I hvilket omfang kan boligudgifter fradrages ved en betalingsevnevurdering? Hvordan behandles boligstøtte i forbindelse med en betalingsevnevurdering?
G.A.3.1.2.4.3.4 Hvilke udgifter kan fradrages ved en betalingsevnevurdering?
Indhold
Ud over et fastsat rådighedsbeløb skal restanceinddrivelsesmyndigheden i en betalingsevnevurdering fratrække skyldners konkrete relevante udgifter. Dette afsnit beskriver nærmere hvilke xudgifter, der kan fradragesx, og hvornår de enkelte udgifter skal fradrages.
Afsnittet indeholder:
- Regelgrundlag
- Boligudgifter
- Udgifter til mindreårige hjemmeboende børn
- Udgifter til samvær med mindreårige børn
- Bidragsforpligtelser
- Udgifter til særlige behov
- Udgifter til ganske særlige behov
- Ydelser på ægtefællens gæld
- Ydelser på anden gæld
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Regelgrundlag
De udgifter, der kan xfradragesx i forbindelse med en konkret betalingsevnevurdering, fremgår af bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige (gældsinddrivelsesbekendtgørelsen) § 18, stk. 2, og er yderligere uddybet i gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 20 til § 28.
Reglerne i kapitel 7 (§ 18 til § 29) finder kun anvendelse på ægtefæller/samlevende, når disse har samme folkeregisteradresse og dermed kan anses for samlevende ved betalingsevnevurderingen. Er ægtefællerne ikke samlevende, opgøres nettoindkomsten separat for skyldner med fradrag af de omkostninger, se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 18, stk. 2, der kan henføres til skyldners folkeregisteradresse. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 29, stk. 2.
Bemærk
Den budgetbetragtning, der kommer til udtryk i SKM2006.558.LSR, hvor det, for at få fradrag for børnebidrag og underholdsbidrag, ikke var et krav, at man rent faktisk havde betalt bidraget, men blot at der var en forpligtelse, finder også anvendelse på de øvrige udgifter i gældsinddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 7. Har skyldner en forpligtelse til at betale en udgift, som er nævnt i gældsinddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 7, kan denne fradrages i nettoindkomsten, således at skyldners betalingsevne reduceres med udgiften. Dette gælder uanset om der rent faktisk sker betaling af forpligtelsen. Se SKM2007.647.SKAT.
Boligudgifter
Nettoboligudgiften udgør følgende udgifter:
- udgifter til lejebetaling
- ydelser på prioritetsgæld
- fællesudgifter vedrørende ejendommen
- ejendomsskat
- ejendomsværdiskat
- el, gas, vand og varme
- renovation og lignende
- bygnings- og brandforsikring for skyldneren, dennes ægtefælle og husstandens hjemmeboende mindreårige børn.
Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 20.
Boligstøtte og andre boligydelser skal fratrækkes
De ovenstående udgifter skal dog fratrækkes boligstøtte og andre ydelser, der tilfalder husstanden i kraft af boligen. Boligstøtte og andre boligydelser medregnes nemlig ikke i indtægterne, se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 19, stk. 2, nr. 3
Alene rimelige boligudgifter
Der kan alene fradrages en rimelig nettoboligudgift. Dette indebærer, at restanceinddrivelsesmyndigheden efter et konkret skøn kan lade boligudgifterne indgå med et mindre beløb end det, som en anvendelse af gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 18, stk. 2, nr. 1., fører til. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 20, 2. pkt.
Byretten har i en sag tiltrådt den af Landsskatteretten fastsatte skønnede, rimelige boligudgift, på kr. 6.400, selv om det skønnede beløb var væsentligt lavere end de konkret opgjorte udgifter til boligen. Se SKM2011.35.BR. Byrettens dom er efterfølgende stadfæstet af Østre Landsret. Se SKM2011.592.ØLR.
I en sag for Landsskatteretten havde skattecentret oprindeligt fratrukket 50 % af boligudgiften i nettoindkomsten, da man var af den opfattelse, at alle voksne medlemmer af husstanden skulle bidrage til huslejeudgiften. Landsskatteretten fandt dog, at der ikke var hjemmel til at lade indtægter og udgifter vedrørende andre personer i husstanden end skyldneren, dennes ægtefælle/samlever og mindreårige børn indgå ved beregning af skyldners betalingsevne. Da huslejeudgiften i øvrigt måtte betegnes som rimelig, godkendtes den fulde huslejeudgift. Se SKM2006.681.LSR.
Udgifter til mindreårige hjemmeboende børn
Det er kun nettoudgiften der kan fradrages
Det er alene nettoudgiften til husstandens mindreårige hjemmeboende børn, der kan fradrages, se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 18, stk. 2.
Udgifter til husstandens mindreårige hjemmeboende børn kan derfor kun fradrages, hvis udgifterne overstiger indtægterne.
Hele børne- og ungeydelsen skal medregnes som indtægt ved opgørelse af husstandens betalingsevne, selv om Skatteforvaltningen modregner 100% til dækning af gæld vedr. daginstitution og skolefritidsordning. Se SKM2012.184.LSR.
Oversigt over, hvordan nettoudgiften beregnes:
| Som indtægter medregnes |
|
| Som udgifter regnes |
|
Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 21.
Nettoudgiften opgøres separat for hvert barn, se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 21, stk. 4.
Rimelige udgifter, som en skyldner eller dennes ægtefælle har i forbindelse med et mindreårigt barns samvær med den anden forælder, hvor barnet ikke har folkeregisteradresse, kan dog altid fradrages. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 21, stk. 1, 2. pkt.
Rådighedsbeløbene fremgår af gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 21, stk. 3, nr. 4, og reguleres hvert år pr. 1. januar, se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 45. Rådighedsbeløbene er for år 2021 reguleret i SKM2020.499.GÆLDST.
Særligt hvis børne- og ungeydelsen fratages
>Kommuner kan træffe afgørelse om at meddele forældremyndighedsindehaveren et forældrepålæg, når der er risiko for, at barnets eller den unges udvikling er i fare, og det vurderes at bero på, at forældremyndighedsindehaveren ikke lever op til sit forældreansvar. Se lov om social service (serviceloven) § 57 a, stk. 1. Forældremyndighedsindehaveren skal oplyses om, at overholdelse af pålægget er en betingelse for at modtage børne- og ungeydelse. Se servicelovens § 57 a, stk. 7.<
xManglende overholdelse af forældrepålægget medfører, at retten til at modtage børne- og ungeydelse fratages for en periode. Dette kan have betydning for en eventuel gennemført betalingsevneberegning foretaget efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 7, idet det alene er nettoudgiften på det enkelte barn, der skal fradrages. Fratagelse af børne- og ungeydelsen kan i så fald medføre, at der for en periode skal tages hensyn til udgiften for et barn, der ikke tidligere er indgået i betalingsevneberegningen.x
Ligeledes vil fratagelse af børne- og ungeydelsen medføre periodevist bortfald af eventuel modregningsadgang.
Udgifter til samvær med mindreårige børn
Som udgifter til samvær med børn medregnes rimelige udgifter, som en skyldner eller dennes ægtefælle har til samvær med et mindreårigt barn, som ikke har samme folkeregisteradresse som skyldneren. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 22, stk. 1.
Landsskatteretten har udtalt, at rimelige udgifter til samvær blandt andet må antages at omfatte transportudgifter og udgifter til mad mv. Udgifter til forlystelser mv. må derimod antages at skulle afholdes af det rådighedsbeløb, der er afsat til skyldner. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 26. Se SKM2007.617.LSR.
I de tilfælde, hvor der er fælles forældremyndighed over et barn, der opholder sig lige meget hos begge forældre, kan der, hos den af forældrene, hvor barnet ikke er tilmeldt folkeregisteret, i stedet for udgifter til samvær efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsen § 18, stk. 2, fradrages et beløb, der efter en konkret vurdering udgør halvdelen eller mere af rådighedsbeløbet efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsen § 21, stk. 3, nr. 4. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 22, stk. 2.
