C.D.5.2.4.1 Hovedreglen i FUL § 5, stk. 1

Indhold

Afsnittet beskriver, hvilken dato de fusionerede selskaber skal anvende som fusionsdato.

Dette afsnit indeholder:

• Resumé
• Regel
• Skift i aktionærkredsen mellem fusionsdatoen og vedtagelsen
• Selskabsretlige regler af betydning for fusionsdatoen
• Selskaber omfattet af de internationale regnskabsstandarder IAS/IFRS
• Grænseoverskridende fusioner og forskellig skattemæssig fusionsdato
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv. 

Resumé

Fusionsdatoen er det tidspunkt, hvor det indskydende selskabs rettigheder og forpligtelser regnskabsmæssigt overgår til det modtagende selskab. Dette tidspunkt vil typisk ligge forud for det tidspunkt, hvor fusionen vedtages. Fusioneres et selskab ind i et eksisterende modtagende selskab, skal fusionsdatoen være sammenfaldende med skæringsdatoen for det modtagende selskabs årsregnskab. Se dog nedenfor om undtagelser til denne regel, hvis transaktionen involverer udenlandske selskaber.

Se også

Se om undtagelserne til hovedreglen i FUL (fusionsskatteloven) § 5, stk. 1, i afsnit

• C.D.5.2.4.2 om fusion med et "skuffeselskab" - FUL (fusionsskatteloven) § 5, stk. 2

• C.D.5.2.4.3  om etablering eller ophør af koncernforbindelse - FUL (fusionsskatteloven) § 5, stk. 3.
• C.D.5.2.4.4 om fusionsdato, hvis et dansk selskab er det indskydende selskab i en grænseoverskridende fusion - FUL (fusionsskatteloven) § 5, stk. 4

Regel

Bestemmelsen i FUL (fusionsskatteloven) § 5, stk. 1, har til formål at sikre, at der ikke opstår perioder, hvor de fusionerede selskaber ikke beskattes. Hovedreglen om fusionsdatoen i FUL (fusionsskatteloven) § 5, stk. 1 kræver, at fusionsdatoen er sammenfaldende med skæringsdatoen for det modtagende selskabs regnskabsår, henholdsvis at der pr. denne dato udarbejdes en åbningsstatus.

Dette er eksempelvis den 1. januar, hvis det modtagende selskabs regnskabsår følger kalenderåret. Den skattemæssige fusionsdato fastsættes altså i overensstemmelse med de selskabsretlige henholdsvis regnskabsmæssige regler om fusionsdato. Dette uanset om det modtagende selskab har et skatteregnskab, der periodemæssigt afviger fra årsregnskabet. Se dog nedenfor om grænseoverskridende fusioner.

Det modtagende selskab vil med virkning fra fusionsdatoen starte et nyt indkomstår med indkomstopgørelse efter skattelovgivningens almindelige regler. Ligeledes vil det indskydende selskab frem til fusionsdatoen skulle opgøre sin indkomst efter de almindelige regler.

Følgende 2 afgørelser er beskrivende for kravene til den skattemæssige fusionsdato:

TfS 1998,598 LR. I sagen dækkede en koncerns regnskabsår perioden 1. april - 31. marts. Tilførselsdatoen for en ønsket omstrukturering var den 1. juli. Da tilførselsdatoen ikke var sammenfaldende med skæringsdatoen for det modtagende selskabs regnskabsår (den 1. april), gav Ligningsrådet afslag, idet betingelserne i FUL (fusionsskatteloven) § 5 ikke var opfyldt.

TfS 1998,218 VLD. Sagen omhandler nogle fusioner, der anmeldtes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen henholdsvis 3½ år og 1½ år efter bekendtgørelsen i Statstidende. Fusionerne kunne ikke selskabsretligt eller skatteretligt tillægges virkning så lang tid tilbage i tiden. Afgørelsen er udtryk for, at en fusion først kan få skattemæssig virkning fra det tidspunkt, hvor fusionen civilretligt har virkning. Anerkender Erhvervs- og Selskabsstyrelsen derfor ikke en fusionsdato, kan den heller ikke tillægges skattemæssig virkning.

Skift i aktionærkredsen mellem fusionsdatoen og vedtagelsen

Reglerne i fusionsskatteloven stiller ikke særlige krav til de deltagende selskabers aktionærer. Det hindrer derfor ikke brug af fusionsskattelovens regler, at der er sket skift i aktionærkredsen i tiden fra den regnskabsmæssige skæringsdato og vedtagelsen af fusionen. Det er altså ikke en betingelse, at de aktionærer, der selskabsretligt vedtager en fusion med tilbagevirkende kraft, også var aktionærer pr. den regnskabsmæssige skæringsdato.

Eksempel

Aktionær A erhverver den 20. april samtlige aktier i selskab B A/S. Aktionær C erhverver den 9. maj samtlige aktier i D A/S. Den 5. juni vedtager selskaberne B A/S og D A/S at fusionere med tilbagevirkende kraft fra den regnskabsmæssige skæringsdato den 1. januar.

Selskabsretlige regler af betydning for fusionsdatoen

Bestyrelserne for de selskaber der deltager i fusionen, skal oprette og underskrive en fælles fusionsplan. Fusionsplanen skal indeholde oplysning om, fra hvilket tidspunkt det ophørende selskabs rettigheder og forpligtelser regnskabsmæssigt skal anses for overgået, altså datoen for det modtagende selskabs åbningsbalance. Se SLL § 237, stk. 3, nr. 8.

En fusion vil typisk ske med regnskabsmæssig virkning tilbage i tid til seneste regnskabsaflæggelse. Selskabsloven giver imidlertid også mulighed for at stifte selskaber med virkning fremad i tid. Se SLL § 41, stk. 2. I forlængelse heraf vil det også være muligt at gennemføre en fusion, hvor den regnskabsmæssige virkning af fusionen ligger efter tidspunktet for beslutningen om at gennemføre transaktionen.

Den endelige vedtagelse af fusionen skal være modtaget i Erhvervsstyrelsen senest ved udløbet af indsendelsesfristen for det enkelte selskabs årsrapport for den periode, hvori fusionsdatoen indgår. Se SLL § 251, stk. 2.

Har de fusionerede selskaber eksempelvis kalenderårsregnskab, og ønskes fusionen vedtaget med virkning fra 1. januar 2010, kan fusionen senest vedtages den 31. maj 2011, og alene på betingelse af, at anmeldelse af vedtagelsen af fusionen samme dag modtages i Erhvervsstyrelsen. (Anmeldelsen må dog aldrig ske senere end 1 år efter styrelsens offentliggørelse af modtagelsen af fusionsplanen.) 

Overskrides fristen, mister fusionen sin gyldighed. Da den skattemæssige fusionsdato afhænger af den selskabsretlige, medfører det forhold, at fusionen ikke har selskabsretlig gyldighed, også at fusionsdatoen heller ikke kan tillægges skattemæssig betydning. Se afgørelsen TFS 1998.218 V, der er refereret ovenfor under Regel.

Selskaber omfattet af de internationale regnskabsstandarder IAS/IFRS

Betingelsen om, at fusionsdatoen skal være sammenfaldende med skæringsdatoen for det modtagende selskabs regnskabsår, kan anses for opfyldt, selv om regnskabsmæssige forhold hindrer, at fusionen kan få regnskabsmæssig virkning fra dette tidspunkt.

Dette er for eksempel tilfældet, hvor IFRS-standarderne hindrer, at resultatet fra et opkøbt selskab indregnes i koncernregnskabet, før der er opnået kontrol over selskabet. Overtager et selskab, der aflægger kalenderårsregnskab efter IFRS-standarderne, således et andet selskab den 1. februar, kan fusionen ikke få regnskabsmæssig virkning fra den 1. januar, men først fra closingtidspunktet (overtagelsestidspunktet) den 1. februar.

Selskabsretligt antages dette ikke at hindre, at en fusion kan få tilbagevirkende kraft. Den dato, der angives i fusionsplanen som det selskabsretlige fusionstidspunkt, kan altså godt være forskelligt fra det tidspunkt, der anvendes i relation til fusionen med hensyn til den efterfølgende regnskabsaflæggelse for det fortsættende selskab. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (nu Erhversstyrelsen) oplyste til brug for sagen SKM2008.183.SR følgende:

 "Det er Erhvervs- og Selskabsstyrelsens opfattelse, at den dato, som angives i fusionsplanen, som den dato fra hvilket et ophørende selskabs rettigheder og forpligtelser regnskabsmæssigt skal anses for overgået til det fortsættende selskab, jf. aktieselskabslovens § 134 a, stk. 1, nr. 8, ikke nødvendigvis svarer til datoen for fusionens gennemførelse i henhold til den kommende årsrapport.

