A.D.9.6.3 Fremgangsmåde ved fratagelse af autorisationer og bevillinger

Indhold

Afsnittet handler om fremgangmåden, når offentlige myndigheder skal fratage virksomheder, der har gæld til det offentlige, deres autorisationer og bevillinger.

Afsnittet indeholder:

• Kriterier for fratagelse af autorisation og bevilling
• Varselsbrev
• En rimelig betalingsordning.

Kriterier for fratagelse af autorisation og bevilling

Når offentlige myndigheder skal fratage en virksomhed dens autorisation eller bevilling, skal myndighederne foretage en vurdering af virksomheden ud fra en række af objektive og subjektive kriterier. Hvis virksomheden opfylder både de objektive og de subjektive kriterier, skal virksomheden have frataget sin erhvervstilladelse for at begrænse det offentliges tab.

Objektive kriterier

Den myndighed, der udsteder autorisation/bevilling kan kun fratage autorisation/bevilling, hvis bevillingshaveren har en betydelig forfalden gæld til det offentlige. Betydelig forfalden gæld er i denne sammenhæng mindst 100.000 kr. Denne beløbsgrænse er det absolutte minimum.

De objektive kriterier for fratagelse af autorisation og bevilling er, at

• virksomheden kræver erhvervstilladelse og
• restancen skal være mindst 100.000 kr.

Subjektiv vurdering af virksomheden

Hver enkelt skyldner skal have vurderet sine forhold individuelt, før den bevillingsudstedende myndighed bliver bedt om at tage erhvervstilladelsen fra en virksomhed.

Følgende momenter skal indgå i vurderingen:

• Er gælden på 100.000 kr. eller mere væsentlig i forhold til det konkrete erhverv.
• Er gælden opstået pludseligt på grund af udefra kommende omstændigheder, eller har virksomheden oparbejdet restancen systematisk over en længere periode.
• Har skyldneren vist betalingsvilje, og har han i den forbindelse forsøgt at nedbringe sin gæld.
• Vedrører gælden den virksomhed, som erhvervstilladelsen er udstedt til.

Det kan indgå i vurderingen, at en restance på mindst 100.000 kr. er mindre væsentlig, hvis det drejer sig om en virksomhed med en meget stor omsætning, fremfor en lille virksomhed med en mindre pengestrøm. Det skal ikke automatisk komme den store virksomhed til skade, at den er stor og dermed hurtigere end den lille virksomhed kan oparbejde en stor restance. Den store virksomhed med sin store omsætning kan formentlig også hurtigt betale en større restance.

Det kan indgå i vurderingen hvilken type erhverv, der er tale om, herunder om dette erhverv er pålagt mange afgifter og derfor har et stort tilsvar og derved hurtigt kan få en stor restance.

Der skal foretages en konkret vurdering i hver enkelt sag.

Hvis gælden er opstået pludseligt på grund af udefra kommende omstændigheder, taler dette isoleret set for, at man skal være mere lempelig i forhold til at fratage erhvervstilladelser. Som eksempler på udefra kommende omstændigheder kan nævnes, at virksomhedens ejer er blevet alvorligt syg, eller  at en meget stor kunde i forhold til virksomhedens størrelse uventet er gået konkurs og derfor ikke betaler til virksomheden.

Omvendt taler det for en hurtigere fratagelse af erhvervstilladelsen, hvis virksomheden systematisk har oparbejdet gælden på 100.000 kr. eller mere over en længere periode. Gælden er systematisk oparbejdet, hvis virksomhedsindehaveren i flere år har forskudsregistreret for lavt, eller hvis øvrig gæld er steget støt gennem tiden, så den vedrører en længere periode i modsætning til blot et enkelt tilsvar.

Skyldner har ikke vist betalingsvilje, hvis han systematisk har oparbejdet gælden. Hvis skyldner ydermere ikke har villet indgå betalingsaftaler eller har misligholdt indgåede aftaler flere gange,  taler det for at anmode den kompetente myndighed om at fratage virksomheden dens erhvervstilladelse og på den måde få virksomheden stoppet.

Gælden skal som hovedregel vedrøre virksomhed, der er udøvet i henhold til en autorisation eller bevilling indenfor samme erhverv. Som hovedregel er det derimod ikke afgørende, om gælden stammer fra en eksisterende eller fra en tidligere bevilling. Det betyder, at "uvedkommende gæld" som udgangspunkt ikke tæller med i opgørelsen af den betydelige gæld på 100.000 kr. eller mere.

Der kan forekomme tilfælde, hvor det beror på et skøn, om gælden skal anses for at vedrøre den virksomhed, som bevillingen vedrører.

Eksempel

En advokat, der er bestyrelsesmedlem, har oparbejdet en restance vedrørende personlig skat og AM-bidrag til det offentlige, fordi han har modtaget bestyrelseshonorar. I denne situation skal myndigheden vurdere, om den pågældende restance stammer fra erhvervet som advokat.

I den vurdering skal bl.a. indgå, om advokaten er blevet bestyrelsesmedlem på grund af sin juridiske viden, eller om arbejdsopgaven skyldes andre forhold, som bopæl, skolesøgende børn, sportsaktiviteter eller andet. Hvis det er de personlige forhold, er der formentlig tale om et honorar, der ikke vedrører advokatvirksomheden, og restancen, der udspringer af bestyrelseshonoraret, skal holdes udenfor beregningen af den betydelige gæld på mindst 100.000 kr.

Varselsbrev

Det er en forudsætning, at indehaveren af autorisationen/bevillingen får mulighed for at indfri restancen inden erhvervetilladelsen fratages.

Skyldner skal derfor varsles om, at dette skridt overvejes før den myndighed, der kan fratage autorisationen/bevillingen, anmodes om fratagelsen.

Varslet skal være skriftligt, indeholde en opgørelse af gælden og tydeligt tilkendegive, hvilke konsekvenser en fortsat betydelig forfalden gæld til det offentlige kan få.

En rimelig betalingsordning

Skyldner skal have mulighed for at indfri gælden, inden der rettes henvendelse til den myndighed, der kan tilbagekalde autorisationen/bevillingen.

Det er normalt ensbetydende med, at et forslag fra skyldner til en rimelig betalingsaftale skal accepteres.

I hvert enkelt tilfælde skal skyldnerens økonomiske forhold vurderes og en eventuel betalingsaftale fastsættes på denne baggrund. Betalingsaftalen kan kombineres med en kreditorordning.