Hvordan beskattes man, hvis arbejdsgiveren betaler for flytningen?

C.A.5.13.3 Godtgørelse af flytteudgifter

Flyttegodtgørelse, som private ansatte eller tjenestemænd modtager fra arbejdsgiveren er personlig indkomst. Der er tale om A-indkomst, og der skal indeholdes A-skat og AM-bidrag, jf. KSL (kildeskatteloven) § 43, stk. 1 og KSL § 49 B, stk. 1. Modtager en tjenestemandsansat godtgørelse i forbindelse med opgivelse af en tjenestebolig anses godtgørelsen som en kompensation for et tab af indtægt. Beløbet skal beskattes som personlig indkomst.

Arbejdsgiveren kan vælge at godtgøre en ansats udgifter til flytning skattefrit, når den ansatte flytter for at bevare sin ansættelse i forbindelse med, at arbejdsgiveren flytter. Der kan ydes skattefri godtgørelse i samme omfang, som den ansatte har ret til fradrag for flytteudgifterne. Se om reglerne for fradrag af flytteudgifter i C.A.4.3.1.2 Udgifter til rejser, dobbelt husførelse, flytning og overarbejde.

Hvis arbejdsgiveren mod eksterne bilag godtgør udgiftsarter, der giver ret til fradrag, skal både godtgørelsen og de pågældende udgifter holdes uden for den ansattes indkomst. Skatteberegningen bliver derfor ikke påvirket. Se Skatteministerens svar i TfS1994.204.

Efter TfS1987.553 skulle en person beskattes af den halvdel af omkostningerne ved et ejendomssalg, som efter kutyme i Jylland påhviler sælgeren. I forbindelse med forflyttelse fra Jylland, solgte han sin ejendom til arbejdsgiveren, der udover normal flyttegodtgørelse betalte samtlige omkostninger ved ejendomshandlen.

I SKM2001.325.LSR fik studerende på Danmarks Journalisthøjskole, der i en praktikperiode var ansat på et dagblad, udbetalt flyttegodtgørelse af dagbladet. Der var ikke tale om flytning inden for samme arbejdsgiver, hvorfor Landsskatteretten fandt, at arbejdsgiverens betaling af flytteudgifter kunne anses for betaling af private udgifter. Der skulle derfor indeholdes A-skat og AM-bidrag i forbindelse med betalingen heraf.   

Skatterådet har i SKM2011.150.SR tiltrådt, at visse flytteudgifter i forbindelse med ind- og hjemstationering af en medarbejder fra udlandet kan godtgøres skattefrit. Spørger var en servicevirksomhed, der indgik som medlem af et internationalt samarbejde, der udvekslede medarbejdere i udstationering mellem medlemsvirksomhederne. Skattefritagelsen gælder dog kun den del af udgifterne, der kan henføres til medarbejderen og ikke en eventuel andel af udgifter til ydelserne, der kan henføres til medarbejderens familie. De omhandlede ydelser kunne konkret opdeles i,

1. ydelser/udgifter, der har en så nær tilknytning til indkomsterhvervelsen i spørgers virksomhed, at disse kan anses som driftsomkostninger efter statsskattelovens § 6, litra a. Det er kun udgifter, der har en direkte og umiddelbar tilknytning til spørgers indstationering af medarbejderen og dennes jobfunktion, der kan anses som spørgers driftsudgifter. Afholdelsen af udgiften er en direkte nødvendighed for, at den indstationerede medarbejder kan opholde sig og udføre arbejde i Danmark for spørger i henhold til gældende danske og EU-retlige regler.  

2. ydelser/udgifter, der har en så nær tilknytning til den indstationerede medarbejders indkomsterhvervelse, at disse anses for fradragsberettigede flytteudgifter for medarbejderen efter statsskattelovens § 6, litra a, og dermed alternativt kan godtgøres af spørgeren efter reglerne om flyttegodtgørelse/fradrag for flytteudgifter. Der er dog en klar forudsætning, at den udenlandske medarbejder 

• bevarer ansættelsen hos sin nuværende udenlandske arbejdsgiver, dvs. det udenlandske medlemsfirma
• er sikret tilbagegang til samme udenlandske arbejdsgiver efter indstationeringsperiodens ophør og
• indstationeres til spørger som et led i medarbejderens karriereplanlægning hos det udenlandske medlemsfirma, ifølge en samlet aftale mellem dette medlemsfirma og spørger.

Under forudsætning af at disse betingelser overholdes anses ydelser leveret i forbindelse med medarbejderens ind- og hjemstationering som driftsudgifter for denne, der kan godtgøres medarbejderen, når han undlader at fratrække disse udgifter. Der er lagt vægt på, at indstationering sker som led i medarbejderens faglige og personlige udvikling hos  den udenlandske medlemsvirksomhed, og ikke kan anses som en ny indkomstkilde.

Sker indstationeringen ved en lokal ansættelse hos spørger, hvor ansættelsesforholdet hos den udenlandske medlemsvirksomhed afbrydes, anses flytteudgifterne ikke for at udgøre driftsudgifter efter statsskattelovens § 6, litra a, men er derimod etableringsudgifter. Betaler spørger i sådanne tilfælde ydelserne, udgør dette sparet privatforbrug for medarbejderen efter LL § 16, stk. 1 og 3 samt SL (statsskatteloven) § 4, litra c. 

Se også

Se afsnit C.A.4.3.1.2 Udgifter til rejser, dobbelt husførelse, flytning og overarbejde om fradrag for bl.a. flytteudgifter.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området