Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2021-1
<< >>

Hvor stor er bøden ved medtagelse af store pengebeløb over grænsen?

A.C.3.5.2.3.3 Beregning af normalbøde ved medbragte likvide midler, der ikke er angivet til told- og skatteforvaltningen

Indhold

Dette afsnit handler om beregningen af bøde til personer, der ikke angiver likvide midler, der overstiger en værdi svarende til 10.000 euro, som medbringes ved indrejse til eller udrejse fra Danmark

Afsnittet indeholder:

  • Normal bøde
  • Mindstebøde
  • Nedsættelsesgrunde
  • Administrative bødeforelæg
  • Gentagelsestilfælde
  • Personer der rejser sammen
  • Ægtefæller
  • Andre medrejsende end ægtefæller
  • Medvirken til at undlade at opfylde angivelsespligten
  • Juridiske personers strafsvar
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Normal bøde

Personer, der ved indrejse i eller udrejse fra Danmark medtager likvide midler, der svarer til værdien af 10.000 euro eller derover, straffes med bøde, hvis de undlader at angive samtlige medtagne likvide midler til told- og skatteforvaltningen. Se TDL § 79, nr. 3, jf. TDL § 23, stk. 4.

Bøden udgør 25 % af det medbragte beløb, der overstiger værdien af 10.000 euro.

Denne praksis er fastslået ved en Højesteretsdom, der er offentliggjort ved SKM2011.269.HR  samt to landsretsdomme fra Østre Landsret, der er offentliggjort ved SKM2011.522.ØLR og  SKM2011.523.ØLR.

Eksempel

A udrejser fra Danmark med 20.000 euro i sin taske. A angiver ikke pengene til told- og skatteforvaltningen, men sikkerhedskontrollen opdager pengene. Omregnet til danske kroner (ved kurs 750) har A medbragt 150.000 kr. Bøden bliver beregnet således:

25 % af (150.000 kr. - 75.000 kr.) = 18.750 kr. (nedrundet til 18.000 kr.).

Bemærk

>Bøden nedrundes til nærmeste hele tusinde kr. uanset bødestørrelsen. Se SKM2011.269.HR<

Mindstebøde

Personer, der ved indrejse i eller udrejse fra Danmark, medtager likvide midler, der overstiger værdien af 10.000 euro med 20.000 kr. eller derunder, straffes med en bøde på 5.000 kr.

Denne praksis er fastslået ved en række byretsdomme.

Eksempel

A udrejser fra Danmark med 12.000 euro i sin taske. A angiver ikke pengene til told- og skatteforvaltningen, men sikkerhedskontrollen opdager pengene. Omregnet til danske kroner (ved kurs 750) har A medbragt 90.000 kr. Bøden bliver beregnet således:

25 % af (90.000 kr. - 75.000 kr.) = 3.750 kr. Bøden fastsættes til 5.000 kr.

Bemærk

Overtrædelse af TDL § 23, stk. 4, om pligten til at angive medbragte likvide midler er fuldbyrdet, når angivelsen ikke sker til told- og skatteforvaltningen ved toldstedet. Det er ikke tilstrækkeligt, at de likvide midler angives til sikkerhedspersonalet (f.eks. Security) efter toldstedet er passeret. Se SKM2012.151.ØLR, SKM2012.635.ØLR og SKM2013.118.ØLR.

Bemærk

Angivelsespligten herunder krav om udfyldelse af en angivelsesblanket er ikke i strid med EU-retten. Se SKM2013.328.ØLR.

Nedsættelsesgrunde

Ukendskab til TDL § 23, stk. 4, om pligten til at angive medbragte likvide midler kan ikke føre til fravigelse af den bødepraksis, som er fastslået af Højesteret. Se SKM2011.671.ØLR og SKM2012.675.ØLR.

Andre omstændigheder, som f.eks. at bankoverførsel ikke kunne ske rettidigt, hvorfor man var nødt til at medbringe pengene, kan heller ikke føre til fravigelse af bødepraksis. Se SKM2012.657.ØLR.

Administrative bødeforelæg

Der er i toldloven hjemmel til udstedelse af administrative bødeforelæg for overtrædelse af lovens bestemmelser. Se TDL § 80, stk. 1.

Rigsadvokaten har tilkendegivet, at der ved tilvejebragt domspraksis er skabt tilstrækkelig fast grundlag for, at told- og skatteforvaltningen kan udstede administrative bødeforelæg.

Gentagelsestilfælde

Der foreligger ingen domspraksis for strafudmålingen i gentagelsestilfælde, hvor den rejsende har overtrådt TDL § 23, stk. 4, anden eller tredje gang.  Bødeniveauet skal derfor fastsættes ved anlæggelse af et antal prøvesager ved domstolene med henblik på, at sådanne sager vil kunne afgøres administrativt.

Personer der rejser sammen

I sager om overtrædelse af TDL § 23, stk. 4, som i andre straffesager, må der foretages en konkret vurdering i hver enkelt sag, herunder en vurdering af, hvad der bevismæssigt kan lægges til grund. I sager, hvor flere nærtstående personer rejser sammen og en eller flere af disse i den forbindelse medbringer likvide midler, der overstiger 10.000 euro, vil der dog - afhængig af de konkrete omstændigheder og de pågældendes forklaringer - ofte kunne være en formodning for, at de likvide midler må anses for medtaget af de pågældende personer i fællesskab. Efter Rigsadvokatens opfattelse må dette særligt antages at være tilfældet, når der er tale om ægtefæller.

Ægtefæller

Når det er ægtefæller, der rejser sammen, skal de likvide midler som udgangspunkt anses for medbragt i fællesskab. Ved udmåling af bøde for manglende angivelse af likvide midler over 10.000 euro, skal der anvendes en bundgrænse på 10.000 euro for hver af ægtefællerne, selvom det er den ene ægtefælle, der bærer alle de likvide midler. Beregningen af bøden til hver af ægtefællerne foretages i forhold til det beløb, som ægtefællerne hver især anses at have medbragt.

Der anvendes ikke en bundgrænse på 10.000 euro for hver af ægtefællerne, hvis de likvide midler efter de konkrete omstændigheder eller personernes forklaring bevismæssigt må anses at være medbragt af den ene af ægtefællerne.

Andre medrejsende end ægtefæller

Der anvendes kun én bundgrænse på 10.000 euro ved bødeudmålingen, når andre end ægtefæller rejser sammen, og den, der medbringer pengene, undlader at angive disse til told- og skatteforvaltningen. Se SKM2013.328.ØLR.

Dette gælder i de tilfælde, hvor det, efter de konkrete omstændigheder og de pågældendes forklaringer, er beviseligt,

  • at pengene ikke tilhører andre nærtstående medrejsende, eller
  • at pengene er medbragt på andre medrejsendes vegne f.eks. venner, bekendte, kollegaer.

Medvirken til at undlade at opfylde angivelsespligten

En person, der foranlediger medrejsende til at medtage personens likvide midler med henblik på, at de medbragte likvide midler ikke angives til told- og skatteforvaltningen, kan straffes for medvirken til at undlade at opfylde angivelsespligten efter TDL § 23, stk. 4, jf. STRFL § 23. Den medvirkende straffes med en sammenlagt bøde for det beløb på 10.000 euro og derover, pågældende selv medbringer, og for hele det beløb den eller de medrejsende medtager for pågældende. De medrejsende straffes med en bøde for det beløb på 10.000 euro eller derover, som de medbringer. Se SKM2012.654.ØLR.

Juridiske personers strafansvar

Juridiske personer kan pålægges et strafansvar for tilsidesættelse af pligten til at angive likvide midler. Se TDL § 79 b, jf. § 79, nr. 3, jf. § 23, stk. 4.

Hvis en ansat på vegne af f.eks. et aktieselskab medbringer likvide midler, uden at disse ved udrejse af eller indrejse til Danmark angives til told- og skatteforvaltningen, kan selskabet idømmes en bøde. Se SKM2012.657.ØLR.

Se også

Toldbehandling afsnit F.A.31.12 VAB K, Penge VAB K, Penge, hvor reglerne om angivelse af medbragte likvide midler beskrives.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området: 

Afgørelser

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2011.269.HR

SKM2011.809.SKAT

T havde i forbindelse med udrejse fra lufthavn den 6. juni 2008 undladt at angive over for SKAT, at han medtog 700.000 kr. og 120.000 USD. Han forklarede i retten, at han skulle til Dubai dels for at købe nye smykker til sine guldsmedeforretninger i Danmark, og dels for at betale en gæld. De medbragte penge tilhørte dels ham selv, og dels hans brødre, der også har guldsmedeforretninger i Danmark. Han havde kvitteringer med fra sine brødre vedrørende de beløb, som han medtog for dem. Kvitteringerne skulle anvendes, hvis han blev stoppet af politiet i Danmark, idet han så bedre ville kunne redegøre for beløbet.

Landsretten fastsatte bøden til 25 % af det ikke deklarerede beløb, som overstiger 10.000 euro med en forhøjelse på 50 % af det herved fremkomne beløb, eller 449.000 kr.

Ved Højesteret gjorde T gældende, at TDL § 23, stk. 4, er en ordensforskrift, der alene fastsætter en pligt til uopfordret at standse op for kontrol og den bøde på 449.000 kr. som landsretten udmålte indebar et strafniveau, der var eksorbitant højere end det strafniveau, der er gældende for overtrædelser af andre ordensbestemmelser. Endvidere gjorde T gældende, at bestemmelsen i toldloven er meget dårlig kendt og der oplyses kun diskret om reglen i lufthavnen.

Højesteret udtalte, at bestemmelsen i toldloven er et led i internationale bestræbelser på at imødegå alvorlig kriminalitet, navnlig terrorisme og hvidvaskning af penge, og at der under hensyn til lovovertrædelsens karakter bør idømmes følelige bøder efter formålet med bestemmelsen, afpasset efter størrelsen af det ikke deklarerede beløb.

Herefter fastsatte Højesteret, at bøden som udgangspunkt bør sættes til 25 % af det ikke deklarerede beløb over 10.000 euro nedrundet til hele tusinder og med en passende minimumstakst.

Højesteret fandt, at der i det foreliggende tilfælde ikke er grundlag for at fravige det nævnte udgangspunkt i skærpende retning. Højesteret lagde herved vægt på, at der er tale om et førstegangstilfælde. Højesteret fandt, at beløbets betydelige størrelse ikke i sig selv bør føre til en forhøjelse af bøden ud over, hvad der følger af, at bøden fastsættes som en procentdel af det ikke-deklarerede beløb. Efter bestemmelsens formål fandtes det endvidere ikke at burde tillægges betydning i skærpende retning, at kontantbeløbene blev medtaget med henblik på betalinger som led i erhvervsvirksomhed. Der var heller ikke i øvrigt oplyst omstændigheder, der kunne føre til en skærpelse afbødestraffen.

Højesteret tiltrådte, at der ikke foreligger formildende omstændigheder, herunder som nævnt i straffelovens § 82, nr. 4.

Bøden blev herefter nedsat til 25 % af det ikke-deklarerede beløb over 10.000 euro, nedrundet til 299.000 kr.

Prøvesag

Landsretsdomme

SKM2013.328.ØLR

T havde i forbindelse med udrejse fra Kastrup Lufthavn medtaget 60.000 USD uden at angive pengene til SKAT.

T erkendte de faktiske forhold, men påstod frifindelse under henvisning til, at TDL § 23, stk. 4, er i strid med EU-retten, herunder art. 63 om kapitalens frie bevægelighed. Endvidere var det et uforholdsmæssigt indgreb at udfylde blanket vedrørende pengene og når der var tale om to rejsende burde beløbet fordeles på de 2 personer.

Byretten fandt T skyldig og idømte ham en bøde på 51.000 kr.  Toldbestemmelsen var ikke en begrænsning af kapitalens frie bevægelighed, idet den var indført for at hindre alvorlig kriminalitet, herunder terrorisme og hvidvaskning af penge og ikke var til hinder for, at der kan indføres/udføres beløb, der overstiger 10.000 Euro, når der er tale om lovlige midler, og der gives oplysning herom på en blanket overfor SKAT.

Landsretten stadfæstede byrettens dom. Den fandt ikke at anmeldelsespligten i TDL § 23, stk. 4, går videre end det indenfor traktatens art. 65 tilladte. Den omstændighed, at der var to personer, der rejste sammen, kunne ikke føre til, at bøden skulle nedsættes, når det alene var T, der havde de 60.000 USD svarende til 280.890 kr. på sig.

