Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2021-2
<< >>

A.A.3.9.7 Afvisning som følge af manglende kompetence

Der skal ske afvisning, hvis Skatteforvaltningen ikke har kompetencen til af træffe afgørelse om det pågældende spørgsmål.

Eksempel (registreringspligt)

Anmodningen om bindende svar afvist med henvisning til SFL (skatteforvaltningsloven) § 21, stk. 1, idet spørger ønskede svar på, om en fond havde pligt til registrering i Danmark. Skatterådet har kompetence til at besvare spørgsmål om de skattemæssige virkninger af en disposition og ikke om faktisk forvaltningsvirksomhed. Se SKM2016.84.SR.

Eksempel (indeholdelsespligt)

Der skete afvisning af en anmodning om bindende svar om indeholdelsespligt ved arbejdsudleje, uanset at der godt kunne gives bindende svar om, hvorvidt der var tale om en arbejdsudlejesituation. Se SKM2013.783.SR. 

Eksempel (spørgsmål om ikke stiftet andelskasse)

Skatterådet afviste anmodningen om bindende svar med henvisning til SFL (skatteforvaltningsloven) § 21, fordi spørgsmålet ikke vedrørte spørgerens egne dispositioner, men vedrørte en endnu ikke oprettet andelskasses påtænkte dispositioner. Se SKM2013.546.SR. 

Eksempel (indberetningspligt)

Skatterådet afviste at give bindende svar om en arbejdsgivers pligt til at indberette godtgørelse af tøjudgift til SKAT, fordi der ikke var tale om en skattemæssig virkning af en disposition, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 21, stk. 1. Se SKM2012.259.SR og tilsvarende SKM2013.474.SR om en fonds pligt til indberetning af uddelinger.   

Eksempel (der blev ikke spurgt til en skattemæssig virkning)

Kompetencen til at give bindende svar forudsætter, at der spørges til en skattemæssig virkning af en disposition. Denne betingelse var ikke opfyldt for så vidt angår et spørgsmål om, hvorvidt en disposition var forretningsmæssigt begrundet. Se SKM2013.327.SR. 

Eksempel (boafgift uden for Skatteforvaltningens kompetence)

SKAT havde ikke kompetence til at besvare spørgsmål om beregning og opkrævning af boafgift, da skifteretterne har denne kompetence. Som følge heraf kunne der heller ikke gives bindende svar om værdiansættelse af aktiver i dødsboer, hvis værdiansættelsen skal anvendes til skifterettens beregning og opkrævning af boafgift. Se SKM2009.534.LSR og SKM2014.291.SR.

Eksempel (kompetence hos Miljøministeriet og hos svenske myndigheder)

En anmodning om bindende svar vedrørte et grænsehandelskoncept. Der skete afvisning, dels fordi et spørgsmål vedrørte papirgange, og altså ikke de skattemæssige virkninger, og dels fordi SKAT ikke havde kompetence til at besvare spørgsmål, der henhørte under Miljøministeriet, henholdsvis de svenske myndigheder. Se SKM2009.715.SR.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere
kommentarer

Landsskatteretskendelser

SKM2009.534.LSR

Afvisning - kompetence - boafgift

 

Skatterådet

SKM2018.391.SR Afvisning - Spørger ønskede oplyst, hvorvidt regler i dødsboskatteloven ville kunne finde anvendelse på tidspunktet for spørgers retserhvervelse af en trustkapital. Skatterådet afviste at besvare spørgsmålet, idet de arve- og skifteretlige forhold i første led måtte afklares ved skrifteretten.
SKM2016.84.SR Afvisning - faktisk forvaltningsvirksomhed.
SKM2014.291.SR Afvisning - SKAT uden kompetence vedrørende boafgift
SKM2013.783.SR Afvisning af anmodning om bindende svar om indeholdelsespligt ved arbejdsudleje.
SKM2013.546.SR Afvisning fordi spørgeren spurgte om påtænkte dispositioner, der skulle foretages af en ikke oprettet andelskasse.
SKM2013.474.SR Afvisning vedrørende anmodning om bindende svar om indberetningspligt
SKM2012.259.SR Afvisning vedrørende anmodning om bindende svar om indberetningspligt

SKM2009.715.SR

Afvisning - skattemæssige virkninger - kompetencemangel

 
Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.