Det er således styrelsens opfattelse, at der ikke er noget til hinder for, at den dato, der er angivet i fusionsplanen som det selskabsretlige fusionstidspunkt, kan være forskelligt fra det tidspunkt, der anvendes i relation til fusionen med hensyn til den efterfølgende regnskabsaflæggelse for det fortsættende selskab."

Det er endvidere i lovbemærkninger til L 125 fra 2003/2004 om ændring af aktieselskabsloven mv. - bemærkningerne til § 1, nr. 27 forudsat, at der godt kan være forskel på den selskabsretlige og regnskabsmæssige fusionsdato. Af bemærkningerne fremgår følgende:

 "For så vidt angår selskaber, som aflægger årsrapport efter de internationale regnskabsstandarder IAS/IFRS, har selskabslovgivningens bestemmelser om fusion med tilbagevirkende kraft ikke forrang for de krav, som følger af regnskabsstandarderne.

Det betyder, at disse selskaber - når de selskabsretligt fusionerer med tilbagevirkende kraft - ved aflæggelsen af årsrapport skal anvende kravene i IAS/IFRS. Fusionen vil således blive gennemført med forskellig dato selskabsretligt og regnskabsmæssigt (til brug for udarbejdelse af årsrapporten)."

Henset til disse lovbemærkninger fandt Skatterådet i afgørelsen SKM2008.183.SR, at FUL (fusionsskatteloven) § 5 var opfyldt, selvom det regnskabsmæssige tidspunkt for fusionen ikke var den 1. januar 2008, når blot den selskabsretlige fusionsdato var den 1. januar 2008. Sidstnævnte dato var endvidere sammenfaldende med skæringsdatoen for det modtagende selskabs regnskabsår og opfyldte derfor betingelsen i FUL (fusionsskatteloven) § 5, stk. 1, 2. pkt. Den 1. januar 2008 skulle derfor også i skattemæssig henseende anses for fusionsdato. Se også SKM2014.818.SR.

Grænseoverskridende fusioner - forskellig skattemæssig fusionsdato

Se også om grænseoverskridende fusioner C.D.5.2.4.3.2 Hvornår etableres eller ophører koncernforbindelse, således at der skal fastsættes en særlig skattemæssig fusionsdato. og C.D.5.2.4.4. Fusionsdatoen hvis et dansk selskab er det indskydende selskab i en grænseoverskridende omstruktureringer.

Betingelsen, om at fusionsdatoen er sammenfaldende med skæringsdatoen for det modtagende selskabs regnskabsår, gælder alene danske selskaber.

Indskydende udenlandsk selskab - modtagende dansk selskab

Hvis et udenlandsk selskab deltager i en grænseoverskridende fusion med et modtagende dansk selskab, er det derfor alene et krav, at den skattemæssige fusionsdato for det danske selskab er sammenfaldende med skæringsdatoen for dette selskabs regnskabsår. Den skattemæssige fusionsdato for det udenlandske selskab er derimod uden betydning for, om fusionen kan gennemføres skattefrit efter FUL (fusionsskatteloven) § 15, stk. 2. Såfremt det udenlandske selskab har et fast driftssted i Danmark, og der i relation til dette sker ophør- eller etablering af sambeskatning (ophør eller etablering af koncernforbindelse), skal der dog foretages en delårsopgørelse efter reglerne i SEL (selskabsskatteloven) § 31, stk. 5. Der fastsættes herefter en fusionsdato for det faste driftssted i overensstemmelse med FUL (fusionsskatteloven) § 5, stk. 3. Endvidere skal en fusionsdato for det danske selskab eller faste driftssted selvfølgelig fastsættes under hensyntagen til, hvad der selskabsretligt og regnskabsmæssigt er muligt i relation til det udenlandske selskab. Det bemærkes hertil, at 3. selskabsdirektiv om fusion af aktieselskaber, nærmere artikel 19, stk. 1 fastslår, at retsvirkningerne af en fusion skal indtræde samtidigt i samtlige de selskaber, der deltager i transaktionen. En grænseoverskridende fusion kan altså ikke have selskabsretlig retsvirkning tilbage i tid i Danmark, hvis den ikke har det i udlandet. 