SKM2013.118.ØLR

T havde i forbindelse med udrejse fra det danske toldområde undladt at angive overfor SKAT, at han medtog 25.750 £.

T forklarede at pengene var til bilkøb i England. Han vidste godt, at han skulle give besked om pengene, og han regnede med, at det kunne ske til sikkerhedsfolkene, som var den første offentlige instans, han kom til. Han vidste ikke, hvor i lufthavnen SKAT havde kontor.

Byretten fastsatte bøden til 41.000 kr., jf. TDL § 79, nr. 3, jf. § 23, stk. 4. Forholdet fandtes som minimum at kunne betegnes som groft uagtsomt.

Landsretten stadfæstede byretsdommen.

SKM2012.675.ØLR

T havde i forbindelse med udrejse fra det danske toldområde undladt at angive overfor SKAT, at han medtog 44.000 euro.

T forklarede, at pengene var til en autocamper, han skulle købe i Tyskland. Han havde været på nettet og tjekket EU-reglerne, hvor der stod, at han kun skulle deklarere, når han skulle rejse ind og ud af EU.

Byretten fraveg bødepraksis og fastsatte bøden til 21.000 kr., jf. TDL § 79, nr. 3, jf. § 23, stk. 4. Det var en formildende omstændighed, at han havde rejst indenfor EU og selv havde forsøgt at finde frem til informationer om reglerne på nettet og havde fundet frem til de dokumenterede oplysninger, hvorefter der kun skal deklareres ved indrejse til og udrejse fra EU.

Landsretten fastsatte med dissens bøden efter sædvanlig praksis til 63.000 kr. T kunne ikke påberåbe sig undskyldelig uvidenhed henset til, at der i lufthavnen er tydelig skiltning, som på dansk og engelsk oplyser om de gældende regler for udførsel af beløb over 10.000 euro.

SKM2012.657.ØLR

BN havde på selskabet T A/S's vegne medbragt 61.020 euro ved udrejse fra Københavns lufthavn uden at angive pengene over for SKAT.

BN forklarede, at han er administrerende direktør og bestyrelsesmedlem i T A/S. Selskabet T A/S importerer tyske biler, der leases til danske kunder. Normalt sker betaling af de tyske biler ved bankoverførsel men på grund af for sen betaling af depositum, var det ikke muligt at overføre beløbet via bankoverførsel rettidigt. Derfor valgte selskabet at medtage købesummen kontant.

Der var ikke nogen i selskabet T A/S, der var bekendt med reglerne om deklarering, og der var ikke nogen i banken, som fortalte dem om reglerne, desuagtet at banken var bekendt med, hvad pengene skulle anvendes til.

BN forklarede, at han skulle rejse sammen med to andre fra selskabet. De skulle rejse med samme fly. Af sikkerhedsmæssige årsager, havde de aftalt at mødes i loungen i lufthavnen og fordele pengene.

Byretten fandt, at selskabet T A/S havde overtrådt toldlovgivningens valutaregler.

Udgangspunktet ved bødeberegningen er 25 % af det ikke deklarerede beløb. Byretten nedsatte dog bøden til 50.000 kr. grundet den særlige situation, selskabet var i, med hensyn til betaling af den tyske bil.

Landsretten udtalte, at toldlovens valutaregler er et led i internationale bestræbelser på at imødegå alvorlig kriminalitet, navnlig terrorisme og hvidvaskning af penge, og overholdelse af bestemmelsen har betydning for at forebygge og efterforske sådan kriminalitet.

Hverken det forhold, at flere repræsentanter fra selskabet deltog i rejsen, at en del af beløbet stammede fra en hævning i selskabets bank eller selskabets virksomhed, kunne føre til, at udgangspunktet for bødeberegningen kunne fraviges.

Landsretten fastsatte derefter bøden til selskabet takstmæssigt til 95.000 kr.

SKM2012.654.ØLR

T var tiltalt for at have medtaget likvide midler der svarer til værdien af 10.000 euro eller derover, uden at angive samtlige medtagne likvide midler over for SKAT, idet T i forbindelse med udrejse af ...1s Lufthavn medtog 130.000 kr. samt foranledigede at T2 og T3 på hans vegne udførte 125.000 kr. og 30.000 euro.

T forklarede, at han den pågældende dag var på vej til Sydeuropa og han overdrog 105.000 kr. til hans søn T2. Han oplyste, at det ikke var ham der havde givet penge til T3.

Byretten bemærkede, at der ved sagens afgørelse var tillagt betydning, at samtlige de tiltalte undervejs og op til flere gange havde ændret forklaring vedrørende ejerforholdet til de medtagne penge.

Byretten fandt de tiltalte skyldige, henset til at T og T2 var bekendt med reglerne i toldlovgivningen og navnlig at T3 havde anbragt pengene i en skjult lomme specielt indrettet til formålet.

Byretten fastsatte bøden til T2 og T3 til henholdsvis 7.000 kr. og 42.000 kr. T blev fundet skyldig i relation til de 135.000 kr. han selv var i besiddelse af. Med hensyn til de beløb som T2 og T3 var i besiddelse af fandt retten T skyldig i medvirken og bøden blev fastsat til 101.000 kr.

Landsretten fandt, at T med forsæt havde overtrådt TDL § 23 både ved sin egen udførelse af pengebeløbet som anført i tiltalen samt ved at have foranlediget, at de to medtiltalte udførte pengebeløb på hans vegne.

Landsretten stadfæstede derfor dommen.

SKM2012.635.ØLR

T havde i forbindelse med udrejse fra det danske toldområde undladt at angive overfor SKAT, at han medtog 100.000 kr., 100.500 sv.kr., 21.000 n.kr., 5.830 engelske pund og 4.900 USD.

T forklarede at han var gået hen til toldområdet, inden han tjekkede ind, og havde sagt til en kvinde i uniform, at han var EU-borger, og at han havde pengene med, og at han var på vej til et EU-land. Han havde af kvinden i uniformen fået det indtryk, at det ikke var et problem.

Byretten fandt efter forklaringerne afgivet af T og af en tolder fra lufthavnen, at T ikke havde angivet pengene og T var derfor skyldig i tiltalen. Byretten fastsatte bøden til 47.000 kr., jf. TDL § 79, nr. 3, jf. § 23, stk. 4.

Ifølge vidneforklaringen havde T ikke henvendt sig i toldslusen og anmeldt pengene.

Landsretten stadfæstede byretsdommen

SKM2012.151.ØLR

T forklarede at han medbragte pengene, som tilhørte hans lillebror, for at overdrage dem til deres fælles bror i Marokko. Han oplyste overfor en medarbejder i Security, at han havde pengene med og en anden medarbejder talte pengene og gav ham lov til at udføre dem.

Byretten fastsatte bøden til 50.000 kr., jf. TDL § 79, stk. 1, nr. 3, jf. § 23, stk. 1.

T påstod forældelse i Landsretten.

Landsretten stadfæstede byretsdommen. Landsretten anså ikke strafansvaret for forældet. Forældelsesfristen blev afbrudt, da T ved SKATs brev blev gjort bekendt med sigtelsen. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at SKAT i den konkrete sag valgte at anmelde T til politiet i stedet for at sende et bødeforlæg til tiltalte.

SKM2011.671.ØLR

T havde i forbindelse med udrejse fra det danske toldområde undladt at angive overfor SKAT, at han medtog 37.500 euro, 5000 USD og 50.000 syriske pund.

T erkendte de faktiske forhold, men henviste til, at pengene ikke stammede fra noget ulovligt, og at han som svensk statsborger ikke havde kendskab til de danske regler. Han skulle købe varer i Syrien til sin frisørsalon i Sverige.

Byretten fastsatte bøden til 59.000 kr. jf. TDL § 79, stk. 1, nr. 3, jf. § 23, stk. 4.

Landsretten stadfæstede byrettens dom.

SKM2011.523.ØLR

SKM2011.809.SKAT

T havde i forbindelse med udrejse fra det danske toldområde undladt at angive overfor SKAT, at han medtog 20.000 euro, som han efter sin forklaring havde modtaget fra en navngiven kvinde.

T troede, at beløbsgrænsen var 20.000 euro, dog huskede han ikke, hvem der havde fortalt ham det. De 20.000 euro skulle anvendes til et legalt formål.

