Hvilke regler gælder der for overførsel af midler fra virksomhedsordningen til privatøkonomien?

C.C.5.2.7.1 Overførsler fra virksomhedsordningen til privatøkonomien

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvornår og hvordan overførsler af værdier og beløb omfattet af VSL (virksomhedsskatteloven) § 4 b, stk. 1 (aktiver stillet til sikkerhed for privat gæld) fra virksomheden til privatøkonomien kan ske og værdiansættelsen af overførslerne, når den selvstændige har valgt beskatning efter virksomhedsskattelovens afsnit 1.

Afsnittet indeholder:

• Oversigt over former for hævninger
• Værdiansættelsen af overførslerne
• Tidspunktet for overførslerne
• Udtagning af aktiver, der fejlagtigt indgår i virksomhedsordningen
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Oversigt over former for hævninger

Overførsel fra virksomhedsordningen til privatøkonomien kan ske med beløb eller andre værdier, der:

• faktisk overføres
• anses for overført
• er hensat til senere faktisk hævning
• er stillet til sikkerhed for privat gæld

Beløb eller andre værdier, der faktisk overføres

Beløb, der faktisk er overført til den selvstændige, er fx kontanter, værdipapirer, driftsmidler og andre aktiver. Faktiske overførsler skal registreres i virksomhedens regnskab.

Beløb eller andre værdier, der anses for overført

Beløb, der anses for overført, er fx privat kørsel i en bil og privat rådighed over telefon samt datakommunikationsforbindelser, der indgår i virksomhedsordningen, og forbrug af egne produkter. Værdien skal registreres i virksomhedens regnskab, fordi overførslen af værdier ikke løbende har været bogført.

Beløbet lægges til virksomhedens indkomst og anses for overført til den selvstændige.

I ordene "anses for overført" ligger, at der alene er tale om bogholderimæssige posteringer. Der må ikke følge kontante beløb med ved overførslen.

Beløb eller andre værdier, der er hensat til senere faktisk hævning

Beløb kan regnskabsmæssigt hensættes til senere faktisk hævning, dvs. til en senere udbetaling fra virksomheden.

I VSL § 11, stk. 4 findes en regel om, at der ikke kan foretages foreløbig beskatning efter VSL (virksomhedsskatteloven) § 10, stk. 2, hvis betingelserne i VSL (virksomhedsskatteloven) § 11, stk. 1, 1. pkt. er opfyldte. Det anførte betyder, at der ikke kan spares op mod en foreløbig beskatning i virksomhedsordningen, hvis indskudskontoen er negativ. I givet fald kan der afsættes et beløb til senere faktisk hævning, hvis dette er nødvendigt for, at der ikke sker nævnte opsparing. Afsættes der ikke et beløb til senere hævning, posteres et beløb svarende hertil på indskudskontoen. .

Hensatte beløb skal beskattes i det indkomstår, som overførslen vedrører.

Et beløb, der er hensat til senere faktisk hævning, skal bogføringsmæssigt være overført fra virksomheden til privatøkonomien inden fristen for indgivelse af oplysningsskema for indkomståret. Det vil sige, at beløbet skal være debiteret hævekontoen (konto for overførsel) og opført som et passiv i ultimobalancen inden fristen for indgivelse af oplysningsskemaet.

Beløbet skal trækkes fra ved opgørelsen af virksomhedens kapitalafkastgrundlag ultimo det indkomstår, hvor beløbene er hensat.

Alle beløb kan hensættes til senere faktisk hævning bortset fra indeståendet på indskudskontoen. Den maksimale hensættelse udgør forskellen mellem på den ene side de beløb, der er nævnt i VSL (virksomhedsskatteloven) § 5, stk. 1, nr. 1-4, dvs. den del af de samlede overførsler, der ligger over indskudskontoen i den udvidede hæverækkefølge, og på den anden side summen af faktiske overførsler og beløb, der anses for overført. Der kan ikke ske hensættelse til senere hævning, hvis summen af faktiske overførsler og beløb, der anses for overført, overstiger beløbene i VSL (virksomhedsskatteloven) § 5, stk. 1, nr. 1-4.

Der gælder ingen frist for udbetaling af de hensatte beløb. Beløb, der er hensat, anses dog for overført forud for de øvrige beløb i hæverækkefølgen. Se VSL (virksomhedsskatteloven) § 5. Den selvstændige kan udskyde virkningerne af, at overføre hensatte beløb fra det foregående indkomstår ved at foretage en ny hensættelse til senere hævning med et tilsvarende beløb.