Bidragsforpligtelser
Som bidragsforpligtelser medregnes skyldnerens og dennes ægtefælles pligt til at betale børnebidrag og underholdsbidrag. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 23, stk. 1
Den del af børnebidraget, der kan fradrages efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsen § 18, stk. 2, kan ikke overstige størrelsen af det bidrag, der kan fastsættes i medfør af kapitel 2 i lov om børns forsørgelse (xbørnebidragslovenx). Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 23, stk. 2.
En skyldners pligt til at betale løbende børnebidrag og underholdsbidrag fradrages som en udgift, uanset om der rent faktisk sker betaling af de løbende bidrag. Dette er en konsekvens af Landsskatterettens afgørelse i SKM2006.558.LSR.
xSe nedenfor:x "Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.", hvor der er gengivet flere afgørelser, der er relevante i forbindelse med bidragsforpligtelser.
Udgifter til særlige behov
Nødvendige udgifter til medicin, behandlinger, transport mv., der afholdes på grund af en kronisk sygdom eller handicap hos skyldneren eller dennes ægtefælle kan fradrages. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 24, 1. pkt.
Det beløb, der kan fradrages efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 18, stk. 2, udgør
- den afholdte udgift
fratrukket
- ydelser
- erstatninger
- tilskud mv.
der er ydet direkte til dækning af udgiften, samt
- ydelser
- godtgørelser mv.
der er af personlig karakter og må antages at skulle kompensere for en ikkeøkonomisk skade, hvis der er en åbenbar årsagssammenhæng mellem det forhold, der har udløst ydelsen, godtgørelsen mv. og udgiften til medicin m.v.
Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 24, 2. pkt.
Nedsat syn, der alene medfører behov for anvendelse af briller og/eller kontaktlinser, kan ikke anses som et handicap omfattet af gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 24. Se SKM2010.835.LSR.
Se også
SKM2011.35.BR, hvor byretten fandt, at skyldners udgift til tandlæge og fodterapeut ikke fandtes at være en udgift afholdt på grund af kronisk sygdom. Byrettens dom er efterfølgende stadfæstet af Østre Landsret. Se SKM2011.592.ØLR.
Udgifter til ganske særlige behov
Rimelige udgifter til ganske særlige behov for skyldneren eller dennes husstand kan undtagelsesvist fradrages efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 18, stk. 2, se dog § 21, stk. 1. Afgørelsen træffes ud fra et konkret skøn. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 25.
Ydelser på ægtefællens gæld
Ydelser på gæld, som ægtefællen hæfter for, kan fradrages efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsen § 18, stk. 2, i det omfang, afdragenes størrelse ikke overstiger ægtefællens nettoindkomst. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsen § 19, med fradrag af halvdelen af udgifterne efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsen § 18, stk. 2, nr. 1-7. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 27.
Gæld, der vedrører ægtefællens nuværende bolig og transportmiddel, kan ikke fradrages efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 27, hvis ydelsen er godkendtx entenx
- ved opgørelse af udgifter til rimelig bolig, se § 18, stk. 2, nr. 1, eller
- xvedx opgørelse af nettoindkomsten, se § 19, stk. 4, nr. 3.
Med ægtefælle sidestilles samlevende, se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 29.
Ydelser på anden gæld
Gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 28 fastslår, at
- ydelser på studiegæld,
- tilbagebetalingspligtige sociale ydelser,
- ydelser, der betales på afdragsordninger omfattet af gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 3,
- ydelser, der betales på afdragsordninger omfattet af gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 10, og
- ydelser, som inddrives ved lønindeholdelse,
kan fradrages efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 28.
Trangsbeneficiet
Ydelser på privat gæld, der vedrører erhvervelser omfattet af trangsbeneficiet i retsplejelovens § 509, kan endvidere fradrages efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsen § 18, stk. 2. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 28.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Nedenfor angives relevante afgørelser, der bl.a. forholder sig til hvilke bidragsforpligtelser, der skal fradrages i en betalingsevnevurdering.
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Byretten | ||
| SKM2011.35.BR | Retten fandt ikke, at en opgørelse efter betalingsevnevurderingen kunne føre til en tilsidesættelse af det fastsatte månedlige afdragsbeløb eller den opgjorte lønindeholdelsesprocent. Retten lagde den af SKAT opgjorte nettoindkomst til grund ved opgørelsen. Vedrørende udgifter tiltrådte retten, at der ikke - bortset fra et mindre beløb til medicin - kunne fratrækkes yderligere udgifter end de af Landsskatteretten anerkendte. Retten tiltrådte det af Landsskatterettens skønsmæssigt fastsatte rådighedsbeløb på kr. 5.000,- og den af Landsskatteretten skønnede, rimelige boligudgift, som var væsentligt lavere end de af sagsøgeren konkret opgjorte udgifter til bolig. | Byrettens dom er stadfæstet af Østre Landsret. Se SKM2011.592.ØLR |
| Landsskatteretten | ||
| SKM2006.558.LSR | Landsskatteretten har udtalt, at bidragsforpligtelser skal fradrages i den månedlige nettoindkomst. Jf. gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 18, stk. 1, 4. pkt., se § 23 (dagældende § 12, stk. 1, 4. pkt., se § 17) Efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 23, stk. 1, (dagældende § 17, stk. 1) medregnes som bidragsforpligtelse skyldners og dennes ægtefælles pligt til at betale børnebidrag og underholdsbidrag. Det er ikke efter § 23, (dagældende§ 17) en betingelse, at der rent faktisk sker betaling af de løbende bidrag. Formuleringen af gældsinddrivelsesbekendtgørelsen § 18, stk. 2, (dagældende § 12, stk. 2), hvorefter afdraget fastsættes bl.a. under hensyn til klagerens udgifter, giver heller ikke i sig selv tilstrækkeligt belæg for at antage, at der ved beregning af betalingsevne kun skal foretages fradrag for bidrag, der løbende betales. Skyldners løbende bidragsforpligtelse skal derfor fradrages nettoindkomsten, således at skyldners betalingsevne reduceres med dette beløb og således, at afdraget på gælden fastsættes under hensyn til denne betalingsevne. | Landsskatterettens afgørelse er ikke indbragt for domstolene og er derfor endelig. |
| SKM2006.681LSR | Ved opgørelse af skyldners betalingsevne skulle skyldnerens fulde huslejeudgift fradrages, selv om husstanden også omfattede voksne børn. Der var ikke hjemmel til at opkræve gebyr for udsendelse af varsel om lønindeholdelse, gebyr for erindringsskrivelse vedrørende afdrag, der var for højt ansat, bortfaldt. |
|
| SKM2007.617.LSR | Hverken gældens størrelse eller tidshorisonten for afviklingen heraf kunne efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 3 (dagældende § 5, stk. 3), anses som særlige forhold, der talte for, at afdraget på gælden efter en betalingsevnevurdering kunne fastsættes til et højere beløb end efter tabellen i § 10, stk. 1 (dagældende § 5, stk. 1). |
|
| SKM2009.613.LSR | Landsskatteretten udtalte, at: "Den del af underholdsbidraget, der kan fradrages efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsen § 18, stk. 2, (dagældende § 13, stk. 2) kan ikke overstige størrelsen af det bidrag, der kan fastsættes i medfør af kapitel 5 i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning." I forbindelse med separation eller skilsmisse træffes der bestemmelse om, hvorvidt der skal påhvile en ægtefælle pligt til at yde bidrag til den andens underhold. Se § 49 i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning. Hvis ægtefællerne ikke selv indgår aftale herom, afgør retten spørgsmålet om bidragspligt, herunder spørgsmålet om pligtens varighed, mens Statsforvaltningen fastsætter bidragets størrelse, se § 50, stk. 1 i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning. Af samme lovs § 50, stk. 2, fremgår det, hvilket hensyn der indgår ved afgørelser efter stk. 1. Justitsministeriet har endvidere ved vejledning nr. 9857 af 11. december 2008 fastsat retningslinjer for fastsættelse af ægtefællebidrag i 2009. Der er indgået en bindende aftale om bidragspligt mellem klageren og hans fraseparerede ægtefælle, som er optaget som vilkår for separationen. Aftalen om, at klageren skal betale ægtefællebidrag, er indgået på et tidspunkt, hvor klageren havde betydelige restancer til det offentlige. Under disse omstændigheder må det påhvile klageren at godtgøre, både at han ville være pålagt bidragspligt efter lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, og at et eventuelt bidrag ville være blevet fastsat til de nu aftalte 5.000 kr. pr. måned. Det har klageren ikke godtgjort. Ved opgørelsen af klagerens betalingsevne skal der derfor ikke foretages fradrag for det aftalte ægtefællebidrag." | Man kan således ikke få fradrag for en frivillig indgået bidragsforpligtelse, når det ikke er godtgjort, at man overhovedet ville være blevet pålagt denne efter henholdsvis lov om børns forsørgelse eller lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og i så fald hvilken størrelsesorden bidraget ville være fastsat i. |
| SKM2010.239.LSR | Ved opgørelse af en skyldners betalingsevne i forbindelse med en lønindeholdelse kunne der ikke fradrages et aftalt ægtefællebidrag, selvom bidraget var fastsat af statsforvaltningen, idet skyldner ikke havde godtgjort, at han ville være pålagt bidragspligt efter lov om ægteskabs indgåelse og opløsning. | Afgørelsen fastslår, at det påhviler skyldner at godtgøre, både at han ville være blevet pålagt bidragspligt efter loven samt i hvilken størrelsesorden bidraget ville være fastsat i. |
| SKM2010.835.LSR | En klager blev nægtet henstand med betaling af offentlig gæld, da klageren havde betalingsevne. Udgifter til brillelån skulle ikke fradrages ved opgørelsen af betalingsevnen. Landsskatteretten nedsatte det af SKAT fastsatte afdragsbeløb, da det var højere end det afdrag, SKAT kunne have fastsat efter et tabeltræk. |
|
| SKM2012.184.LSR | SKAT havde modregnet 100% af børne- og unge ydelsen til dækning af gæld vedr. daginstitution og skolefritidsordning. Hele børne- og unge ydelsen skulle alligevel medregnes som indtægt ved opgørelse af husstandens betalingsevne til brug for fastlæggelse af en afdragsordning. |
|
| SKM-meddelelser | ||
| SKM2007.265.SKAT | Som følge af Landsskatterettens afgørelse i SKM2006.558.LSR skal en skyldners pligt til at betale løbende børnebidrag og underholdsbidrag fradrages som en udgift i henhold til gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 18, stk. 2 (dagældende § 12, stk. 2) . Det er ikke en betingelse for fradrag, at der rent faktisk sker betaling af de løbende bidrag. I forbindelse med beregning af en skyldners betalingsevne i henhold til gældsinddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 7 (dagældende kapitel 6), skal en skyldners pligt til at betale løbende børnebidrag og underholdsbidrag således fratrækkes uanset, at der ikke sker betaling af de løbende bidrag. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 18, stk. 2 (dagældende § 12, stk. 2) | Indeholder nærmere retningslinjer for genoptagelse af beregningen af skyldners betalingsevne som følge af afgørelsen i SKM2006.558.LSR |
| SKM2007.647.SKAT | SKAT, Hovedcentret, besvarer 3 spørgsmål vedrørende afdragsordninger og lønindeholdelse for personer:
og fastsætter på baggrund af svarene retningslinjer for den fremtidige fastsættelse af afdragsordninger og lønindeholdelser på de områder, der er omfattet af spørgsmålene. | Spørgsmål 1, er ikke længere relevant. Siden Bekendtgørelse nr. 922 af 24. august 2011 om inddrivelse af gæld til det offentlige, har det ikke været et krav, at der skulle foreligge særlige forhold for, at der kunne fastsættes afdrag efter en konkret betalingsevne. |
| SKM2020.499.GÆLDST | Regulering af gældsinddrivelsesbekendtgørelsens satser for 2021. |
|
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil