F.A.13.6 Godtgørelse af eller fritagelse for import- eller eksportafgifter på grundlag af fejl begået af de kompetente myndigheder

Dette afsnit beskriver hvornår og under hvilke omstændigheder Toldstyrelsen kan yde godtgørelse eller fritagelse for et import- eller eksportafgiftsbeløb (toldskyld), hvis der er begået fejl hos de kompetente myndigheder. I Danmark er dette Toldstyrelsen.  

Der er flere betingelser, der skal være opfyldt for, at Toldstyrelsen er forpligtet til at yde godtgørelse eller fritagelse for afgiftsbeløbet (tolden). Udgangspunktet er, at der skal være tale om en fejl, som er begået af de kompetente myndigheder.

Følgende kumulative betingelser skal derfor være opfyldt, hvis Toldstyrelsen skal yde godtgørelse eller fritagelse for import- eller eksportafgifterne. Disse betingelser er:

• fejl begået af toldmyndighederne

• debitor kunne ikke med rimelighed forventes at have opdaget fejlen, og

• debitor handlede i god tro.

Se EUTK art. 119, stk. 1.

Når Toldstyrelsen skal vurdere, om der skal ydes godtgørelse eller fritagelse, beror det altid på en konkret vurdering af sagens omstændigheder.

Fejl begået af toldmyndighederne

Begrebet "toldmyndigheder" er defineret i EUTK art. 5, nr. 1 som medlemsstaternes toldadministrationer, der er ansvarlige for at håndhæve toldlovgivningen, og alle andre myndigheder, der i henhold til national lov har beføjelser til at håndhæve visse dele af toldlovgivningen.

En toldmyndighed kan både være en myndighed i EU, men også en myndighed i et land udenfor EU (fx myndigheder, som udsteder oprindelsescertifikater). Se sag C-153/94 og C-204/94, Fareo Seafood, præmis 90.

Begrebet toldmyndigheder blev også defineret af EU-Domstolen i sag C-348/89, Mecanarte, præmis 22 som:

"(...) enhver myndighed, der i embedes medfør meddeler oplysninger af betydning for spørgsmålet om opkrævning af afgifter, og som dermed kan give anledning til en berettiget forventning hos debitor (…)".

Myndighedsfejl

For at en myndighedsfejl kan give en berettiget forventning hos en debitor, skal toldmyndigheden have begået fejlen ved en aktiv handling. Aktive fejl er fx fejlfortolkning af reglerne, fejl i forbindelse med kontrol af dokumenterne, fejl i forbindelse med fysisk eller efterfølgende kontrol eller fejl som led i brevudveksling mellem toldmyndigheden og debitor.

I nogle situationer kan en passiv adfærd fra myndighedens side også give en berettiget forventning hos debitor. Passivfejl kan fx være tilfælde, hvor toldmyndigheden ikke har gjort indsigelser mod en vares tarifering igennem længere tid, og hvor der har været et stort antal indførsler af varen. Sådan en fejl ville jo blive opdaget, hvis toldmyndigheden havde sammenlignet de informationer, som myndigheden har haft til rådighed.

Debitor kunne ikke med rimelighed forventes at have opdaget fejlen

Selvom der kan konstateres en fejl, som toldmyndigheden har begået, er det et krav for, at myndigheden efterfølgende kan yde godtgørelse eller fritagelse af import- eller eksportafgifterne, at debitor ikke med rimelighed kunne forventes at have opdaget fejlen.

Alene den kendsgerning, at der er begået en myndighedsfejl, er ikke tilstrækkelig til, at "debitor ikke med rimelighed kunne forventes at have opdaget fejlen".

Ved afgørelse af, om der er begået en fejl, som debitor ikke med rimelighed kunne forventes at have opdaget, skal følgende tre elementer indgå i en konkret vurdering:

a) Fejlens beskaffenhed.

b) Debitors erfaring.

c) Debitors agtpågivenhed.

Ad a)

Det skal undersøges, om den relevante lovgivning er kompliceret, eller om lovgivningen er så enkel, at fejlen ved en gennemgang af forholdene ville være let at opdage. Lovgivningen er fx kompliceret, når den skaber forvirring, eller det ikke klart fremgår, hvad målet er med den, eller når toldmyndighederne i EU har haft forskellige eller afvigende fortolkninger, og det har været nødvendigt med en drøftelse af lovgivningen på fællesskabsniveau.

Ad b)

Det skal undersøges, om debitor er professionel erhvervsdrivende, om virksomheden hovedsageligt består af den aktivitet, som fejlen handler om, og om debitor har erfaring i handel med varen/aktiviteten. Det skal også vurderes, om der tidligere har været lignende transaktioner, hvor tolden eller afgiften har været afregnet korrekt. Erfarne erhvervsdrivende er normalt fx bevillingshavere og virksomheder, som beskæftiger sig med fortoldning. Uerfarne erhvervsdrivende er fx personer, meget små virksomheder samt erhvervsdrivende, som for første gang foretager en sådan transaktion.

Ad c)

Det er debitor selv, der har pligt til at undersøge (fx ved at tjekke EU-Tidende), hvilke regler der gælder for de transaktioner som gennemføres, og hvilke afgifter der skal betales. Debitor har pligt til at søge størst mulig opklaring af tvivlsspørgsmål, så snart de opstår. En importør skal derfor sætte sig grundigt ind i reglerne på området. Se sag 161/88, Binder.

Se sag C-250/91, Hewlett-Packard, om spørgsmålet om, hvorvidt debitor kunne have opdaget en myndighedsfejl, når man tog fejlens karakter, den erhvervsdrivendes erfaring og hans agtpågivenhed i betragtning.

En debitor, der importerer varer på grundlag af en distributionsaftale, er underlagt samme bevisbyrde for at have handlet i god tro og udvist passende agtpågivenhed, jf. sag C-407/16, Aqua Pro SIA.

Særligt vedrørende præferencecertifikater

Hvis der er givet præference til en vare på grundlag af et administrativt samarbejde med myndighederne i et land eller område udenfor EU, anses et ukorrekt certifikat udstedt af disse myndigheder for en fejl, som debitor ikke med rimelighed kunne forventes at have opdaget. Se EUTK art. 119, stk. 3, første afsnit.

Dette er også fastslået i retspraksis i sag C-251/00, Ilumitronica. Her var der tale om fejl, som ikke med rimelighed kunne forventes opdaget af debitor, hvis myndighederne i et land uden for EU har udstedt et ukorrekt certifikat.

Som udgangspunkt er der altså tale om en myndighedsfejl i de tilfælde, hvor der er udstedt et ukorrekt certifikat i et land uden for EU. Det må Toldstyrelsen ikke forvente, at debitor kan opdage.

Udstedelse af et ukorrekt certifikat anses dog ikke for en myndighedsfejl, når certifikatet er baseret på eksportørens ukorrekte fremstilling af de faktiske forhold, medmindre det er klart, at de udstedende myndigheder var bekendt med eller burde være bekendt med, at varen ikke var berettiget til præferencebehandling. Se EUTK art. 119, stk. 3, andet afsnit.

Det vil sige, at hvis myndighederne vidste eller burde have vidst, at de oplysninger, som de fik af eksportøren, var forkerte, og at varerne derfor ikke kunne opnå præference, så er der alligevel tale om myndighedsfejl, hvis varerne stadig gives præference.

Debitor anses for at have handlet i god tro, når han kan påvise, at han i den periode hvor de pågældende aktiviteter fandt sted, har udvist omhu for at sikre sig, at samtlige betingelser for præferencebehandling var opfyldt. Se EUTK art. 119, stk. 3, tredje afsnit.

 Debitor handlede i god tro

Debitor kan ikke påberåbe sig at have handlet i god tro, hvis EU-Kommissionen har offentliggjort en meddelelse i EU-tidende om, at der foreligger begrundet tvivl om, at det præferenceberettigede land eller område har anvendt præferenceordningen korrekt. Se EUTK art. 119, stk. 3, femte afsnit.

Dvs. at god tro ikke kan påberåbes, hvis der har været offentliggjort en meddelelse i EU-tidende om begrundet tvivl om oprindelsen. 

Der kan dog opstå tvivlstilfælde, når Kommissionens meddelelser er uklart formuleret. Se fx T-548/14 hvor Retten fandt, at grundet Kommissionens uklare meddelelse, som var offentliggjort i EU tidende, kunne det ikke afvises, at den erhvervsdrivende havde været i god tro, og denne kunne derfor heller ikke forventes at ændre adfærd efter meddelelsens offentliggørelse. Domstolen annullerede derfor Kommissionens afslag på godtgørelse som fastsat i REM 03/2013 art. 2. 

Hvis der er mistanke om svig, er det den erhvervsdrivende, der skal bevise, at der er handlet i god tro.

Se også SKM2015.508.HR om import at cykler fra Cambodja. Afgørende for spørgsmålet om betaling af told var, om importøren efter TK art. 220, stk. 2, litra b, havde handlet i god tro, hvilket efter bestemmelsen forudsætter, at importøren har udvist omhu for at sikre sig, at samtlige betingelser for præferencetoldbehandling var opfyldt.

Kontrol af oprindelsesbevis - Beemsterboer

Hvis det ved en efterfølgende kontrol (verifikation) af oprindelsesbeviser viser sig, at et fremlagt oprindelsesbevis, der har givet adgang til toldpræference, ikke var rigtigt, bliver den fulde told efteropkrævet hos importøren.

Toldstyrelsen kan stikprøvevis efterprøve rigtigheden af oplysningerne i de oprindelsesbeviser, som fremlægges ved fortoldningen i EU. Toldstyrelsen kan også kontrollere oprindelsesbeviser, hvis der er begrundet tvivl om rigtigheden af oplysningerne. Anmodningen om verifikation bliver sendt til de kompetente myndigheder i det land, hvor oprindelsesbeviset er udstedt.

På baggrund af denne verifikation efteropkræver Toldstyrelsen den tarifmæssige told hos varemodtageren, hvis varernes oprindelse i det pågældende land ikke kan bekræftes ved undersøgelsen, eller hvis det af andre grunde viser sig, at varerne ikke var berettiget til præferencetoldbehandling.

EU-Domstolen afsagde den 9. marts 2006 afgørelse i sag C-293/04, Beemsterboer. Et af de præjudicielle spørgsmål, som blev forelagt for EU-Domstolen, var bl.a., hvem der havde bevisbyrden for, at et certifikat er baseret på en ukorrekt fremstilling af de faktiske forhold fra eksportørens side, og hvem der havde bevisbyrden for, at de udstedende myndigheder var bekendt med eller burde have været bekendt med, at varerne ikke var berettiget til præferencebehandling.

Med hensyn til spørgsmålet om, hvem der har bevisbyrden, nåede EU-Domstolen frem til:

• Et EUR 1 certifikat, som er udstedt for varer, hvis oprindelse fremgår af certifikatet, men på grundlag af en efterfølgende kontrol ikke længere kan bekræftes, er et "ukorrekt certifikat", som omhandlet i TK art. 220, stk. 2, litra b.

• Det tilkommer den, som gør TK art. 220, stk. 2, litra b, tredje afsnit gældende, at fremlægge relevante beviser for sin påstand. Hvis toldmyndighederne gør denne artikel gældende for at kunne opkræve beløbet efterfølgende, så skal de bevise, at udstedelsen af de ukorrekte certifikater skyldtes eksportørens urigtige fremstilling af forholdene.

• Hvis det grundet en fejl, som ene og alene skyldtes eksportørens manglende omhu, er umuligt for toldmyndighederne at føre det krævede bevis for, at EUR 1 certifikatet blev udstedt på basis af eksportørens korrekte eller ukorrekte fremstilling af de faktiske forhold, så tilkommer det toldskyldneren at bevise, at certifikatet (der var blevet udstedt af tredjelandes myndigheder) var baseret på en korrekt fremstilling af de faktiske forhold.

Som et resultat af dommen, kan importmedlemsstatens toldmyndigheder ikke opkræve import- eller eksportafgifterne, hvis der ikke er bevis for, at eksportøren har givet en ukorrekt fremstilling af forholdene for at opnå et præferenceoprindelsescertifikat. Ellers har debitor handlet i god tro og overholdt samtlige bestemmelser i den gældende lovgivning i forbindelse med toldangivelsen.

Bemærk

Vær også opmærksom på, at reglerne om myndighedsfejl ikke gælder, hvis certifikaterne er falske eller forfalskede, eller i de tilfælde, hvor eksportøren selv bekræfter, at varerne opfylder betingelserne for præference (godkendte eksportører).

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området.