Modsat de selskabsretlige regler kan der godt gennemføres en grænseoverskridende fusion med et udenlandsk selskab, selv om udenlandske skatteregler ikke giver mulighed for, at det udenlandske selskab i dets hjemland kan få en skattemæssig fusionsdato, der er i overensstemmelse med den, der kræves i relation til det danske selskab.

Praksis på området viser endvidere, at Skatterådet i de konkrete situationer accepterer mindre afvigelser i forhold til dansk fusionsprocedure, hvis et eller flere af de involverede selskaber er udenlandske.

SKM2009.42.SR. I sagen ønskedes der gennemført en sammenlægning af det danske selskab A og det finske søsterselskab B Oy, der begge var ejet af et hollandsk holdingselskab. Det finske søsterselskab havde frem til fusionen fungeret som agent i Finland for det danske selskab A. Selskaberne ønskedes fusioneret med det danske selskab A som fortsættende selskab. Ved fusionen ville det finske B Oy overdrage samtlige aktiver og passiver til det danske selskab A og derved blive omdannet til et fast driftssted i relation til A. I Finland følger den skattemæssige fusionsdato den selskabsretlige fusionsdato, hvilket er datoen for den endelige registrering af fusionen. Det er således ikke muligt at gennemføre en fusion med skattemæssig tilbagevirkende kraft. Regnskabsmæssigt kan fusionen imidlertid vedtages med tilbagevirkende kraft. I Danmark følger den skattemæssige fusionsdato i stedet den regnskabsmæssige fusionsdato. Regnskabsmæssigt ville fusionsdatoen blive fastlagt til den 1. januar 2009 for begge selskaber. For det modtagende danske selskab ville den skattemæssige fusionsdato være sammenfaldende med skæringsdatoen for det modtagende selskabs regnskabsår. Se FUL (fusionsskatteloven) § 5, stk. 1. Dette ville imidlertid ikke være tilfældet for det finske selskab, idet den skattemæssige fusionsdato her ville være datoen for den endelige selskabsretlige registrering af fusionen. Skatterådet henviste til afgørelserne SKM2005.459.SKAT samt SKM2007.820.SR. Skatterådet udtalte på baggrund af disse, at reglerne i FUL (fusionsskatteloven) § 5 alene har betydning i relation til danske selskaber, hvorimod bestemmelsen ikke har betydning i relation til udenlandske selskaber, der ikke er skattepligtige til Danmark. Fusionsdatoen i det indskydende finske selskab var derfor uden betydning for, om fusionen kunne gennemføres skattefrit efter FUL (fusionsskatteloven) § 15, stk. 2. Se SKM2009.786.SR om samme problemstilling.

Indskydende dansk selskab - modtagende udenlandsk selskab

Der opstår ingen dansk filial:

FUL (fusionsskatteloven) er ændret ved lov nr. 723 af 8. juni 2018.

Det følger af FUL (fusionsskatteloven) § 5, stk. 4, at hvis et dansk selskab fusionerer med et i udenlandsk selskab som modtagende selskab, kan som skattemæssig fusionsdato tidligst anvendes den dag, hvor fusionen er vedtaget i alle de fusionerende selskaber. Det kræves ikke, at de fusionerende selskaber har samme skattemæssige fusionsdato. 1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse, hvis det modtagende selskab både før og efter fusionens vedtagelse indgår i en international sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31 A og denne internationale sambeskatning frem til fusionens vedtagelse omfatter det her i landet hjemmehørende selskab.

Loven trådte i kraft den 1. juli 2018 og gælder for omstruktureringer, hvor den selskabsretlige omstrukturering er vedtaget i et eller flere af de deltagende selskaber den 23. marts 2018 eller senere.

SKM2017.683.ØLR

Østre Landsret har ved dommen underkendt praksis vedrørende fusionsdatoen ved grænseoverskridende fusion.

Det fremgår af dommen, at en koncernintern grænseoverskridende fusion mellem et dansk indskydende selskab og et tysk modtagende selskab skulle tillægges skattemæssig virkning fra skæringsdatoen for det modtagende selskabs regnskabsår. Det indskydende selskabs udtræden af national sambeskatning i forbindelse med fusionen kunne ikke anses for eller sidestilles med ophør af en koncernforbindelse som omhandlet i den dagældende selskabsskattelovs § 31, stk. 3 (nugældende § 31, stk. 5). Dommen underkender således hidtidig praksis, som har været, at sådanne fusioner først kunne tillægges skattemæssig virkning fra tidspunktet for vedtagelsen af fusionen.

Som følge af dommen skal der ikke foretages delårsopgørelse efter selskabsskattelovens § 31, stk. 5 (tidligere § 31, stk. 3), for tiden fra udløbet af det indskydende selskabs seneste sædvanlige indkomstår frem til vedtagelsestidspunktet. Efter fusionsskattelovens § 7 skal indkomsten i det indskydende selskab ansættes for perioden fra udløbet af selskabets sidste sædvanlige indkomstår frem til fusionsdatoen.

SKM2010.782.SR. (Denne praksis er underkendt ved SKM2018.683.ØLR) Det danske selskab C var sambeskattet med flere datterselskaber. C ønskedes fusioneret ind i det udenlandske moderselskab D, hvorved D altså "forlod" sambeskatningen med datterselskaberne. Både C og D havde regnskabsåret som indkomstår. Fusionen ønskedes gennemført med regnskabsmæssig virkning pr. den 1. sept. 2010. Der var ikke oplyst noget om vedtagelsestidspunktet for fusionen. Selskabet ønskede at vide, om den skattemæssige fusionsdato var sammenfaldende med den regnskabsmæssige, altså den 1. sept., henholdsvis om fusionen medførte, at der skulle udarbejdes delårsopgørelser. Skatterådet udtalte, at C ved fusionen ville gå ud af den danske sambeskatningskreds. Fusionsdatoen var derfor vedtagelsestidspunktet, hvorfor der skulle udarbejdes delårsopgørelse efter SEL (selskabsskatteloven) § 31, stk. 3 (nu SEL (selskabsskatteloven) § 31, stk. 5). Det bemærkedes endvidere, at årsagen til at man i tilsvarende fusionssituation i SKM2008.602.SR kunne anvende et andet fusionstidspunkt end vedtagelsestidspunktet var, at det indskydende danske selskabs aktivitet her fortsatte som filial af det modtagende selskab. I denne sag opstod der ingen filial.

Der opstår en dansk filial:

SKM2017.347.SR. I sagen ønskedes et dansk selskab fusioneret med et udenlandsk søsterselskab. Indskydende og modtagende selskab havde samme danske moderselskab. Inden vedtagelsen af fusionen vil der blive registreret en dansk filial af det udenlandske modtagende selskab, hvortil alle nuværende aktiviteter i det danske indskydende selskab vil blive overdraget, som derved ville forblive under dansk sambeskatning. Fusionen ønskes gennemført med regnskabsmæssig virkning pr. 1. januar 2017, som var skæringsdato for det modtagende selskabs regnskabsår. I det modtagende selskabs hjemland kunne denne dato imidlertid ikke anvendes som fusionsdato.  Skatterådet accepterede den 1. januar 2017 som fusionsdato, da det er oplyst, at fusionen vil have regnskabsmæssig virkning pr. denne dato, og at aktiver og passiver overføres til det modtagende selskab pr. denne dato. Det faste driftssteds indtræder følgelig i dansk skattepligt den 1. januar 2017, hvor virksomheden anses for påbegyndt. Skatterådet bekræftede, at den skattemæssige fusionsdato for det danske selskab var den 1. januar 2017, idet der i overensstemmelse med fusionsskattelovens § 5, stk. 1, ikke opstår perioder, hvor de fusionerende selskaber ikke beskattes.    

Der opstår en dansk filial:

SKM2008.602.SR. Et dansk selskab skulle fusioneres ind i et udenlandsk moderselskab, hvorefter det danske selskabs aktiviteter skulle forsætte i en dansk filial af det modtagende udenlandske selskab. Både indskydende danske selskab og modtagende udenlandske moderselskab havde 1.1 - 31.12 som regnskabsår. Den regnskabsmæssige fusionsdato for det modtagende moderselskab i X land skulle være d. 1. april, og var derfor ikke "sammenfaldende med skæringsdatoen for det modtagende selskabs regnskabsår", jf. FUL (fusionsskatteloven) § 5, stk. 1. Man ønskede samme fusionsdato i Danmark for det indskydende selskab. Skatterådet accepterede den 1. april som fusionsdato, uanset denne dato ikke var skæringsdatoen for det modtagende selskabs regnskabsår, og uanset at vedtagelsesdatoen lå efter denne dato, idet det danske selskabs hidtidige aktivitet ville forblive i Danmark som filial af det fortsættende udenlandske moderselskab. Det indskydende danske selskab skulle herefter beskattes fra d. 1. jan. - 1. april, medens filialen skulle beskattes fra d. 1. april - 31. dec. Skatterådet bemærkede endvidere, at fusionsskattelovens § 5 alene har betydning i relation til danske selskaber.

SKM2007.820.SR. I sagen ønskedes et dansk selskab fusioneret ind i et udenlandsk søsterselskab. Indskydende og modtagende selskab havde samme udenlandske moderselskab. I forbindelse med fusionen opstod der en dansk filial af det modtagende udenlandske selskab. Skæringsdatoen for det udenlandske modtagende selskabs regnskabsår, jf. FUL (fusionsskatteloven) § 5, stk. 1, var den 1. oktober. I det modtagende selskabs hjemland kunne denne dato imidlertid ikke bruges som fusionsdato.  Skatterådet udtalte følgende: "Da reglerne i FUL (fusionsskatteloven) § 5 alene har betydning i relation til danske selskaber, er det SKAT's opfattelse, at fusionen også i den her foreliggende situation kan gennemføres skattefrit, selvom fusionsdatoen i X-land ikke er sammefaldende med skæringsdatoen for det modtagende selskabs regnskabsår."

Fusion af udenlandske selskaber uden fast driftssted i Danmark

SKM2005.459.SKAT Et dansk moderselskab ejede samtlige aktier i to tyske datterselskaber. Moderselskabet ansøgte SKAT om tilladelse til skattefri fusion af de to tyske datterselskaber med det ene datterselskab som det modtagende selskab. Selskaberne ønskede at gennemføre fusionen med virkning fra den 1. juli 2005. Dette kunne lade sig gøre efter de tyske regler, selvom begge selskaber havde kalenderårsregnskab, og fusionsdatoen således ikke var sammenfaldende med skæringsdatoen for det modtagende selskabs regnskabsår, som det er påkrævet for fusion af danske selskaber efter den danske fusionsskattelov § 5. SKAT udtalte, at reglerne i fusionsskattelovens § 5 alene har betydning i relation til danske selskaber, hvorimod bestemmelsen ikke har betydning i relation til udenlandske fusionerende selskaber, der ikke er skattepligtige til Danmark. Det var derfor SKATs opfattelse, at der var tale om mindre afvigelser i forhold til en dansk fusionsprocedure, og at den påtænkte fusion derfor havde væsentlig lighed med en fusion efter danske regler, således at det ansøgte kunne imødekommes.

Fusion af udenlandske selskaber med fast driftssted i Danmark

Der findes ingen særlige regler om fusionsdato for et udenlandsk selskabs faste driftssted i Danmark. Dette medfører imidlertid ikke, at fusionsdatoen kan fastsættes frit. Fusionsdatoen kan for det første være påvirket af, om der sker ind- eller udtræden af sambeskatning, således at det faste driftssted skal foretage en delårsopgørelse efter SEL (selskabsskatteloven) § 31, stk. 5, henholdsvis fastsættes en særlig fusionsdato efter FUL (fusionsskatteloven) § 5, stk. 3. Selskabsretligt findes der ingen regler om fusion eller stiftelse med tilbagevirkende kraft for et fast driftssted i Danmark. I henhold til SLL § 349, stk. 2 kan et fast driftssted/filial i Danmark imidlertid ikke påbegynde sin virksomhed, før registrering eller anmeldelse er sket. Endvidere gælder det selskabsretligt for fusioner der involverer fortsættende udenlandske selskaber, at det er selskabslovgivningen for det fortsættende udenlandske selskab der afgør, hvornår fusionens retsvirkninger indtræder. Se herom bl.a. SLL § 289, stk. 4. Se også 3. selskabsdirektiv artikel 19, stk. 1 der fastslår, at retsvirkningerne af en fusion skal indtræde samtidig i samtlige de selskaber, der deltager i transaktionen. Fusionsdatoen for det faste driftssted i Danmark skal naturligvis fastsættes under hensyntagen til foranstående.

