Hvornår skal honoraret for en serviceydelse indtægtsføres?
C.C.2.5.3.2.5 Serviceydelser
Indhold
Dette afsnit beskriver, på hvilket tidspunkt indtægter fra serviceydelser skal beskattes.
Afsnittet indeholder:
- Regel: Hvis service er biydelse til hovedydelse
- Regel: Hvis service er ved selvstændig kontrakt
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Regel: Hvis service er biydelse til hovedydelse
Hvis der bliver leveret serviceydelser i forbindelse med salg af en hovedydelse, fx en vare, vil retserhvervelsestidspunktet for vederlaget for serviceydelsen være det samme som for vederlaget for hovedydelsen.
Regel: Hvis service er ved selvstændig kontrakt
Hvis servicekontrakten først bliver indgået ved en særskilt kontrakt efter leveringen af hovedydelsen, dvs. hvis serviceydelsen er en ydelse for sig selv, skal indtægten ved serviceydelsen periodiseres i takt med mangelfri levering af ydelsen.
Den ledende dom på området er TfS 1995, 462 ØLD om forudbetaling for løbende edb-ydelser. Dommen vedrørte en situation, hvor et moderselskab leverede hovedydelsen, medens et datterselskab efterfølgende indgik særskilt kontrakt om levering af den løbende serviceydelse. Landsretten fandt, at tidspunkterne for datterselskabets endelige erhvervelse af retten til de forudbetalte beløb måtte anses at indtræde i takt med forløbet af kontraktperioden. Indtægten skulle derfor skattemæssigt periodiseres tilsvarende. Landsretten lagde bl.a. vægt på, at kunden kunne kræve forholdsmæssig refusion af forudbetalingen for den resterende del af kontraktperioden, hvis serviceberedskabet ophørte.
Skatteministeriet har i sin kommentar til dommen, TfS 1995, 811 DEP, udtalt, at dommen ikke kan antages at få betydning i tilfælde, hvor den kontraktbestemte hovedydelse består i at levere en engangsydelse, fx en vare, og hvor sælgeren som et led i den samlede kontrakt som biydelse har forpligtet sig til at yde efterfølgende service. I sidstnævnte situation vil retserhvervelsestidspunktet for vederlaget være det tidspunkt, hvor der bliver betalt for hovedydelsen. Hvis der ved levering af hovedydelsen bliver oprettet en særskilt kontrakt om efterfølgende løbende service mod forudbetaling for en bestemt periode, vil der skulle periodiseres i overensstemmelse med dommen.
Dette skema giver et overblik:
Hvis ... | Så ... |
en kontraktbestemt hovedydelse består i at levere en engangsydelse, fx en vare, og sælgeren som led i den samlede kontrakt forpligter sig til som biydelse at yde efterfølgende service | vil retserhvervelsestidspunktet være det tidspunkt, hvor der betales for hovedydelsen. |
der efter levering af hovedydelsen oprettes en særskilt kontrakt om efterfølgende løbende service mod forudbetaling i en periode, eller den løbende service i øvrigt udføres efter en selvstændig kontrakt | indtræder den endelige erhvervelse af retten til de forudbetalte beløb i takt med en mangelfri levering af ydelserne. Indtægterne skal derfor periodiseres tilsvarende. Se TfS 1995, 462 ØLD, TfS 1998, 697 LSR og SKM2011.108.SR. |
Se også
Se også afsnit
- C.C.2.5.3.3.3 om udgifter i forbindelse med serviceydelser
- C.C.2.5.3.3.10 om hensættelser, herunder til garantiforpligtelser.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelse mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
Landsretsdomme | ||
SKM2001.532.ØLR | Et salgsvederlag for afståelse af knowhow skulle betales i form af aktier i xet joint venture-selskab.x Aftalen blev indgået i december 1992, og aktierne blev udstedt i 1993. Som led i overdragelsen af knowhow skulle selskabet yde teknisk bistand og support. En del af denne ydelse var indeholdt i købesummen, så der ikke skulle betales særskilt for den. Landsretten fandt ikke, at der med knowhow-salgsaftalen var aftalt en flerårig ydelse, eller at levering efter aftalen først fandt sted, når knowhow var implementeret og produktionen omlagt. Retten lagde afgørende vægt på, at knowhow efter aftalegrundlaget skulle leveres senest 6 måneder efter aftalens ikrafttrædelse i 1992, altså i 1993. Den yderligere bistand måtte anses for at være en tillægsforpligtelse i forhold til hovedforpligtelsen. Levering havde derfor fundet sted i 1993, og selskabet havde ved udstedelsen af aktierne i 1993 modtaget den fulde købesum. Vederlaget skulle derfor beskattes hos det sælgende selskab i 1993, hvor selskabet havde erhvervet endelig ret til det. | Se afsnit C.C.2.5.3.4 Resolutive og suspensive betingelser om resolutive og suspensive betingelser. |
TfS 1995, 462 ØLD | Et selskabs hovedydelse bestod i at give service med afhjælpning af driftsforstyrrelser på edb-anlæg, og selskabet krævede forudbetaling for ét år ad gangen. Selskabet kunne periodisere indkomsten på de indkomstår, som forudbetalingerne vedrørte. | Ledende dom. Se Skatteministeriets kommentar til dommen i TfS 1995, 811 DEP. TfS 1995, 462 ØLD omtales i afsnit C.C.2.5.3.2.3 Forudbetalinger og acontohonorarer og om udgiftssiden i afsnit C.C.2.5.3.3.3 Udgifter i forbindelse med serviceydelser. |
Landsskatteretskendelser | ||
SKM2017.635.LSR | Beskatningen af licensindtægter kunne ske på betalingstidspunkterne, uanset at aftale om levering af ydelserne var indgået forud og strakte sig over flere år. |
|
TfS 1998, 697 LSR | Vederlag for tilslutning til edb-net samt løbende servicering skulle indtægtsføres i takt med mangelfri levering af ydelserne. 2 retsmedlemmer, herunder retsformanden, lagde ved afgørelsen afgørende vægt på kontraktmaterialets bestemmelser om, at vederlaget forfaldt forud efter en fastlagt plan og omfattede betaling for løbende tilslutning til nettet, overførsel af filer mv. og løbende servicering. Der blev i afgørelsen lagt vægt på princippet i TfS 1995, 462 ØLD. | Dissens. |
SKM2011.108.SR | En leverandør af IT-sikkerhedstjenester skulle på faktureringstidspunktet kun indtægtsføre et initial licensing fee (som dækkede retten til at benytte edb-program, men ikke til løbende opdatering). Dette skyldtes, at der på dette tidspunkt var sket mangelfri levering af denne del af produktet. Derimod skulle et subscription fee, som dækkede den løbende opdatering, periodiseres over hele kontraktperioden og indtægtsføres i de indkomstår, hvor der skete mangelfri levering af opdateringerne. |
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil