C.H.4.2 Ejendomme og vurderinger omfattet af tilbagebetalingsordningen

Dette afsnit beskriver, hvilke ejendomme og vurderinger der er omfattet af tilbagebetalingsordningen.

Afsnittet indeholder:

• Hovedregel
• Specifikt undtagne ejendomme og vurderinger
• Andre tilfælde, hvor tilbagebetalingsordningen ikke kan anvendes
• Vurderinger omfattet af tilbagebetalingsordningen
• Særligt om ejendomsværdiskatten for 2020.

Hovedregel

Reglerne for, hvilke ejendomme og vurderinger, der er omfattet af tilbagebetalingsordningen, står i EVL § 64. Told- og skatteforvaltningen foretager efter EVL §§ 65-77 en beregning af, om nuværende eller tidligere ejere af xejerboliger, der vurderes pr. 1. januar 2020,x har mulighed for kompensation af for meget opkrævet ejendomsværdiskat og/eller grundskyld. Se EVL § 64, stk. 1.

Det er et grundprincip i reglerne, at tilbagebetalingsordningen skal anvendes i alle tilfælde, hvor dette er praktisk muligt.

Specifikt undtagne ejendomme og vurderinger

Reglen i EVL § 64, stk. 2, definerer, hvilke ejendomme og vurderinger, der specifikt ikke er omfattet af tilbagebetalingsordningen.

Der udsendes ikke særskilt meddelelse om, at der ikke udsendes tilbud om kompensation i de situationer, der efter EVL § 64, stk. 2, ikke er omfattet af tilbagebetalingsordningen.

Ejendomsejeren har ret til at få efterprøvet de videreførte vurderinger og omvurderinger, der har dannet grundlag for beskatningen i den såkaldte mellemperiode, uanset om der udsendes tilbud om kompensation eller ej. Retten til at påklage videreførte vurderinger og omvurderinger er reguleret i EVL § 89 og af reglerne i skatteforvaltningsloven, herunder reglerne i kapitel 13 a. Se afsnit H.A.12 Overgangsregler om klage over de første nye vurderinger og de historiske vurderinger for mere om klage over de første nye vurderinger og de historiske vurderinger.

Det følger af EVL § 64, stk. 2, at tilbagebetalingsordningen ikke gælder for:

1. Ejendomme, der ikke vurderes efter ejendomsvurderingsloven pr. 1. januar 2020 eller pr. 1. marts 2021.
2. Ejendomme, der efter ejendomsvurderingsloven undtages helt eller delvis fra vurdering pr. 1. januar 2020 eller pr. 1. marts 2021, jf. § 9.
3. Ejendomme,x xsom ved en eller flere vurderinger i perioden 2011-2020 var landbrugsejendomme, for så vidt angår de vurderinger, hvor ejendommen var en landbrugsejendom.
4. Ejendomme,x xsom ved en eller flere vurderinger i perioden 2011-2020 var skovejendomme, for så vidt angår de vurderinger, hvor ejendommen var en skovejendom.
5. Ejendomme, som ved vurderingen efter ejendomsvurderingsloven er ejet af staten, kommunerne eller regionerne, og ejendomme, som ved en eller flere vurderinger i perioden 2011-2020 var ejet af staten, kommunerne eller regionerne, for så vidt angår de vurderinger, hvor ejendommen var ejet af staten, kommunerne eller regionerne.
6. Ejerboliger, som ved sidste vurdering forud for vurderingen xpr. 1. marts 2021x var vurderet som landbrugs- eller skovejendomme efter reglerne i lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret ved § 1 i lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og § 1 i lov nr. 61 af 16. januar 2017.
7. Omvurderinger foretaget pr. 1. oktober 2011 af erhvervsejendomme m.v.
8. Ejendomme, der ved en eller flere vurderinger for 2011-2020 var undtaget fra vurdering efter lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret ved § 1 i lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og § 1 i lov nr. 61 af 16. januar 2017, for så vidt angår den eller de vurderinger, hvor ejendommen var undtaget fra vurdering.
9. Ejendomme, der ikke er vurderet efter lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret ved § 1 i lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og § 1 i lov nr. 61 af 16. januar 2017, for så vidt angår den eller de vurderinger, hvor ejendommen ikke er vurderet.
10. Ejendomsværdiskatten betalt af en ejendomsejer for det skatteår, hvori ejendomsejeren dør

Ad nr. 1 og 2

For ejendommene oplistet i nr. 1 og 2, vil der ikke være en vurdering, der kan danne grundlag for en tilbageregning til tidligere vurderinger. Det er en forudsætning for, at der kan beregnes et tilbud om kompensation, at der er foretaget en vurdering efter ejendomsvurderingsloven.

Ad nr. 3-5

Der gælder en særlig fremskrivningsordning for grundværdien af produktionsjord. Se EVL §§ 28-33. Formålet med fremskrivningsordningen er at sikre, at de vurderinger, der under den gældende vurderingsordning er foretaget efter den såkaldte bondegårdsregel eller de særlige regler for vurdering af skovejendomme, videreføres i det eksisterende niveau. Derfor er produktionsjord tilhørende sådanne ejendomme ikke omfattet af tilbagebetalingsordningen.

Boliger beboet af ejere på landbrugsejendomme og skovejendomme (stuehuse mv.) vil ikke være omfattet af tilbagebetalingsordningen.

Tilbagebetalingsordningen xgælder kun ejerboliger, der vurderes pr. 1. januar 2020. Derfor vil ejendomme, som ved en eller flere vurderinger i perioden 2011-2020 var landbrugs- eller skovejendomme, være undtaget for tilbagebetalingsordningen xfor så vidt angår de vurderinger, hvor ejendommen var en landbrugs- eller skovejendom.

Eksempel: Bliver en ejendom ved første vurdering efter ejendomsvurderingsloven i x2020 vurderet som ejerboligx, men var den en skovejendom frem til 2015, vil vurderingerne frem til 2015 ikke være omfattet af tilbagebetalingsordningen.

Ejendomme ejet af offentlige myndigheder vurderes kun i det omfang, at vurderingen danner grundlag for beskatning, eller ejendommen er udlejet erhvervsmæssigt. Se EVL §§ 9-12. Dette gælder for både ejendomsværdi og grundværdi. Der vil hermed kun i begrænset omfang være x2020-vurderingerx at tilbageregne på baggrund af.

Ejendomme ejet af en kommune, hvori ejendommen er beliggende, er ikke omfattet af tilbagebetalingsordningen. Skatteopkrævningen vil i sådanne tilfælde være neutral for kommunen. For ejendomme tilhørende andre offentlige myndigheder vil den skattebetaling, der har fundet sted til den kommune, hvor ejendommene er beliggende, indgå i fordelingen af offentlige midler myndighederne imellem.

Tilbagebetalingsordningen gælder ligeledes ikke for ejendomme, som ved vurderingen efter ejendomsvurderingsloven kategoriseres som ejerboligx x- se EVL § 3, stk. 1, nr. 1 og 4 - men som ved en eller flere vurderinger i perioden 2011-2020 var ejet af staten, regioner eller kommuner, for så vidt angår de vurderinger, hvor ejendommen var ejet af staten regioner eller kommuner.

Ad nr. 6

Ejerboliger, som ved sidste vurdering forud for vurderingen pr. x1. marts 2021x var vurderet som landbrugsejendomme eller skovejendomme efter reglerne i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, er ikke omfattet af tilbagebetalingsordningen. Det afgørende for, om der skal udsendes tilbud om kompensation eller ej, vil være seneste offentlige vurdering forud for ejendomsvurderingslovens ikrafttræden og ikke vurderingen ved lovens ikrafttræden.

Bestemmelsen har til formål at sikre, at afgrænsningen i EVL § 64, stk. 2, nr. 6, svarer til afgrænsningen i EVL § 83 af de ejerboliger på landbrugsejendomme, der fremadrettet kan vælge beskatning efter overgangsordningen i EVL § 83.

Ad nr. 7

Tilbagebetalingsordningen gælder ikke for omvurderinger foretaget pr. 1. oktober 2011 af erhvervsejendomme m.v.

Ad nr. 8 og 9

Det er en forudsætning for udsendelse af tilbud om kompensation, at der foreligger videreførte vurderinger eller omvurderinger, der er egnede til at danne grundlag for beregning af et kompensationsbeløb. EVL § 64, stk. 2, nr.  8 og 9, fastslår bl.a., at tilbagebetalingsordningen ikke gælder for ejendomme, der ved en eller flere vurderinger for 2011-2020 var undtaget fra vurdering efter den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, for så vidt angår de vurderinger, hvor ejendommen var undtaget.

Ad nr. 10

Det er ikke muligt at udbetale kompensation ved en automatisk løsning for ejendomsværdiskat betalt af en ejendomsejer for det skatteår, hvori ejendomsejeren dør.

Da der ikke udbetales kompensation til afsluttede dødsboer, vil EVL § 64, stk. 2, nr. 10, alene have betydning for uafsluttede dødsboer, herunder uskiftede boer, da en ægtefælle, der sidder i uskiftet bo, efter tilbagebetalingsordningen er berettiget til kompensation, også for ejendomsværdiskat betalt af førstafdøde ægtefælle. I denne situation har længstlevende ægtefælle således krav på kompensation for den ejendomsværdiskat, som er betalt af førstafdøde ægtefælle for de år, som tilbagebetalingsordningen vedrører, dog med undtagelse af den ejendomsværdiskat, som førstafdøde ægtefælle har betalt i dødsåret.

Har et ægtepar for eksempel ejet en ejerlejlighed fordelt med 50 pct. til hver, vil bestemmelsen omfatte kompensation for op til halvdelen af den ejendomsværdiskat, der er betalt i det år, hvori førstafdøde dør.

Det skal bemærkes, at der arbejdes på alternative løsningsmuligheder for denne bestemmelse, med henblik på at der kan lovgives herom i efteråret 2020.

Andre tilfælde, hvor tilbagebetalingsordningen ikke kan anvendes

Vurderingsstyrelsen har mulighed for konkret at beslutte, at tilbagebetalingsordningen ikke kan anvendes. Afgørelsen kan omfatte hele ejendomme eller en eller flere vurderinger eller omvurderinger. Afgørelsen kan endvidere omfatte tilfælde, hvor ansættelse af grundværdien er foretaget efter EVL § 85 a. Se EVL § 64, stk. 3.

Forholdene omkring en given ejendom kan være så særegne, at det ikke vil være muligt at anvende tilbagebetalingsordningen. Har en ejendom eksempelvis undergået talrige forandringer og måske tilmed haft flere forskellige ejere, kan det være vanskeligt at anvende tilbagebetalingsordningen.

Vurderingsstyrelsen kan også udtage vurderinger af tilbagebetalingsordningen, når Vurderingsstyrelsen skønner, at beregningen af kompensation for den pågældende vurdering ikke effektivt kan systemunderstøttes.

Afgørelser efter § 64, stk. 3, sendes ikke i partshøring. Se EVL § 78, 2. pkt.

Har Vurderingsstyrelsen besluttet at tilbagebetalingsordningen ikke skal anvendes, har ejendomsejeren fortsat mulighed for at få vurderingerne prøvet i en klagesag. Se afsnit H.A.12 Overgangsregler om klage over de første nye vurderinger og de historiske vurderinger om klage over de første nye vurderinger og de historiske vurderinger.

Vurderinger omfattet af tilbagebetalingsordningen

Tilbagebetalingsordningen omfatter de år, hvor ejendomsbeskatningen er sket på grundlag af de videreførte x2011-vurderingerx og omvurderinger. Tilbagebetalingsordningen vil således tidligst omfatte de år, hvor ejendomsbeskatningen er sket på baggrund af x2011-vurderingernex.

For ejerboligers vedkommende har 2011-vurderingen som udgangspunkt været beskatningsgrundlaget for ejendomsværdiskat i 2011 og 2012, og tilsvarende for grundskyld i 2013 og 2014x.x 2011-vurderingernex xer videreført i de senere vurderinger indtil der er kommet ejendomsvurderinger efter det nye vurderingssystem, medmindre der er sket omvurdering. Se beskrivelsen i afsnit C.H.4.1 Tilbagebetalingsordningens baggrund, formål og historik.

I mange tilfælde har beskatningsgrundlaget for ejendomsværdiskat imidlertid været skattestopsværdierne efter reglerne i EVSL (ejendomsværdiskatteloven) § 4 a, stk. 1, og for grundskyld har det været skatteloftsværdierne efter reglerne i KESL ( kommunal ejendomsskattelov) § 1, stk. 2.

xTilbagebetalingsordningen omfatterx således som udgangspunkt ejendomsværdiskatten fra 2011 til 2020, og grundskylden fra 2013 til 2020.

Ved lov nr. 1580 af 27. december 2019 blev der indført et såkaldt samtidighedsprincip mellem ejendomsværdiskatten og grundskylden. Dette indebærer bl.a., at ejendomsværdiskatten i 2021 beregnes på grundlag af 2020-vurderingen. Ejendomsværdiskatten for 2020 beregnes herefter på grundlag af ejendomsværdien fra 2019, som i de fleste tilfælde er baseret på en videreført 2018-vurdering efter reglerne i EVL § 87. Se nedenfor om ejendomsværdiskatten for 2020.

Særligt om ejendomsværdiskatten for 2020

Ejendomsværdiskat betalt i 2020 er omfattet af tilbagebetalingsordningen, og behandles på samme måde som den tilbudte kompensation for ejendomsværdiskat for 2011-2019. Se EVL § 67, stk. 3. Boligejerne vil således ved ikke at klage over den videreførte vurdering eller omvurdering, der har dannet grundlag for ejendomsværdiskatten i 2020, dvs. enten den videreførte 2018- eller 2019-vurdering, samtidig acceptere en eventuel kompensation for ejendomsværdiskat for 2020.

Klager ejendomsejer over den videreførte vurdering eller omvurdering, der har dannet grundlag for ejendomsværdiskatten i 2020, bortfalder kompensation vedrørende ejendomsværdiskatten for 2020, og der vil i stedet ske en realitetsprøvelse af den påklagede vurdering. Se EVL § 77, stk. 1.

De første nye ejendomsvurderinger udsendes, før årsopgørelsen for 2020 er afsluttet. Det er derfor ikke muligt på tidspunktet for udsendelsen af de første nye ejendomsvurderinger og tilbud om kompensation at medtage ejendomsværdiskatten for 2020. Derfor skal ejendomsejeren træffe valget mellem at klage over den vurdering, der danner grundlag for ejendomsværdiskatten for 2020, eller acceptere tilbuddet om kompensation uden kendskab til den del af kompensationen, der vedrører ejendomsværdiskatten for 2020.

Kompensation for ejendomsværdiskat betalt i 2020 udbetales særskilt og meddeles ejeren tidligst den 1. januar 2022, da kompensationen først kan beregnes, efter at årsopgørelsen for 2020 foreligger, hvilket tidligst vil være i 2. halvår af 2021 for visse skattepligtige. Se EVL § 67, stk. 3, sidste led.