SKM.2017.601.SR Skatterådet bekræftede, at en nærmere beskrevet grænseoverskridende fusion kunne gennemføres som en skattefri fusion omfattet af FUL (fusionsskatteloven) § 15, stk. 3, med den virkning, at der ikke udløstes dansk beskatning, da samtlige filialernes aktiver og passiver forblev i Danmark. Skatterådet bekræftede desuden, at fremførbart underskud i filial DK af B, ikke fortabes i forbindelse med den beskrevne grænseoverskridende fusion. Endeligt bekræftede Skatterådet, at fremførbart underskud i filial DK af B uændret vil kunne anvendes af filial DK af F efter den grænseoverskridende fusion.    

SKM2011.839.SR Et svensk selskab med et fast driftssted i Danmark ønskedes fusioneret med et belgisk selskab. Begge selskaber var omfattet af begrebet "selskab i en medlemsstat". Det svenske selskabs filial i Danmark ville også efter fusionen udgøre et fast driftssted i Danmark, men nu tilhøre det belgiske selskab. Det var oplyst, at begge de fusionerede selskaber og ligeledes den danske filial havde kalenderårsregnskab. Mellem de fusionerede selskaber var det aftalt, at "fusionen træder i kraft på det regnskabsmæssige og skattemæssige niveau den 31. december 2011 kl 12:00 PM ("Ikrafttrædelsesdatoen"). Selskab B skal være ejer af de indskudte aktiver fra Selskab D (Sverige) og nyder brugen af dem fra den faktiske dato for fusionen." Først d. 31. december 2011, kl. 24.00, overgik det indskydende selskabs rettigheder og forpligtelser derfor regnskabsmæssigt til det modtagende selskab. Fra dette tidspunkt overgik det indskydende selskabs filial, filial af Selskab D (Sverige), til Selskab B, og de overførte aktiver og passiver ville fra dette tidspunkt udgøre et fast driftssted/filial hørende under det belgiske selskab B.

Selskabet ønskede fusionsdatoen fastsat til den 1. januar 2011. Skatteministeriet bemærkede hertil, at et udenlandsk selskab har pligt til at anmelde en filial til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvis det vil drive virksomhed i Danmark, og først fra det tidspunkt, hvor anmeldelsen er sket, kan filialen anses for at have påbegyndt erhvervsvirksomhed her i landet. En filial kunne derfor ikke have en startdato tilbage i tid, men ville få startdato på registreringsdatoen. Fusionen blev i udlandet både civilretligt, regnskabsmæssigt og skattemæssigt først gennemført den 31. december 2011, kl. 24.

Skatteministeriet udtalte herefter følgende: "Det bemærkes til ovenstående, at den skattemæssige fusionsdato bestemmes af de selskabsretlige hhv. regnskabsmæssige regler, dog med de i FUL (fusionsskatteloven) § 5, stk. 3 opregnede undtagelser. I særlige tilfælde kan der ses bort fra, at en fusion ikke kan få regnskabsmæssig tilbagevirkende kraft. Se hertil SKM2008.183.SR. Der kan imidlertid ikke ses bort fra, at transaktionen hverken selskabsretligt eller regnskabsmæssigt kan have tilbagevirkende kraft. Det bemærkes hertil, at den danske filial selskabsretligt ikke kan anses for overgået til det modtagende selskab før den 31. december 2011, kl. 24. Se SLL § 349, stk. 2 der siger, at filialen ikke må påbegynde sin virksomhed, før registrering eller anmeldelse er sket. Det er derfor Skatteministeriets opfattelse, at fusionen tidligst kan have skattemæssig virkning fra den 31. december 2011, kl. 24. Fusionstidspunktet for den danske filial kan derfor fastsættes til den 1. januar 2012, hvilken dato er sammenfaldende med skæringsdatoen for det modtagende selskab.

Det forudsættes herved, at filialen hørende under Selskab B er anmeldt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med start pr. denne dato. Den skattemæssige fusionsdato skal herved fastsættes til den 1. januar 2012."  Skatterådet tiltrådte Skatteministeriets indstilling.

Bemærk

Hvis fusionen medfører at der skal laves delopgørelse for det danske selskab der deltager i fusionen, reguleres forholdet af FUL (fusionsskatteloven) § 5, stk. 3.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området: