Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2021-1
<< >>

C.D.9.5.4.3.2 Undtagelse: Realisationsbeskatning af aktier

Indhold

Dette afsnit handler om fondes mv. mulighed for at anvende realisationsprincippet i stedet for lagerprincippet på aktier.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Betingelse
  • Overgangsregler, indkomstår påbegyndt den 1. april 2011 eller senere
  • Særregler for indkomstårene 2010 og eventuelt 2011.

Regel

Fonde mv. har mulighed for at anvende realisationsprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på visse værdipapirer.

Når realisationsprincippet er valgt, skal gevinst og tab opgøres i afståelsesåret. Gevinst og tab opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen. Ved delafståelser anvendes gennemsnitsmetoden. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) §§ 24-26. Anskaffelsessummen kan eventuelt være erstattet af en indgangsværdi i forbindelse med tidligere lovændringer af aktieavancebeskatningsloven.

Se også afsnit C.B.2.3.6 Gevinst og tab ved afståelse af skattepligtige porteføljeaktier om gevinst og tab ved afståelse af skattepligtige porteføljeaktier

Valg af realisationsprincippet er muligt for:

  • Aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked og beviser i minimumsbeskattede aktiebaseredeinvesteringsinstitutter (noterede aktier)
  • Aktier, der ikke er optaget på et reguleret marked (unoterede aktier).

Det er muligt for en fond mv. at vælge realisationsprincippet for hver enkelt af de nævnte grupper, men valget gælder samtlige papirer i gruppen. Det er dog ikke muligt at anvende realisationsprincippet for aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, hvis fonden mv. af den ene eller anden grund beskattes efter lagerprincippet på aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked. Se FBL (fondsbeskatningsloven) § 3, stk. 3, 5. pkt.

Desuden er det en generel regel, at hvis en fond mv. har valgt at anvende lagerprincippet, så kan fonden mv. ikke senere vælge realisationsprincippet på værdipapirer i den pågældende gruppe af værdipapirer.

Tab på aktier, som beskattes efter realisationsprincippet, fradrages i årets gevinst på realisationsbeskattede aktier. Kan tabet ikke rummes heri, fremføres det til modregning i gevinster for efterfølgende indkomstår. Se FBL (fondsbeskatningsloven) § 3, stk. 5. Se også afsnit C.B.2.3.6 Gevinst og tab ved afståelse af skattepligtige porteføljeaktier om beskatning af gevinst og tab på porteføljeaktier for selskaber.

Når fonden mv. anvender realisationsprincippet, skal tab på kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at afstå aktier, der har karakter af porteføljeaktier, behandles efter samme regler, der gælder for selskaber. Se FBL (fondsbeskatningsloven) § 3, stk. 5. Se også afsnit C.B.1.7.4.1 om tabsbegrænsninger for selskaber.

Betingelse

Hvis en fond mv. har valgt realisationsprincippet på aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, skal fonden mv. uddele et beløb svarende til summen af den skattepligtige indkomst før fradrag af uddelinger, hensættelser og konsolideringsfradrag og indtægter, som er skattefrie. Disse skattefrie indtægter er lig med det anvendte bundfradrag og skattefrie udbytter af datter- eller koncernselskabsaktier. Se FBL (fondsbeskatningsloven) § 3, stk. 3, 6. pkt.

Ved lov nr. 651 af 8. juni 2016 er der sket en justering af FBL (fondsbeskatningsloven) § 3, stk. 3, 7. pkt., således at alle hensættelser til konsolidering af fondskapitalen - uanset om hensættelserne udløser fradrag eller sker med beskattede midler - fremover kan medregnes ved vurderingen af, om uddelingskravet er opfyldt, i det omfang hensættelserne ikke overstiger 25 pct. af de almennyttige uddelinger. Det er kun 4 pct. af den skattemæssige hensættelse, der er fradragsberettiget.

Det betyder, at både hensættelser, der fremover udløser konsolideringsfradrag svarende til 4 pct. af de almennyttige uddelinger og hensættelser til konsolidering, der sker med beskattede midler - herunder hensættelser, der sker efter krav herom i kongeligt konfirmeret fundats - kan medregnes ved vurderingen af, om uddelingskravet er opfyldt, hvis hensættelserne ikke overstiger 25 pct. af de almennyttige uddelinger.

Uddelingsbetingelsen anses for opfyldt, selv om fonden mv. har anvendt en del af indkomsten for det pågældende indkomstår til at betale eller afsætte årets indkomstskat. Heri indgår skat af udbytte, renter eller royalty til en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.

Hvis fonden mv. i et indkomstår ikke opfylder betingelsen, eller hvis der i et indkomstår udløses efterbeskatning af ubenyttede hensættelsesbeløb for indkomståret 2010 eller senere, skal lagerprincippet anvendes. Det er Skatteministeriets opfattelse, at hvis der opstår en efterbeskatningssituation efter FBL (fondsbeskatningsloven) § 4, stk. 5 eller 7, hvor efterbeskatningen udgør 0 kr., medfører det også, at fonden mv. fra og med det pågældende år skal anvende lagerprincippet.

Eksempel

Dette eksempel viser, hvorledes indkomstopgørelsen og uddelingskravet kan opgøres, når der er valgt realisationsbeskatning på aktier. Samtidig vises konsekvenserne af, at en fond mv. bliver tvunget til at overgå til at anvende lagerprincippet.

Regnskabsmæssig opgørelse

Erhvervsmæssig indkomst, netto

50.000

Renter

150.000

Udbytter fra datterselskaber

300.000

Realiseret avance på skattepligtige porteføljeaktier

200.000

Urealiseret avance på skattepligtige porteføljeaktier, købt i året

75.000

Omkostninger

-125.000

650.000

Uddelinger til almennyttige formål

-200.000

Vedtægtsbestemte uddelinger til personer i udlandet

-250.000

-450.000

200.000

Hensat til uddelinger, regnskabsmæssigt

- 50.000

150.000

Skat af årets indkomst

- 10.000

Årets resultat

140.000

Opgørelse af skattepligtig indkomst

Erhvervsmæssig indkomst

50.000

Anden indkomst, renter

150.000

                            Avancer

200.000

                            Omkostninger

-125.000

225.000

Bundfradrag

 -25.000

200.000

Indkomst før fradrag af uddelinger mv.

250.000

Uddelinger, almennyttige

200.000

Hensættelser, skattemæssigt                   

275.000

Konsolideringsfradrag, 25 pct. af almennyttige uddelinger på 200.000 og forbrug af tidligere års hensættelser, 40.000.

      9.600

484.500

Bundfradrag og skattefrie udbytter, 25.000 + 300.000

-325.000

159.600

Skattepligtig indkomst

      90.400

Uddelingskrav efter FBL (fondsbeskatningsloven) § 3, stk. 3, 6. pkt.

Indkomst før fradrag for uddelinger

250.000

Skattefrie indtægter, bundfradrag

25.000

                                 Skattefrie udbytter

300.000

575.000

Årets skat

  -10.000

Indtægter netto

565.000

Uddeling og hensættelser:

Almennyttige uddelinger

200.000

Andre uddelinger

250.000

Hensættelser, skattemæssige

275.000

Konsolideringsfradrag

    9.600

Samlede uddelinger mv.

734.600

Da uddelinger og hensættelser er større end indtægter og skattefrie beløb, kan fonden mv. benytte realisationsprincippet for avancer på værdipapirer for dette år 

Hvis de skattemæssige hensættelser kun havde været lig med de
regnskabsmæssige hensættelser på  

50.000

ville summen af uddelinger mv. efter FBL (fondsbeskatningsloven) § 3, stk. 3, 6. pkt. have været 509.600
 
Dette beløb er mindre end summen af indtægterne på  565.000
 

Konsekvensen heraf er, at den urealiserede avance bliver
skattepligtig i året, og ovenstående skatteopgørelse ændres.
Den skattepligtige indkomst forøges med

 75.000

Overgangsregler - indkomstår påbegyndt den 1. april 2011 eller senere

Reglerne for fondes muligheder for at anvende realisationsprincippet er ændret ved lov nr. 254 af 30. marts 2011.

Ændringen har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. april 2011 eller senere. Har fonden fx. kalenderårsregnskab, gælder reglen fra indkomståret 2012.

Det betyder, at valg af realisationsprincippet for noterede porteføljeaktier skal ske det første år, hvor de nye regler gælder eller i forbindelse med nye køb af sådanne aktier.

Hvis en fond eksempelvis har kalenderårsregnskab i 2012 og har anvendt lagerprincippet på noterede aktier mv. sælger alle aktierne i 2013, kan fonden ikke vælge realisationsprincippet på aktier erhvervet i 2015. 

Særregler for indkomstårene 2010 og eventuelt 2011

Reglerne for beskatning af avancer eller tab på porteføljeaktier og aktiebaserede investeringsbeviser blev ændret med virkning for indkomståret 2010 ved lov nr. 525 af 12. juni 2009.

For porteføljeaktier mv. er indgangsværdien for beskatning af senere avancer og tab lig med handelsværdien ultimo indkomståret 2009.

Hvis den oprindelige anskaffelsessum samlet er højere end handelsværdien ultimo 2009, kan nettokurstabet fremføres til modregning i 2010 og efterfølgende år som et kildeartsbestemt underskud.

I opgørelse af nettokurstabet skal fragå skattefrie udbytter, som fonden har modtaget af de pågældende papirer i indkomstårene 2007-2009. De skattefrie udbytter omfatter også den del af et udbytte, 34 pct., der ikke skulle medregnes i den skattepligtige indkomst for disse 3 år.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.