Hvis dødsfaldet er sket...

Så er dødsboet...

mellem 1. juli 2008 og 31. december 2009

• berettiget til at få tilbagebetalt indeholdt dansk udbytteskat efter KSL (kildeskatteloven) § 65, når
• dødsboet er skattefritaget og
• udbyttet vedrører tiden efter dødsdagen og indtil skæringsdagen i boopgørelsen

før 1. juli 2008

• skattefritaget, hvis dødsboets aktiver og nettoformuen er lig med eller under
  • en beløbsgrænse for aktiver og
  • en anden beløbsgrænse for nettoformue

idet der er forskellige beløbsgrænser for henholdsvis aktiver og nettoformue - se LV 2008-2 Beskatning ved dødsfald afsnit B.B.1.5.

• ikke skattefritaget, hvis skifteretten har givet udsættelse med skæringsdagen - se LV 2008-2 Beskatning ved dødsfald afsnit B.B.1.5 om nogle bobestyrerboer ikke skattefritaget.
  Bemærk, at det kun er reglen om udsættelse med skæringsdagen, der er udgået. Der er ikke sket ændringer i reglen om udsættelse med visse dele af dødsboet.

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Kommentarer

Landsretsdomme

SKM2020.82.VLR

Spørgsmålet i sagen var, om værdien af nogle frivillige indbetalinger og gaveoverdragelser givet kort tid før den skattepligtiges død skulle indgå ved opgørelsen af boets aktiver og nettoformue efter DBSL (dødsboskatteloven) § 6, stk. 1.

Landsrettens flertal fandt, at i hvert fald i et tilfælde som det foreliggende, hvor de frivillige indbetalinger ikke oversteg skatten af den skattepligtiges dispositioner i mellemperioden, skulle de frivillige indbetalinger betragtes som et af de foreløbige indkomstskattebeløb, der skulle indgå i beregningen af mellemskatten. Der var derfor ikke grundlag for at lade værdien af de frivillige indbetalinger indgå som et aktiv ved vurderingen af boets skattemæssige status efter DBSL (dødsboskatteloven) § 6, stk. 1. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at formålet med de frivillige indbetalinger og gaveoverdragelser var at reducere den skattepligtiges formue, således at boet ikke ville blive skattepligtigt.

Landsrettens flertal fandt endvidere, at selv om gaveoverdragelserne måtte være omfattet af arvelovens § 93, stk. 1, nr. 2, således at de skulle have været sket i testamentsform, kunne Skatteministeriet ikke gøre indsigelse herimod, jf. arvelovens § 79. Da der endvidere var betalt gaveafgift af overdragelserne, kunne heller ikke dette forhold føre til, at der skulle ses bort fra overdragelserne ved opgørelsen af boets aktiver og nettoformue efter dødsboskattelovens § 6, stk. 1.

Boet efter den skattepligtige fik derfor medhold i, at boet var fritaget for beskatning i medfør af DBSL (dødsboskatteloven) § 6.

Sagen er anket til Højesteret

SKM2017.276.VLR

Forud for sin død havde afdøde optaget lån i sine faste ejendomme, hvorpå der hvilede en betydelig latent avancebeskatning, og bortgivet låneprovenuet som gaver til nærtstående. Dispositionerne indebar, at dødsboet blev insolvent.

Landsretten anførte, at hensigten med de dispositioner, som afdøde foretog før sin død, var at nedbringe boets aktiver og nettoformue til under grænsen for indkomstskat, der følger af dødsboskattelovens § 6.

Landsretten anførte, at de dispositioner, som afdøde foretog forud for sin død, alle hver for sig var civilretligt gyldige. Lånene blev optaget på almindelige vilkår, og der blev stillet sædvanlig sikkerhed. Der blev oprettet ægtepagt, som blev tinglyst, og gavebreve samt betalt gaveafgift. Landsretten lagde til grund, at dispositionerne medførte en reel formueforskydning og var forbundet med en reel risiko for afdøde. På den baggrund tog landsretten dødsboet påstand om ikke at være skattepligtigt til følge