C.E.12.1.1.9.1 Beskatning i dødsboet når en af flere virksomheders opsparing efter VSL afsnit I indgår i dødsboet

Indhold

Dette afsnit beskriver de regler, der gælder for dødsboet, når

• én af flere virksomheder indgår i afdødes eller den længstlevende ægtefælles virksomhedsordning efter VSL (virksomhedsskatteloven) afsnit I forud for dødsåret
• dødsboet skiftes i forbindelse med dødsfaldet.

Afsnittet indeholder:

• Resumé
• Dødsboer omfattet af reglen
• Hovedregel
• Grundbeløb når både fællesbo og særbo skiftes, men hver for sig
• Undtagelse.

Resumé

Den forholdsmæssige andel af de opsparede overskud, der vedrører virksomheder, som afdøde enten ejer eller har drevet forud for dødsåret, skal indgå i dødsboets skattepligtige indkomst for

• enten mellemperioden
• eller bobeskatningsperioden

med mindre de opsparede overskud udloddes med succession.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter dødsboer, der skiftes i forbindelse med dødsfaldet og er omfattet af DBSL (dødsboskatteloven) afsnit II,

• kapitel 4 (dødsboer, der er fritaget for beskatning)
• kapitel 5 (dødsboer, der ikke er fritaget for beskatning).

Hovedregel

Når flere virksomheder drives af samme person, behandles samtlige virksomheder som én virksomhed ved brug af virksomhedsordningen. Se VSL (virksomhedsskatteloven) § 2, stk. 3.

Så længe de to ægtefæller er i live, bliver overskud af erhvervsvirksomhed beskattet hos den ægtefælle, der driver virksomheden. Det er uden betydning, hvem der ejer den. Se KSL (kildeskatteloven) § 25 A, stk. 1.

Når en af ægtefællerne dør, og dødsboet bliver skiftet, overgår beskatningen fra og med dødsåret fra den ægtefælle, der har drevet erhvervsvirksomheden, til den ægtefælle, der ejer den. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 4, stk. 1.

For dødsboet betyder det, at der kan indgå én (eller nogle, men ikke alle) af flere virksomheder i dødsboet. Det vil være tilfældet, når

• afdøde er ejer af virksomhed(er), som
  • afdøde har drevet sammen med den længstlevende ægtefælles virksomhed(er)
  • den længstlevende ægtefælle har drevet sammen med pågældendes egen virksomhed eller egne virksomheder
• afdødes særbo skiftes adskilt fra fællesboet og omfatter
  • én eller flere virksomheder, der har været drevet af afdøde eller den længstlevende ægtefælle sammen med én eller flere virksomheder, der tilhører afdødes andel af fællesboet.

Når dødsboet omfatter én (eller nogle, men ikke alle) af flere virksomheder, indgår ikke hele det opsparede overskud, men kun

• en forholdsmæssig del af opsparing efter virksomhedsordningen ved udgangen af indkomståret før dødsåret
• inklusiv tilhørende virksomhedsskat

i dødsboets skattepligtige indkomst.

Den forholdsmæssige del af det opsparede overskud inklusiv virksomhedsskat skal beregnes efter forholdet mellem

• den del af kapitalafkastgrundlaget >opgjort efter VSL (virksomhedsskatteloven) § 8, stk. 1 og 2,< ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret, der kan henføres til den virksomhed eller de virksomheder, der indgår i dødsboet, og
• hele kapitalafkastgrundlaget >opgjort efter VSL (virksomhedsskatteloven) § 8, stk. 1 og 2,< ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret for den af ægtefællerne, der har drevet virksomhederne.

Den forholdsmæssige andel af kapitalafkastgrundlaget >opgjort efter VSL (virksomhedsskatteloven) § 8, stk. 1 og 2,< ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret beregnes efter forholdet mellem

• værdien af aktiverne ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret i den virksomhed eller de virksomheder, der indgår i dødsboet, og
• samtlige aktiver, der er indskudt i virksomhedsordningen for den af ægtefællerne, der har drevet virksomhederne.