Byretten fastsatte bøden til 18.500 kr., jf. TDL § 79, nr. 3, jf. § 23, stk. 4.

Landsretten bemærkede, at der af en oversigtsrapport fra EU af 22. september 2008, som er fremlagt af anklagemyndigheden, fremgår, at strafniveauet for tilsvarende lovovertrædelser medio 2008 varierer noget inden for EU. Bødeniveauet er i flere lande fastsat med udgangspunkt i niveauet 20-25 % af det ikke deklarerede beløb.

Som anført i byrettens dom er formålet med bestemmelsen i TDL § 23, stk. 4, at give myndighederne kontrolmulighed med henblik på at bekæmpe smugling af penge til finansiering af terrorisme og hvidvaskning.

Landsretten finder, at der ved straffastsættelsen generelt må lægges vægt på, at den adfærd, som kriminaliseres, er undladelse af at deklarere også fuldt legale beløb. Samtidig tiltræder landsretten, at der ved strafudmålingen tillige skal lægges betydelig vægt på, at formålet med bestemmelsen som nævnt er at bekæmpe hvidvaskning af penge og forhindre finansiering af terrorisme. Under hensyn til bestemmelsens karakter og baggrunden for deklarationsreglen er også bødeniveauet i andre EU-lande vedrørende tilsvarende overtrædelser indgået i landsrettens overvejelser om straffastsættelsen for overtrædelse af toldlovens § 23, stk. 4. Endelig har landsretten også henset til bødeniveauet i sager om overtrædelse af hvidvaskloven.

Landsretten tiltræder, at der ikke er grundlag for at bringe straffelovens § 82, nr. 4, i anvendelse.

Landsretten fastsatte bøden til 25 % af det ikke-deklarerede beløb, som oversteg 10.000 euro, afrundet til 18.500 kr. Ved bødefastsættelsen inddrog landsretten blandt andet oplysninger om bødeniveauet i andre EU-lande og i sager om overtrædelse af hvidvaskningsloven.

Prøvesag

SKM2011.522.ØLR

SKM2011.809.SKAT

T havde i forbindelse med udrejse fra det danske toldområde undladt at angive overfor SKAT, at han medtog 115.900 euro. Med sig havde han en liste med navne på de personer, som skulle have pengene. På listen stod der også de beløb, som de pågældende personer skulle have. Hans eget navn figurerede også på listen, for at han kunne huske, hvad han selv havde af penge. Han var bange for at miste pengene. Han kunne jo blive bestjålet, hvorfor han med sytråd havde syet pengene ind i sine underbukser. Det er ikke deres kultur at overføre penge via f.eks. banken.

Byretten fastsatte bøden til 395.000 kr., jf. TDL § 79, nr. 3, jf. § 23, stk. 4.

Landsretten finder, at der ved straffastsættelsen generelt må lægges vægt på, at den adfærd, som kriminaliseres, er undladelse af at deklarere også fuldt legale beløb. Samtidig tiltræder landsretten, at der ved strafudmålingen tillige skal lægges betydelig vægt på, at formålet med bestemmelsen som nævnt er at bekæmpe hvidvaskning af penge og forhindre finansiering af terrorisme. Under hensyn til bestemmelsens karakter og baggrunden for deklarationsreglen er også bødeniveauet i andre EU-lande vedrørende tilsvarende overtrædelser indgået i landsrettens overvejelser om straffastsættelsen for overtrædelse af toldlovens § 23, stk. 4. Endelig har landsretten også henset til bødeniveauet i sager om overtrædelse af hvidvaskloven.

Den måde, hvorpå tiltalte medbragte pengene i forbindelse med den planlagte udrejse, medfører ikke i sig selv, at overtrædelsen af TDL § 23. stk. 4, må karakteriseres som særlig grov.

Landsretten tiltræder, at der ikke er grundlag for at bringe straffelovens § 82, nr. 4, i anvendelse.

Landsretten fastsatte bøden til 25 % af det ikke-deklarerede beløb, som oversteg 10.000 euro, afrundet til 197.000 kr. Ved bødefastsættelsen inddrog landsretten blandt andet oplysninger om bødeniveauet i andre EU-lande og i sager om overtrædelse af hvidvaskningsloven.

Prøvesag

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.