Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2021-1
<< >>

F.A.30.9.2 Udfyldning af ankomstmeddelelse

Indhold

Dette afsnit handler om, hvordan ankomstmeddelelsen skal udfyldes.

Afsnittet indeholder

  • Generelt om udfyldningen
  • Hovedoplysninger
  • Fortegnelse vedrørende ladningen (manifestposter).

Generelt om udfyldningen

I ankomstmeddelelsen skal angives en række hovedoplysninger om transportmidlet, transportoperatøren samt ankomsttidspunkt og ankomststed.

Hvis transportmidlet medfører varer som ladning, skal der i ankomstmeddelelsen endvidere være en fortegnelse over samtlige ankomstdeklarationer vedrørende ladningen.

I det følgende er beskrevet udfyldningen af de enkelte felter i ankomstmeddelelsen. I parentes er anført de engelske betegnelser for felterne.

Hovedoplysninger

Meddelelsesreferencenummer (Notification reference number)

Manifestsystemet tildeler automatisk ankomstmeddelelsen et 7-cifret referencenummer.

LRN (LRN)

Unikt referencenummer (Local Reference Number) som tildeles af den, der indsender meddelelsen. Referencenummeret skal være unikt for hver ankomstmeddelelse, som en transportoperatør indgiver. Det er muligt at bruge det samme nummer i en meddelelse og en deklaration, hvorimod det ikke er muligt at bruge det samme nummer i en ankomstmeddelelse og en afgangsmeddelelse.

Feltet er ikke obligatorisk at udfylde.

Transportmåde (Transportmode)

Her angives koden for den transportmåde, der anvendes ved transporten til ankomststedet. Koden kan være 1 (søtransport) eller 4 (lufttransport, herunder lavtgående fly).

Feltet er obligatorisk at udfylde.

Transportmidlets identitet (Identification of the means of transport)

Her angives identiteten for det transportmiddel, der ankommer til ankomststedet.

Ved søtransport skal anføres skibets 7-cifrede IMO (International Maritime Organisation) identifikationsnummer. Har skibet ikke et IMO identifikationsnummer, anføres enten skibets 8-cifrede ENI-nr. (European Identification Number) eller skibets kaldesignal i form af det 9-cifrede MMSI-nr. (Mobile Maritime Service Identity).

Feltet er obligatorisk at udfylde for søtransport, men må ikke udfyldes for lufttransport, herunder lavtgående fly.

Transportmidlets nationalitet (Nationality of the means of transport)

Her angives transportmidlets nationalitet (ISO-alfa-2), jf. landefortegnelsen.

Feltet er obligatorisk at udfylde.

Transportmidlets navn (Name of the means of transport)

Anvendes kun ved søtransport. Her angives navnet på skibet.

Feltet er obligatorisk at udfylde for søtransport.

Identifikation af anløb (Call identification)

Anvendes kun ved søtransport. Her angives det rapport-ID, som anvendes til identifikation af skibets anløb i SafeSeaNet.

Feltet er ikke obligatorisk at udfylde.

Ankomstmeddelelsesdato og -tidspunkt (Arrival notification date and time)

Tidspunktet for indgivelse af ankomstmeddelelsen. Oplysningen generes automatisk af manifestsystemet og oplyses af Toldstyrelsen i svarmeddelelsen, der kvitterer for modtagelsen af ankomstmeddelelsen.

Tidspunktet indsætter manifestsystemet som ankomsttidspunkt i de ankomstdeklarationer, der er henvist til i ankomstmeddelelsen.

Transportmidlets rutenummer (Conveyance reference number)

Her kan angives transportmidlets rejse, fx turnummer eller flyrutenummer.

Ved transport af luftfragt med luftfartøj eller lavtgående fly anføres transportmidlets IATA flyrutenummer.

Feltet er obligatorisk at udfylde for luftfartøjer og lavtgående fly.

Lastkode (Cargo code)

Her angives ved en kode, om transportmidlet medfører varer som ladning. Koden angives med en af værdierne:

Kode

Aktivitet

AE00

Ankommer uden ladning - der skal ikke indgives ankomstdeklaration.

AN10

Ankommer med ladning - der skal indgives ankomstdeklaration.

AN11

Ankommer med ladning som led i færgetransport - ankomstdeklarationen skal indeholde oplysninger om befordrede lastbiler

DN13

Vejtransport med luftfragtgods - lavtgående fly

Feltet er obligatorisk at udfylde.

Ankomststedsfacilitet (Place of arrival facility)

Her angives koden for det område på ankomststedet, som transportmidlet ankommer til. Koden svarer til koderne for losningsområder i Danmark.

Feltet er obligatorisk at udfylde.

Afgangssted (Place of departure)

Navnet på den seneste havn eller lufthavn, som transportmidlet ankommer fra, med foranstillet landekode (ISO-alfa-2), jf. landefortegnelsen.

Feltet er obligatorisk at udfylde.

Samlet bruttomasse (Total gross mass)

Den samlede bruttomasse i kg af den ladning, som transportmidlet medfører, og som er omfattet af ankomstmeddelelsen. Den samlede bruttomasse skal således svare til summen af den samlede bruttomasse i alle tilhørende ankomstdeklarationer. Angives med 3 decimaler.

Feltet er obligatorisk at udfylde.

Transportoperatøren (Transportoperator)

I dette felt anføres den ansvarlige for det aktive transportmiddel, der ankommer til en havn eller lufthavn i Danmark, og som er ansvarlig for indgivelsen af ankomstmeddelelsen.

Der anføres transportoperatørens EORI nummer. Hvis transportoperatøren ikke er registreret i EU, anføres transportoperatørens navn og adresse.

Feltet er obligatorisk at udfylde.

Registrator (Registrator)

Oplysningerne består af følgende to dele:

  • TIN (Virksomhedsnummer) (TIN (Business number))

Her anføres EORI nummer på den, der indsender ankomstmeddelelsen. Oplysningen generes automatisk af manifestsystemet.

  • Repræsentationsstatus (Representative status)

Her anføres, hvilken type repræsentation, der er tale, om for den, der indgiver ankomstmeddelelsen. Repræsentationsstatus angives med værdien 1 eller 2.

  1. Klarerer (transportoperatøren) indsender selv ankomstmeddelelsen
  2. Repræsentant indsender ankomstmeddelelsen

Feltet er obligatorisk at udfylde.

Fortegnelse vedrørende ladningen (manifestposter)

Manifestreferencenummer (Manifest reference number)

Henvisning til referencenumrene fra Manifestsystemet på de ankomstdeklarationer, der omfatter ladningen.

Udfyldes kun, hvis transportmidlet medfører varer som ladning.

Transportør (Carrier)

Hvis der i ankomstmeddelelsen henvises til en ankomstdeklaration, skal der i dette felt anføres den person, der er anført som transportør i ankomstdeklarationen.

Der anføres transportørens EORI-nummer.

Det er kun nødvendigt at anføre denne oplysning, hvis feltet "Registrator" (af ankomstdeklarationen) ikke er udfyldt. Feltet "Registrator" (af ankomstdeklarationen) skal derfor udfyldes, hvis transportøren ikke er registreret i EU.

Registrator (Registrator)

Hvis der i ankomstmeddelelsen henvises til en ankomstdeklaration, anføres her EORI-nummer på den person, der har indgivet ankomstdeklarationen, som der henvises til.

Det er ikke nødvendigt at anføre denne oplysning, hvis den person, der er anført som transportør i ankomstdeklarationen, er oplyst i feltet "Transportør".

Losningssted (Place of unloading)

Hvis varer på ankomststedet skal losses et andet sted end angivet i ankomstdeklarationen, kan losningsstedet ændres til det faktiske losningssted ved at anføre oplysningerne her.

Det er kun muligt at ændre losningsstedet for alle manifestposter angivet til ét bestemt losningssted. Endvidere er det kun muligt at ændre losningssted inden for det aktuelle ankomststed.

Hvis losningsstedet kun skal ændres for enkelte manifestposter, eller hvis losningsstedet skal ændres ved andre ankomststeder end det aktuelle, skal der ske rettelse af ankomstdeklarationen på normal vis.

Oplysningerne består af følgende tre dele:

Aktivitet

Handling

Faktisk losningssted (Actual place of unloading)

Her angives koden på det losningssted, hvor alle manifestposterne angivet med et andet losningssted faktisk skal losses.

Der angives koden på losningsområdet med foranstillet landekode DK.

I on-line-løsningen generes oplysningen automatisk af manifestsystemet.

Angivet losningssted (Declared place of unloading)

Her angives koden på det oprindeligt angivne losningssted, som skal ændres til det faktiske losningssted. Der angives koden på losningsområdet med foranstillet landekode DK.

Ansvarlig for midlertidig opbevaring (Temporary storage facility operator)

I feltet anføres EORI nummeret på den virksomhed, der er ansvarlig for varernes midlertidige opbevaring på det faktiske losningssted.

Virksomheden skal stille sikkerhed eller have en generel tilladelse til midlertidig opbevaring på grænsen.

Oplysningen er kun obligatorisk ved losning af T1-varer.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.