Hvordan opgøres gevinsten på en gæld? Hvordan opgøres tabet på en gæld?

C.B.1.7.2 Opgørelse af gevinst og tab på gæld for personer og dødsboer

Indhold

Afsnittet beskriver reglerne for opgørelse af gevinst og tab på gæld.

Afsnittet indeholder:

• Oversigt over opgørelsesreglerne for gevinst og tab på gæld
• Indgangsværdier for gæld
• Fraflytterbeskatning af gevinst og tab på gæld 
• Overgangsregel for indkomståret 2010 for personer og dødsboer, der efter den tidligere gældende KGL (kursgevinstloven) § 25, stk. 2, har valgt lagerprincippet
• Ikrafttrædelse og senere lovændringer
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Oversigt over opgørelsesreglerne for gevinst og tab på gæld

Personer og dødsboer skal medregne gevinst og tab på gæld ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres (realisationsprincippet). Se KGL (kursgevinstloven) § 25, stk. 1. I visse situationer er der mulighed for at vælge lagerprincippet. Se KGL (kursgevinstloven) § 25, stk. 2.

Gevinst og tab på gæld opgøres som forskellen mellem gældens værdi, da den blev påtaget, og gældens værdi ved frigørelsen eller indfrielsen. Se KGL (kursgevinstloven) § 26, stk. 3.

Personer, der driver næringsvirksomhed ved finansiering skal for denne gælds vedkommende anvende den gennemsnitlige anskaffelsessum ved opgørelse af gevinst og tab, når

• gælden er udstedt på samme vilkår og
• af samme udsteder

Se KGL (kursgevinstloven) § 26, stk. 4, 2. pkt.

For personer, der ikke driver næringsvirksomhed ved finansiering anses den gæld, der er optaget først, for indfriet først (FIFO), hvis

• gælden er optaget på samme vilkår og
• af samme udsteder

Se KGL (kursgevinstloven) § 5, 2. pkt. Reglen gælder for afståelser den 27. januar 2010 eller senere. Se også afsnit C.B.1.7.7 FIFO-princippet om FIFO-princippet.

For personer og dødsboer, som har gæld den 26. januar 2010, der bliver omfattet af FIFO-princippet, og som var omfattet af den hidtil gældende KGL (kursgevinstloven) § 26, stk. 3 (gæld i fremmed valuta) gælder, at denne gæld anses for påtaget den 26. januar 2010 til den gennemsnitlige anskaffelsessum for denne gæld.

Bemærk

Realisationsprincippet kan fraviges når, der er adgang til at anvende et andet opgørelsesprincip ved tilladelse fra told- og skatteforvaltningen. Se afsnit C.B.1.7.5 Generelt om realisations- og lagerprincippet.

Gevinst på gæld stiftet til overkurs - KGL (kursgevinstloven) § 22

Når gælden overstiger det beløb, som debitor skal indfri, skal gevinsten ikke beskattes efter realisationsprincippet. Se KGL (kursgevinstloven) § 25, stk. 1 og afsnit C.B.1.4.3.4 om beskatning efter KGL (kursgevinstloven) § 22.

Se også

• C.B.1.7.5 om realisations- og lagerprincippet
• C.B.1.7.9 om dispensation til andet opgørelsesprincip
• C.B.1.7.10 om indgangsværdier ved principskifte
• C.B.1.7.11 om realkreditlån.

Bemærk

Før vedtagelsen af lov nr. 525 af 12. juni 2009 var reglerne om opgørelsesprincip fælles for selskaber, fysiske personer og dødsboer. Se LV 2009-1 Almindelig del afsnit A.D.2.13 og A.D.1.14 om opgørelse af gevinst og tab på gæld.

Indgangsværdier for gæld

I visse situationer er der mulighed for at anvende en indgangsværdi i stedet for gældens værdi ved påtagelse af gælden.

Indgangsværdier for personer og dødsboer ved anvendelse af KGL (kursgevinstloven) § 26, stk. 2

Ved opgørelsen af gevinst og tab på gæld vedrørende fast ejendom, der er påtaget før indkomståret 1998, kan personer og dødsboer, der er begrænset skattepligtige her til landet, benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1998 eller værdien pr. 31. december 1997 i stedet for værdien ved forpligtelsens påtagelse. Se KGL (kursgevinstloven) § 42, stk. 11.

Ved opgørelsen af gevinst og tab på gæld i fremmed valuta, der er påtaget før den 27. december 1990, og som ikke havde tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, kan personer og dødsboer benytte værdien den 27. december 1990 i stedet for værdien ved forpligtelsens påtagelse. Se KGL (kursgevinstloven) § 42, stk. 13. Valget skal træffes samlet for samtlige forpligtelser og fordringer under ét.

Ved opgørelsen af gevinst og tab på gæld i fremmed valuta, der er påtaget før indkomståret 1986, og som havde tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, kan personer og dødsboer benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1986 eller værdien pr. 31. december 1985 i stedet for værdien ved forpligtelsens påtagelse. Se KGL (kursgevinstloven) § 42, stk. 15.

Gæld stiftet før indtræden af skattepligt

KGL (kursgevinstloven) § 36, stk. 1 henviser til KSL (kildeskatteloven) § 9 om fastsættelse af indgangsværdier, når der indtræder skattepligt. Disse regler omfatter også gæld.

Gæld, der bliver omfattet af skattepligt her til landet, og som ikke i forvejen er omfattet af dansk skattepligt, anses for stiftet på det faktiske anskaffelsestidspunkt (stiftelsestidspunkt) til handelsværdien på tilflytningstidspunktet.

Reglerne gælder både for personer, der bliver fuldt eller begrænset skattepligtige her til landet.

Hvis en person efter bestemmelserne i en DBO indgået mellem Danmark og en fremmed stat, Færøerne eller Grønland bliver hjemmehørende i Danmark, sidestilles dette med indtræden af skattepligt her i landet.

På tilflytningstidspunktet skal der ske beskatning af overkurslån, hvis lånet er stiftet før skattepligtens indtræden, og lånet ikke er indfriet ved skattepligtens indtræden. Overkursen opgøres som forskellen mellem gældens værdi ved skattepligtens indtræden og det beløb, som debitor skal indfri. Se KGL (kursgevinstloven) § 36, stk. 2.

Fraflytterbeskatning af gevinst og tab på gæld

Der er ikke fraflytterbeskatning af gevinst og tab på gæld.

Lagerprincippet på valutakursændringer

For valutakursændringer på gæld kan der efter KGL (kursgevinstloven) § 25, stk. 2, vælges at anvende lagerprincippet. Denne mulighed gælder for indkomstår der påbegyndes den 1. marts 2015 eller senere. For skattepligtige med kalenderårsregnskab vil det sige fra indkomståret 2016. 

For nærmere beskrivelse se afsnit C.B.1.7.1 Opgørelse af gevinst og tab på fordringer for personer og dødsboer.

Overgangsreglen for indkomståret 2010 for personer og dødsboer, der efter den tidligere gældende KGL (kursgevinstloven) § 25, stk. 2, har valgt lagerprincippet

Udgangspunktet er, at det trufne valg om lagerprincip bevares. Se lov nr. 525 af 12. juni 2009 § 22, stk. 14.

Efter den tidligere gældende KGL (kursgevinstloven) § 25, stk. 2 (ophævet fra indkomståret 2010) kunne personer og dødsboer vælge at anvende lagerprincippet for gevinst og tab på ikke-børsnoterede fordringer og gæld som følge af valutakursændringer,

Det trufne valg bevares for de fordringer og gæld i fremmed valuta som personen eller dødsboet har henholdsvis erhvervet eller påtaget sig inden udløbet af indkomståret 2009.

Personer og dødsboer har mulighed for i stedet at vælge realisationsprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab som følge af valutakursændringer på de pågældende ikke-børsnoterede fordringer og gæld.

Der skal gives meddelelse til told- og skatteforvaltningen om valget af realisationsprincippet inden udløbet af selvangivelsesfristen for indkomståret 2010. Valget har virkning fra og med indkomståret 2010. Hvis realisationsprincippet vælges, skal fordringens/gældens ultimoværdi for det seneste indkomstår før ændring af opgørelsesmåde anvendes som anskaffelsessum ved senere opgørelse af gevinst og tab. Se KGL (kursgevinstloven) § 42, stk. 9, 1. pkt.

Realkreditlån er set fra låntagers side ikke en børsnoteret obligationsgæld. Se TfS 1999, 192 (DEP).

KGL (kursgevinstloven) § 25, stk. 2 (som affattet før ændringen i lov nr. 525 af 12. juni 2009), giver kun adgang til at anvende lagerprincippet for gevinst og tab på ikke-børsnoteret gæld udløst af valutakursændringer.

Realisationsprincippet skal anvendes på gevinster og tab udløst af andre forhold. Låneomkostninger skal fradrages i takt med lånets afvikling (realisationsprincippet). Se SKM2005.243.LSR.

Baggrunden for dagældende regel var, at værdiansættelsen og kursændringerne kunne opgøres med stor nøjagtighed.

Den skattepligtiges valg af lagerprincippet efter den dagældende regel skulle derfor træffes enten for begge eller for hver af følgende to grupper nemlig

• for alle børsnoterede obligationer i danske kroner (såvel kreditor- som debitorsiden), og
• for alle fordringer (herunder børsnoterede obligationer) og gæld i fremmed valuta. Det vil sige, både valutakursændringer og børskursændringer.

Der er ikke adgang til at anvende forskellige principper for fx fordringer og gæld i fremmed valuta eller forskellige principper på de enkelte fordringer i fremmed valuta.

Bemærk

Hvis en person eller et dødsbo ikke har givet meddelse om overgang fra lagerprincip til realisationsprincip inden udløbet af selvangivelsesfristen for indkomståret 2010, skal lagerprincippet fortsat anvendes for gevinst og tab på ikke-børsnoterede fordringer og gæld som følge af valutakurssvingninger for de fordringer og gæld, der blev erhvervet eller påtaget inden udløbet af indkomståret 2009.

Hvis en person eller et dødsbo erhverver en ny fordring eller påtager sig en gæld i indkomståret 2010 eller frem, vil den nye fordring eller gæld ikke kunne blive omfattet af lagerprincippet, der er valgt efter den tidligere KGL (kursgevinstloven) § 25, stk. 2.

Dette har den virkning, at personen eller dødsboet kan stå i den situation, at der skal anvendes to forskellige opgørelsesprincipper i indkomståret 2010 og frem.

Ikrafttrædelse og senere lovændringer

KGL (kursgevinstloven) §§ 25 og 26 er indsat ved lov nr. 439 af 10. juni 1997. Se afsnit (C.B.1.1 Kursgevinstlovens systematik og indhold) om kursgevinstlovens systematik.

Der er inden for de senere år sket følgende lovændringer mv.:

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet vise relevante afgørelser på området: