Hvordan ansøger man om gældssanering?
G.A.3.1.7.4 Behandling af begæringer om gældssanering
Indhold
>Afsnittet handler om skyldners begæring om gældssanering og skifterettens behandling af denne.<
Afsnittet indeholder:
- Begæringen skal ledsages af diverse oplysninger
- Sikkerhedsstillelse
- Indkaldelse til møde
- Skifteretten kan nægte at indlede sag
- >Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.<
Begæringen skal ledsages af diverse oplysninger
Skyldners begæring om gældssanering skal indgives på en særlig blanket efter justitsministerens bestemmelse. Se konkurslovens § 202, stk. 2. Blanketten fremgår som bilag 1 i gældssaneringsbekendtgørelsen. Se gældssaneringsbekendtgørelsens § 1. >Hvis begge ægtefæller/samlevere/reg. partnere søger om gældssanering, skal der indgives to ansøgningsskemaer.<
Begæringen skal ud over skyldners navn, adresse og CPR-nr. indeholde oplysning om skyldner og dennes husstand.
Desuden skal begæringen indeholde oplysninger om skyldners indtægter og udgifter, som skal omregnes til et månedligt gennemsnit, ligesom aktiver og passiver samt en kreditorfortegnelse skal angives mv.
Efter justitsministerens bestemmelse skal der derudover vedlægges
- > <årsopgørelser fra Skatteforvaltningen for de sidste tre indkomstår
- forskudsopgørelse for de seneste to år
- dokumentation for indtægter for de seneste tre måneder, fx kopi af lønsedler, pensionsudbetaling mv.
> <
Endelig skal skyldner på tro og love afgive erklæring om rigtigheden af de afgivne oplysninger samt om, at der er givet oplysning om alt, hvad skyldner ejer og skylder. Se konkurslovens § 202, stk. 1.
Skifteretten skal afvise gældssaneringsbegæringen, hvis den ikke indeholder alle ovennævnte oplysninger mv. Se konkurslovens § 202, stk. 3.
Sikkerhedsstillelse
Skifteretten kan i særlige tilfælde bestemme, at skyldneren skal stille passende sikkerhed for omkostningerne ved gældssaneringssagens behandling. Se konkurslovens § 203.
Udgangspunktet er, at skyldneren ikke skal stille sådan sikkerhed. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med konkurslovens § 220, hvorefter statskassen i almindelighed skal afholde omkostningerne ved gældssaneringssagens behandling, hvis skifteretten ikke har krævet sikkerhed for omkostningerne.
>Efter praksis er det således kun undtagelsesvist, at skifteretten stiller krav om sikkerhed for omkostningerne. De typiske tilfælde hvor bestemmelsen kan benyttes er, hvor skyldner på ny indgiver begæring om gældssanering, selvom xskyldnerx tidligere har fået indledt en sag, hvor skyldner enten har tilbagekaldt sin erklæring eller har misligholdt en vedtaget gældssanering. Derudover skal skyldner have udvist kritisabel adfærd.
Kritisabel adfærd blev statueret, hvor skyldner havde tilbagekaldt sin erklæring i forbindelse med, at vedkommende ikke ville acceptere skifterettens vilkår for gældssanering. Da skyldner herefter anlagde ny gældssaneringssag, var skifteretten berettiget til at kræve sikkerhed. Se UfR 2005.56 VLK.
Der skal dog meget til før bestemmelsen kommer til anvendelse. Til illustration kan nævnes en gældssaneringssag, hvor skyldners gældssanering var blevet ophævet på baggrund af, at skyldner groft havde tilsidesat sine pligter, ved ikke at foretage udlodning til kreditorerne, selvom vedkommendes forhold ikke havde ændret sig. Her var skifteretten imidlertid ikke berettiget til stille krav om sikkerhed, da skyldner fire år senere på ny ansøgte om gældssanering. Se UfR 2017.3540 VLK.
Sikkerheden skal svare til omkostningerne ved sagens videre behandling, og altså ikke til de omkostninger, som statskassen har haft ved første sag. Stiller skyldneren ikke den påbudte sikkerhed, skal skifteretten nægte at indlede en ny sag, jf. konkurslovens § 205, stk. 1, nr. 3.<
Indkaldelse til møde
Skifteretten skal snarest efter modtagelsen af gældssaneringsbegæringen indkalde skyldner, >og eventuelt andre personer, såsom skyldners ægtefælle, andre medlemmer af husstanden eller en repræsentant for skyldner< til et møde. Se konkurslovens § 204.
Formålet med mødet er dels at få uddybet grundlaget for skifterettens afgørelse om, hvorvidt der kan indledes sag om gældssanering, dels - hvis skifterettens afgørelse er positiv - at orientere skyldner om gældssaneringens virkninger, forløb mv.
Under mødet afkræver skifteretten skyldner nærmere oplysninger om dennes økonomi mv. samt om forhold, der i øvrigt kan have betydning for sagens behandling, ligesom skifteretten yder skyldner vejledning.
Skyldner skal møde personligt, og det skal ved indkaldelsen til mødet tilkendegives, at begæringen om gældssanering afvises, hvis skyldner udebliver fra mødet. Se konkurslovens § 205, stk. 1 nr. 2.
Skifteretten kan nægte at indlede sag
Skifteretten kan nægte at indlede en gældssaneringssag, hvis der efter de foreliggende oplysninger ikke er rimelig udsigt til, at der kan afsiges kendelse om gældssanering. Se konkurslovens § 205, stk. 1, nr. 1.
xForhåndsafvisningen kan derfor ske, hvis det er klart, at skyldner på ansøgningstidspunktet eller inden for en kortere årrække er i stand til at betale gælden.
Desuden kan forhåndsafvisningen ske, hvis det er klart, at den subjektive betingelse for gældssanering ikke er opfyldt.
Skifteretten skal desuden afvise sagen, hvis skyldner som tidligere anført udebliver fra mødet eller ikke stiller en af skifteretten krævet sikkerhed efter konkurslovens § 203. Se konkurslovens § 205, stk. 1, nr. 2-3.x
>Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.<
Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
Landsretten | ||
UfR 2017.3540 VLK | Skifteretten var ikke berettiget til at kræve sikkerhed, selvom skyldner fire år forinden groft havde misligholdt en tidligere gældssanering. | Dommen viser, at skyldners kritisable adfærd ikke altid medfører, at der kan stilles krav om sikkerhedsstillelse. |
UfR 2005.56 VLK | Skifteretten var berettiget til at kræve sikkerhed. Skyldner havde tilbagekaldt sin erklæring i forbindelse med, at vedkommende ikke ville acceptere skifterettens vilkår for gældssanering, og anlagde herefter ny gældssaneringssag. | Dommen giver et eksempel på kritisabel adfærd fra skyldner, som betød at der skulle stilles sikkerhed. |
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil