også indgå i det samlede skøn. Selv med dette hensyn in mente kunne en skønsmæssig fejl eller afvigelse på 20 % ikke alene begrunde ekstraordinær genoptagelse. Nuværende ejere fandtes endvidere ikke at have en videregående adgang til at opnå ekstraordinær genoptagelse end den adgang, der tilkom den daværende ejer på tidspunktet for ejendommens overdragelse til nuværende ejer. | |
| Landsskatteretskendelser | ||
| SKM2017.382.LSR | Landsskatteretten fandt, at en bebyggelse af en grund ikke i sig selv medførte, at der skulle ske omberegning af grundværdien i henhold til vurderingslovens § 33, stk. 17. En byggemodning af en grund ansås heller ikke for en ændret anvendelse. Da der ikke forelå en omberegningsgrund, blev SKATs afgørelse stadfæstet. | |
| SKM2017.340.LSR | Landsskatteretten fandt, at der ikke havde været behov for ekstrafundering af grunden som følge af jordens beskaffenhed. De dårlige jordbundsforhold kunne henføres til tidligere bebyggelse på grunden. Landsskatteretten stadfæstede herefter grundværdiansættelsen for 2008 og 2010, og fandt ikke grundlag for at pålægge SKAT at genoptage grundværdiansættelsen for 2003, 2004 og 2006. | |
| SKM2016.384.LSR | Det blev anset for at være med rette, at SKATs afgørelse om ekstraordinær genoptagelse var truffet efter reglerne i SFL (skatteforvaltningsloven) § 33, stk. 3, som denne var udformet før den 1. januar 2013. Der fandtes endvidere ikke grundlag for at pålægge SKAT at fremlægge sagen for Skatterådet, idet det ikke ansås for dokumenteret eller sandsynliggjort, at der forelå væsentlige beløbsmæssige fejl ved ansættelserne af fradraget for forbedringer eller andre grunde til ekstraordinær genoptagelse. | |
| SKM2016.377.LSR | En anmodning om ansættelse af fradrag for forbedringer var modtaget hos SKAT d. 23. februar 2014, og det ansås følgelig at være med rette at SKAT havde nægtet at genoptage ejendomsvurderingen og ansætte fradrag for forbedringer. | |
| SKM2016.376.LSR | Landsskatteretten fandt, at der ikke var fremlagt oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kunne begrunde en ændring af grundværdiansættelserne for 2004, 2005 og 2006. Ikke genoptagelse efter dagældende § 33. | |
| SKM2016.375.LSR | Landsskatteretten pålagde SKAT at genoptage ansættelse af ejendomsværdien pr. 1. oktober 2008. For så vidt angik ansættelse af grundværdien blev SKATs afslag på genoptagelse pr. 1. oktober 2008 stadfæstet. Det forhold at SKAT havde anvendt kvadratmeterprincippet som beregningsprincip kunne ikke i sig selv føre til genoptagelse. Dagældende § 33. | |
| SKM2016.146.LSR | Landsskatteretten fandt, at VUL § 39, stk. 3, skulle forstås således, at Skatterådet alene skulle godkende fremskrivning af prisniveauet for forslagsejendomme (parcel-, række- og sommerhuse samt etageejendomme), og der forelå således ikke en retlig mangel ved ansættelse af ejendomsværdien for en erhvervsejendom uden anvendelse af reglen i VUL § 39, stk. 3. Landsskatteretten stadfæstede herefter Vurderingsankenævnets afslag på en anmodning om ordinær genoptagelse af ejendomsvurderingen pr. 1.10.2008. | |
| SKM2016.129.LSR | Landskatteretten fandt, at det var med rette, at SKATs afgørelse om ekstraordinær genoptagelse af ansættelsen af fradrag for forbedringer i grundværdien var truffet efter reglerne i SFL (skatteforvaltningsloven) § 33, stk. 3, således som denne var udformet før 1. januar 2013. Retten fandt ikke grundlag for at pålægge SKAT at forelægge sagen for Skatterådet. | |
| SKM2016.51.LSR, SKM2016.102.LSR, SKM2016.117.LSR, SKM2016.128.LSR, SKM2016.209.LSR | Nye afgørelser alle vedrørende genoptagelse efter den tidligere gældende SFL (skatteforvaltningsloven) § 33, stk. 2. | Der henvises i alle kendelser til SKM2014.538.ØLR |
| SKM2015.459.LSR | Landsskatteretten tog stilling til spørgsmålet om genoptagelse af en ejendomsvurdering for et vurderingsfrit år og pålagde ved afgørelsen SKAT at forelægge ejendomsværdien pr. 1. oktober 2007 for Skatterådet med henblik på ekstraordinær genoptagelse efter den dagældende bestemmelse i SFL (skatteforvaltningsloven) § 33, stk. 3. | |
| SKM2013.45.LSR | Ejer havde anmodet om genoptagelse af 2002 vurderingen med henblik på ændring af grundværdi som følge af udgifter til pilotering og ekstrafundering. Spørgsmålet var, om fristen i SFL (skatteforvaltningsloven) § 33, stk. 2, skulle regnes fra anmodning af 28. april 2006 eller 28. november 2006. Da LSR fandt, at der først ved brev i november var fremlagt faktiske oplysninger, der opfyldte kravene i SFL (skatteforvaltningsloven) § 33, stk. 2, skulle anmodningen først have virkning for vurderingen 2003 og ikke for 2002. | |
| SKM2010.754.LSR | SKATs nægtelse af forelæggelse af et spørgsmål om ekstraordinær genoptagelse af tidligere vurderingsår for Skatterådet blev stadfæstet. LSR var enig i, at afvigelsen var væsentlig, men at i dette tilfælde kunne det ikke alene begrunde en ekstraordinær genoptagelse. Landsskatteretten lagde herved vægt på, at ejer (men ikke vurderingsmyndigheden) siden 1991 havde haft kendskab til de forhold, der kunne begrunde ændring, at forholdene kunne begrunde ændring samt at der ikke var begået myndighedsfejl ved ansættelserne. Alligevel var der først anmodet om genoptagelse i 2005 og dokumentation for ændringsbehov fremsendt i 2008. | |
| SKM2008.879.LSR | Landsskatteretten fandt at der ikke forelå objektive forkerte oplysninger, myndighedsfejl eller åbenlyse fejl i øvrigt i ansættelsen, der kunne begrunde en ekstraordinær genoptagelse. Med hensyn til spørgsmålet om ekstraordinær genoptagelse generet, udtalte LSR, at der ikke haves et retskrav på revision. Det beror i stedet på et forvaltningsretligt skøn Afgørelsen fastslår også, at det forhold at en vurdering ændres inden for fristen af ordinær genoptagelse, ikke i sig selv begrunder at samme ejendom genoptages ekstraordinær vedrørende tidligere ansættelser. | Bemærk at ekstraordinær genoptagelse tidligere blev benævnt "revision". |
| SKM2007.673.LSR | Landsskatteretten fastslog sin kompetence til at behandle klage over SKATs afvisning af at forelægge anmodning om ekstraordinær genoptagelse for Skatterådet. Landsskatteretten havde ikke en tilsvarende kompetence før skatteforvaltningslovens ikrafttræden. | |
| SKM2004.421.LSR | Landsskatteretten afviste at behandle sagens realitet, men pålagde den regionale vurderingsmyndighed at genoptage ansættelserne. | |
| Skatterådet | ||
| SKM2015.536.SR | Ekstraordinær genoptagelse, da fradrag i grundværdien ved en fejl alene var givet til nyere ejendomme, men ikke ældre ejendomme i samme bebyggelse samt tastefejl i byggeretsprisen, der var sat til 14.000 kr., men skulle have været 140.000 kr. | |
| SKM2015.437.SR | Skatterådet har ekstraordinært genoptaget vurderingen pr. 1. oktober 2006 med henblik på at få rettet den omberegnede grundværdi. | |
| SKM2015.337.SR | Skatterådet har ekstraordinært genoptaget vurderingen pr. 1. oktober 2005 med henblik på at få rettet den omberegnede grundværdi. | |
| SKM2015.152.SR | Nedsættelse af grundværdi og omberegnede grundværdi, da der var anvendt en forkert bebyggelsesprocent og for høj pris til omberegningen. | |
| SKM2015.103.SR | Ejendomsvurderingen genoptaget ekstraordinært, idet fastsættelsen af den årlige leje og lejefaktor havde været for høj | |
| SKM2014.445.SR | Det kunne tilskrives vurderingsmyndigheden, at der i 2006 og 2008 var anvendt for høj etagemeterpris og forkert bebyggelsesprocent. Desuden var der fejlagtigt ikke foretaget en omvurdering i 2007. | |
| SKM2014.444.SR | Det kunne tilskrives vurderingsmyndigheden, at der i 2004 og 2006 var anvendt for høj etagemeterpris og forkert bebyggelsesprocent. Desuden var der fejlagtigt ikke foretaget en omvurdering i 2005. | |
| SKM2014.443.SR | Det kunne tilskrives vurderingsmyndigheden, at der var anvendt en for høj etagemeterpris ved ansættelsen af omberegning af 2006-grundværdi. | |
| SKM2014.396.SR | Det kunne tilskrives vurderingsmyndigheden som en fejl, at en ejendom som følge af en indberetningsfejl ikke som de andre ejendomme i udstykningen havde fået ansat fradrag for forbedring. | |
| SKM2014.395.SR | Vurderingen blev nedsat, da det kunne tilskrives vurderingsmyndigheden som en fejl, at der ikke var taget højde, at en del af grunden bestod af et søareal. | |
| SKM2014.391.SR | Det kunne tilskrives vurderingsmyndigheden, at en ikke byggemodnet ubebygget grund var vurderet som en byggemodnet grund. | |
| SKM2014.328.SR | Vurderingen for ejendom A blev nedsat i overensstemmelse med vurdering af anden ejendom B på samme vej, fordi der var formodning for, at ejer af B havde repræsenteret ejer af A. | |
| SKM2014.327.SR | Vurderingen blev nedsat, fordi det måtte tilskrives SKAT, at der var registreret for mange byggeretter og ikke var sket strandbeskyttelsesnotering. | |
| SKM2014.319.SR | Ejendomsvurderingen blev nedsat og ansat som ejendom under opførelse, fordi kommunen ved en fejl havde færdigmeldt byggeriet. | |
| SKM2014.318.SR | Det måtte tilskrives vurderingsmyndigheden, at omberegning til 2001/2002-niveau var sat for højt. | |
| SKM2014.316.SR | Det måtte tilskrives vurderingsmyndigheden, at omberegning til 2001/2002-niveau var sat for højt. | |
| SKM2014.234.SR | Det var en væsentlig fejl, at grundværdien var ansat til en forkert områdepris. | |
| SKM2014.233.SR | Det var en væsentlig fejl, at grundværdien var ansat til en for høj områdepris. | |
| SKM2014.222.SR | Det kunne tilskrives vurderingsmyndigheden, at en i 2001-niveau omberegnet grundværdi var ansat uden hjemmel, hvorfor den bortfaldt. | |
| SKM2014.156.SR | Vurderingerne for 2001-2007 blev nedsat, fordi det var en fejl, at grundværdien var ansat med 2 byggeretter, selv om grunden ikke kunne udstykkes på grund af strandnoteringen, SFL (skatteforvaltningsloven) § 33, stk. 3. | |
| SKM2014.155.SR | Vurderingerne for 2002-2005 blev nedsat, fordi ejendommen var placeret i et andet grundværdiområde end naboejendommen, SFL (skatteforvaltningsloven) § 33, stk. 3. | |
| SKM2014.151.SR | Det var en væsentlig fejl, at et nedbrændt og genopført hus medførte, at ejendommen blev vurderet som nyopført, hvorfor vurderingen blev nedsat, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 33, stk. 3. | Identisk med SKM2014.92.SR. |
| SKM2014.96.SR | Som følge af fejl i planforhold m.v. blev vurderingen nedsat i overensstemmelse med de nedsættelser, der var sket i de efterfølgende år, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 33, stk. 3 | |
| SKM2014.95.SR | Omberegning af grundværdi blev nedsat, da det var en myndighedsfejl, at der ikkevar anvendt det samme beregningsprincip som for øvrige parcelhuse i landzone i området, SFL (skatteforvaltningsloven) § 33, stk. 3. | |
| SKM2014.92.SR | Det var en væsentlig fejl, at et nedbrændt og genopført hus medførte, at ejendommen blev vurderet som nyopført, hvorfor vurderingen blev nedsat, SFL (skatteforvaltningsloven) § 33, stk. 3. | |
| SKM2014.26.SR og SKM2014.27.SR | Ejendomsvurderingen blev nedsat, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 33, stk. 3, fordi der ved en fejl ikke var taget højde for, at ejer havde fået afslag på bebyggelse begrundet i reglerne om fortidsmindebeskyttelse. | |
| SKM2014.25.SR | Ejendomsværdien blev nedsat, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 33, stk. 3, fordi der i forbindelse med en byggesag i 2007 varsket den fejl i BBR, at husets opførelsesår var ændret fra 1914 til 2007. | |
| SKM2014.22.SR | Omberegning af grundværdi blev nedsat, SFL (skatteforvaltningsloven) § 33, stk. 3, fordi vurderingsmyndigheden ved en fejl havde anvendt en byggeretspris på 368.000 kr. i stedet for 244.000 kr.. | |
| SKM2014.21.SR | Dækningsafgiftspligt bortfaldt, SFL (skatteforvaltningsloven) § 33, stk. 3, fordi vurderingsmyndigheden ved en fejl havde henført mere end halvdelen af forskelsværdien til erhvervsdelen. | |
| SKM2014.20.SR | Omberegning af grundværdi blev nedsat, SFL (skatteforvaltningsloven) § 33, stk. 3, fordi vurderingsmyndigheden ved en fejl havde byttet om på areal- og byggeretsprisen. | |
| SKM2013.738.SR | Skatterådet ændrede en omberegnet grundværdi efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 33, stk. 3, fordi anvendelse af en forkert områdepris blev anset for en væsentlig myndighedsfejl. | |
| SKM2013.747.SR | Skatterådet anså det for en fejl hos vurderingsmyndigheden, at grundværdien ikke var ansat som de øvrige ejendomme i området. Skatterådet ændrede derfor vurderingerne efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 33, stk. 3. | |
| SKM2013.749.SR | Det blev anset for en myndighedsfejl, at grundværdien var fastsat efter etagearealprincippet i stedet for efter et m2-princip. Der blev endvidere lagt vægt på den beløbsmæssige væsentlighed. Skatterådet nedsatte derfor grundværdien efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 33, stk. 3. | |
| SKM2013.803.SR | Landsskatteretten havde nedsat vurderingen af en forretningsejendom med 41 %, hvorfor Skatterådet vedrørende det forrige vurderingsår, SFL (skatteforvaltningsloven) § 33, stk. 3 ændrede vurderingen tilsvarende. |
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil