G.A.3.2.2.1.3.6.7 Konsignation

Indhold

Afsnittet indeholder:

• Hvad er konsignation?
• Udlæg ved konsignation
• Forhandlergrundsætningen
• Oversigt over  domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Hvad er konsignation?

Konsignation er et handelsforhold, hvor en person/virksomhed (konsignanten) overlader varer til en anden person/virksomhed (konsignataren) med henblik på dennes videresalg af varerne for egen regning og risiko. Herved adskiller konsignation sig fra kommission. Ejendomsretten overgår til konsignataren, men konsignanten har en slags panteret i løsøret, indtil konsignationsvaren er videresolgt. Man siger undertiden, at konsignataren har en resolutivt betinget ejendomsret til konsignationsvaren, idet han ved købet har erhvervet ejendomsretten, men mister denne igen til fordel for konsignanten, hvis denne må tage konsignationsvaren tilbage igen, fordi konsignataren ikke afregner for konsignationsvaren og derved gør sig skyldig i misligholdelse af konsignationsaftalen.

Konsignation er ikke lovreguleret, men støttes på aftaleforhold.

Som nævnt under pkt. G.A.3.2.2.1.3.6.3 - Salg med ejendomsforbehold over for en erhvervsdrivende, kan et ejendomsforbehold også gøres gældende ved konsignation, men kun over for konsignatarens kreditorer, men ikke tillige dennes godtroende aftaleerhververe, idet et videresalg jo netop er tilladt. For at konsignanten kan opnå beskyttelse mod konsignatarens kreditorer, skal følgende betingelser være opfyldt:

• før varens overgivelse skal der foreligge en skriftlig indgået kontrakt om konsignationsforholdet med angivelse af, hvilke varer det drejer sig om, og hvorledes afregning skal ske
• varernes identitet skal kunne påvises
• midler, der indkommer fra konsignationssalget, skal holdes klart adskilt fra konsignatarens øvrige midler
• der skal foretages regelmæssig opgørelse over, hvilke varer der sælges, og der skal regelmæssigt afregnes til konsignanten
• konsignanten skal føre en effektiv kontrol med såvel varelageret hos konsignataren som med afregningerne, der skal fremgå af et særligt konsignationsregnskab og stå i en vis sammenhæng med videresalget. Regnskabet skal tillige indeholde oplysninger om varelageret.

Det er den herskende opfattelse i retsteorien, at ejendomsforbeholdets gyldighed ikke er betinget af, at der for konsignataren er en returneringsret vedrørende de varer, han har købt af konsignanten. Se også UfR 1967, 200 ØLD.

Hvis det under en udlægsforretning påberåbes, at et varelager er konsignationsvarer, skal pantefogeden sikre sig, at ovenstående betingelser er opfyldt. I modsat fald kan varelager og/eller betaling for salg gøres til genstand for udlæg. Se ligeledes nedenfor om udlæg ved konsignation.

Hvis konsignationsaftalen omfatter de registrerede motorkøretøjer, påhængs- og sættevogne til biler eller campingvogne, som er nævnt i tinglysningsloven § 42c, skal konsignationsaftalen være tinglyst for at nyde retsbeskyttelse. Se tinglysningsloven § 42d, stk. 1. Ikke tidligere i Danmark indregistrerede motorkøretøjer behandles derimod som løsøre. Se også G.A.3.2.2.1.3.6.10.

Konsignantens retsstilling hvis der ikke sker afregning fra konsignataren

Såfremt konsignataren ikke afregner for salget over for konsignanten, indtræder konsignanten formentlig i konsignatarens krav over for køber på købesummen, hvis genstanden er solgt på kredit (simpel fordring). I tilfælde af konsignatarens konkurs må dette krav formentlig ligeledes have status af separatistkrav i konkursboet.

Hvis der er tale om et kontantkøb, vil konsignanten formentlig ligeledes have krav på udbetaling af købesummen fra konkursboet som separatistkrav. Se kommissionslovens § 60 stk. 2 analogt.

Udlæg ved konsignation

Udlæg hos konsignanten (den oprindelige sælger af varen)

Hvis der er en gyldig konsignationsaftale mellem konsignant og konsignatar inden overgivelsen af varen, har konsignanten ejendomsforbehold i varen. Se ovenfor. Det betyder, at der kan foretages udlæg i konsignantens ret i henhold til ejendomsforbeholdet, hvilket vil sige retten til varerne, hvis de returneres, eller kontrakten misligholdes.

Der kan endvidere foretages udlæg i konsignantens krav på betaling for de varer, konsignataren sælger (simpel fordring).

Udlæg hos konsignataren (den der skal videresælge varen)

Der kan foretages udlæg i de rede penge, der forefindes hos konsignataren, hvis de ikke er udsondret som værende konsignantens midler. Det vil i praksis sige, at kun konsignatarens fortjeneste ved salget kan gøres til genstand for udlæg, hvis udsondring af midlerne er sket.

Der kan også foretages udlæg i de varer, der befinder sig hos konsignataren, men nytteværdien af et sådant udlæg kan være begrænset, idet udlægget eventuelt vil skulle respektere et ejendomsforbehold fra konsignanten. Se ovenfor.

Forhandlergrundsætningen

Forhandlergrundsætningen er et princip, der sikrer, at en køber skal kunne føle sig sikker på, at de varer, han køber hos en erhvervsdrivende, ikke er behæftet med ejendomsforbehold fra sælgerens leverandør.

En almindelig køber skal ikke kunne udsættes for, at de varer, han har købt, kan blive krævet tilbageleveret på grund af et sådant ejendomsforbehold. Hvis det var tilfældet, ville ingen køber kunne føle sig sikker på, at han virkelig havde ejendomsretten til det købte, uanset at han fuldt ud havde betalt for det.

Forhandlergrundsætningen er dermed et brud med hovedreglen om, at ejendomsforbeholdssælgeren kan få varen tilbage (vindicere), hvis han har overgivet varen til en person (eller butik mv.), som ejendomsforbeholdssælgeren måtte antage var forhandler af sådanne genstande. Køber (aftaleerhverver) vil i denne situation ekstingvere konsignantens ret over det solgte.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området: