E.A.7.11.5 Virksomheder og anlæg omfattet af reglerne

Indhold

Dette afsnit beskriver de virksomheder og anlæg, der er omfattet af reglerne om svovlafgift.

Afsnittet indeholder:

• Oplagshavere: Virksomheder, der skal registreres
• Oplagshavere: Virksomheder, der kan registreres
• Oplagshavere: Udledningsvirksomheder
• Anmeldelse til registrering som oplagshavere
• Varemodtager
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser mv.

Se også

• Se afsnit E.A.1.4.1 Former for registrering om former for registrering: Oplagshaver
• Se afsnit E.A.1.4.1 Former for registrering om former for registrering: Varemodtager
• Se afsnit E.A.1.4.2 Anmeldelse til registrering om anmeldelse til registrering
• Blanket, der anvendes til anmeldelse til registrering hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen blanket nr. 23.019.

Oplagshavere: Virksomheder, der skal registreres

Følgende virksomheder skal registreres som oplagshavere hos Skattestyrelsen:

• Virksomheder, der udvinder eller fremstiller kul-, olie- eller gasprodukter med et afgiftspligtigt svovlindhold. Varer omfattet af SVOVLAL § 1, nr. 1-13.
• Virksomheder, der forbruger halm, træpiller med svovlholdigt bindemiddel, affald og andre svovlholdige brændsler, der indfyres i produktionsanlæg med en indfyret effekt på over 1.000 kW (1 MW). Varer omfattet af SVOVLAL § 1, nr. 14.

Se SVOVLAL § 3, stk. 1.

Oplagshavere: Virksomheder, der kan registreres

Følgende virksomheder kan registreres som oplagshavere hos Skattestyrelsen:

• Virksomheder, der afsætter, oplagrer eller forbruger kul-, olie- eller gasprodukter med et afgiftspligtigt svovlindhold (varer omfattet af SVOVLAL § 1, nr. 1-13), og som råder over en lagerkapacitet på mindst 1.000 t eller 1.000 m³ til opbevaring af varerne. Producenter af halm, træpiller med svovlholdigt bindemiddel, affald og andre svovlholdige brændsler kan ikke registreres
• Andre virksomheder, der forbruger afgiftspligtige varer, hvis virksomheden gennemfører rensning af røggas, binder svovl i andre materialer eller gennemfører andre foranstaltninger, der begrænser udledningen af svovl.

Se SVOVLAL § 3, stk. 2 og 3

Oplagshavere: Udledningsvirksomheder

Virksomheder, der er registrerede som oplagshaver efter SVOVLAL, kan få tilladelse til at betale afgift af udledningen af svovldioxid (SO₂) i stedet for af svovlindholdet i de forbrugte afgiftspligtige varer. Dette sker efter ansøgning til Skattestyrelsen. Se SVOVLAL § 2, stk. 2.

Betingelser for at betale afgift af den udledte SO₂ med videre, fremgår af SKM bekendtgørelse nr. 1163 af 21. december 1995 om måling af svovl.

Betingelser for at betale afgift af udledt SO₂

Tilladelse til at betale afgift af udledningen af SO₂ bliver givet af Skattestyrelsen.

Tilladelsen er betinget af, at virksomheden

• kan dokumentere resultatet af de gennemførte SO₂-målinger, og
• fører regnskab over mængden af SO₂ i de røggasmængder, der er udledt til luften, samt
• dokumenterer beregningsmetoden for den udledte SO₂-mængde og den beregnede afgift.

Se svovlbekendtgørelsen § 1, stk. 2.

Ansøgning

Ansøgningen skal sendes til Skattestyrelsen.

I ansøgningen skal virksomheden beskrive

• det måleudstyr, der vil blive benyttet, og
• den målemetode, der vil blive brugt, og
• den måleprocedure, der vil blive brugt. Det vil bl.a. sige hvor ofte der måles, på hvilke tidspunkter der måles, og hvor længe der måles.

En del af dokumentationen kan være fabrikantoplysninger om svovlmåleren.

Skattestyrelsen kan forlange, at beskrivelsen af målemetoden skal godkendes af et eksternt laboratorium, der er akkrediteret til at foretage sådanne verificeringer (efterprøve rigtigheden).

Dansk Akkreditering, DANAK, er den myndighed, der akkrediterer danske laboratorier. Udgiften til en eventuel verificering skal betales af virksomheden.

Tilladelsen gives for en periode på 3 år.

Se svovlbekendtgørelsen § 1, stk. 3 og 4.