Finansielle aktiver indgår ikke i beregningen af den forholdsmæssige andel. >(se afsnit C.E.12.1.1.9 Én af flere virksomheder indgår i dødsboet om fremsat lovforslag)<

Indgår opsparet overskud for flere indkomstår, der er beskattet med forskellige virksomhedsskatteprocenter, medregnes en forholdsmæssig del af hver af disse.

Det eller de forholdsmæssige beløb med fradrag af et grundbeløb indgår i den skattepligtige indkomst for dødsboets

• mellemperiode, når dødsboet er skattefritaget, jf. DBSL (dødsboskatteloven) § 10, stk. 3
• bobeskatningsperiode, når dødsboet ikke er skattefritaget, jf. DBSL (dødsboskatteloven) § 24, stk. 3.

Grundbeløb skal først trækkes fra i tidligst opsparet overskud.

Grundbeløbet udgør 152.200 kr. (2010-niveau) og reguleres efter PSL (personskatteloven) § 20. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 10, stk. 5 og § 24, stk. 5.

Bemærk

Hovedreglen gælder også, når én (eller nogle, men ikke alle) af den længstlevende ægtefælles erhvervsvirksomheder, som

• afdøde har drevet sammen med egne virksomheder eller
• den længstlevende ægtefælle har drevet sammen med andre virksomheder

bliver udloddet til andre arvinger eller legatarer, fordi beskatningen skal ske i dødsboet, selv om den længstlevende ægtefælle er ejer. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 4, stk. 2.

Se også

Se afsnit

• C.E.14 om definition af legatar
• C.E.15 om, hvor meget grundbeløbet efter DBSL (dødsboskatteloven) §§ 10 og 24 er reguleret til for dødsåret.
• C.E.12.1.1.2. om beskatningen, hvis dødsboet er omfattet af DBSL (dødsboskatteloven) kapitel 4 (skattefritagne dødsboer)
• C.E.12.1.1.3 om beskatningen, hvis dødsboet er omfattet af DBSL (dødsboskatteloven) kapitel 5 (ikke skattefritagne dødsboer).
• C.E.12.1.1.9.2. om betydning for den længstlevende ægtefælle, når en af flere virksomheders opsparing efter VSL (virksomhedsskatteloven) afsnit I indgår i dødsboet
• C.E.12.3, hvis særboet skiftes, mens fællesboet udleveres til ægtefællen efter reglerne om uskiftet bo, og der indgår opsparet overskud efter VSL (virksomhedsskatteloven) afsnit I
• C.E.12.1.1.8 om udlodning af den længstlevende ægtefælles virksomhed til andre arvinger.

Eksempel

Eksemplet viser, hvordan opsparet overskud inklusiv den tilhørende virksomhedsskat skal fordeles, når én af flere virksomheder skal beskattes i dødsboet.

Der er følgende forudsætninger i eksemplet:

• Dødsfaldet er sket i 2016.
• Afdøde ejer en virksomhed, som den længstlevende ægtefælle har drevet sammen med den længstlevende ægtefælles egen virksomhed.
• Den længstlevende ægtefælles opsparede overskud inklusiv tilhørende virksomhedsskat udgør ved udgangen af indkomståret førdødsåret i alt 1.100.000 og er fordelt med:
  • Opsparet overskud beskattet med 28 procent virksomhedsskat 500.000 kr.
  • Opsparet overskud beskattet med 25 procent virksomhedsskat 600.000 kr.
• Den længstlevende ægtefælles kapitalafkastgrundlag for alle virksomhederne udgør 1.500.000 kr. ved udgangen af indkomståret før dødsåret.
• Værdien af alle aktiver i de virksomheder, som den længstlevende ægtefælle driver, udgør 2.500.000 kr.
• Værdien af aktiver i afdødes virksomhed udgør 1.000.000 kr.
• Finansielle aktiver indgår i aktiverne med 250.000 kr., der indgår i aktiverne i
  • den længstlevende ægtefælles virksomhed med 200.000 kr.
  • afdødes virksomhed med 50.000 kr.

Grundbeløb når både fællesbo og særbo skiftes, men hver for sig

Selvom der opstår to selvstændige skattesubjekter, når både et fællesbo og et særbo skiftes hver for sig, får dødsboerne kun ét grundbeløb tilsammen.

Grundbeløbet fordeles forholdsmæssigt mellem de to dødsboer efter størrelserne af opsparing efter virksomhedsordningen ved udgangen af indkomståret før dødsåret inklusiv tilhørende virksomhedsskat, der beskattes i hvert af dødsboerne. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 10, stk. 1, 2. pkt. (dødsboer der er skattefritaget) og DBSL (dødsboskatteloven) § 24, stk. 1, 2. pkt. (dødsboer, der ikke er skattefritaget).

Hvert dødsbos andel af grundbeløb trækkes dernæst fra i tidligst opsparet overskud. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 10, stk. 1, 3. pkt. (dødsboer der er skattefritaget) og DBSL (dødsboskatteloven) § 24, stk. 1, 3. pkt. (dødsboer, der ikke er skattefritaget).

Eksempel

Eksemplet viser, hvordan fordeling af grundbeløbet sker, når både fællesbo og særbo indeholder virksomheder, der er beskattet efter VSL (virksomhedsskatteloven) afsnit I.

Der er følgende forudsætninger i eksemplet:

• Dødsfaldet er sket i 2016.
• Dødsboerne skiftes hver for sig.
• Afdøde ejer to virksomheder, hvor den ene tilhører fællesboet, og den anden tilhører særboet. Afdøde har drevet begge virksomheder.
• Afdødes opsparede overskud inklusiv tilhørende virksomhedsskat udgør ved udgangen af indkomståret før dødsåret i alt 1.100.000 og er fordelt med:
  • Opsparet overskud beskattet med 28 procent virksomhedsskat 500.000 kr.
  • Opsparet overskud beskattet med 25 procent virksomhedsskat 600.000 kr.
• Afdødes kapitalafkastgrundlag for alle virksomhederne udgør 1.500.000 kr. ved udgangen af indkomståret før dødsåret.
• Værdien af alle aktiverne i virksomhederne udgør 2.500.000 kr., der indgår i
  • fællesboets virksomhed med 1.000.000 kr.
  • særboets virksomhed med 1.500.000 kr.
• Finansielle aktiver indgår i aktiverne med 250.000 kr., der indgår i aktiverne i
  • fællesboets virksomhed med 50.000 kr.
  • særboets virksomhed med 200.000 kr.

Undtagelse

I det omfang opsparet overskud bliver udloddet med succession til

• en arving eller
• den længstlevende ægtefælle

efter DBSL (dødsboskatteloven) § 39, stk. 2, gælder hovedreglen om beskatning i dødsboet ikke. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 10, stk. 4 (dødsboer der er skattefritaget) eller DBSL (dødsboskatteloven) § 24, stk. 4 (dødsboer der ikke er skattefritaget).

Bemærk

Det er en forudsætning for udlodning af opsparet overskud med succession, at den virksomhed, som det opsparede overskud knytter sig til, også udloddes til samme udlodningsmodtager.

Se også

Se afsnit

• C.E.14 om definition af udlodning og af succession
• C.E.12.1.1.4. om udlodningsmodtagers mulighed for at overtage opsparet overskud på afdødes eller den længstlevende ægtefælles skattemæssige vilkår (succession)
• C.E.12.1.4.1 om beskatning af udlodningsmodtagere, der overtager opsparet overskud efter VSL (virksomhedsskatteloven) afsnit I med succession.