A.B.1.2.9.5.3.2 Mellemmænd, som er tjenesteydere

Den anden type mellemmænd er defineret i BEK nr. 1634 af 27/12/2019 § 2, stk. 2, der lyder således:

"Ved "mellemmand" forstås også enhver person, som under hensyntagen til alle relevante kendsgerninger og omstændigheder, og på grundlag af de foreliggende oplysninger og den relevante ekspertise og forståelse, som er nødvendig for at levere sådanne tjenesteydelser, er bekendt med eller med rimelighed må kunne forventes at vide, at vedkommende har forpligtet sig til at yde, direkte eller ved hjælp af andre personer, støtte, assistance eller rådgivning med hensyn til udformning, markedsføring, tilrettelæggelse eller at stille en grænseoverskridende ordning til rådighed med henblik på gennemførelsen eller administration af gennemførelsen af en indberetningspligtig grænseoverskridende ordning."

For at være omfattet af denne definition af mellemmand, skal følgende betingelser således være opfyldt:

1. Der skal være tale om en indberetningspligtig, grænseoverskridende ordning.
2. Der skal være tale om en person - dette kan både være en fysisk eller juridisk person. Se ovenfor under afsnit A.B.1.2.9.5.2 Den relevante skatteyder.
3. Personen skal enten
   1. yde støtte,
   2. yde assistance, eller
   3. yde rådgivning
      
      
4. Støtten, assistancen eller rådgivningen skal være ydet med hensyn til
   1. Udformning af ordningen,
   2. Markedsføring af ordningen,
   3. Tilrettelæggelsen af ordningen,
   4. At stille ordningen til rådighed med henblik på gennemførelse, eller
   5. Administration af gennemførelsen af ordningen
      
      
5. Støtten, assistancen eller rådgivningen er omfattet, uanset om den er ydet
   1. Direkte eller
   2. Ved hjælp af andre personer
      
      
6. Personen skal være bekendt med eller med rimelighed kunne forventes at vide, at personen har forpligtet sig til at yde den pågældende støtte, assistance eller rådgivning i forbindelse med en indberetningspligtig, grænseoverskridende ordning. Denne vurdering skal foretages under hensyntagen til alle relevante kendsgerninger og omstændigheder, og på grundlag af de foreliggende oplysninger og den relevante ekspertise og forståelse, som er nødvendig for at levere sådanne tjenesteydelser.

Betingelse nr. 6 indebærer således, at de mellemmænd, som må forventes at være klar over, at de medvirker til en indberetningspligtig, grænseoverskridende ordning, er omfattet af definitionen.

Mellemmanden kan således ikke undgå indberetningspligt ved at undgå at komme i besiddelse af oplysninger, som mellemmanden normalt måtte forventes at indhente i forbindelse med de aktiviteter vedkommende udfører.

Andre mellemmænd, som ikke kan forventes at have denne viden, er derimod undtaget fra indberetningspligten. Dette kan fx være mellemmænd som ikke normalt kan forventes at besidde den økonomiske eller juridiske indsigt eller skattemæssige ekspertise, som er nødvendig til forståelse af ordningens formål, eller mellemmænd, som ikke normalt kan forventes at indhente sådanne oplysninger, som er nødvendige til forståelse af ordningens formål.

>Se også afsnit A.B.1.2.9.5.2 om hvornår en intern skattefunktion anses som relevant skatteyder eller mellemmand.<

Vurderingen af, om en mellemmand var bekendt med eller med rimelighed kunne forventes at være bekendt med, at mellemmanden var involveret i en indberetningspligtig, grænseoverskridende ordning, må efter Skattestyrelsens opfattelse bl.a. tage hensyn til hvilket kendetegn, der er tale om, og hvilke elementer, der indgår i ordningen.

Hvis der i en ordning fx indgår jurisidiktioner, strukturer eller modeller, som også for personer uden særlig skattefaglig indsigt  ofte forbindes med skatteundgåelse eller aggressiv skatteplanlægning, må der efter Skattestyrelsens opfattelse stilles højere krav til dokumentationen for, at mellemmanden ikke kunne forventes at være bekendt med, at der var tale om en indberetningspligtig ordning, end hvis sådanne forhold ikke er til stede.

Jo mere åbenlyst det er, at der formentlig er tale om en ordning, som har til formål at opnå en skattefordel, jo mindre skal der således til, for at man som rådgiver anses for at være en indberetningspligtig mellemmand. Dette gælder også, selvom rådgivningsvirksomheden ikke er blevet anmodet om at udføre en skatteretlig vurdering af ordningen.

Hvis rådgivningsvirksomheden derimod ikke er bekendt med eller kan forventes at være bekendt med, at der er tale om en indberetningspligtig grænseoverskridende ordning, vil rådgivningsvirksomheden ikke være forpligtet til at antage selvstændig skattefaglig ekspertise for at kunne foretage denne vurdering.

Større revisions- og rådgivningsfirmaer har normalt særskilte afdelinger, som i høj grad fungerer selvstændigt uden nødvendigvis at være bekendt med eller involveret i hinandens rådgivningsopgaver eller kunder.

Hvis en rådgiver er ansat i et rådgivningsfirma, som bl.a. tilbyder skatterådgivning via en intern skatteafdeling, men den pågældende rådgiver ikke beskæftiger sig med skatterådgivning, vil der i konkrete tilfælde skulle foretages en vurdering af, hvorvidt det vil være sædvanligt eller naturligt for den konkrete rådgiver at vende sagen med den interne skatteafdeling.

Mellemmandens ydelser kan være støtte, assistance eller rådgivning med hensyn til fx udformning eller tilrettelæggelsen af en ordning eller administration af gennemførelsen af en ordning.

Dette indebærer, at begrebet "mellemmand" ikke er begrænset til situationer, hvor der ydes rådgivning i forbindelse med planlægningen af en transaktion, men også kan omfatte situationer, hvor der alene ydes assistance i forbindelse med gennemførelsen af transaktionen, fx en advokat, der hyres til at bistå med de nødvendige selskabsstiftelser, kontrakter el.lign.

I situationer, hvor en revisor, advokat eller anden rådgiver først får kendskab til ordningen efter gennemførelsen, fx i forbindelse med revision, udarbejdelse af selvangivelse eller anden gennemgang, vil dette som udgangspunkt ikke medføre, at rådgiveren dermed bliver mellemmand i relation til den konkrete ordning.

Det udløser heller ikke indberetningspligt, hvis man som rådgiver involveres i en retssag, der vedrører en gennemført ordning.

I BEK nr. 1634 af 27/12/2019 § 2, stk. 3, er det fastslået, at enhver person har ret til at dokumentere, at denne ikke var bekendt med og ikke med rimelighed kunne forventes at være bekendt med, at personen var involveret i en indberetningspligtig grænseoverskridende ordning som nævnt i stk. 2. Til dette formål kan der henvises til alle relevante kendsgerninger og omstændigheder samt de foreliggende oplysninger, herunder personens relevante ekspertise og forståelse.