Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2021-1
<< >>

G.A.3.1.7.10.4 Behandling af gældssaneringssager i konkurs eller rekonstruktion

>Indhold

Afsnittet handler om behandlingen af gældssaneringssager i konkurs.

Afsnittet indeholder:

  • Proklama og anmeldelse af krav
  • Sikkerhedsstillelse og omkostninger
  • Budget
  • Afdragsperioden
  • Tidspunktet for afsigelsen af kendelse om gældssanering

Proklama og anmeldelse af krav

Ligesom tilfældet er i almindelige gældssaneringssager, skal eventuelle krav mod skyldneren anmeldes indenfor en vis frist, proklamafristen, for at blive medtaget under gældssaneringssagen. Hvis kravet ikke anmeldes inden 8 uger efter bekendtgørelsen af gældssaneringssagen i Statstidende er kravet prækluderet (bortfaldet). Se konkurslovens § 233 a.

Hvis kravet allerede er anmeldt i skyldners konkursbo, og gældssaneringsbegæringen er indgivet inden konkursboet afsluttes, bortfalder retten til dækning i gældssaneringssagen ikke. Se konkurslovens § 233 a, stk. 3.

Når skifteretten indrykker proklama i Statstidende i anledning af en sag om gældssanering i forbindelse med konkurs, skal bekendtgørelsen i de relevante tilfælde indeholde oplysning om, at den fordringshaver, der allerede har anmeldt sit krav i skyldnerens konkursbo, kan undlade at forny sin anmeldelse af kravet.

Det er dog en forudsætning, at den konkursramte skyldners gældssaneringssag ikke behandles efter konkurslovens § 231, stk. 4, hvorefter skifteretten i de tilfælde, hvor konkursboet er sluttet med regnskab eller udlodning efter konkurslovens §§ 151-152, eller efter konkurslovens § 143, kan bestemme, at gældssaneringssag kun skal indledes for de fordringer, som er nævnt i konkurslovens § 233.

I forbindelse med anmeldelse af kravet i gældssaneringssagen har kreditorerne mulighed for at komme med oplysninger eller indsigelser der kan have betydning for afgørelsen af sagen. Se konkurslovens § 231 a, stk. 1-4.

Dette kan f.eks. være oplysninger om virksomhedens drift, som en kreditor mener har betydning for sagens afgørelse. Sådanne oplysninger kan fx bestå i, at skyldnerens gæld er pådraget i en virksomhed, hvor ledelsen har undladt at lede virksomheden forsvarligt. Se konkurslovens § 231 a, stk. 2.

Disse oplysninger skal indgå i skifterettens vurdering af gældssaneringssagen, ligesom de kan danne grundlag for skifterettens overvejelser om eventuelle yderligere undersøgelser.

Sikkerhedsstillelse og omkostninger 

Ligesom ved almindelige gældssaneringssager kan skifteretten træffe afgørelse om, at der i særlige tilfælde skal stilles sikkerhed for gældssaneringssagens omkostninger. Se konkurslovens § 236, stk. 1. Foreligger der ikke sådanne særlige omstændigheder, afholdes omkostningerne af statskassen. Se konkurslovens § 236, stk. 2.

Er skyldneren under konkursbehandling, afholdes omkostningerne ved behandlingen af en sag om gældssanering i konkurs af konkursboet, i det omfang, der er dækning hertil af boets midler.

Budget

Gældssaneringsbekendtgørelsens regler om skyldnerens og dennes husstands budget finder også anvendelse ved gældssanering i forbindelse med konkurs og rekonstruktionsbehandling. Se G.A.3.1.7.6.2 Fastsættelse af afdragsbeløbet og de enkelte indtægts- og udgiftsposter Fastsættelse af afdragsbeløbet og de enkelte indtægts- og udgiftsposter.

Ved gældssanering efter konkurslovens kapitel 29 stilles der dog ikke krav om, at skyldners økonomiske forhold er afklarede. Det er derfor muligt, at der kan være usikkerhed i forhold til både indtægter og udgifter, som derfor må fastsættes skønsmæssigt. Se G.A.3.1.7.10.3 Betingelser for gældssanering i forbindelse med konkurs eller rekonstruktion Betingelser for gældssanering i forbindelse med konkurs eller rekonstruktion.

Afdragsperioden

Afdragsperioden i gældssaneringer i forbindelse med konkurs efter konkurslovens kapitel 29 udgør tre år og påbegyndes den første i måneden, efter at gældssaneringskendelsen er blevet endelig. Dette gælder ikke, hvis retten fastsætter et senere begyndelsestidspunkt. Se gældssaneringsbekendtgørelsens § 2, stk. 1.

Tidspunktet for afsigelsen af kendelse om gældssanering

Kendelse om gældssanering efter reglerne i konkurslovens kapitel 29 kan tidligst afsiges i forbindelse med boets slutning efter konkurslovens § 143 eller i forbindelse med skifterettens stadfæstelse af udkast til regnskab og udlodning efter konkurslovens § 151. Se konkurslovens § 232, stk. 1-3.

Baggrunden for dette er, at det før dette tidspunkt ofte ikke er muligt at opgøre skyldnerens gæld. Bestemmelsen skal også sikre, at forholdene i det relevante konkursbo er afdækket i tilstrækkeligt omfang, så der er tilvejebragt et forsvarligt beslutningsgrundlag, inden der træffes afgørelse om gældssanering. Der kan derfor i almindelighed ikke afsiges kendelse om gældssanering i forbindelse med konkurs, hvis skyldnerens gæld er pådraget i en virksomhed, hvor det i forbindelse med konkursbehandlingen konstateres, at ledelsen i et ikke uvæsentligt omfang har undladt at lede den virksomhed, der er eller har været undergivet konkursbehandling, forsvarligt. Se konkurslovens § 231 a, stk. 2, nr. 2. Denne betingelse forudsætter, at forholdene i virksomheden er undersøgt, inden der træffes afgørelse i gældssaneringssagen.

Skifteretten kan under særlige omstændigheder afsige kendelse om gældssanering på et tidligere tidspunkt end anført i konkurslovens § 232, stk. 1. Se konkurslovens § 232, stk. 2.

Bestemmelsen er en undtagelsesbestemmelse og kan navnlig anvendes i tilfælde, hvor behandlingen af konkursboet er særligt langvarig, og hvor konkursbehandlingen beror på enkelte udestående spørgsmål, herunder fx udfaldet af en retssag eller lignende. Det må herved forudsættes, at skyldnerens forhold i øvrigt er afdækket i tilstrækkeligt omfang, så afgørelsen i gældssaneringssagen i det hele kan træffes på et forsvarligt grundlag.

 <

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.