I stedet for at hensætte beløbet til senere hævning kan den selvstændige vælge at overføre beløbet til indskudskontoen med virkning for indtjeningsåret. Vælger den selvstændige denne mulighed, skal beløbet behandles som en hævning i hæverækkefølgen og et indskud. Se VSL (virksomhedsskatteloven) §§ 5 og 3.

Tidligere hensatte beløb kan også udlignes ved at kreditere indskudskontoen. Frem til fristen for indgivelse af oplysningsskemaet er det muligt at debitere hævekontoen og enten kreditere indskudskontoen eller opføre beløbet som et passiv i balancen.

De hensatte beløb kan føres på en konto.

Beløb eller andre værdier, der er stillet til sikkerhed for privat gæld

Der foreligger en overførsel i tilfælde, hvor aktiver i virksomhedsordningen stilles til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen. se VSL (virksomhedsskatteloven) § 4 b, stk. 1.

.

Der henvises herom til afsnit C.C.5.2.10 Overskud og virksomhedsskat.

Se også

Se også afsnit

• C.C.5.2.9.5 om kapitalafkast, der skal tvangshæves
• C.C.5.2.10 om resterende overskud efter VSL (virksomhedsskatteloven) § 10, stk. 1
• C.C.5.2.8.3 om mulighederne for efterfølgende at foretage hensættelser til senere faktisk hævning.

Værdiansættelse af overførslerne

Rækkefølgen for overførsel af værdier fra virksomheden til den selvstændige fremgår af VSL (virksomhedsskatteloven) § 5. Bestemmelsen fastslår dog ikke, til hvilken værdi et aktiv overføres.

Når et aktiv bliver overført fra erhvervsmæssig til privat benyttelse, skal det ske til handelsværdien. Værdien skal eventuelt skønnes.

Der gælder særlige regler for værdiansættelse af fast ejendom. Fast ejendom skal ikke overføres til handelsværdien, men skal værdiansættes med udgangspunkt i reglerne for opgørelse af indskudskontoen. Se SKM2009.57.SKAT og VSL § 3, stk. 4.

Skatteministeriet har fastsat nærmere regler for værdiansættelse ved overførsel af fast ejendom til privatøkonomien. Se SKM2009.381.SKAT. Efter disse regler skal den selvstændige anvende samme værdi ved overførsel af en fast ejendom fra virksomhedsordningen til privatøkonomien, som blev brugt ved opgørelse af indskudskontoen. I SKM2015.747.ØLR tog landsretten - efter et syn og skøn - stilling til værdien af en fast ejendom, som blev overført fra virksomhedsordningen til privatøkonomien i begyndelsen af 2009.

Hvis der er ombygget eller forbedret på ejendommen, mens den selvstændige har været i virksomhedsordningen, skal udgifterne til disse arbejder lægges til. Den selvstændige kan dog bruge handelsværdien på tidspunktet for overførsel af ejendommen til privatøkonomien, hvis den er lavere end værdien efter VSL (virksomhedsskatteloven) § 3, stk. 4.

Er ejendommen indskudt i virksomhedsordningen efter, at den selvstændige er indtrådt i ordningen, skal overførslen ske til samme værdi, som blev brugt ved indskuddet. Hvis der er afholdt udgifter til ombygninger eller forbedringer af ejendommen i virksomhedsordningen, skal udgifterne lægges til værdien. Den selvstændige kan dog bruge handelsværdien på tidspunktet for overførslen til privatøkonomien, hvis den værdi er lavere. Se SKM2015.747.ØLR (stadfæster SKM2014.392.BR).

Har den selvstændige købt ejendommen for virksomhedens midler, mens virksomhedsordningen har været anvendt, skal overførsel af ejendommen til privatøkonomien ske til købsprisen med tillæg af udgifter til ombygninger eller forbedringer. Den selvstændige kan vælge at bruge handelsværdien på tidspunktet for overførslen til privatøkonomien, hvis den værdi er lavere.

I tilfælde, hvor aktiver i virksomhedsordningen stilles til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen, anses det laveste beløb af enten gældens kursværdi eller aktivernes handelsværdi for overført i det indkomstår, hvori der stilles sikkerhed. Se VSL (virksomhedsskatteloven) § 4 b, stk. 1.