Ændringer af anlæg, produktionsforhold eller brændsel

Hvis der sker ændringer i virksomhedens anlæg, produktionsforhold eller brændselstype, som har væsentlig betydning for mængden af SO₂, der udledes til luften samt måling heraf, skal virksomheden omgående kontakte Skattestyrelsen.

Skattestyrelsen kan kalde tilladelsen tilbage, hvis virksomheden ikke kan måle udledningen af SO₂ med samme sikkerhed som før ændringerne.

Se svovlbekendtgørelsen § 1, stk. 4.

Stationære målere

Målingerne skal som hovedregel ske på stationært (fast installeret) måleudstyr.

Virksomheden kan dog på visse betingelser få tilladelse til at anvende ikke-stationært måleudstyr, se nedenfor.

Se svovlbekendtgørelsen § 2 og § 3, stk. 1.

Ikke-stationært måleudstyr (ensartet produktionsforhold)

Virksomheder, der har en ensartet sammensætning af det anvendte brændsel, fyringsforhold og produktion, kan efter ansøgning til Skattestyrelsen få tilladelse til at anvende ikke-stationært måleudstyr. Det vil sige, at der skal være tale om

• samme brændsel/forhold mellem forskellige brændsler med samme svovlindhold, og
• samme kedel/kedler og temperatur, samt
• ensartet produktion.

Det er en betingelse for tilladelsen, at den målte emission er så ensartet, at den med rimelighed kan lægges til grund for beregningen af afgiften.

Ved ændringer i sammensætningen af brændsel, fyringsforhold eller produktionsforhold skal virksomheden dokumentere, at SO₂-udledningen til luften er lige så stabil som før ændringen.

Se svovlbekendtgørelsen § 3.

Ikke-stationært måleudstyr (særligt bundfradrag overstiger SO₂-emissionen med mere end 10 pct.)

Virksomheder, hvor særligt bundfradrag efter SVOVLAL § 33 på de anvendte kul overstiger den udledte mængde SO₂ til luften med mere end 10 pct., kan efter ansøgning til Skattestyrelsen få tilladelse til, at stikprøvemålinger og ikke-stationært måleudstyr bruges ved afgiftsberegningen. Bundfradraget udgør 0,28 vægtprocent af kullenes vægt eksklusive vand (tørstof).

Virksomheden skal fra miljøgodkendelsen fremlægge resultater af målinger, der sandsynliggør ovennævnte betingelse.

Tilladelsen gives for et år ad gangen.

Se svovlbekendtgørelsen § 4.

Målestandarder

Uanset om der bruges stationært udstyr eller udstyr, der ikke er stationært, er der særlige krav til måleudstyret, målingernes antal og udførelse.

Målere skal opfylde ISO 7935-kvalitetsstandarder eller tilsvarende standard. Målere, som har en kvalitet og nøjagtighed, der svarer til disse standarder, kan også benyttes.

Se svovlbekendtgørelsen § 1, stk. 5.

Defekte målere mv.

Hvis en måler er ude af drift imellem 1 time og 14 dage på grund af defekt eller reparation, benyttes den højst målte timeværdi, der blev målt i den seneste uge med normalt fungerende måler.

Hvis måleren er ude af drift i over 14 dage på grund af defekt eller reparation, skal virksomheden meddele dette til Skattestyrelsen.

Se svovlbekendtgørelsen § 5.

Journal, regnskab mv.

Virksomheden skal føre journal over alle gennemførte målinger. Måleudskrifter eller anden tilsvarende dokumentation skal vedlægges journalen. Journalen skal også oplyse om kalibrering, eftersyn, udfald og reparation mv. af måleren. Der skal desuden føres regnskab over andre forhold, der direkte eller indirekte har indflydelse på beregningen af den samlede mængde SO₂ udledt til luften.

Virksomheden skal også kunne dokumentere, hvordan den udledte mængde SO₂ og afgiften heraf er beregnet.

Skattestyrelsen kan forlange, at måleprocedure og målemetode verificeres af et eksternt laboratorium, der er akkrediteret til at måle SO₂.

Se svovlbekendtgørelsen § 6.

Anmeldelse til registrering som oplagshavere

Registrering sker ved anmeldelse til Erhvervsstyrelsen. Ved anmeldelse til registrering skal blanket nr. 23.019 anvendes. Blanketten kan hentes på http://www.virk.dk/.

Varemodtagere

Virksomheder, der modtager afgiftspligtige varer fra udlandet, herunder fra andre EU-lande, og som ikke er registreret som oplagshaver, skal anmelde sig som varemodtager inden afsendelsen af varerne fra udlandet. Se SVOVLAL § 18 og se afsnit E.A.1.4.1 Former for registrering om former for registrering: Varemodtager.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området: