D.A.16.3.1.4 Definitioner

Ved anvendelse af reglerne om særordningerne forstås ved:

1) EU-ordning: Ordning for fjernsalg af varer inden for EU, for levering af varer i et EU-land ved hjælp af elektroniske grænseflader, der formidler sådanne leveringer, og for ydelser leveret af afgiftspligtige personer, der er etableret i EU, men ikke i forbrugsmedlemslandet.

2) Ikke-EU-ordning: Ordning for ydelser leveret af afgiftspligtige personer, der ikke er etableret i EU.

3) Importordning: Ordning for fjernsalg af varer indført fra steder uden for EU, undtagen punktafgiftspligtige varer, i forsendelser med en reel værdi, der ikke overstiger 150 euro.

4) Afgiftsangivelse (momsangivelse): En angivelse, som indeholder de oplysninger, der er nødvendige for at fastlægge det afgiftsbeløb, der skal opkræves i hvert medlemsland.

Se ML (momsloven) § 66, som ændret ved lov nr. 810 af 9. juni 2020, artikel 358 i Momssystemdirektivet, som ændret ved artikel 2 i direktiv (EU) 2017/2455, artikel 57 a i Gennemførelsesforordning Nr. 282/2011 (herefter Momsforordningen), som ændret ved gennemførelsesforordning (EU) 2019/2026.

Ved anvendelse af reglerne om ikke-EU-ordningen forstås ved:

1) Afgiftspligtig person, der ikke er etableret i EU: En afgiftspligtig person, der hverken har etableret hjemsted for sin økonomiske virksomhed eller har fast forretningssted i EU.

2) Identifikationsmedlemsland: Det medlemsland, som den afgiftspligtige person vælger at kontakte for at anmelde, hvornår den afgiftspligtige virksomhed inden for EU’s område påbegyndes efter reglerne om ikke-EU-ordningen.

3) Forbrugsmedlemsland: Det medlemsland, hvor leveringen af ydelser anses for at finde sted i henhold til ML (momsloven) kapitel 4.

Se ML (momsloven) § 66 a, som ændret ved lov nr. 810 af 9. juni 2020, og artikel 358a i Momssystemdirektivet, som ændret ved artikel 2 i direktiv (EU) 2017/2455.

Ved anvendelse af reglerne om EU-ordningen forstås ved:

1) En afgiftspligtig person, der ikke er etableret i forbrugsmedlemslandet: En afgiftspligtig person, som har etableret sin økonomiske virksomhed i EU eller har et fast forretningssted i EU, men som ikke har etableret hjemstedet for sin økonomiske virksomhed eller et fast forretningssted inden for forbrugsmedlemslandenes område.

2) Identifikationsmedlemsland:

a) Det medlemsland, hvor den afgiftspligtige person har etableret hjemstedet for sin økonomiske virksomhed, eller, hvis hjemstedet for den økonomiske virksomhed ikke er etableret i EU, det sted, hvor den pågældende har et fast forretningssted.

b) Det medlemsland med et fast forretningssted, hvor en afgiftspligtig person, som ikke har etableret sin økonomiske virksomhed i EU, men har mere end ét fast forretningssted deri, angiver at ville gøre brug af EU-ordningen.

c) Det medlemsland, hvor forsendelsen eller transporten af varerne påbegyndes, når en afgiftspligtig person ikke har etableret sin økonomiske virksomhed i EU og ikke har noget fast forretningssted deri. Hvis der påbegyndes forsendelser eller transporter af varer i mere end ét medlemsland, skal den afgiftspligtige person angive, hvilken af de pågældende medlemslande der er identifikationsmedlemslandet.

3) Forbrugsmedlemslandet er et af følgende:

a) I tilfælde af levering af ydelser det medlemsland, hvor leveringen anses for at finde sted i henhold til ML (momsloven) kapitel 4.

b) I tilfælde af fjernsalg af varer inden for EU det medlemsland, hvor forsendelsen eller transporten af varerne til kunden afsluttes.

c) I tilfælde af levering af varer foretaget af en afgiftspligtig person, der formidler disse leveringer i overensstemmelse med § 4 c, stk. 2, hvis forsendelsen eller transporten af varerne påbegyndes og afsluttes i det samme medlemsland, dette medlemsland.

Se ML (momsloven) 66 d, som ændret ved lov nr. 810 af 9. juni 2020, og artikel 369a i Momssystemdirektivet, som ændret ved direktiv 2019/1995.

Ved anvendelse af reglerne om importordningen forstås ved:

1) En afgiftspligtig person, der ikke er etableret i EU: En afgiftspligtig person, som hverken har etableret hjemstedet for sin økonomiske virksomhed eller har et fast forretningssted i EU.

2) Formidler: En person, der er etableret i EU og af den afgiftspligtige person, der foretager fjernsalg af varer indført fra steder uden for EU, er udpeget til at være betalingspligtig for momsen og opfylde de forpligtelser, der er fastlagt i ordningen, i den afgiftspligtige persons navn og på dennes vegne.

3) Identifikationsmedlemsland:

a) Det medlemsland, hvor en afgiftspligtig person, der ikke er etableret i EU, vælger at blive registreret.

b) Det medlemsland med et fast forretningssted, hvor en afgiftspligtig person, der har etableret sin økonomiske virksomhed uden for EU, men har ét eller flere faste forretningssteder i EU, angiver at ville gøre brug af importordningen.

c) Hvis den afgiftspligtige person har etableret sin økonomiske virksomhed i et medlemsland, dette medlemsland.

d) Hvis formidleren har etableret sin økonomiske virksomhed i et medlemsland, dette medlemsland.

e) Det medlemsland med et fast forretningssted, hvor formidleren angiver at ville gøre brug af importordningen, hvis formidleren har etableret sin økonomiske virksomhed uden for EU, men har et eller flere faste forretningssteder i EU.

4) Forbrugsmedlemsland: Det medlemsland, hvor forsendelsen eller transporten af varerne til kunden afsluttes.

Se ML (momsloven) § 66 m, som indsat ved lov nr. 810 af 9. juni 2020, og artikel 369l i Momssystemdirektivet, som ændret ved artikel 2 i direktiv (EU) 2017/2455.

Se også

• Afsnit D.A.6.1 Leveringsstedet for varer ML § 14 om leveringsstedet for varer

• Afsnit D.A.6.2 Leveringsstedet for ydelser ML §§ 15 - 21 d om leveringsstedet for ydelser

• Afsnit D.A.6.2.3.2 om hjemstedet for den økonomiske virksomhed

• Afsnit D.A.6.2.3.3 om fast forretningssted
• Afsnit D.A.14 om momsregistrering.