Tidspunktet for overførslerne

Hver post skal bogføres særskilt, når der er overført beløb mellem virksomhedsordningen og privatøkonomien. Bogføringen skal ske med virkning fra det tidspunkt, hvor overførslen finder sted. Se VSL (virksomhedsskatteloven) § 2, stk. 4.

Kontante overførsler skal løbende registreres i virksomhedens kasseregnskab. Der er derimod ikke krav om løbende registrering i kasseregnskabet af ikke kontante overførsler, ligesom der heller ikke kræves eksterne registreringer i fx pengeinstitutter, Værdipapircentralen, tinglysningskontorer mv.

Finansielle aktiver og passiver anses for overført med virkning for indkomstårets ultimobalance. Hvis aktivet eller passivet fx overføres til privatøkonomien, vil det indgå i årets kapitalafkastgrundlag. Renteindtægter og -udgifter og kursgevinster og -tab for hele året kan trækkes fra ved opgørelsen af årets overskud. Se VSL § 2, stk. 5.

Overførsler af ikke finansielle aktiver og passiver mellem virksomheden og den selvstændige skal som udgangspunkt ske på det faktiske overførselstidspunkt, idet der er tale om overgang til anden anvendelse.

Overførsel af biler, der bruges til både erhvervsmæssige og private formål, skal bogføres med virkning fra indkomstårets begyndelse. Se VSL § 2, stk. 5, 1. pkt.

Det kontante nettovederlag ved delvis afståelse af virksomhed skal overføres fra indskudskontoen til mellemregningskontoen med virkning fra indkomstårets begyndelse. Se VSL § 15 a, stk. 1-2.

Ved delvist ophør af virksomheden og ved delvis skattefri virksomhedsomdannelse af virksomheden skal et beløb overføres fra indskudskontoen til mellemregningskontoen. Overførslen sker med virkning fra begyndelsen af indkomståret. Se VSL (virksomhedsskatteloven) § 15 a, stk. 3, og VSL (virksomhedsskatteloven) § 16 a, stk. 2.

Ovennævnte overførsler, som skal anses for foretaget med virkning fra indkomstårets begyndelse, indgår ikke i kapitalafkastgrundlaget primo året. Se herom C.C.5.2.9.3.

Udtagning af aktiver, der fejlagtigt indgår i virksomhedsordningen

Aktiver, som en skattepligtig har anbragt i virksomhedsordningen, uden at virksomhedsskattelovens betingelser herfor er opfyldt, skal udtages af ordningen med virkning fra det tidligst mulige indkomstår. Se styresignalet i SKM2017.622.SKAT.

Som eksempler på aktiver, der ikke kan indgå i virksomhedsordningen, kan nævnes:

• Aktiver, der udelukkende benyttes privat
• Aktiver, der er overgået fra udelukkende erhvervsmæssig til delvis erhvervsmæssig benyttelse eller privat brug
• Aktiver, der både benyttes privat og erhvervsmæssigt, og hvorom der ikke er fastsat særlige regler i henhold til hvilke, aktiverne kan indgå i virksomhedsordningen
• Aktier omfattet af aktieavancebeskatningsloven, medmindre den skattepligtige driver næring med sådanne aktiver, eller der er tale om aktier, der er udstedt af et investeringsselskab, jf. ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 19
• Aktiver, der indgår i en virksomhed, hvorfra indkomsten er kapitalindkomst, jf. PSL (personskatteloven) § 4, stk. 1, nr. 9 eller 11.

Konsekvensen af, en skattepligtig uberettiget har ladet et aktiv indgå i virksomhedsordningen, er efter Skattestyrelsens opfattelse, at aktivet skal udtages af virksomhedsordningen. Udtagelsen kan enten ske ved korrektion af indskudskontoen eller over hæverækkefølgen i VSL § 5 afhængigt af, hvornår udtagningen finder sted.

Overførsel af beløb og værdier fra virksomhedsordningen til privatøkonomien kan kun ske efter bestemmelserne i VSL (virksomhedsskatteloven) § 5, medmindre der er særlig hjemmel i andre bestemmelser, fx VSL §§ 15 og 15a (hel eller delvis ophør eller afståelse af virksomhed) eller SFL § 30 (omvalg af afgivne oplysninger). I disse tilfælde sker overførslen efter disse særlige bestemmelser.

I forbindelse med at et aktiv udtages af virksomhedsordningen, foretages de konsekvensændringer, der er afledt af, at aktivet udtages. Dette vil blandt andet kunne indebære, at der skal ske ændring af virksomhedens overskud, af kapitalafkastgrundlaget, kapitalafkastet, rentekorrektion og overskudsdisponering, herunder hensættelser til senere hævning. Endvidere vil der kunne ske tilbageførsel af skattemæssige afskrivninger. Konsekvensændringerne kan indebære, at der skal ske genoptagelse af skatteansættelserne for de efterfølgende indkomstår.

Frister for at udtage aktiver af virksomhedsordningen

Aktiver, der uretmæssigt er anbragt i virksomhedsordningen, skal som udgangspunkt udtages af ordningen i det første indkomstår, der ligger inden for genoptagelsesfristen. Dette betyder, at aktivets værdi skal anses for overført på dette tidspunkt. >Se SKM2018.652.LSR<. Det medfører dog ikke ugyldighed, hvis aktivet udtages i et andet ikke forældet indkomstår. Se SKM2018.467.LSR

Dette gælder tilsvarende for aktiver, der tidligere har opfyldt betingelserne for at blive anbragt i virksomhedsordningen, men som ikke længere opfylder betingelserne, fordi aktiverne er overgået til udelukkende eller delvis privat anvendelse.

Forud for at et aktiv udtages af virksomhedsordningen, må det vurderes, om Skattestyrelsen kan genoptage ansættelsen inden for den ordinære frist i SFL (skatteforvaltningsloven) § 26, stk. 1, eller om Skattestyrelsen kan genoptage efter SFL § 27, stk. 1, nr. 5, hvor forældelsesfristen er 10 år for det afledte skattekrav, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 34 a.

Der kan efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 26, stk. 1, senest ske genoptagelse den 1. maj i det 4. indkomstår efter indkomstårets udløb. Se afsnit A.A.8.2.1.1 Ordinære frister for varsling og ansættelse på Skatteforvaltningens initiativ.

Hvis den skattepligtige i forbindelse med, at et aktiv uretmæssigt er blevet anbragt i virksomhedsordningen, har handlet mindst groft uagtsomt, kan der på Skattestyrelsens initiativ ske ekstraordinær genoptagelse efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 5. Det er en forudsætning for, at der kan ske genoptagelse efter SFL § 27, stk. 1. nr. 5, at Skattestyrelsen har sendt forslag til ændring af ansættelsen senest 6 måneder efter, at Skattestyrelsen har fået kendskab til forholdet, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 2. Se afsnit A.A.8.2.2.1.2.5 Forsæt eller grov uagtsomhed. og A.A.8.2.2.1.4 Reaktionsfristen.

Aktivet kan udtages fra indskudskontoen

Hvis aktivet er indgået på virksomhedens indskudskonto, og det er muligt at korrigere indskudskontoen inden udløbet af den ordinære genoptagelsesfrist, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 26, stk. 1, eller hvis SFL § 27, stk. 1, nr. 5, finder anvendelse, skal Skattestyrelsen udtage aktivet fra indskudskontoen til det beløb, hvormed det er indskudt, således at den skattepligtige bliver stillet som om, at det pågældende aktiv ikke var indskudt i virksomhedsordningen.

Aktivet kan ikke udtages fra indskudskontoen

VSL (virksomhedsskatteloven) § 5 angiver, i hvilken rækkefølge beløb anses for hævet i virksomheden og overført til den skattepligtige. Hvis et aktiv uberettiget er indskudt i virksomhedsordningen, men det på grund af overskridelse af den ordinære genoptagelsesfrist i SFL § 26, stk. 1, ikke er muligt at korrigere indskudskontoen, og SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 5, ikke finder anvendelse, udtager Skattestyrelsen aktivet som en hævning over hæverækkefølgen, jf. VSL (virksomhedsskatteloven) § 5, i det første indkomstår, der ligger inden for den ordinære genoptagelsesfrist, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 26, stk. 1. Aktivet udtages med virkning fra primo indkomståret. Finansielle aktiver skal dog udtages med virkning ultimo indkomståret, jf. VSL (virksomhedsskatteloven) § 2, stk. 4. Det er en konsekvens af, at finansielle aktiver udtages med virkning ultimo indkomståret, at afkast fra sådanne aktiver - fx aktieudbytte - der er erhvervet ret til i løbet af indkomståret, ikke kan udtages i samme indkomstår. I efterfølgende indkomstår behandles udbytte på samme måde som hovedaktivet. >Hvis et finansielt aktiv fejlagtigt er udtaget med virkning primo indkomståret, i stedet for ultimo indkomståret, kan der ske ordinær genoptagelse, hvis anmodning herom fremsættes senest den 1. maj i det 4. år efter udløbet af det pågældende indkomstår. Se styresignal SKM2020.297.SKTST.<

Aktivet skal som hovedregel udtages til handelsværdien på det tidspunkt, hvor det udtages.

Der gælder den undtagelse til hovedreglen, at et aktiv, der både før og efter, at det tages ud af virksomhedsordningen, har været anvendt erhvervsmæssigt, skal udtages til den nedskrevne værdi, således at afskrivningerne foretages på samme grundlag som hidtil. Dette betyder, at et aktiv, der udtages af virksomhedsordningen, fordi ordningen ikke kan anvendes på indkomst fra virksomheder, hvis indkomst er kapitalindkomst efter PSL § 4, stk. 1, nr. 9 eller 11, skal udtages til den nedskrevne værdi.

Udtagelse af et aktiv, der ikke indgår på indskudskontoen

Hvis aktivet ikke indgår på indskudskontoen, fordi det efter virksomhedens start er anskaffet for virksomhedens midler, skal aktivet udtages som en hævning over hæverækkefølgen, jf. VSL (virksomhedsskatteloven) § 5, hvis aktivet fra anskaffelsestidspunktet ikke anvendes erhvervsmæssigt, eller hvis aktivet er overgået fra erhvervsmæssig til privat anvendelse.

Hvis det inden for genoptagelsesfristen i SFL (skatteforvaltningsloven) § 26, stk. 1, eller SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 5, og SFL (skatteforvaltningsloven) § 34 a, er muligt at udtage aktivet på det tidspunkt, hvor det blev anskaffet, skal aktivet udtages med virkning fra dette tidspunkt til anskaffelsessummen.  

Hvis det på grund af genoptagelsesfristen, ikke er muligt at udtage aktivet med virkning fra anskaffelsestidspunktet, skal aktivet udtages med virkning fra det første indkomstår, der ligger inden for genoptagelsesfristen.

Aktivet udtages til den samme værdi, som hvis det udtages fra indskudskontoen.

>Særligt om udtagning af finansielle kontrakter<

>En finansiel kontrakt kan både have en positiv og en negativ værdi og kan indgå i virksomhedsordningen, hvis den finansielle kontrakt knytter sig til den erhvervsmæssige virksomhed. Hvis denne betingelse ikke er opfyldt, skal den finansielle kontrakt udtages af virksomhedsordningen til markedsværdien. Udtagningen skal bogføres med virkning fra indkomstårets udløb, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 5. Endvidere skal udtagningen skal ske i form af en hævning, jf. virksomhedsskattelovens § 5, hvis markedsværdien er positiv, mens der skal foretages et indskud på indskudskontoen, jf. virksomhedsskattelovens § 3, stk. 1, hvis markedsværdien er negativ. Se styresignalerne i SKM2017.622.SKAT og SKM2020.297.SKTST. 

Hvis en finansiel kontrakt fejlagtigt er udtaget til 0 kr., uanset at den havde en værdi på udtagelsestidspunktet, kan der ske ordinær genoptagelse, hvis anmodning herom fremsættes senest den 1. maj i det 4. år efter udløbet af det pågældende indkomstår. Se styresignal i SKM2020.297.SKTST.

Landsskatterettens kendelser vedrørende udtagning af finansielle kontrakter

Det bemærkes, at Landsskatteretten har afsagt flere afgørelser, hvori det udtales, at finansielle kontrakter hverken er finansielle aktiver eller passiver. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at finansielle kontrakter enten skal anses for finansielle aktiver eller passiver, alt efter om værdien er positiv eller negativ, jf. SKM2017.622.SKAT. Skattestyrelsen fastholder således den opfattelse, der er lagt til grund i styresignalet fra 2017. Se SKM2020.297.SKTST.<

Se også

Se også afsnit

• C.C.5.2.2.9.4 om biler, der føres ind eller ud af virksomhedsordningen
• C.C.5.2.13 om ophør og afståelse af virksomhed
• C.C.5.2.14 om skattefri omdannelse af en virksomhed i virksomhedsordningen.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området: