Hvornår skal et selskab betale et restskattetillæg? Hvad forstås ved restskat?
C.D.10.4.9.2 Restskat
Indhold
Dette afsnit beskriver reglerne om restskat belyst med et regneeksempel.
Afsnittet indeholder:
- Definition af restskat
- Restskattetillæg
- Eksempel: Skatteberegning ved restskat.
Definition af restskat
Restskat er defineret i SEL (selskabsskatteloven) § 29 B, stk. 4, 1. pkt.
Restskat er det beløb, hvormed indkomstskatten overstiger summen af ordinære acontoskatter med tillæg af
- eventuel udbytteskat efter KSL (kildeskatteloven) § 67, stk. 2, reguleret for tillæg efter SEL (selskabsskatteloven) § 29 B, stk. 6, og
- eventuelle frivillige acontobetalinger, ligeledes reguleret for tillæg efter SEL § 29 B, stk. 6 og 7.
Restskattetillæg
Restskat opkræves med et restskattetillæg. Se SEL (selskabsskatteloven) § 29 B, stk. 4.
Restskat og restskattetillæg forfalder til betaling den 1. november dog senest den 20. november i kalenderåret efter indkomståret.
Hvis restskatten skyldes en efterfølgende forhøjelse af skatteansættelsen, forfalder beløbet dog først til betaling den 1. i den måned dog senest 20., der følger efter meddelelsen om forhøjelsen med rentetilskrivning fra 1. november efter indkomståret til udskrivningsmåneden.
Se også
Se afsnit C.D.10.4.11 Forrentning ved ansættelsesændringer om forrentning ved ansættelsesændringer i afsnittet om forhøjelse.
Se afsnit C.D.10.4.9.5 Procentsatser for tillæg og godtgørelse om procentsatser for tillæg og godtgørelse, herunder også satsen for restskattetillægget.
>Eksempel: Skatteberegning med 3. frivillig rate — restskat før 3. rate og restskat efter — indkomstår 2020<
Selvangivne indkomst | 750.995 | |||||
Indkomstskat 22 pct. | 165.198 | |||||
Slutskat | 165.198 | |||||
Acontorate 1 + 2 og udbytteskat i alt | 100.000 | |||||
Restskat | 65.198 | |||||
3. frivillig acontorate | 25.000 | |||||
Fradrag 3. rate 0,9 pct. | 225 | Beregnes: frivillig rate 3. kr. 25000*0,9 pct. | ||||
3. frivillig acontorate | 24.775 | 24.775 | ||||
Restskat | 40.423 | |||||
Restskattetillæg 4,4 pct. | 1.778 | |||||
Restskat i alt | 42.201 |
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil